Professionel og social kapital p ungdomsuddannelserne Modul I

Professionel og social kapital på ungdomsuddannelserne. Modul I. Hvad taler vi om? Arbejdsseminar Sinatur Hotel Storebælt, 22 -11 -2017 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult www. task-consult. dk

Generelle udfordringerne i de nærmeste år • • Produktivitet og besparelser Kvalitet (niveau og kriterier) Afklaring af kerneopgaven – viden, dannelse, trivsel Eleverne: Motivation, støj og uro, psykosociale problemer, snyd, brug af i-phones etc. Rekruttering: Mindre årgange fremover. Lærerne: Udvikling af professionelle læringsfællesskaber Lederne: Den nye lederrolle Uddannelserne: Uddanner vi de rigtige – og til tiden?

Udgifter til undervisning i % af BNP Land % af BNP UK 6, 7% New Zealand 6, 5% Danmark 6, 4% Norge 6, 3% Canada 6, 1% Korea 5, 9% Finland 5, 7% Sverige 5, 4% Japan 4, 5% EU 5, 0% OECD 5, 2% OECD, 2016

Hvorfor er det danske uddannelsessystem så dyrt? • SU (verdens dyreste og mest generøse) • En stor del af løntimerne går til andet end undervisning. • Danske unge er 5 år ekstra om at få en uddannelse (halvdelen af tiden modtager de undervisning). Dette giver dobbelt produktivitetstab.

Stigende udgifter til ungdomsuddannelser 2008 -2015 KRAKA, 2016

Store besparelser i vente på ungdomsuddannelserne AE. 19 -12 -2016

Vi får ikke nok for pengene! • Kommunerne har penge nok til at løse opgaven. Det sker bare ikke for alle elever, mener Løkke: • - Syv år efter at eleverne har forladt folkeskolen, har hver femte ung hverken en studentereksamen eller et svendebrev - hver femte. På trods af alle gode viljer. • - Det er et kollektivt svigt. Et svigt, som har rod i det paradoks, at mange forlader en af verdens dyreste folkeskoler uden at kunne læse og regne ordentligt, siger Løkke. Lars Løkke ved det årlige kommunalpolitiske topmøde. 15 -3 -2017

Uddanner vi de rigtige? • ”Nye analyser viser, at vi i 2030 vil stå med en mangel på 92. 000 faglærte, hvis vi ikke gør noget, samtidigt med et overskud på 52. 000 akademikere”. Carsten Koch, Tænketanken Dea. Pol. 17 -3 -16

Der er stadigt få, der vælger erhvervsuddannelser UVM. 23. 03. 17

De højt uddannede boykotter erhvervsskolerne Momentum. 7 -11 -2016

Pigerne vil ikke på erhvervsskole

Kvaliteten er ukendt! • ”Der skal endvidere gennemføres et grundigt kvalitetstjek af det faglige niveau. Vi har gode gymnasieuddannelser i dag, men vi ved for lidt om, hvorvidt gymnasieuddannelsernes faglige niveau udvikler sig i den rigtige retning, og om uddannelserne er på niveau med tilsvarende uddannelser i andre lande. Det skal det faglige kvalitetstjek gøre os klogere på”. • ”Der er ikke i de senere år foretaget samlede evalueringer og vurderinger af det faglige niveau i gymnasierne. Ligeledes er der heller ikke internationalt sammenligningsmuligheder på nuværende tidspunkt”. Regeringen: Gymnasier til fremtiden. Dec. 2014.

Nu skal der være tjek på kvaliteten TV 2. 21 -9 -2017

To veje til den fremragende skole Hargreaves og Fullan Hattie • Det lange seje træk baseret på: - Høj human kapital - Høj beslutningskapital - Høj social kapital • Stærk fokus på forskning og evidens: - Se på hvad der virker - Kvalitets-indikatorer - Stærk styring Højt professionelt niveau, stærk fokus på kerneopgaven, kollektiv tilgang. Stor vægt på rammer, styring, evidens, indikatorer og ledelse.

På vej mod enighed? Hattie Hargreaves & Fullan Synlig læring ”Hvad virker? ” Professionel kapital ”Collective Teacher Efficacy” Professionelle Lærings Fællesskaber

Hvorfor social (eller professionel) kapital? Kvalitet i kerneydelsen Mere for defærre! samme penge Trivsel for de ansatte Høj elev tilfredshed

Virksomhedens sociale kapital Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

Tillid på arbejdspladsen SAMTALE ARBEJDE Nede fra og op De ansatte stoler på ledelsen De ansatte stoler på, at ledelsen gør et godt stykke arbejde Vandret De ansatte stoler på hinanden De ansatte stoler på, at kollegerne gør et godt stykke arbejde Oppe fra og ned Ledelsen stoler på de ansatte Ledelsen stoler på, at de ansatte gør et godt stykke arbejde

Opbygning af tillid • Man opbygger tillid ved at være troværdig: – Konsistent adfærd: Man handler gennemskueligt og forklarligt – Integritet: Man gør hvad man siger og siger hvad man gør – Uddelegering af kontrol: Man viser selv tillid ved at give kompetence til andre – Demonstration af lydhørhed: Man tager andres synspunkter seriøst

Fem misforståelser om tillid 1. Tillid er altid godt. Vær ikke tossegod. Blind tillid kan være meget skadeligt. 2. Tillid er at blande sig udenom. Nej, en leder skal vide, hvad der foregår. 3. Tilliden er stabil. Nej, den skal vedligeholdes, og den kan svigtes. 4. Tillid kan besluttes strategisk. Nej, tillid skal fortjenes. 5. Tillid er det modsatte af kontrol. Nej, de to går hånd i hånd og kan styrke hinanden. Tina Øllgaard Bentzen. Konsulenthuset Ukon. Den. Offentlige. dk 25 -8 -2016

Retfærdighed på arbejdspladsen * * Fordelings retfærdighed. Bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. retfærdigt fordelt? Proces retfærdighed. Er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det “rigtigt til? ” Cohen-Charash & Spector, 2001.

De seks regler for en retfærdig proces * * * Konsistens. Samme procedurer skal bruges over for alle ansatte. Upersonlighed. Ledernes personlige interesser skal ikke influere på processen. Beslutningsgrundlag. Beslutningerne skal være baseret på pålidelige og relevante informationer. Ankemulighed. Der skal være mulighed for, at unfair og forkerte beslutninger omgøres. Repræsentation. Alle berørte parter skal involveres og høres i processen. Etik. Processen skal finde sted i overensstemmelse med fundamentale etiske principper. Leventhal. 1980.

Retfærdighed • Retfærdighed handler ikke om at behandle alle ens. Forskellige mennesker skal behandles forskelligt. Men personer i samme situation skal behandles ens. • Retfærdighed handler derimod om legitimitet og transparens. Alle skal kende det grundlag, beslutninger bliver truffet på, og dette grundlag skal have legitimitet.

Virksomhedernes sociale kapital: Samarbejdet Samlende, brobyggende og forbindende social kapital (Bonding, bridging og linking) Ledelsen Grupper, teams eller afdelinger Samlende Forbindende Samlende Brobyggende Samlende

Vejen til den fremragende skole: Professionel kapital Human kapital Social kapital Beslutnings kapital

Human kapital • Kvalifikationer • Viden • Evner • Kompetencer • Følelsesmæssig intelligens

Beslutningskapital i skolen På skoler skal der træffes beslutninger i situationer, der er: - komplekse - hyppige - meget forskellige Løsningen på den slags problemer findes ikke i værktøjskasser, manualer eller forskningen. Det, der kræves, er evnen til at vurdere og beslutte: Decision capital!

Derfor er skolens sociale kapital så vigtig • Social kapital er mere vigtig end individuel human kapital, fordi den genererer human kapital hurtigere, hos alle lærere og for alle elever. Med høj social kapital har skoleledere meget stor magt til at styrke deres skoler, til at udvikle højere tillid og til at opbygge et mere effektivt fagligt samarbejde – til at øge den sociale kapital i skolen, som udvikler elevernes humane kapital i årene fremover. Fullan & Hargreaves. Education Week. 2012.

Hvad der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber • Fælles forståelse af skolens værdier og visioner • Kollektivt ansvar for elevernes læring • Reflekterende og professionelt undersøgende metoder • Praktisk samarbejde om fx undervisning, kollegafeedback og evaluering • Læring og kompetenceudvikling blandt medlemmerne af fællesskabet Stoll et al, 2006, s. 226 -227.

Og nu til jeres resultater

Professionel og social kapital Efterår, 2017

Retfærdighed og tillid Efterår, 2017

Beslutningskapital og human kapital Efterår, 2017

Social og human kapital Efterår, 2017

Social kapital og beslutningskapital Efterår, 2017

Professionel kapital og job tilfredshed Efterår, 2017

Professionel kapital og udbrændthed Efterår, 2017

Fire hovedkonklusioner • Resultaterne stemmer fint overens med andre undersøgelser om social/professionel kapital • Virksomheder med høj social/professionel kapital har ingen fælles ydre materielle betingelser • Virksomheder med de samme eller næsten de samme materielle betingelser har meget forskellig social/professionel kapital • Det er ikke samfundets skyld

Professionel kapital: At investere i mennesker