Fra struktureret pdagogik til dynamisk didaktik Afskedsforelsning Torsdag

Fra struktureret pædagogik til dynamisk didaktik Afskedsforelæsning Torsdag den 31. marts 2016 Stig Broström Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet

Temaet Det er blevet annonceret, at jeg vil tage afsæt i 1970’ernes dialektiske strukturerede pædagogik og redegøre for nogle årtiers tænkning og forskning om og med børn, som fører frem til en kontekstuel dynamisk didaktisk model, der både medtænker børn som deltagere og et fagligt og samfundskritisk indhold. Den gennemgående problemstilling: Ønsket om en planlagt og målrettet pædagogik der medtænker barnets virksomhed, deltagelse og et empatisk samspil • Theodor Litt, Styre eller lade vokse frit: Führen oder Wachsenlassen. Eine Erörterung des pädagogischen Grundproblems, Leipzig/Berlin 1927 • Johan Friedrich Herbart, Pædagogisk takt: Støtte barnets læring og fastholde barneperspektivet (van Manen, 1993)

Egen uddannelsesbaggrund • En kulturradikal, kreativ forståelse • Anti-autoritær tilgang med vægt på barnets selvvirksomhed, den frie leg • Jazzinspireret sang, musik og bevægelse, rytmik – bongotromme, afrikanske rytmer Astrid Gøssel, Grethe Agatz, Bernhard Christensen • Begrebet skabende virksomhed, male, tegne og forme - det ”kreative” Jens Sigsgaard; Cobra-bevægelsen (1948), Jens Sigsgaard (1978); Tivoli-huset: Tora Raknes (Dansk Kvindebiografisk Leksikon); Lowenfeld & Brittain, (1947) • Udviklingspsykologien får indflydelse – vægt på psykoanalyse ex Jens Sigsgaard, Sofie Rifbjerg; Nancy Bratt; • En rodet blanding af naiv socialisme, freudiansk psykoanalyse, kunstneriske udtryk

Egen reformpædagogik fra 1968 -1972 PRAKSIS • Værksteder med fordybelse, følelsesudtryk, vægt på proces (og produkt) • Leg, både fri leg og sammen med voksne • Både det individuelle og gruppen – men stærk individcentrering TEORI • Humanisme: barnet i centrum • Udvikling indefra, det iboende • Ikke øve tryk på barnet • Formal dannelse REFLEKSION • Mellemlagets pædagogik • De store bevægelsers tid

Marxistisk pædagogik 1971 • Vygotskys Tænkning og sprog udkommer i 1971 • Foredrag om marxistisk pædagogik og Sovjetpsykologi i Land og Folks Hus 1971 -72 – Harald Rasmussen • Socialpædagogik • Planer og struktur i børnehavens arbejde i DDR – Arne Sjølund • Bildung und Erziehungsplan i DDR børnehaven – Agnete Diderichsen • Vygotsky om sprog og tænkning – Sven Thyssen • Betydning af barnets motiver

Kritik og udsyn • Kritik af samfund og pædagogik og alternativer: 1973 – Ideologisk praksis, Bernsteins sprogkodeteori – Kritisk Teori: Kritisk pædagogik, norsk dannelsesteori: Per Quale Kritik og krise i pedagogikken” Dale: Dialektisk pædagogik, subjekt-subjekt forhold – Marxistisk pædagogik: Børnehave i Sovjet, DDR og Vestberlin: Kinderläden

Læreplanen i teori og praksis Gennem leg, arbejde og beskæftigelse: 1973 • give børnene kendskab til samfundet • give børn kendskab til naturen • lære børnene at anvende begreber og kategorier • bidrage til børnenes æstetiske opdragelse • bidrage til børns sociale udvikling • bidrage til børnenes sansemæssige og motoriske udvikling Broström, 1973

Tre organiseringsformer: Leg, arbejde og beskæftigelse, DDR

Struktureret pædagogik i børnehaven 1977 • Kritik af vækstpædagogik og indlæringspædagogik, Head Start • Klassespecifik socialisation (inklusion) • Betydning af overordnede mål, Makarenko og Paulo Freire • Mål for udviklings- og opdragelsesområderne (temaerne) • Metode til afdækning af børns liv Habermas offentlighedsmodel (situationsanalyse) • 12 krav til et pædagogisk forløb (problemorienteret, ud fra barnet, NUZ, aktiv virksomhed, overskridende) • Den dialektiske metode, modsætninger (Marton, variation) • Gruppeformer, små grupper (Bi. C) • Organiseringsformer (leg, arbejde…) Planlægning børns virksomhed

Dialektisk struktureret pædagogik – Samfundsanalyse, børns livsbetingelser, – Det psykologiske grundlag • Barnet som subjekt • Virksomhedsbegrebet, tilegnelse, meningsfuldhed (Leontjev, Fröbel) • Aktiv pædagogrolle, NUZ, Vygotsky – Pædagogikken • Formulering af mål og indhold • Kreativitet og kreative virksomheder – Organisering, Planer og struktur • Leg, arbejde og beskæftigelse, emnearbejder 1981 – Gruppeopdragelse, Makarenko

Dialektisk struktureret pædagogik Leg, arbejde og beskæftigelse, emnearbejder Børnehave nr. 6 Vapnagård Helsingør

Kritikken i 1980’erne Den dialektiske materialisme forsvandt • Parallelt med struktureret pædagogik trivedes en række kritisk-frigørende alternative pædagogikker fx: Erik Sigsgaard, Flemming Andersen, Mario Lodi, 1975 • Struktureret pædagogik stivnede, blev mekanisk • Kritik af målrettet struktureret pædagogik skærpes • Den store Nordiske pædagogiske retningskrig (Kirsten Weber) • Tre centrale kritiske bøger i forhold til Sovjetpsykologi (Vygotsky/Leontjev) og struktureret pædagogik – Niocle Kristjansen, Nikolaj Lunøe, Steen Visholm (1979). Det forsvundne subjekt, – Jan Kampmann m. fl. (1981). Da bongotrommen tav – Jørgen Felding, Niels Møller og Søren Smidt (1980). Pædagogik og barndom • Syntese af kritik og store pædagogiske nedskæringer førte til en ny dominerende strategi: Selvforvaltning

1990´erne – selvforvaltning Retur til reformpædagogik? • Den stramme struktur forlades til fordel for mere selvforvaltning og børns selvbestemmelse - hvilket nogle steder førte til, at børn selv skulle organisere deres dag, hvornår de ville lege, hvad og med hvem, hvornår de vil spise og hvor meget. • Espen Jerlang: ”Selvforvaltning er individets vilje og evne til at skabe sit eget liv – og øve indflydelse på sine livsomstændigheder – i et ansvarligt og solidarisk samarbejde med andre ligeværdige mennesker. ” • Mens selvforvaltningen dominerede……

Egne studier i 1990’erne • Legestudier, rammeleg, udviklingsarbejde i Helsingør • 6 -års-pædagogik udviklingsarbejde i Helsingør • Ph. d. studie børnehaveklasse i USA-DK, læremotiv og social kompetence, læring i børnehaveklasse • Børns forventninger til skolen • Overgang fra børnehave til skole • Nordisk projekt: Børns historiefortælling, Sagofärden • Social kompetence og venskaber • Børns oplevelse af kvalitet i deres børnehave • Børns læring • Studier af virksomhedsplaner, årsplaner, bl. a. Gladsaxe (indførelse af forældrebestyrelser (1992) • Didaktik igen fra 1995

Didaktik i dagtilbud handler • Spørgsmålet om formål om teori og praksis og mål (hvorhen) vedrørende alle former for • Spørgsmålet om intentionel og reflekteret indhold, temaer (hvad) omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på • Spørgsmålet om metoder, principper børnenes trivsel, læring, (hvordan) udvikling og dannelse • Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger • Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring Klafki, 2001

Didaktik Gladsaxe 2000 • Læreplan i Gladsaxe Kommune – – – Omsorg og selvbestemmelse Kammeratskab Læringsteori, den lærerige leg Pædagogikkens mål og indhold Dynamisk planlægning Værdier – bl. a. • • At blive lyttet til Nærværende voksne Vise solidaritet med de svage At føle sig forpligtet overfor fællesskabet

Regeringen bryder med 30 års pædagogik 30 år efter, at marxisterne forsøgte at strukturere børnenes indlæring i børnehaver, vil den borgerlige regering nu indføre metoden med 'læreplaner'. Eksperter ser udviklingen som en milepæl i pædagogikkens historie. I næsten 30 år har forsker i småbørnspædagogik Stig Brostrøm plæderet for, at børn godt kan lære noget, mens de er i børnehave. Dengang i 1970'erne gik det under navnet 'strukturerende pædagogik'. Ælle-bælle-bøger og virksomhedsbesøg skulle opdrage børnene til at se virkeligheden, som den var, så børnene kunne blive kritiske samfundsborgere. Inspirationen var Karl Marx og det kommunistiske Østtysklands børnehaver. Politiken 16 december 2003

Læring i børnehaven • Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven • Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med - Barnets alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier • Daginstitutionsloven 2007 kræver mål for børns læring

Advarsler i 2004 – og indfrielse? • Afstand mellem læreplanens tekst og den faktiske praksis • Læreplanen bliver et udvendigt dokument • Læreplanen som sovepude • Pædagogerne omsætter mekanisk, praksis stivner • Pædagogerne holder sig stramt til læreplanen • Risiko for indførelse af trinmål, læringsmål • Præfabrikerede materialer Broström, 2004: Pædagogiske læreplaner – at arbejde med didaktik i børnehaven, s. 47

Pædagogikken er under pres • Pædagogerne skal producere årlige læreplaner med klare, entydige mål samt målbare delmål, dokumentere, teste, evaluere og rapportere • Kommunerne producerer manualer • Finans- og socialministeriet samt KL producerer kvalitetskriterier og programmer (”Faglige kvalitetsoplysninger”) • Effektmålingen af pædagogiske interventioner på dagtilbudsområdet i regi af hhv. HPA, VIDA, SPELL og Fart på Sproget – • Projektet ‘Fremtidens dagtilbud’ • Henimod en accountability model Læringshjul

Optimisme? EVA 2012: Pædagogerne taget de pædagogiske læreplaner til sig, og systematikken giver dem overblik i arbejdet med børnene. I en ny DPU 2016 undersøgelse siger 420 pædagoger fra 87 kommuner siger: • Pædagogerne arbejder didaktisk som grundlag for udarbejdelse af læreplanerne • Stort set alle pædagoger er aktive i diskussioner og i udarbejdelsen af læreplanerne • Læreplanerne bliver ofte revideret i dagtilbuddene – de ’går ikke bare automatisk videre’ år efter år • Læreplanerne er afgørende for pædagogens samspil og indhold med børnene Maria Nøhr Belling, Sara Kirkegaard, Stig Broström, Anders Skriver Jensen – sammen med Kjeld Rasmussen, Dansk Pædagogisk Forum (2016)

En kritisk-demokratisk dagtilbudsdidaktik • Overvinde den snævre fortolkning af den pædagogiske læreplan • Opprioritere samspillet mellem pædagog og barn, intersubjektivitet, (Ole H. H. ) barneperspektiv • Enhed af læring og omsorg: Educare • Enhed af Bildung-didaktik og det postmoderne perspektiv (konteksten og ‘barnets begyndelser’) • Fastholde et kritisk frigørende dannelsesperspektiv

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning (Educare) Barnets egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Educare - pædagogisk takt • En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; • En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 • Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993 • Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan Van Manen, 1993

Didaktik • To planlægningsstrategier der begge kræver en didaktisk tænkning: • Planlægning på forhånd – ‘baglæns planlægning, fx planlægning af studier i en nærliggende dam - biotop • Planlægning ud fra den aktuelle situation – ’forlæns planlægning’, fange fuglen i flugten, ‘den døde mus pædagogik’ fx skøjteløber

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål – dannelsesideal Fundamentet SITUATIONSANALYSE Formulering af mål – og tegn Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Klafki, 2001 Udformning af metoder, principper Praksis Læringsforløb Situationsbevidsthed Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål – dannelsesideal Fundamentet SITUATIONSANALYSE Formulering af mål – og tegn Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Udformning af metoder, principper Situationsbevidsthed – mødet med børn Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

Demokrati og dannelse Dagtilbudsloven: give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati… bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber…. . • Loven legitimerer en kritisk dannelse, en politisk dannelse • Dannelse er evnen til aktivt og værdiorienteret at forholde sig til verden, at kunne træffe videns-forankrede, selvstændige, forpligtende og personlige valg samt tage ansvar

Et aktivt dannelsesbegreb • Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte – ex børnemøde • Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed • Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex flygtningecenter • Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp, 2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

Fra børnemøde til rundkreds Børnemøde 1977 Udflytterbørnehaven Høbjerg Samling 2014 Hillerød, Klostervænget

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål - dannelsesideal Formulering af mål – og tegn SITUATIONSANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Udformning af metoder, principper Situationsbevidsthed – mødet med børn Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

Mål og tegn • Mål er en beskrivelse af en fremtidig tilstand som pædagog og børn stræber efter at realisere – vedr. børns læring, kammeratskab, relation til voksne mv. • Målene er kontekstuelle – derfor må kommunale og evt. kommende nationale mål behandles som inspirationsmateriale • Målene er ikke målbare. Forkert at bruge Vygotsky NUZ til at legitimere individuelle mål og således anlægge et isoleret individ fokus • Tegn er målbare, de er vadesten henimod målene – men er ikke mål; det ville være en adfærdsmodificerende indsnævring • Også små børn kan være med i overvejelser om mål – FNs børnekonvention forlanger det

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål - dannelsesideal Formulering af mål – og tegn SITUATIONSANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Udformning af metoder, principper Situationsbevidsthed – mødet med børn Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

Indhold – den didaktiske firkant Barnets temaer Læreplanstemaer Fag Epoketypiske temaer Fremstilling af det faglige indhold - education Indhold Pædagog Omsorg, empati Relation - care Barnets aktive lege- og lærevirksomhed Barn Børnegruppe Kammeratskab og venskab Broström, 2009

Epoketypiske problemstillinger • Spørgsmålet om krig og fred • Det økologiske problem, bæredygtig udvikling • Den samfundsmæssigt producerede ulighed • Nord-syd konflikten • Verdens sultproblemer • Nationalisme, fremmedhad • Krænkelse af menneskerettigheder • Jeg-du forholdet, køn og kønsrolle Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62;

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formål - dannelsesideal Formulering af mål – og tegn SITUATIONSANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016 Udformning af metoder, principper Praksis Læringsforløb Situationsbevidsthed mødet med børn

Situationsbevidsthed • Som sagt er hovedproblemet balancen mellem planlægning og nærvær • Derfor vægt på Anders Skriver Jensens begreb ‘situationsbevidsthed’: • Pædagogens evne til meningsfuldt at forbinde situationen med læreplanen • Hermed medtænkes postmoderne tilgang, der vægter: • • at møde barnet i øjenhøjde, at fange dets ‘begyndelser’ en procesorienteret rodstængel praksis frem for en lineær praksis Gunilla Dahlberg et al, 2007; Taguchi, 2010;

Til sidst ”Min undervisningsmetode går ud på at lære eleven et overlegent og herskende syn på at naturen udvikler hjernen, mere end øjet. At forstå at samle materiale og kunne anvende det. Al direkte afbilden eller slavisk fotografering er forkasteligt. Man skal med bevidstheden og sikker hånd kunne bygge sit billede op, ikke som var det en gengivelse af naturen , man var i færd med at udføre; men at man mellem sine hænder havde alle naturens materialer, så at det er for en som var det selve naturen man formede. Uden at kunne beherske alle de midler der er på denne måde, er mellem ens hænder, vil man aldrig kunne nå til at lægge virkelig poesi eller hvad sligt nu kaldes ind i sit arbejde” (Den danske maler J. F. Willumsen i brev til Alice Faber, 1903)