Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring

  • Slides: 33
Download presentation

Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse • Kort

Velkommen til workshop 1 Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse • Kort om baggrund og indsatser • Præsentation af kurset: ”Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse” • Psykisk sundhed og mestring – hvordan? • Hvor er der hjælp at hente?

Indsatsområder

Indsatsområder

Kursusforløb

Kursusforløb

Psykisk sundhed og trivsel Hvad er mental sundhed og trivsel: http: //regiontrivsel. dk 27

Psykisk sundhed og trivsel Hvad er mental sundhed og trivsel: http: //regiontrivsel. dk 27 -10 -2020 5

Støtte i uddannelse Trivsel Rask Psykiske problemer Mistrivsel Psykisk syg Fælles trivselsløft Diagnosticering. Egen

Støtte i uddannelse Trivsel Rask Psykiske problemer Mistrivsel Psykisk syg Fælles trivselsløft Diagnosticering. Egen læge, Psykiatrien, Ekspertopgave. Hvordan ”spotter” vi de unge? Fællestræk. 27 -10 -2020 Hvordan kan de udfordringer, som den psykiske sygdom medfører, håndteres i uddannelsessammenhæng? Individuelt/fællesskabet. Særlige pædagogiske/social/fysiske hensyn. 6

Psykisk sundhed ifølge Sundhedsstyrelsen Med afsæt i WHO: ”En tilstand af trivsel, hvor individet

Psykisk sundhed ifølge Sundhedsstyrelsen Med afsæt i WHO: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” -Sundhedsstyrelsen

Oplevelse af velbefindende Psykisk sundhed Høj Psykisk sygdom og høj grad af psykisk sundhed

Oplevelse af velbefindende Psykisk sundhed Høj Psykisk sygdom og høj grad af psykisk sundhed Uden psykisk sygdom og høj grad af psykisk sundhed Diagnostisering Rask Syg Uden psykisk sygdom og lav grad af sundhed Psykisk sygdom og lav grad af sundhed Lav Symptomer R o b u s t h e d

Psykisk sundhed ifølge Aron Antonovsky Med udgangspunkt i Aron Antonovskys teori om oplevelse af

Psykisk sundhed ifølge Aron Antonovsky Med udgangspunkt i Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng: Meningsfuld Begribelig Håndterbar

Determinanter for mental sundhed Beskyttende faktorer Risikofaktorer • Sikre rammer, økonomisk sikkerhed, adgang til

Determinanter for mental sundhed Beskyttende faktorer Risikofaktorer • Sikre rammer, økonomisk sikkerhed, adgang til uddannelse. • Voldelige omgivelser, manglende skolegang, manglende støttefunktioner. • Omsorgsfulde forældre, støttende sociale relationer, deltagelse i fællesskaber, positive erfaringer med uddannelse. • Misbrug og vold, adskillelse og tab, social eksklusion. • Positiv selvopfattelse, gode evner til at håndtere stress og udfordringer, følelse af social tilhørsforhold, god fysisk sundhed. • Lavt selvværd, dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer, dårlige familieære forhold, dårlig fysisk sundhed.

Workshop 1: Hvad betyder ”Psykisk sundhed”?

Workshop 1: Hvad betyder ”Psykisk sundhed”?

Det hele menneske Husk at: • Man er ikke sin sygdom • Den fylder

Det hele menneske Husk at: • Man er ikke sin sygdom • Den fylder kun en del • Den påvirker ikke alle færdigheder og kompetencer lige meget • Kompetencer, færdigheder og motivation påvirkes; men ikke lige meget for alle og ikke hele tiden. 27 -10 -2020 Derfor kan du: • Undersøge hvordan den unge er påvirket • Kortlægge hvilke positive erfaringer den unge har • Undersøge hvordan du kan hjælpe • Stille afstemte krav til kompetencer, færdigheder og motivation. 12

Mestring på uddannelsen: Didaktisk tilgang Brug jeres didaktiske kompetencer til at støtte eleven og

Mestring på uddannelsen: Didaktisk tilgang Brug jeres didaktiske kompetencer til at støtte eleven og tilrettelæg undervisningen så den bedst muligt støtter: • Elevens hukommelsesfunktion • Elvens opmærksomhed • Elevens energi- og trætbarhedsniveau • Elvens sensibilitet i forhold til miljøet • Elevens behov for strukturel støtte 27 -10 -2020 13

Støtte elevens mestring i undervisningen og fællesskabet Undersøg 27 -10 -2020 • Før og

Støtte elevens mestring i undervisningen og fællesskabet Undersøg 27 -10 -2020 • Før og udenfor undervisningen • Undersøg og inddrag elevens erfaringer • Brug dine egne erfaringer • Lav en konkret aftale om afprøvning og opfølgning Afprøv • I undervisningen • Sæt rammen • Fortæl hvad eleven skal og hvad du selv gør • Sæt i gang, stå fast og afslut Evaluer • Efter og udenfor undervisningen • Formål: anerkendelse og validering • Tag afsæt i elevens oplevelse • Vær klar på hvad du kan og vil justere på, lav ny aftale 14

Reducer belastninger Belastnings model Job Studiestart Klassen Rusmidler Kaos Sårbarhed Ensomhed Gruppearbejde Lektier 27

Reducer belastninger Belastnings model Job Studiestart Klassen Rusmidler Kaos Sårbarhed Ensomhed Gruppearbejde Lektier 27 -10 -2020 15

Reducer belastninger Belastnings model Kaos Job Studiestart Klassen Sårbarhed Fritidsinteresse Ensomhed Gruppearbejde Lektier 27

Reducer belastninger Belastnings model Kaos Job Studiestart Klassen Sårbarhed Fritidsinteresse Ensomhed Gruppearbejde Lektier 27 -10 -2020 16

Ambivalens • At være 100% afklaret omkring noget af betydning er mere undtagelsen end

Ambivalens • At være 100% afklaret omkring noget af betydning er mere undtagelsen end reglen. • Ambivalens betyder, at man er motiveret i forskellige/uforenelige retninger. • Give lyd til begge sider i den unges ambivalens frem for at forsøge at den ene retning. overtale til • Ambivalens skal tydeliggøres for at nå erkendelse af, hvad man vil. • Ambivalens er ikke udtryk for manglende motivation. • Ambivalens er ikke en forhindring forandring, men gør forandring mulig.

Udforskning af beslutningsbalancen Fordele ved at fortsætte med nuværende adfærd Ulemper ved at fortsætte

Udforskning af beslutningsbalancen Fordele ved at fortsætte med nuværende adfærd Ulemper ved at fortsætte med nuværende adfærd Hjælper mig til at slappe af Kan godt lide at drikke sammen med vennerne Risikere at miste min familie Skadeligt for mit helbred Svært ved at komme op Bruger mange penge Gennemfører måske ikke hf Fordele ved at ændre adfærd Ulemper ved at ændre adfærd Færre familiekonflikter Få det bedre fysisk Hjælper på de økonomiske problemer Mere overskud til skolearbejde Jeg kan godt lide rusen Hvad med mine venner? Hvordan håndtere jeg så stress?

Praksisfællesskaber • Fælles virksomhed. Medlemmerne er bundet sammen ved en fælles forståelse af, hvad

Praksisfællesskaber • Fælles virksomhed. Medlemmerne er bundet sammen ved en fælles forståelse af, hvad fællesskabet drejer sig om. - Hvad er den fælles opgave? • Praksisfællesskabet opbygges gennem et gensidigt engagement. - Hvad gør medlemmerne for at holde sammen på praksisfællesskabet? • Praksisfællesskabet udvikler et fælles repertoire. - Hvad kendetegner fællesskabets sprog, hvilke vaner og rutiner er der, hvilke fortællinger gør medlemmerne til dem, de er, hvilke fælles fortællinger er der? • Ikke alle praksisfællesskaber indeholder gode betingelser for læring.

Trivsel At trives er at have det godt med sig selv og andre •

Trivsel At trives er at have det godt med sig selv og andre • • God omgangstone – og at der er plads til alle Have det godt med andre elever og lærere Venskaber og gode relationer ”Blive set” – personligt og fagligt Gensidig respekt – både i elev/elev- og lærer/elev-relationen Synlige og tilgængelige lærere Mulighed for arbejdsro Gode fysiske rammer • Engagerede og fagligt dygtige lærere • At lære noget – og at blive bedre til noget • Varierende arbejdsformer Kilde: DCUM, 2007

Praksisfællesskab Legitim deltager • Læring er en bevægelse, hvor man går fra at være

Praksisfællesskab Legitim deltager • Læring er en bevægelse, hvor man går fra at være en perifer til legitim deltager. • Igennem sin deltagelse i praksisfællesskabet udvikler man faglige og sociale kompetencer. Perifer deltager Deltagelsesidentitet Deltagelse: handling, samtale, tænkning, følelse og tilhørsforhold

Deltagelse og engagement Dobbeltcirkel Investigation Undersøgelse af værdier, vigtighed og erfaringer Vision Hvad vil

Deltagelse og engagement Dobbeltcirkel Investigation Undersøgelse af værdier, vigtighed og erfaringer Vision Hvad vil vi? Hvordan ser det ud andre steder? Hvad vælger vi? Change Hvornår er vi i mål? hvem evaluerer og hvordan? Hvad gør vi fremover Kilde: Bjarne Bruun Jensen Action Handling for at forandre gennemføre det vi vil. Møde på midten

Sum to og to • Beskriv de væsentligste træk ved jeres praksisfællesskab med særligt

Sum to og to • Beskriv de væsentligste træk ved jeres praksisfællesskab med særligt fokus på trivsel. • Hvordan arbejder I med elevernes deltagelse og engagement?

De unges udsagn…. ”Jeg tror, at det er vigtigt, at der er en ”stil

De unges udsagn…. ”Jeg tror, at det er vigtigt, at der er en ”stil ” på skolen om, at man godt kan snakke om det, hvis man har det svært – altså inden det hele bare sejler”, Marie, 17 år ”Nogen gange er det nok, at der er nogen, der bare spørger om, hvordan jeg har det”, Philip, 16 år ”Man skal have en ventil, så kan man lettere have det skidt i en periode”, Laura, 17 år ”Hvis der er nogen, der kan rumme mig og mit problem, så er jeg stadig i trivsel”, Sidse 20 år ”De voksne skal tage de unge alvorlig og vise, at de VIL relationen”, Glenn 20 år

Film fra EN AF OS – ”Stand Up” En god lille film, der sætter

Film fra EN AF OS – ”Stand Up” En god lille film, der sætter fokus på, hvor vanskeligt det kan være at tale om, at man har det dårligt – kan anbefales som en fælles opstart på et p-møde og/eller i forhold til en dialog/refleksion med de unge om psykisk sygdom, psykiske problemstillinger og hverdagsliv. https: //www. youtube. com/watch? v=O 7 F_w. Pqk 12 k

Film fra EN AF OS – ”Unge kvinder på café” Lille kortfilm (1. ud

Film fra EN AF OS – ”Unge kvinder på café” Lille kortfilm (1. ud af 3) – bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd. https: //www. youtube. com/watch? v=6 pt 3 Cw. PK 1 A 4

Film fra EN AF OS – ”Lærer og elev” Lille kortfilm (2. ud af

Film fra EN AF OS – ”Lærer og elev” Lille kortfilm (2. ud af 3) – bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd. https: //www. youtube. com/watch? v=ZTVTJ 4 Oi. Ulw

Film fra EN AF OS – ”Drenge i omklædningsrum” Lille kortfilm (3. ud af

Film fra EN AF OS – ”Drenge i omklædningsrum” Lille kortfilm (3. ud af 3)– bruges evt. som oplæg til, hvordan de unge kan blive mere opmærksomme på betydningen af at hjælpe hinanden/tale sammen. Filmen kan også med fordel bruges på evt. infoskærm, da der ikke kræves lyd. https: //www. youtube. com/watch? v=TWe 7 Xtj. Ia. Rk

Film fra EN AF OS – ”Tal med mig” (1) Denne film hører sammen

Film fra EN AF OS – ”Tal med mig” (1) Denne film hører sammen med den næste film. I denne film følger man en ung mand, der tilsyneladende har det godt med skole, kammerater og forældre, men virkeligheden er en anden. https: //www. youtube. com/watch? v=OPR-h. UAJAL 8

Film fra EN AF OS – ”En ung snak om psykisk sygdom” (2) I

Film fra EN AF OS – ”En ung snak om psykisk sygdom” (2) I denne film viser man film 1 for 3 unge drenge på en teknisk skole og hører deres tanker og meninger om det, de ser på filmen. Filmen egner sig i høj grad til en fællessnak med de unge. Er de enige/uenige med de 3 drenge? Er det ens egen skyld, hvis man har det skidt? Kan man snakke om det? Taber man ansigt? Hvad kan man gøre/hvor kan man få hjælp? Etc. https: //www. youtube. com/watch? v=h. K 4 o. Fnc. JGDI

Nyt site fra EN AF OS: ”Bryd tavsheden” Dette site indeholder et meget grundigt

Nyt site fra EN AF OS: ”Bryd tavsheden” Dette site indeholder et meget grundigt og omfattende undervisningsmateriale – der er film, som både kan bruges i fællesskab + den unge selv kan se. Der er til hver film spørgsmål til den unge samt lærervejledning til underviseren. Der kan sagtens ”plukkes” i materialet. http: //en-af-os. dk/brydtavsheden/index. html

Hvad kan I bruge Psykinfo. til? • Åben, anonym og gratis rådgivning 9944 4546

Hvad kan I bruge Psykinfo. til? • Åben, anonym og gratis rådgivning 9944 4546 / psykinfo@rsyd. dk • Faglig sparring – 9944 4546 / psykinfo@rsyd. dk • Oplysningsmateriale (bøger, pjecer, brochurer, plakater, film – også til undervisningsbrug) • Samarbejde omkring info. på jeres skærme – fx i kantinen, aulaen, andre steder. • Mulighed for deltagelse i Psykinfo. ´s oplysningsarrangementer om relevante emner – fx ”ung med ADHD” etc. Se vores arrangementskalender på www. psykinfo. regionsyddanmark. dk • Besøg af ”En-af-os” ungeambassadør – info. + personlig beretning og dialog med de unge. • Husk www. regiontrivsel. dk , hvor der både er skriftligt materiale samt film. Desuden vil der altid være en opdateret liste over rådgivningssteder samt links til relevante hjemmesider – såvel kommunalt som regionalt.