Fremtidens sygepleje Hvad er udfordringerne fagligt politisk og

Fremtidens sygepleje • – Hvad er udfordringerne fagligt, politisk og samfundsmæssigt Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Interesseområder • Uddannelse: Sundhedskartellet og fremtidige behov for kompetencer 15 -20 år. Samfundsforandringer, professionsforandringer og uddannelse. • Sundhed-livsstil: Sundhedskapital og investeringer i kroppen og dens fremtræden. Fra yoga til fitness og bodybuiling til plastickirurgi – trimme kroppen – afsætning på arbejdsmarkedet, kærestemarkedet. . • Ulighed i sundhed: Ulige levevilkår, levemåder og forklaringer på ulighed i sundhed • Rehabilitering: Phlegethon – netværk med fokus på rehabilitering i Danmark og Norge. 30 forskere, tværvid. , sektorer – ‘vindere og tabere i rehabilitering’ http: //www. hioa. no/Research-and-Development/Our-research/Helse-omsorg-ogvelferd-HOV/Phlegethon-nettverket 2 • Arkitektur, krop og læring – om teoretiske perspektiver på fysiske omgivelser og krop • Sygdomshierarki: Om sygdomme og specialers hierarki, forklaringer herpå og effekter heraf Kristian Larsen AAU • Rigshospitalet den 10 6 15

Hvordan vil det gå? • • • Arbejdsmarkedet Sygdomsmønstreret Pleje, omsorgs muligheder Undersøgelses, behandlingsmuligheder Forebyggelse, sundhedsfremme Teknologiudviklingen Professionernes uddannelse Politik-økonomi nationalt og internationalt … … Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Det ved vi ikke! Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

To modeller • RE-aktiv – Hvad mon der sker? • – vi må afvente udviklingen • PRO-aktiv – Hvad vil vi have? • – medskaber af udviklingen Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Hvorfor er vi her? • Velfærdssamfund • Gør det muligt – nødvendigt! - • Socialt og historisk produkt • IKKE GUD, GENER, UNIVERSELT!! Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Nogle udfordringer • Samfundet, sundhedsvæsenet, sundhedsprofessioner og sygeplejersker. . . • Sygepleje som – Videnskab – Uddannelse – Klinik Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

1. Velfærdsstat og transformation • Et oparbejdet gode () – Udfordringer med privatisering – et par erfaringer fra USA Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

We have a performance problem • . According to OECD data released in 2014, among 34 advanced industrialized countries, the U. S. spends $7, 662 person (adjusted for purchasing power parity differences), which is more than 2. 6 times the OECD average. – http: //fortune. com/2014/10/20/health-insurance-future/ Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Privat sundhedsforsikring -usa • 15 -20% på administration: • U. S. doctors spend almost an hour on average each day, and $83, 000 a year … with the paperwork of insurance companies. ” • 500. 000 administratorer • In 2012, more than 460, 000 people were working in the health insurance industry, and employment growth in health insurance is much higher than for the providers of actual health care. Kristian Larsen AAU » Jeffrey Pfeffer October 20, 2014 http: //fortune. com/2014/10/20/health-insurancefuture/ Rigshospitalet den 10 6 15

2. Styring – farlig cocktail. . • Ledelseslogik - NPM – markedsprincipper, taylorisme, incitamentstyring/takststyring, valgfrihed • Organisationslogik – intensiverede, specialiserede, standardiserede, rationaliserede forløb • Videnslogik – fra erfaring/krop til evidens/manual • Fra patient (tålmodighed), klient, bruger - kunde Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• Hvem ser, formidler og reagerer på ‘skæve’, ‘tavse’ og ‘skjulte’ effekter af de positive effekter af styringerne (NPM, kundegørelse, Evidens, standarder)? • Hvem og hvordan tages vare på fx ressourcesvage patientgrupper Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

3. Magt og hierarki i medicinen Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Konstruktionen af sygdom • Højeste blåstempling af et organ med tilhørende sygdom er tildeling af et professorat på området. Kræver høj grad af institutionalisering: – Funderet i væksten af et relativt selvstændigt medicinsk interventions eller forskningsområde – Udvikling af specialister med særlig kompetence, artefakter og sprog på det pågældende område – Udvikling af faglige netværk formaliseret i faglige sammenslutninger, netværk med tilhørende internationale konferencer – Udvikling at tidsskrifter og tilhørende peer re-viewede artikler med særligt fokus på området Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Konstruktionen af sygdom • De sygdomme og lidelser der – – ’ikke er set før’, ’ikke kan erfares gennem den medicinske optik’, ’ikke knytter sig til et organ’ og som ’ikke er klassificeret’ (dvs. godkendt i det medicinske felt) – de er i høj grad ”ikke eksisterende”. Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Fra: Boas/Larsen 16/10 2012; www. videnskab. dk : ‘så sej er din sygdom’ Rigshospitalet den 10 6 15 Kristian Larsen AAU

• Hvordan produceres og reproduceres sygdommenes og specialernes hierarki og hvad er effekterne heraf? • Skal der kompenseres for sygdommenes og specialernes hierarki? I givet fald af hvem og hvordan? Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• 4. Rekruttering/fastholdelse i uddannelse og erhverv – Arbejdslivet og krav • Interessant, afvekslende og rummer personlige udfordringer (i arbejdslivet) » Fritidsorienteret selvrealisering (udenfor arbejdslivet) – Mellem dedikation og frafald – • Risiko for drop out – udhuling af SK området • Forarmelse-proletarisering af fx sygeplejen Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• Hvad kan og skal gøres for at sikre dygtige og engagerede rekrutteres til, fastholdes i og udvikles indenfor sygeplejen? Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

5. Kompleksitet af arbejdsopgaver Øget kompleksitet i de sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver. • Der er mere heterogene brugergrupper • Der er øget omfang af konkurrerende og sammensatte lidelser (co-morbiditet), • Der er konstant stigende individualisering af muligheder for og krav fra brugerne • Der er øgede udfordringer med privilegerede og ikke-privilegerede grupper (”ulighed i sundhed”). • Der er nye aktører (patientorganisationer og peer to peer m. v. ) • Der er vækst i garantier og rettigheder samt klagemuligheder – og et konstant øget pres mod nye behov, hvor også medicinalindustrien og den medicotekniske industri spiller med. Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• Hvordan ruste til at begå sig i kompleks virkelighed og udvikle nye konstruktive praksisser? • Er multi-kompetence mulig? Hvordan håndtere heterogent sammensatte patientgrupper? Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

6. Videnstematik • I sproget, institutioner, uddannelsesopbygning – magtrelationer – OP i teori, UD i praksis – IND til eksamen, UD og prøve teorier af – Bygge bro mellem teori og praksis – – Praksischok • • • Videns producenter – Forskere Videns formidlere – Undervisere/vejledere Videns anvendere – Klinik, praktikere Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Praksis, uddannelse/dannelse og forskning (grund) Forskning er og skal være langt mere, andet, af og til det modsatte ift. Uddannelse og praksis ◦ KÆTTER, UDFORDRER KONVENTIONER/DOXA ‘INTERN STRID’ Hvilken! / hvis! –’nyeste forskningsresultater skal løse samfundsopgaver? (god) Uddannelse er og skal være langt mere og andet end tilegnelse af forskning og anvendelse af den ◦ ABSTRATION, ‘THINKING TOOL’, MIDLERTIDIG, KRITISK, DANNELSE. . (faktisk) Praksis/klinik er og skal være langt mere og andet end det som forskning kan eller skal sige noget om eller det som uddannelse kan/skal give ◦ UNIK, SAMMENSAT, KOMPLEKS, VÆRDIKONFLIKT. . Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• Hvordan kan vi udvikle respekt for hvad videnskab, uddannelse og klinik er? • Uden at blande dem sammen? Og med respekt for deres egenlogik Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

7. Praktik mellem generelle og specifikke • Standard/evidens og afvigelse/fagligt skøn: • Øgede krav organisere standardiseringer af praksisformer – – Standarder, ”pakker”, forløb (flere og mere specfikke manualer/instrukser for undersøgelser, behandling, pleje, terapi, kost, ernæring, træning, tekniske procedurer mv. ) ”teknisk problemløsning” (entydige mål, instrukser og midler – fx visse former for evidens/standarder/procedurer). Viden relativt entydig og få kilder (fx primært brugerkrav eller evidens) • Øgede krav om individuelle og specificerede praksisformer – Komplekse, afvigende og unikke forløb/aktiviteter/teknikker (flere diagnoser, sammensatte situationer, heterogene brugere, men også mere komplicerede teknologier som skal håndteres. . ) – Fokus på ”kompleksitet og problemløsning” (diskrepans, uklarhed, modsætninger indenfor og mellem mål, instrukser og midler). Viden har mange dimensioner og mange kilder (evidens, erfaringer, brugere) Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

• Hvordan sikre kvalificeret arbejde som respekterer både ”standarden” og ”afvigelsen”? Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

En pointe fra SK rapporten Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Sundhedskartellet - samarbejde med Aalborg Universitet og Implement: Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle http: //www. sundhedskartellet. dk/dsr/upload/7/46/917/Afrapportering_Sundhedskartellets_ uddannelsesprojekt_-endelig. pdf Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Metoder og fremgangsmåder • • • Workshops Spørgeskemaundersøgelse Kortlægninger af uddannelser, indhold mv. Interviews af forskere + policymakere Litteraturstudier Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Fokus på vidensproduktion Alle de sundhedsprofessionelle skal ikke forske, og alle sundhedsprofessionelle praksisområder skal ikke og kan ikke være forsknings- eller evidensbaserede. • Men kvalificeret og effektiv sundhedsprofessionel praksis skal fremover involvere centrale elementer fra forskningsverdenen, som integrerer opsøgning, vurdering, produktion, anvendelse og evaluering af viden. – De sundhedsprofessionelle skal selv udvikle viden via opbygning og udvikling af institutionelle sammenhænge og stillingsstrukturer. – Målet må være at oparbejde vaner og dispositioner for en professionel ‘videnskabelig’ etos – (skik eller vane) i hele læringsmiljøet Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

At forstå spillet man agerer i! OG være aktiv spiller. . – FX Basketball interview: ”de lod mig ikke få 40 point” – ”jeg gik ind og tog dem” (Le. Bron. James 5. 6. 15) – FX L. Linden, AC. Jensen og B. Quistgaard (UCSF) • Fra re-aktiv til pro-aktiv • lære SPILLET og SPILLEREGLERNE i FELTET! • DRG • Døden tæller ikke – få patienten udskrevet – etiske, moralske dilemmaer (J. Brænd 2014) • EKS incitamenter – diagnosticere – ”lukrative interventioner”, forskyde fra ”normal” til patologisk” Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Tak for ordet Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15

Curriculære overvejelser • Videnskabsteori-metodologi – Kan læse, forstå, vurdere + evaluere viden • Organisationsopbygning – Kan vurdere og agere ift. arbejdets indlejring (NPM) • Pædagogik, ‘sundhedspædagogik’, ‘formidlings- kompetence’, ‘mestringsteori’. . – Undervisning – vejledning af patienter/pårørende/kol. • Sundhedsfremme, forebyggelse (public health) forebyggelse; sundhedsfremme; (sundhedsbegreber); præventivt arbejde. . -Forebyggende og sundhedsfremmende aktualiseret Kristian Larsen AAU Rigshospitalet den 10 6 15