Grundlggende sociale rettigheder for hjemlse Af Anette Marie

Grundlæggende sociale rettigheder for hjemløse Af Anette Marie Hindsberg, cand. soc. i jura

TAK FOR INVITATIONEN!

Agenda • • Præsentation af mig selv Grundlæggende værdier og sociale rettigheder Retten til offentlig forsørgelse PAUSE Retten til kontanthjælp og sanktioner Retten til førtidspension God forvaltningsskik

Præsentation • Uddannet kandidat i samfundsvidenskabelig jura fra Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet i juni 2019 • Uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i 2007 • 12 års erhvervserfaring som socialrådgiver og med juridisk rådgivning i forskellige jobfunktioner på beskæftigelsesområdet • Speciale i socialret om retten til førtidspension i et menneskeretligt perspektiv • Pt. ansat som socialpolitisk i BUPL i enheden for arbejdsmarked og socialpolitik samt juridisk konsulent i Dansk Cøliakiforening, og arbejder herudover som freelance konsulent og underviser.

Grundlæggende værdier og sociale rettigheder

Et menneskeretligt rettighedsperspektiv I velfærdsstaten eksisterer et ulige magtforhold mellem: Individ Myndighed Individhensyn eller systemhensyn?

Grundnormen ”Retsvidenskaben har en grundnorm, som ikke hentes i den positive ret, men som er en del af rettens idé. Grundnormen kan formuleres som beskyttelse af ”værdighed, frihed, lighed og fællesskab mellem mennesker. ” Kirsten Ketcher

Retssikkerhed Lighed Frihed Integritet Retten til liv §§ Idealet om menneskets værdighed Jens Elo Rytters moderne menneskeret

Retten til værdighed ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og de bør handle mod hinanden i broderskabets ånd. ” FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 1:

Retten til værdighed ”Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes. ” EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 1.

Hvor ser vi værdierne i vores sociallovgivning?

Formålet med beskæftigelsesindsatsen Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1 Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at 1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde, 2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, 3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og 4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Formålet med socialpolitikken Lov om en aktiv socialpolitik § 1: Formålet med denne lov er 1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelsesog hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

Formålet med retssikkerhedsloven Retssikkerhedsloven § 1: Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område, 3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

Inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen Retssikkerhedsloven § 4 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed

Krav om helhedsvurdering Retssikkerhedsloven § 5: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Rehabilitering og recovery Retssikkerhedsloven § 6: Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Principafgørelse nr. 41 -17 – Helhedsprincippet i praksis Kommunens pligt til at give råd og vejledning • Kommunen skal behandle en ansøgning om hjælp i forhold til alle de muligheder, der er for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed, herunder efter anden lovgivning. • Hjælpen til en borger skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som borgeren har søgt om. • Søger en borger om hjælp til forsørgelse og har andre problemer end ledighed, skal kommunen foretage en bred vurdering af mulighederne for hjælp og med baggrund i borgerens situation overveje mulighederne for hjælp bredt, fx om borgeren er i målgruppen for et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, revalidering, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension m. v.

Retten til offentlig forsørgelse

En grundlovssikret rettighed ”Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. ” Grundloven § 75, stk. 2

Old school contra new school

Grundlovens § 75, stk. 2 Er en individuel rettighed, som den enkelte kan støtte ret på, og som kan håndhæves af domstolene Det ses i Højesteretsdommene U 2012. 1761 H samt U 2006. 770 H

Starthjælpsdommen U 2012. 1761 H Introduktionsydelse/starthjælp til en flygtning var ikke i strid med grundlovens § 75 stk. 2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre konventioner. Højesteret udtalte dog: ”at det efter Grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for personer, som er omfattet af bestemmelsen, og at de ved domstolene kan få prøvet, om kravet er opfyldt.

Aktiveringsdommen U. 2006. 770 H Betingelse om at deltage i aktiveringstilbud var ikke i strid med Grundlovens § 75, stk. 2 En kommune standsede udbetaling af kontanthjælp til en person, under henvisning til at han ikke deltog i aktiveringen. Kommunen genoptog først kontanthjælpen, når personen mødte til aktivering.

Hvad fortæller aktiveringsdommen? Efter lov om en aktiv socialpolitik er det en betingelse, at ansøgeren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering, eller andre tilbud der kan forbedre mulighederne for at arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger)

Hvad er et rimeligt aktiveringstilbud? Et tilbud om aktivering er ikke rimeligt hvis: - ”Der er konkrete forhold hos personen, som kan bevirke, at tilbuddet ikke er rimeligt” Særlige helbredsforhold hos personen kan f. eks. medføre, at et tilbud ikke er rimeligt. - ”Hvis tilbuddet i sig selv måtte være formålsløst, eller hvis det kvalificerende element er helt underordnet. ” Som eksempel kan nævnes, at en person gennem mange måneder bliver bedt om at luge samme afgrænsede blomsterbed, selvom der ikke er mere at luge.

PAUSE

Retten til kontanthjælp og sanktioner

Betingelser for retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik § 11. stk. 2: ”Det er en betingelse for at få hjælpen: 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f. eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og 3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. ”

Opholdskravet og den skærpede bevisbyrderegel Lov om en aktiv socialpolitik § 11 Stk. 3: ”Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, …” Lov om socialpolitik § 11 Stk. 11: ”Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse. ”

Sagen om hjemløse John Hjemløse John havde i nogle år modtaget kontanthjælp, men blev på grund af en lovændring pålagt at dokumentere, at han havde opholdt sig i Danmark sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år. Da John ikke kunne dokumentere det, opfyldte han ikke betingelsen for at modtage kontanthjælp - og blev i stedet tilkendt integrationsydelse. John havde ikke været ude af Danmark, men havde ingen form for dokumentation, som myndigheden ville godtage. Fra Politiken d. 25. juni 2019: ”Hjemløse John kunne ikke gøre rede for sit ophold i Danmark, og så røg han på integrationsydelse”

FOB-2018 -13 Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen. Ankestyrelsen kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke afvise den hjemløses ønske om at lade vidneudsagn indgå i oplysningsgrundlaget ud fra en vurdering af, at de ikke var nødvendige og relevante for sagens afgørelse. Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at genoptage sagen

Officialprincippet Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Det fremgår eksplicit af retssikkerhedslovens § 10 Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Vil I vide mere om opholdskravet og den skærpede bevisbyrderegel? ØLæs udvalgsspørgsmål nr. 14, 21 og 22 som er blevet stillet til udlændinge- og integrationsministeren; Mattias Tesfaye samt ministeriets svar, som findes på folketingets hjemmeside ØLæs Anne-Marie Nordby Michaels speciale: https: //www. ft. dk/samling/20182/almdel/BEU/bilag/35/2072683. pdf ØSkriv til Anne-Marie Nordby Michael på mail: ammichael 30@gmail. com

Sanktioner på kontanthjælp Lov en aktiv socialpolitik opregner udtømmende i §§ 36 -44, hvilke hændelser der kan medføre en sanktion • Det kræver sikker hjemmel i loven for at kommunen kan sanktionere en konkret hændelse • Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36 -44.

Principafgørelse nr. 88 -14 Hvornår skal kommunen sanktionere, når en person udebliver fra tilbud? Princip afgørelsen fastslår: At kommunen altid skal vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive, når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud

Hvad skal indgå i kommunens vurdering i forhold til muligheden for sanktion? Kommunen skal dermed altid vurdere om: • Grunden til at udeblive er omfattet af en de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f. eks. sygdom. • Der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f. eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. • Sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. • Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om borgerens forhold, i den konkrete vurdering af, om der er forhold, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, kommunen har om borgerens grund til at udeblive.

Fleks- og førtidspensionsreformen fra 2013 Reformen medførte: • En indsnævring af personkredsen for tildeling af førtidspension: • Indførte ressourceforløb • Udvidede personkredsen for tilkendelse af fleksjob med indførelsen af de såkaldte minifleksjob

Præcisering af reglerne om ressourceforløb og førtidspension fra 1. juni 2018 Lov nr. 553 af 29. maj 2018 om ændring af LAB- loven og lov om social pension. Lovændringen indebærer krav om: - Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne i sager om ressourceforløb - Kommunen skal konkret pege på indsatser, som kan udvikle borgerens arbejdsevne - Dokumentationskrav i sager om førtidspension – den nødvendige dokumentation og ikke dokumentation for dokumentationens skyld!

Præcisering af lovgivningsteksten Det kan ikke udelukkes at, …. Der er udviklingsperspektiv, fordi…

Dokumentationen i sager om førtidspension ØKrav om dokumentation i sager om førtidspension ØKrav om relevante ressourceforløb Hovedregel Mindst 1 ressourceforløb Undtagelse Åbenbart eller dokumenteret, at der ikke er udviklingsperspektiv

Principafgørelse nr. 58 -18 Hvornår er der et udviklingsperspektiv? • Når der er relevante behandlingsmuligheder • Borgerens arbejdsevne er ikke afklaret og forsøgt udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked • Manglende iværksættelse af afklaringsforløb skyldes manglede motivation, ferie mm. • Relevant mentorstøtte, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet, hjælpemidler mm. er endnu ikke forsøgt

Principafgørelse 58 -18 Hvornår er der ikke et udviklingsperspektiv? • Når bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand ikke er mulig • Når der ikke er mulighed for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne • Når det er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres i udviklende og afklarende forløb • Der kun kan peges på tiltag, som kan forbedre livskvaliteten

Principafgørelse 26. 19 Udviklingsperspektiv for borgere med misbrug Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at ressourceforløb iværksættes i de sager hvor det er relevant. Et ressourceforløb er relevant når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne Der skal tages konkret stilling til behandlingsmuligheder for misbruget: ØEr der behov for lægebehandling i snæver forstand antabusbehandling eller motiverende og støttende samtaler? ØHusk at det altid beror på en konkret og individuel vurdering ØHusk at borger har ret til at sige nej tak til lægelig behandling i snæver forstand uden det har konsekvenser for sagen!

God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndighederne bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder, at myndigheder bl. a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

God forvaltningsskik

Eksempler på god forvaltningsskik i praksis • Tillidsskabende forvaltning • Venlig og hensynsfuld opførsel • Sprog • Åbenhed • Sagsbehandlingstid

FOB 2011 -21 -1: Uhøflig og nedladende sprogbrug var i strid med god forvaltningsskik ”Da De tilsyneladende har svært ved at forstå indholdet i lovgivningen, skal jeg endnu en gang tilbyde Dem et møde, hvor undertegnede personligt vil forsøge at forklare Dem, hvorledes der kan opnås aktindsigt, og hvordan man i øvrigt kommunikerer på en saglig, seriøs og respektfuld facon”, og ”[d]et er med beklagelse, at X Kommune modtager endnu en af Deres utallige useriøse henvendelser, jf. nedenfor, og jeg skal oplyse Dem om, at X Kommune er uendelig træt af at forholde sig til useriøse og usaglige henvendelser fra Dem i denne og flere andre sager”. Skrevet af en kommunaldirektør til en borger

5 typiske fejl i relation til god forvaltningsskik 1. En myndighed taler eller skriver uhøfligt eller nedladende til en borger. 2. En myndighed, der har begået fejl, forsømmer at orientere de berørte om forløbet og beklage over for borgerne. 3. En myndighed forsømmer at besvare en henvendelse eller ringe tilbage til en borger. 4. Det er vanskeligt eller umuligt for en borger at komme i telefonisk kontakt med en myndighed på grund af lang ventetid. 5. En sag bliver ikke behandlet inden for rimelig tid, og borgeren får ikke besked om, hvorfor sagen trækker ud, eller hvornår den kan forventes færdigbehandlet.

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Spørgsmål? Hindsberg@outlook. dk www. sociale-rettigheder. dk/blog/