AARHUS UNIVERSITET PROFESSIONSIDENTITET OG TEORIPRAKSIS FSUS 2 FEBRUAR
AARHUS UNIVERSITET PROFESSIONSIDENTITET OG TEORI/PRAKSIS FSUS 2. FEBRUAR 2017 PER FIBÆK LAURSEN p. RÆSEN TATION
AARHUS UNIVERSITET HOVEDBUDSKAB › Sundhedsprofessionerne har stærke og klare idealer › Men der er spændringer i forhold til (dele af) praksis og i forhold til en stor gruppe studerende › Formiddagen opdelt i ‘diagnose’ og ‘behandling’ 2
AARHUS UNIVERSITET HVAD ER EN PROFESSION? › Et erhverv med en teoretisk baseret praktisk kunnen › At være professionel vil sige › At vide › At kunne › At ville 3
AARHUS UNIVERSITET TEORI/PRAKSIS ER CENTRALT › Teori/praksis forholdet er pr definition centralt for en profession › Teori/praksis forholdet gør professioner mere overlevelses- og udviklingsdygtige end håndværk › Der skal være spændinger mellem teori og praksis 4
AARHUS UNIVERSITET MANGE RELATIONER MELLEM TEORI OG PRAKSIS › Teori som værktøj eller opskrift › Teori som optik › Teori som kritik › Teori som ideal › Teori som fortolkning › Særligt for sundhedsprofessionerne er det komplekse teorigrundlag og de forskelligartede relationer mellem teori og praksis 5
AARHUS UNIVERSITET SOCIALISATION OG REFLEKSION › Socialisation er at blive en del af professionen ved at mestre dens kunnen, dele dens værdier og deltage i dens arbejdsfællesskab › Refleksion er at kunne betragte praksis med en vis distance og bruge teori til begrundelse, analyse og overvejelse af alternativer › Socialisation og refleksion skal balancere i professionsuddannelserne 6
AARHUS UNIVERSITET HVAD SKABER EN STÆRK PROFESSIONSIDENTITET? › En veldefineret kompetence forskellig fra hverdagskunnen › Klare grænser og helst monopol i forhold til andre professioner og erhverv › Reelt teoribaseret praktisk kunnen › Professionsetik › Anerkendelse i form af fx autorisation › Autonomi › En lang historie 7
AARHUS UNIVERSITET STYRKER VED SUNDHEDSPROFESSIONER MHT IDENTITET OG TEORI/PRAKSIS › De fleste sundhedsprofessioner har veldefinerede kompetencer › Begrebet klinisk undervisning › Integration af teori i klinisk undervisning og eksamener › De kliniske undervisere er forholdsvis veluddannede › Underviserne på professionshøjskolerne tilhører professionen › Den tydelige socialisering ind i professionens fællesskab › Sundhedsprofessionerne har en lang eller mellemlang historie 8
AARHUS UNIVERSITET SUMMEGRUPPER › Har jeg glemt nogle styrkesider? 9
AARHUS UNIVERSITET PAUSE 10
AARHUS UNIVERSITET UDFORDRINGER – ET OVERBLIK › Spændinger mellem professionens idealer og en betydelig gruppe studerende › Refleksion er svært for studerende › De teoretiske grundlag og teori/praksis forholdene er komplekse › Lav kvalitet og moral på nogle kliniske uddannelsessteder › Professionshøjskolerne er ved at lægge afstand til professionerne 11
AARHUS UNIVERSITET SUMMEGRUPPER › Er der andre centrale udfordringer? 12
AARHUS UNIVERSITET SPÆNDRINGER PROFESSION/STUDERENDE 1 › Thomas Højrup: Livsformer › Lønarbejder › Karriere › Selvstændig › Personorienteret 13
AARHUS UNIVERSITET SPÆNDRINGER PROFESSION/STUDERENDE 2 › Sundhedsprofessionernes uddannelser og ”officielle” identitet er stærkt præget af karrierelivsformens idealer › Men en betydelig del studerende tilhører de tre andre livsformer › Det skaber distance til uddannelsens krav og værdier 14
AARHUS UNIVERSITET SPÆNDRINGER PROFESSION/STUDERENDE 3 › Er I enige, og hvis ja hvad gør vi så ved det? 15
AARHUS UNIVERSITET REFLEKSION ER SVÆRT FOR STUDERENDE 1 › Idealet (Schön: Den reflekterende praktiker) er, at refleksion forbinder teori og praksis. › Hvis refleksion skal være interessant, skal man kunne undres over det selvfølgelige og få øje på nye handlemuligheder. › Men ofte degenererer det til en kontrol af, at de studerende kan den relevante teori. 16
AARHUS UNIVERSITET REFLEKSION ER SVÆRT FOR STUDERENDE 2 › Er I enige, og hvis ja hvad gør vi så ved det? 17
AARHUS UNIVERSITET DET TEORETISKE GRUNDLAG OG TEORIPRAKSIS RELATIONERNE ER KOMPLEKSE › Svært for studerende at manøvre med meget forskelligartet teori (fra fysiologi til etik) og tilhørende forskellige relationer mellem teori og praksis. › Mere metakommunikation er måske en ide › Men ellers tror jeg ikke, der er meget at gøre ved det. Det er et vilkår. › Er I enige? 18
AARHUS UNIVERSITET LAV KVALITET OG MORAL PÅ NOGLE KLINISKE UDDANNELSESSTEDER › En klar melding fra nogle studerende, der blev interviewet til Brobygningsprojektet. › Hvis det er en trøst: Det er også et problem inden for andre professioner. › Hvad gør vi ved det? 19
AARHUS UNIVERSITET PROFESSIONSHØJSKOLE OG PROFESSION › Professionshøjskolerne danner store tværfaglige campusser › Studiemiljøet bliver i højere grad et tværfagligt uddannelses- og ungdomsmiljø og i mindre grad et professionsmiljø › Det er sket – der er næppe meget gøre ved det. 20
AARHUS UNIVERSITET FORTVIVL IKKE! › Sundhedsprofessionerne står stærkt sammenlignet med andre professioner. › Husk at udvikling af den slags, vi her taler om, går langsomt. 21
- Slides: 21