LST rolle og funktion i den dysleksivenlige skole

LST rolle og funktion i den dysleksivenlige skole 10. April 2018 Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent

Dysleksivenlig skole National ramme Forvaltning Skoleledelse Vejledere Lærere 2

Dysleksivenlig skole, hvad kan det være? 1. Organisering af tiltag for ordblinde elever – hvad, hvornår, hvordan 2. Tidlig opsporing, screening og testning 3. Tiltag til at styrke læse- og stavestrategier 4. Udvikling af lærerkompetencer - bl. a. LST-kompetencer 5. Helhedsforståelse for ordblinde elevers læringsmuligheder og -situation 3

Lektiologisk pædagogik - dysleksivenlig undervisning Udviklet fra 2007 på Århus Universitet, Rådgivnings- og Støttecentret Formål: • At eleverne opnår uddannelsens mål - det de skal lære. • At gøre eleverne til selvregulerede lærende, der selv kan. Metoder: • Strategier og stilladsering, der gør eleverne i stand til at opnå målet. • Styrke motivation der kan gøre eleverne til medspillere. • Dialog og samarbejde mellem lærer og elev - og forældre. 4

Faktorer i en dysleksivenlig skole og undervisning Den lektiologiske grundmodel Skriftsprogsvanskeligheder - forudsætninger og funktionelt Strategier - faglige og læring Læse-/skriveteknologi - tilgængelighed og brug Selvforståelse - generelt og som elev Relationer på skolen - elever, lærere, forældre Rammer og krav på skolen - struktur og forventninger (Inspireret af den lektiologiske grundmodel Pedersen & Hjort, 2016) 5

LST’ens særlige rolle i den dysleksivenlige skole LST er et afgørende redskab, der kan skabe mulighed for ligeværdig deltagelse og læring Den er ikke et mål i sig selv. - Mindske elevens funktionelle skriftsprogsvanskeligheder Understøtte elevens selvregulerede læring og læringsstrategier Styrke selvforståelsen og motivationen Have betydning for relationer til kammerater og lærere En afgørende del af den dysleksivenlige skoles rammer og krav 6

Elevens skriftsprogsvanskeligheder Amalie: Lotte: Morten: Jørgen: Læser staver under Primært med stavning niveau. Læserog ogvanskeligheder staverlangt næsten ikkeforventet selvstændigt. Læser og staver langt under forventet niveau Har meget vanskeligt ved at sproglyde ved læsehastighed ved svære tekster. fonematiske Har meget vanskeligt ved atfastholde udnytte strategier. -og både hastighed og rigtighed. både læsning og stavning. Svært ved atfonematiske fastholde sine egne idéer og sætninger. Kan udnytte strategier til vist niveau. Benytter udelukkende ordforslag til stavning Benytter LST altekst læsning og -Benytter har desuden brug for-ekstra tid og fårstavning oplæst egen tekst i småbidder. Benytter itale højtiltil grad tale til tekst --Oplæsning kombineret tapping for at fastholde enkeltlyde afmed al tekst. kombineret med bl. a. oplæsning, scanning, ordforslag Hvad får hun brug computer, for i gymnasiet? Mange platforme: mobil, i. Pad. Brug for massiv stilladsering i brugen af LST og struktur. 7

Skolens rammer og krav til undervisningen • Alle papirer scannes ind og arkiveres digitalt inden undervisningen. • Alle klassens bøger kan findes på NOTA eller Materialebasen. • Eleverne har mulighed for at benytte LST i timerne og ved alle prøver (+ ekstra tid). • Lærerne har fokus på elevernes udfordringer – så de får støtte, hvor der er brug for det. • Lærerne har fokus på til elevernes styrker – så forventningerne er høje, hvor de kan honoreres. • Eleverne skal ikke læse højt i klassen – med mindre de selv ønsker det. • Hvis man er i tvivl, så spørger man eleven. 8

Strategier • Hvilke strategier til læsning/stavning? • Hvilke strategier til brug af LST? • Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige strategier? • Hvilke læringsstrategier skal styrkes? 9

Selvforståelse ”Jeg er sådan én der ikke kan huske noget - og jeg kan heller ikke koncentrere mig. ” ”Jeg behøver ikke bruge LST, for jeg kan godt læse og skrive selv - og jeg er jo også blevet bedre til at læse selv. ” ”Min LST er min skoletaske, mine bøger, mit kladdehæfte og mit penalhus. ” ”Det er ikke så vigtigt, hvordan jeg klarer mig i skolen. Og LST’en skal ikke bestemme over mit liv. ” 10

Relationer Information og dialog med klassen • Hvordan kan eleverne forstå deres ordblinde klassekammerater? • Hvad kan LST’en, og hvordan indgår den i undervisningen? Netværk forældre • Udvidet skole-hjemsamarbejde • Åbenhed, interesse og viden mellem skole og hjem > tryghed • Viden hos forældrene – bl. a. om brug af LST og formålet med den • Viden hos skole om elevers og forældres oplevelser og behov 11

Dysleksivenlig skole 12

Vi har små liv i vores hænder 13