Etniske minoriteter Ung og anderledes eller som danskere

Etniske minoriteter Ung og anderledes - eller som danskere er flest Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Odense den 20. marts 2013 Interessegruppen for Socialpsykiatrimedarbejdere

Godt nyhedsstof… • Etniske unge gør oprør – Etnisk Ung, en åben rådgivning under Landsorganisationen af kvindekrisecentre • Unge nydanskere træner til politiskolen – Fra dr nyheder • Fra andengenerations indvandrer til førstegenerations håndværker – www. orbicon. dk

Migration

Hvorfor flytte? • Frivillig migration – Pull factor • • Bedret livskvalitet – varmere klima Bedre levestandard - løn- og/eller arbejdsvilkår Bedre sociale forhold – offentlige ydelser Familie, venner, ægtefælle

Hvorfor flytte? • Tvungen migration – Push factor • • Naturkatastrofer Krige, etniske udrensninger Flugt fra forfølgelse Hungersnød

Migration • Integrationsmåder – Assimilation • Fuldstændig i den nye kultur – Integration • Begge kulturer – Marginalisation • At leve isoleret – Segregation • Den ”gamle” kultur

Migration • Integration – At forene til et hele • Assimilation – At leve fuldstændig i et lands kultur • Segregation – Adskillelse af befolkningsgrupper • Marginalisation

Migration - faser • 1. fase - Honey moon • mellem kaos og frigørelse • Fortrøstningsfuld, ser muligheder >< uro, krise, sorg –Udviklingsopgaven: » At bearbejde tab –Faremomenter: » overtilpasning/benægten af tab/akut psykose

Migration - faser (cont) • 2. fase • mellem tilknytning og isolation –Udviklingsopgaven: » Bearbejde ambivalente følelser overfor det nye land –Faremomenter: » Nostalgisk fastlåsthed. Obs. evt. tilbagevenden

Migration - faser (cont) • 3. fase - livslang? – mellem udvikling og stagnation • Udviklingsopgaven: –Fremtidsorientering (forblive i det nye land) • Faremomenter: –Resignation

Migration Pre-migrationen Rolle, status Arbejde Mad Hjem Økonomi Sprog Kernefamilie Storfamilie Venner Samfundsmæssigt delte sociale værdier • Hjemegn • Politisk og religiøst tilhørsforhold • • •

Post-migration • Marginaliseret sprog • Kernefamilie • Marginaliserede sociale værdier • Religiøst tilhørsforhold ● At føle sig velkommen i det nye land

Migration • At navigere i ”System-Danmark” • Nyt sprog • Nye kulturelle værdier • Arbejde

Migration • Stress - sårbarhed • Mange undersøgelser - ikke endeligt konklusive • Udvandring af særligt sårbare individer eller – er det de robuste og sunde, som emigrerer? • Bosættelse i værtslandet – Sproglig forskelle = belastning – Talmæssigt beskedne grupper = belastning

Tilpassede eller utilpasede unge – Fra familier med social problematik, ikke specielt med anden etnisk baggrund end dansk – Unge fra traumatiserede familier – Samfundets strategi i forhold til de unge • Integration, assimilation, separation og rejektion – De unges strategi i forhold til samfundet og forældrene • Integration, assimilation, separation og marginalisering

PTSD

PTSD • PTSD kan ramme alle –Primær PTSD: • Den det konkret går ud over –Sekundær PTSD: • Familie, venner, behandlere, lærere, kontaktpersoner. . . • Ens symptomerne ved primær og sekundær PTSD

PTSD - symptomer Der skal være et traume, som er en ekseptionel svær belastning af katastrofekarakter Dog: • Ikke alle udvikler PTSD efter et/flere traumer • Nogle får PTSD symptomer, selv om traumet er af ”mindre karakter”

PTSD - symptomer (2) • Genkalder sig traumet/påtrængende erindringer Amnesi • Flash back • – – På alle sanser Ikke psykotisk Giver angst/ubehag ”Kommer pludseligt”

PTSD - symptomer (3) • • • Ind- eller gennemsovningsbesvær, mareridt Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Øget alarmberedskab Øget støjfølsomhed Isolationstendens Mistro Føler sig som ”levende død” Overlevelsesskyld

PTSD - symptomer (4) Fysiske skader efter tortur Somatiske klager – Smerter Hovedpine, smerter i fødder, ben, ryg, nakke, skulder, mave og bryst – Problemer med Vejrtrækning, fordøjelse, svimmelhed, træthed, termoregulering Sociale problemer – Problemer i familien, intet arbejde, dårlig økonomi, problemer med at følge med i sprogundervisning osv.

Ud over PTSD'en lever de med Sorgreaktion over tab – Familiemedlemmer – Ejendom – Identitet – Forsørgelsesgrundlag – At have et liv i eksil – Uafklarede forhold Økonomi Bolig Sociale forhold generelt Alt i alt: Den basale tryghed er truet

PTSD - tortur, fængsling og kontroltab Det ultimative kontroltab og en ”villet skade” Behovstilfredsstillelse Forudsigelighed I alarmberedskab Manglende tidsfornemmelse

PTSD • Egenomsorg/omsorg for den professionelle – – – Viden Supervision Erfaringsdeling Forskelligartede opgaver i arbejdet En levende fritid Se realistisk på målene med arbejdet • Mødet • Relationen

Der er forskel på de unge • • • Familiesammenført Flygtning med familien Uledsaget ung Født og opvokset i Danmark Forældrenes evne til at passe på den unge

Det at være ung… • • Muligheder og åbenhed Sårbarhed og udsathed Mange arenaer og –skift Kroppen ændrer sig, seksualitet, følelsesliv Selvforståelse og identitet Arbejde/uddannelse Venner, familie, netværk

At være ung i Danmark • At falde mellem to kulturer – Hjemme – Skole, fritid, venner/netværk • Hvem passer ”de gamle”? – Et ønske om uddannelse >< kan forældrene klare sig selv? • Hjælp fra familien eller • Plejehjem – Er der relevante tilbud til forældrene i den offentlige sektor

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel • 6, 2 % med én eller to forældre fra ikke-vestligt land (indvandrere eller efterkommere) – Typisk opvokset/levet det meste af deres liv i DK • Næsten 50 % fra Tyrkiet eller Mellemøsten • Forældrene : – Mor grundskole = 33, 2% (men 11, 2% hos oprindeligt etnisk danske) – ikke korte eller længerevarende udd. men ofte længerevarende

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel • De etnisk unge fordeler sig på uddannelserne som de oprindeligt etnisk danske – men betydelig social mobilitet • Skelsættende begivenheder i barndommen – der er forskel på én parameter: Ikke mange etnisk ikke-danske unge har oplevet alkohol problemer i hjemmet

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel • Livet lige nu og selvtillid – Ingen forskel • Overvejelser om selvmord – Flere blandt unge kvinder med anden etnisk baggrund (31 %) mod 19, 5% blandt alle unge kvinder • Følelsen af isolation – Ingen sammenhæng • Selvskade – cutting – Ingen sammenhæng • Alkohol – Lidt tvetydigt, flere kvinder med minoritetsbaggrund, men også flere helt uden alkohol brug/misbrug • Kriminalitet – Ca. 13, 5 % med minoritets baggrund mod 6, 1 % har erfaring med alvorligere kriminalitet

Undersøgelsen om trivsel og mistrivsel • Mobning – 18, 9% af alle unge er blevet mobbet (9, 3% for anden etnisk baggrund – særligt drengene er ikke) • Popularitet – Flere med anden etnisk baggrund end dansk føler sig hhv. mere og mindre populære • Stress – Øget tilbøjelighed – især hos kvinderne • Vurdering af helbred – Ingen forskel • Kropsproblematiker – Over 50 % af kvinder med anden etnisk baggrund tænker ofte eller altid over vægten • Anaboliske steroider – Flere med anden etnisk baggrund overvejer eller har taget (mændene)

Kilder (til inspiration) • Alberdi F, Nørregaard C, Kastrup M et al: Transkulturel Psykiatri. Hans Reitzels Forlag. 2002 • Christensen LB, Sundby A. Tandsundhed blandt børn med forskellig etnisk baggrund. Københavns Kommune (2008) • Jensen HE, Holstein BE: Sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere i 5. , 7. og 9. klasse. Statens Institut for Folkesundhed (2010). • Singhammer J. Etniske Minoriteters Sundhed. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland (2008) • Nielsen JC, Sørensen NU, Osmec MN: Når det er svært at være ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal (2010)

Har vi nu svaret? ? Ung og anderledes – eller som danskere er flest? Alle skal behandles forskelligt – i øjenhøjde, hvor han/hun er… Hvor stor betydning har baggrunden? Hvad skal vi gøre? Racist eller halalhippie? Racist: person, som mener man kan rangordne andre – så nogle er overlegne Hahalhippie: person som er overdrevent, nærmest ukritisk tolerant over for flygtninge og indvandrere