SPS Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Program P PRSENTATION

SPS Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje

Program P PRÆSENTATION: Jane Lorentzen – uddannelseskoordinator. Sygeplejerske, sociolog og oversygeplejerske i 14 år. Cand. Pæd. pæd. & Cand. Pæd. Soc. Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner. Supervisor fra Kempler institute of Scandinavia. 20 års erfaring med arbejde i klinik ( lukket- og åben -, gerontoafsnit) psykiatrisk afdeling og hjemmepleje, samt undervisning af mange forskellige faggrupper. Privat gift og mor til 3+ to papbørn og 8 børnebørn med 9 ende på vej Synes det er spændende at motivere mennesker til at ville yde deres allerbedste og ind i mellem overskride grænser til nye kompetencer. Strategi for specialuddannelsen i Region Sjælland er at i 2025 er 50% af alle ansatte sygeplejersker specialuddannede. Det vil få betydning for patienten og den sygepleje og behandling der ydes. Specialuddannelsens struktur og mål Omdrejningspunktet er de kliniske problemstillinger Hold 19 RS består 21 kvinder som har fuldført uddannelsen 22. 6. 17. Teori- praksis forholdet

Uddannelsen består af 4 uddannelsesperioder

B&U: særskilt forløb i Børne- og ungdomspsykiatrien • Der afholdes 3 workshops á 3 dage i klinikperioderne. 1. Psykopatologi, barnet og den unges udvikling, det faglige sprog : Middelfart fra 20. 11 -22 -11 -2017 2. Patientinddragelse og behandlingsmetoder: Roskilde 22. 1 -24. 1. 2018. 3. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: Aarhus 17. 4 -19. 4 2018. Der sendes invitation og materiale ca. 14 dage før.

Grundbøger for specialuddannelsen på hold 20 RS • Buus N (red. ) 2009. Psykiatrisk sygepleje, Dansk • • • Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København. Hummelvoll JK 2013. Helt – ikke stykkevis og delt, Hans Reitzels Forlag, København, 4. reviderede udgave. Hvass H og Jørgensen PS 2014. SYNOPSISEKSAMEN - og andre mundtlige eksamensformer med skriftligt materiale, Samfundslitteratur, 2. udgave. Jørgensen, PS 2014. TALEGAVER - mundtlig formidling for studerende på videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 3. udgave. Simonsen E og Møhl B (red. ) 2017. Grundbog i psykiatri, Hans Reitzels Forlag, København. Mors, Nordentoft & Hagemann(2016)Klinisk psykiatri, Munksgaard 4 udgave.

Formålet og mål med uddannelsen Formålet med uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje er, at sygeplejersken på videregående niveau udvikler faglige kompetencer med henblik på, at varetage funktionsområdet som specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje. De faglige kompetencer indebærer, at sygeplejersken besidder en omfattende viden og kliniske færdigheder, hvor sygeplejersken påtager sig et ansvar for helhed, kvalitet, samarbejde og koordinering samt tager initiativ til udvikling af den psykiatriske sygepleje. Uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje skal afspejle den til enhver tid aktuelle kliniske praksis i psykiatrien. Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Blik på den komplekse psykiatri uddannelse, der gør en forskel i praksis

At bevæge sig mellem teori- og praksisrummet Kliniske problemstillinger fra sygeplejerskens egen praksis, er omdrejningspunkt for læringen gennem hele uddannelsen – der arbejdes med at koble ny viden og teori til praksisfeltet

Eksempler på kliniske problemstillinger fra egen praksis: Sygepleje i relation til: • Hvordan kan den psykiatriske sygeplejerske motivere patienten til at benytte de aktuelle kommunale sundhedstilbud? • Hvordan kan sygeplejen styrke inddragelse af patienter og pårørende, således at dialog er styrende i samarbejdet om et sammenhængende behandlingsforløb for patienter, der benytter tilbud i flere sektorer på samme tid? • Hvordan kan sygeplejersken ved at investere sig selv i sygeplejen, undgå at stigmatisere mennesker med psykisk lidelse og derved øge deres mulighed for recovery?

Valg af klinisk problemstilling • Overvej fortsat hvilken klinisk problemstilling du vil arbejde med og diskuter det med din leder • Den kliniske problemstilling aftales ved planlægningssamtalen med nærmeste leder • Du kan arbejde med den samme kliniske problemstilling gennem hele uddannelsen eller du kan arbejde med skiftende eller relaterede problemstillinger

Specialsygeplejerskers funktions- og ansvarsområder Funktionsområdet omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer inden for: • Klinisk psykiatrisk sygepleje • Sundhedspædagogik og formidling • Kvalitetsudvikling, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Specialuddannelsen • Ikke blot tilegnelse af ny viden…. . • …. men i lige så høj grad anvendelse af nye færdigheder og kompetencer i praksis, der skal sikre en mere kvalificeret sygeplejefaglig indsats i komplekse situationer

Hvordan viser det videregående niveau 6 -7 i kvalifikationsrammen sig? • Kender aktuelt og relevant international forskning • Kan vurdere, vælge og opstille nye muligheder • Kan håndtere større grad af kompleksitet i den kliniske sygepleje • Udviser en større grad af selvstændighed • Prioritering

Hvordan opnår jeg det videregående niveau? • Uddannelsen tilrettelægger læringsrum • Sikrer progression gennem uddannelsen • Deltagelse og selvstændigt arbejde er afgørende for udbyttet af uddannelsen • Du har central rolle i designet af dit uddannelsesforløb • Vekselvirkning mellem praksisrum og teorirummet

Specialuddannelsen på uddannelse i arbejdstiden • Du er af din leder, udvalgt til i det kommende år: • At udvikle dine kliniske kompetencer i psykiatrisk sygepleje • At kvalificere og bidrage til udviklingen af den psykiatriske sygepleje i dit afsnit til gavn for patienter, pårørende og dine kolleger

Uddannelsens arbejdsmetoder i de teoretiske perioder • Collaborative learning • Refleksioner og diskussioner • Gruppearbejde og praktiske øvelser/ rollespil • Fremlæggelser • Feedback og peerfeedback • Studiegruppe

Uddannelsens arbejdsmetoder i de kliniske perioder I de kliniske perioder er I deltagende i egen praksis og gennem arbejdet med komplekse kliniske sygeplejefaglige problemstillinger ud fra: • Læringsmål for den aktuelle kliniske uddannelsesperiode • Arbejder med forskellige kompetenceudviklingsmetoder: direkte observation, formidlingsseance, refleksiv rapport, feedback samtale, selvvurdering, 360 graders feedback, casebaseret diskussion. • Samarbejde med klinisk vejleder 1 time ugentligt

Uddannelsens arbejdsmetoder i de kliniske perioder • • • Deltagelse i den direkte kliniske sygepleje At sætte sig selv i situationer der udvikler nye kompetencer Kompetenceudviklingsmetoder Planlægge og afvikle studiebesøg Vejledning i samarbejde med den kliniske vejleder Formidling af den psykiatriske sygepleje

Teori - praksis forholdet? At fremme transfer mellem læring i det kliniske og det teoretiske rum • Livslang læring: krav om omstillingsparathed • Psykiatrien som læringens rum – hverdagen. . • Hverdagslæring – tavs viden, praksislære og mesterlære, situeret læring • Læring i arbejdslivet, den reflekterende praktiker • Organisationen som læringsrum • Skolastisk læring – det teoretiske rum

Livslang læring • Begrebet livslang læring er en betegnelse for ambitioner om at sætte læring i et bredere perspektiv end skolegang. ( Johann Amos Comenius 1592)(Wikipedia 5. 5. 17. ) • Samfundsmæssige krav om omstilling og fleksibilitet kræver at hvert enkelt individ udvikler nye kompetencer gennem hele sit livsforløb. • Livslang læring er afgørende for at højne uddannelsesniveauet og styrke konkurrence- og sammenhængskraften i det danske samfund. 2007 Bertel Haarder.

Psykiatrien som læringsrum – at gøre arbejdsdagen til uddannelsesdag Inspiration fra CUK • Afklar hvilke opgaver dagen byder på • Vurdering af hvilke læringsopgaver der er • Dagens læringsmål/træningsmål • Aftal evaluering inden opgave • Klar redningsplan: plan b, plan c, i forhold til patienter og kollegers sikkerhed. • Den uddannelsessøgende opsummerer aftale • Hvad fungerede godt? Hvad gjorde en positiv forskel? Var du i tvivl om noget? Hvad tager du med til næste gang?

Hverdagslæring • Hverdagslæring som den læring der finder sted uformaliseret og tilsyneladende tilfældigt i hverdagslivet når man bevæger sig rundt mellem tilværelsens rum uden bevidst at være orienteret mod at lære noget, men alligevel oftest er travlt optaget af at få det hele til at fungere og have sig selv nogenlunde med. (Illeris s. 140. 1999). • Polanyi 1966 taler om den tavse dimension – man lærer tavs viden. Begrebet referer til det forhold, at mennesket kan være i besiddelse af viden, selvom denne viden ikke har eller kan gives sproglig form. (Illeris s. 141. 1999)

Læring i arbejdslivet og praksislæring • Læring i organisationen er præget af organisationens mål og karakter. Argyris & Schön 1996. • Legitim perifer deltagelse- den lærende deltager i og lærer gennem et praksisfællesskab, hvor alle parter accepterer og er indstillet på at den lærende starter i en yderlig position og efterhånden gennem deltagelse i flere og flere af fællesskabets aktiviteter både kognitivt, psykodynamisk og socialt lærer hvad fællesskabet arbejder med, og derigennem gradvist opnår en mere central position og til sidst et fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Lave & Wenger 1991.

Den reflekterende praktiker specialsygeplejersken • Refleksion i handling + refleksion i praksis • Schön understreger hvordan professionelle reflekterer samtidig med at de handler ud fra deres viden i praksis. Han ser professionel praksis ud fra indsigt i problemformulering. Han har fokus på hvordan man som professionel lærer kan navigere kunstnerisk i komplekse” sumpede landområder” præget af divergens(undervisning) og hvordan man ud fra refleksion i handling konstruerer ny teori i relation til praksis(Schön s. 43 2001 ). • Problemformuleringen, er en proces gennem hvilken vi, interaktivt, sætter navn på de ting, vi vil ofre opmærksomhed, og definerer den kontekst, inden for hvilken vi vil gøre det( Schön s. 45 2001).

De 4 teoretiske perioder • Undervisningen fremgår af skema for hver uddannelsesperiode – en række forskellige læringsmuligheder • Den uddannelsessøgende skal som aktiv part forberede og planlægge udfra sine læringsmål • Der er inspiration til læsning og forberedelse ved al undervisning • Den studerende skal være opsøgende og aktiv i teorirummet • ”Gennem analyse, diskussion og vurdering opnås nye perspektiver på klinisk problemstilling”, s. 4. udds. ordng. 3. 3. 17.