Nyheder Hvad er det Her kan du hre

Nyheder Hvad er det? Her kan du høre ”Et scoop” fra TV 2. 1

Nyheder Hvordan kan man stole på en nyhed? Hvordan ved man, at det er sandt? Hvor vil du helst hente en nyhed? Hvor kan du ikke stole på en nyhed? DR 1 Face. Book Radio Skive 2 Twitter Midt På Ugen?

Hvor får vi vores nyheder fra? Skive Folkeblad Salling Avis Midt På Ugen DR 1 Vi laver nyhedsundersøgelse. Udfyld arket der hjemme til d. 3

Hvad viste vores undersøgelse? For at markere at I har sat kryds, kan man i stedet for at række hånden op: rejse sig op kravle under bordet hoppe tre gange ryste begge arme i vejret lave englehop … 4

Artikel Udtryk der er vigtige at kunne 5

Artiklens opbygning http: //www. Soendagsavisen. mobilvaner 6

Rubrik En rubrik er en overskrift, der skaber blikfang. En god rubrik - skaber nysgerrighed og lyst til at læse artiklen. - er kort og præcis. Gerne overraskende, sjov eller spændende. - passer godt til artiklens indhold. Opgave: Klip en artikel ud. Fjern rubrikken. Find på en ny og skriv den. 7

Manchet / underrubrik En underrubrik kaldes også en manchet. Det er en underoverskrift, der uddyber indholdet i rubrikken. Er skrevet med fed eller større skrifttype. Opgave: Klip en artikel ud. Fjern manchetten. Skriv en ny. 8

Byline er Journalistens navn og evt. emailadresse. Står enten under manchetten eller sidst i artiklen. 9

Brødteksten er selve tekstindholdet i artiklen. Den bliver skrevet i spalter. 10

Mellemrubrikker er små overskrifter til de enkelte afsnit i brødteksten. Opgave: Klip en artikel ud. Klip små stykker papir ud, der dækker mellemrubrikkerne. Find på nye gode mellemrubrikker. 11

Foto/illustration og billedtekst Man bruger ofte et foto eller illustration, der passer til teksten. Disse kan også anvendes som blikfang. Billedteksten forklarer billedet/illustrationen. Fotografens navn og andre faktaoplysninger kan også stå der. 12

Fakta-boks. Der kan også være Fakta-bokse i artikler. Disse indeholder faktainformation, der er relevant for artiklens indhold. 13

Øvelse 1 Repetér udtryk med ordkort: Klassen inddeles i grupper, der hver har en bunke kort med speciel farve, der ligger på lærerens bord. På skift hentes et kort som skal forklares, så de andre kan gætte, hvad det er for et udtryk, der står. Derefter hentes nyt kort af ny person, som gættes… Gruppen, der først er færdig vinder. 14

Øvelse 2 Gå på opdagelse i avisen og find eksempler på de forskellige udtryk. Find artikler med så mange af de forskellige udtryk som muligt. Læs artiklen og skriv stikord i opgavearket Vi læser nyheder 1. Gennemgå på klassen eller gå sammen med et andet par, og fortæl om jeres artikel. 15

Bevægelsesaktivitet Avis-stafet med bogstavkort Træn de særlige ord, vi arbejder med på en sjov og aktiv måde. 16

Avisens genre Aviser indeholder meget forskelligt. Der er alt fra reklamer, Tv-programmer, information og opinion. Det får du mere viden om her. 17

Information Man må kun skrive fakta. Man må ikke overdrive elle ændre historien. Informationen skal være aktuel. Man skriver ikke ”jeg” eller ”vi”. 18

Opinion betyder mening Er det samme som anmeldelse. Det kan være anmeldelse af en bog, en film, et spil, skuespil mm. Her skal journalisten også skrive sin mening. Læserbreve er også opinion. Her er det læserne, der skriver deres mening. 19

Information - opinion Information Nyhedshistorie Note Reportage Baggrund Interview Opinion Kommentar Leder Anmeldelse Læserbrev Kronik Gå på jagt i avisen og find eksempler. 20

Underholdning Der er normalt forskellige typer af underholdning i avisen. Hvilke typer af underholdning er I stødt på i aviserne? 21

Reklamer findes i alle aviser, og er et emne for sig. Der er meget forskellige størrelser. Nogle er små mens andre fylder et helt opslag. 22

Gå på opdagelse i aviserne og find de forskellige genre - Find eksempler på information og sæt på rødt karton. - Find eksemler på opinion og sæt på blåt karton. - Find reklamer og sæt på gul karton. - Find underholdning og sæt på grønt karton. 23

Nyhedskriterier Konflikt Identifikation Sensation Aktualitet Væsentlighed 24

Konflikt Der har været slåskamp i skolegården, så der er en konflikt. Journalister og læsere kan godt lide konflikter, fordi der ”sker noget”. En god konflikt kan være to personer, der er uenige om en bestemt ting. Det kan være politikere, der har en mening, og borgerne, der har en anden mening. Skolebestyrelsen, der har en mening, og eleverne, der har en anden. 25 http: //www. tandlaegebladet. dk/side. asp? aid=122 61&p=12261&n=1, 18, 31, 12261&uid=934162348&sid e=100&color=

Identifikation Når læseren kan genkende det miljø eller de problemer, som der bliver skrevet om. Hvis man kan se sig selv i artiklen, så vil læseren være mere interesseret. Som læser må man gerne tænke: ”Godt det ikke er mig. ” eller ”Bare det var mig. ” 26

Sensation En sensation er, når der sker noget helt uventet eller usædvanligt. Det er ikke en sensation, hvis en hund bider en mand, men det er en sensation, hvis en mand bider en hund. 27

Aktualitet Artiklerne i en avis handler om: - Noget der lige er sket - Noget der skal ske Gør de ikke det, skal der stadig være en grund til, at læserne skal læse om det nu. 28

Væsentlighed er når noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår. 29

Opgave Find forskellige nyhedsartikler i avisen. Læs dem og snak om hvilke nyhedskriterier, der bliver opfyldt. Brug evt. Vi læser nyheder 2. 30

Bevægelsesaktivitet Smæk vokaler Træn de særlige ord, vi arbejder med på en sjov og aktiv måde. 31

Avisredaktionen Hvem arbejder på en avis? Hvad skal der til for at lave en avis? Hvordan laver man en nyhedsartikel? Hvordan laver man en reportage? Besøg Skive Folkeblad? 32

Avisredaktionen Hvem arbejder på en avisredaktion? Journalist Fotograf Grafikere Korrekturlæser Trykker Redaktør 33

Journalister stiller de åbne spørgsmål, når de laver interview Åbne – man får mere uddybende svar. Lukkede – man svarer ja eller nej. Lav åbne og lukkede spørgsmål på små stykker papir. Gå rundt imellem hinanden og stil spørgsmål. Svar og sig om det er åbent eller lukket spørgsmål. Byt evt. 34

Gode spørgsmål til interview Hvad synes du om… Hvad oplevede du. . . Hvor har du… Hvor lang tid… Hvorfor tror du at… Hvornår har du… Hvilke muligheder synes du… Hvad mener du om… 35

Job-reportage Hvad er en reportage? Lav en frikvartersraportage og måske også en jobreportage på forældres arbejdsplads eller på lokale arbejdspladser. 36

Reportage At skrive en reportage vil sige at skrive om en begivenhed, for eksempel en sportskamp, en ulykke eller en naturkatastrofe. I en reportage skal man gengive en begivenhed, så læseren får en oplevelse af selv at have været der. Og så skal man skrive objektivt og aldrig opdigte noget. 37

Når man laver en reportage Man skal beskrive en begivenhed, fx en demonstration, naturkatastrofe, sportsbegivenhed eller en anden situation, så den der læser selv føler, at han eller hun er til stede. Man skal skrive levende. Brug sanserne og beskriv lyde, lugte farver og andre detaljer. Man skal være objektiv og ikke skrive om egne holdninger og meninger. Man må kun skrive fakta. Man må ikke overdrive eller ændre historien. Man skriver ikke ”jeg” eller ”vi”. Man skal gerne bruge relevante personers oplevelse af situationen. Det er godt at indsætte en fakta-boks og billeder. 38

Skolegårdsreportage Lav en reportage fra skolegården, hvor du: Beskriver stedet (hvordan ser der ud, hvad kan man se) Beskriver lydene (hvilke lyde kan man høre, der hører til stedet) Beskriver nogle enkelte skolekammeraters leg (hvad gør de, hvordan bevæger de sig) Lav evt. interview med skolekammerater om, hvorfor de laver det, de gør, og om de kan lide at have frikvarter. 39

Vi laver jobreportage Find ud af, hvor du skal lave job-reportage. Få et arbejdspapir til reportagen fra din lærer. Lav spørgsmål til reportagen. God arbejdslyst! 40

Når du skal skrive nyhedsartiklen Fængende og indledende med hovedbudskab Meget vigtigt Vigtigste fakta Mindre vigtigt Baggrund Detaljer 41

Hvilke nyheder kunne vi skrive om? Brug arbejdsark til ”Vi skriver nyheder 1” eller Margit Gades skriveskabelon til artikel. 42

Nu skal du lave en avis Det kan være en fordel at være nogle stykker, der går sammen i grupper om at lave en avis sammen. Der er jo, som vi har snakket om tidligere, mange opgaver, på en avisredaktion. I kan bruge Publisher-skabelon i eller Margit Gades artikel-skabelon i word Eller I kan lave en web-avis. (se næste dias) 43

Web-avis Følg disse instruktioner, hvis I vil lave en web-avis, som I evt. kan lægge jeres jobreportager og artikler i, som I allerede har lavet: Film 1: http: //www. laerit. dk/? showvideoplayer=4704&key=bc 44161 c 4 b 6 ea 7492 ebd 1 d 002 b 90370 f Film 2: http: //www. laerit. dk/? showvideoplayer=4705&key=623 a 4711 a 99 b 9 d 258 dc 285 fd 824 e 26 cb Film 3: http: //www. laerit. dk/? showvideoplayer=4706&key=f 4 d 9 e 64 d 79 bfe 1 ef 13 adcc 263918 f 363 Film 4: http: //www. laerit. dk/? showvideoplayer=4707&key=484 d 5113 ca 6447 b 015936 b 2727 fa 8 ac 2 Film 5: http: //www. laerit. dk/? showvideoplayer=4708&key=419402977 c 9 db 348 faa 47 b 3 b 3 cab 69 e 2 44

Giv hinanden respons på om I har husket: Rubrik Manchet Brødtekst (ikke skrive jeg) Mellemrubrik Byline Foto / blikfang OBS!!! - Sig først og fremmest hvad der er godt! - Kom dernæst med et godt råd til forbedring. 45

TILLYKKE Du har nu fået redskaber, så du selv kan lave en reportage eller en artikel i papirform og i web-udgave. Lyt til ”Et scoop” Https: //www. youtube. com/watch? v=g. GV 6 UELd. UHE&list=PLB 35129 FE 5 F 83 A 1 B 8&index=18 46