Professionel kapital p ungdomsuddannelserne Modul I Professionel kapital

Professionel kapital på ungdomsuddannelserne. Modul I. Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber Arbejdsseminar Sinatur Hotel Storebælt, 5 -4 -2018 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult www. task-consult. dk

To veje til den fremragende skole Hargreaves og Fullan Hattie • Det lange seje træk baseret på: - Høj human kapital - Høj beslutningskapital - Høj social kapital • Stærk fokus på forskning og evidens: - Se på hvad der virker - Kvalitets-indikatorer - Stærk styring Højt professionelt niveau, stærk fokus på kerneopgaven, kollektiv tilgang. Stor vægt på rammer, styring, evidens, indikatorer og ledelse.

På vej mod enighed? Hattie Hargreaves & Fullan Synlig læring ”Hvad virker? ” Professionel kapital ”Collective Teacher Efficacy” Professionelle Lærings Fællesskaber

Hvorfor social (eller professionel) kapital? Kvalitet i kerneydelsen Mere for defærre! samme penge Trivsel for de ansatte Høj elev tilfredshed

Virksomhedens sociale kapital Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

Opbygning af tillid • Man opbygger tillid ved at være troværdig: – Konsistent adfærd: Man handler gennemskueligt og forklarligt – Integritet: Man gør hvad man siger og siger hvad man gør – Uddelegering af kontrol: Man viser selv tillid ved at give kompetence til andre – Demonstration af lydhørhed: Man tager andres synspunkter seriøst

Fem misforståelser om tillid 1. Tillid er altid godt. Vær ikke tossegod. Blind tillid kan være meget skadeligt. 2. Tillid er at blande sig udenom. Nej, en leder skal vide, hvad der foregår. 3. Tilliden er stabil. Nej, den skal vedligeholdes, og den kan svigtes. 4. Tillid kan besluttes strategisk. Nej, tillid skal fortjenes. 5. Tillid er det modsatte af kontrol. Nej, de to går hånd i hånd og kan styrke hinanden. Tina Øllgaard Bentzen. Konsulenthuset Ukon. Den. Offentlige. dk 25 -8 -2016

Den kloge tillid • Tillidsbaseret ledelse handler ikke om distanceret at uddele tillid blindt, men NETOP om hele tiden at vurdere hvor meget tillid man kan invitere til, netop i denne situation med netop denne medarbejder i netop denne kontekst. Tillidsbaseret ledelse er møgbeskidt i den forstand at tillidsbrud faktisk forventes at opstå, og at en vigtig del af ledelsesopgaven bliver at have føling med og sikre reparation af sprækker i tilliden. Når tillid bevæger sig fra et flyvsk ideal til en mudret praksis, bliver opgaven ikke ”bare” at fjerne al kontrol, men i samarbejde og dialog medarbejderne at sikre meningsfuld kontrol, som rent faktisk understøtter den opgave, der skal løses. Tina Øllgaard Bentzen. Konsulenthuset Ukon. Den. Offentlige. dk 25 -8 -2016

Retfærdighed på arbejdspladsen * * Fordelings retfærdighed. Bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. retfærdigt fordelt? Proces retfærdighed. Er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det “rigtigt til? ” Cohen-Charash & Spector, 2001.

Retfærdighed • Retfærdighed handler ikke om at behandle alle ens. Forskellige mennesker skal behandles forskelligt. Men personer i samme situation skal behandles ens. • Retfærdighed handler derimod om legitimitet og transparens. Alle skal kende det grundlag, beslutninger bliver truffet på, og dette grundlag skal have legitimitet.

Virksomhedernes sociale kapital: Samarbejdet Samlende, brobyggende og forbindende social kapital (Bonding, bridging og linking) Ledelsen Grupper, teams eller afdelinger Samlende Forbindende Samlende Brobyggende Samlende

Vejen til den fremragende skole: Professionel kapital Human kapital Social kapital Beslutnings kapital

Human kapital • Kvalifikationer • Viden • Evner • Kompetencer • Følelsesmæssig intelligens

Beslutningskapital i skolen På skoler skal der træffes beslutninger i situationer, der er: - komplekse - hyppige - meget forskellige Løsningen på den slags problemer findes ikke i værktøjskasser, manualer eller forskningen. Det, der kræves, er evnen til at vurdere og beslutte: Decision capital!

Et professionelt læringsfællesskab • En inkluderende gruppe af mennesker, der… - motiveres af en fælles læringsvision - samarbejder og støtter hinanden - undersøger egen praksis - sammen lærer nye og bedre tilgange, der vil øge elevernes læring. Professionelle læringsfællesskaber. Dafolo, 2015, s. 15.

Hvad der karakteriserer professionelle læringsfællesskaber • Fælles forståelse af skolens værdier og visioner • Kollektivt ansvar for elevernes læring • Reflekterende og professionelt undersøgende metoder • Praktisk samarbejde om fx undervisning, kollegafeedback og evaluering • Læring og kompetenceudvikling blandt medlemmerne af fællesskabet Stoll et al, 2006, s. 226 -227.

Og nu til jeres resultater

Professionel kapital og engagement

Ledelseskvalitet og tillid

Social kapital og beslutningskapital

Retfærdighed og samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne

Beslutningskapital og human kapital

Relationerne mellem kollegerne

Hvad betyder det, at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”? 1. Det hele starter forfra hver morgen. Der er ikke tale om problemer, der løses én gang for alle. Der kræves stadig opmærksomhed. 2. Vi er alle en del af de andres arbejds-miljø. Der er ingen fribilletter.

Er krænkende adfærd blot toppen af isbjerget? Semmer 2007.

Anerkendelse At blive kritiseret uden grund Altid at være i fokus At modtage skamros At modtage fortjent kritik At blive set og behandlet som den, man er At modtage fortjent ros Aldrig at modtage kritik At blive negligeret og overset Ikke at få fortjent ros

Anerkendelse er ikke kun ros. . • • • Det er også: At give en medarbejder en kvalificeret opgave At tage (afvigende) meninger alvorligt At anerkende retten til at være anderledes At anerkende svagheder og mangler At se forskelligheder og konflikter som en styrke

Samarbejdet mellem kollegerne og anerkendelse fra kollegerne

Samarbejdet mellem kollegerne og overværelse af mobning

Hvorfor er den kollegiale anerkendelse på uddannelserne så lav? • Lærerne ved ikke så meget om hinandens arbejde i praksis. Man har så at sige ”ikke noget at have anerkendelsen i”. • Man vil ikke ”være dommer” eller bedrevidende i forhold til en kollega. • Man har ikke nogen tradition for (konstruktiv) kritik. • Ved ikke at snakke om undervisningens kvalitet, undgår man at snakke om dårlig kvalitet. Derved bliver det en kollektiv beskyttelse. • ?