Udsathed og hverdagsliv Docent Tanja Miller ph d

Udsathed og hverdagsliv Docent Tanja Miller ph. d.

HVAD JEG KOMMER IND PÅ Programmet ‘Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse’ Definitioner af vigtige begreber Projekt ‘Børneperspektivet og det gode hverdagsliv med vægt på forældreposition’ Måske lidt fra andre undersøgelser! APRIL 2015 TNM 2

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE ’Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse’ rummer forskningsprojekter der på forskellig vis undersøger, hvordan strukturel, økonomisk og social ulighed i samfundet spiller ind på børns, unges og studerende muligheder for trivsel og opnåelse af livskvalitet. Forskning i programmet er kendetegnet ved at anvende mix methods designs med vægt på udvikling af kvalitative metoder med børne- og/eller borgerperspektiv. APRIL 2015 TNM 3

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE Forskningsprojekterne bestræber sig på at øge praksisfelternes og uddannelsernes muligheder for at forstå, beskrive og agere i forhold til ulighed og chancelighed. Forskningssatsningen ønsker i gennem de kommende år at skabe et forskningsmiljø, der arbejder systematisk og innovativt med professionsrettet og professionsrelevant forskning på området. Forskningssatsningen er organiseret i tre hovedspor: Udsathed og tværfaglighed Chancheulighed i uddannelse 4 Ph. d projekter APRIL 2015 TNM 4

PROGRAMMET UDSATHED, TVÆRFAGLIGHED OG CHANCEULIGHED I UDDANNELSE – DET OVERORDNEDE FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan kan forskningsviden om strukturel, økonomisk og kulturel ulighed i samfundet bidrage til udvikling af velfærdsprofessioners og professionsuddannelsers i praksis med vægt på velfærdsprofessioners bestræbelser på at skabe chancelighed og livskvalitet for alle borgere? APRIL 2015 TNM 5

PRÆSENTATION AF PROJEKT OG VIGTIGE BEGREBER UDSATHED OG HVERDAGSLIV APRIL 2015 TNM 6

FORSKNINGSSPØRGSMÅL I UDSATHED OG HVERDAG – FAMILIER Undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed ”Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med? ” (Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse APRIL 2015 TNM 7

PRÆSENTATION AF VIGTIGE BEGREBER 1 UDSATHED udsathed substantiv, fælleskøn BØJNING -en UDTALE BESLÆGTEDE ORDBETA. . . vis Dette ord er registreret i Den Danske Ordbog, foreløbig uden betydningsangivelse. Selvom forskningsprocesser faktisk indebærer præcise begrebsafklaringer er dette på nuværende tidspunkt ikke muligt da forskningen i udsatte børn og unge og deres familier udføres med afsæt i en mangfoldighed af paradigmer og metoder – derfor mere pragmatisk tilgang APRIL 2015 TNM 8

UDSATHED Serviceloven § 52 stk. 3. ( hjemme – hos) og § 11 stk. 3, 6, 7, 8 ( fritid og familievejledning) – sikkert også andre relevante paragraffer. Rubriceres som forebyggende indsatser Socialforskningsinstituttets arbejde med udsathed ”udsathed er et begreb der ikke er entydigt eller veldefineret – men forskningen viser generelt at det er tale om: 1) Socialt udsatte børn er en meget uensartet kategori – ( Ploug 2005) 2) Social udsatte børn og unge kan være udsatte i forskellig grad bruger tre kategorier med risikofaktorer og det handler også om tidsrum. Vurderer at 15% af den samlede børnebefolkning er ‘risikobørn’( Ploug 2005) APRIL 2015 TNM 9

UDSATHED 3) Der er en ikke- derterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer ( Egelund, Hestbæk & Andersen 2004) 4) Karakteren af ”social udsat” ændrer sig i takt med samfundet og befolkningssammensætningen. Velfærdsstaten har haft held med at udligne økonomiske forskelle, mens forskelle i kulturel kapital forstået som uddannelsesressourcer ikke er lykkedes i samme omfang. Der er en tydelig social ulighed i helbred blandt børn, idet børn fra familier med lav social placering har flere børn med helbredsproblemer end familier med høj social placering (Holstein og Madsen, 2003) APRIL 2015 TNM 10

UDSATHED - HVOR MANGE SFI DOMÆNETÆNKNING APRIL 2015 TNM 11

UDSATHED – SFI DOMÆNER APRIL 2015 TNM 12

LANGT VÆK FRA MÅNEN – HVERDAGSLIV I VORES RQ Hverdagslivet som videnskabeligt sociologis begreb – heller ikke dette er entydigt, men: Hverdagslivet består af den viden og de meningsstrukturer, som mennesker producerer, genskaber og trækker på gennem deres daglige, ofte rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter, der finder sted i løbet af den periode, der strækker sig fra tidlig morgen til sen aften, fra sengetid til sengetid ( Willis 1991) Det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag (Beck –Jørgensen 1994: 11) APRIL 2015 TNM 13

HVERDAGSLIVET SOM BEGREB Hverdagslivet er ikke blot en neutral betegnelse for en forudgivet virkelighed, det er lastet med lag efter lag af betydning og tankeforbindelser ( Felski 2000: 30) Livsverdenen ( hverdagslivet) er den sfære, der ‘sørger for’ og facilitere den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse (Habermas 1987) Fælles for de fleste hverdagslivsstudier er et interaktionistisk approach En måde at få lidt struktur ind i undersøgelse af hverdagslivet kan ske gennem opstilling af arenaer/domæner/ andre modeller. APRIL 2015 TNM 14

BØRNEPERSPEKTIV – TRE FORSTÅELSER (BØRN AKTØRER I EGET LIV) Et udefra - perspektiv på barnet. Voksnes syn på barnet eller gruppen af børn og de voksnes kategorisering og forståelse af barnets livssituation, behov, problemer og udviklingsmuligheder – knyttes sammen med ‘barnets bedste’. Bygger på den antagelse at det er muligt objektivt og vidensbaseret at identificere børn behov. Børneperspektivet i denne udgave er det samme som professionelles syn på barnets bedste Indefra –perspektiv – omhandler voksnes (herunder forældres) forsøg på at se verden gennem fra barnets perspektiv Indefra – perspektiv indebærer ligeledes at børn inviteres til deltagelse og bliver aktører i eget liv. Men ikke altid bare spørge barnet – alder, kompetencer osv. konflikter, loyalitetsdilemmaer, mistillid, APRIL 2015 TNM 15

FRA VORES UNDERSØGELSE APRIL 2015 TNM 16

FORSKNINGSSPØRGSMÅL I UDSATHED OG HVERDAG – FAMILIER Undersøge hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed ”Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med? ” (Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse APRIL 2015 TNM 17

DATAGRUNDLAG En forundersøgelse med interview af professionelle og litteraturstudie Fokusgruppeinterview med et tværfagligt team Enkeltmandsinterview med professionel ( socialrådgiver) Anonymt Forskellige steder i landet Familierne har taget i mod tilbud om råd og vejledning i familietilbud og nogle også om andre typer af hjælp indenfor rammerne af § 52 og § 11 Denne undersøgelse 7 forældreinterview – fokus på forståelse af egne udfordringer og opfattelse af god støtte i hverdagen 5 børneinterview gennemført via barnets fortællinger om billeder med i. Pad gennem en periode for at fange hverdagen på forskellige arenaer APRIL 2015 TNM 18

FORÆLDRE – HVAD SIGER DE OM GOD STØTTE SUMMEMØDE APRIL 2015 TNM 19

FORÆLDREINTERVIEW MED FOKUS PÅ OPLEVELSE AF GOD HJÆLP Adspurgt, hvorfor vedkommende har vurderet hvorfor det er vigtigt at deltage i undersøgelsen kommer disse svar: ”Jeg synes det er en meget, meget god ide. Jeg synes det et tit forældrene bliver hørt for lidt – alt, alt for lidt, Også børnene – især børnene” (forældre 1) ”Jamen, det er faktisk ikke skidesjovt at være den der står i den situation at skulle have hjælp udefra. Jeg har prøvet flere gange , når jeg har fortalt det til nogen jeg ikke kender så godt …. (red. ) så er jeg ikke længere Y så er jeg ”sådan en” – det er tabubelagt og et betændt emne …. (red. ) jeg synes det er vigtigt at der bliver råbt op – tabuet skal væk – for det er svært nok at bede om hjælp” (forældre 2) ”Hvis tingene ikke fungerer herhjemme, gør det heller ikke i skolen” (forælder 2) APRIL 2015 TNM 20

FORÆLDREPERSPEKTIVET – HJÆLP TIL HVAD? Alle vores respondenter har selv opsøgt hjælp og begrundelserne er forskellige typer af bekymringer for børnenes trivsel og udvikling ( ikke så mærkeligt når vi tænker på hvordan gruppen er fundet) Gennemgående at der er sygdom på spil hos forældrene på forskellige måder Svag tilknytning til arbejdsmarkedet skaber grundstruktur i hverdagen for hele familien ”Børnene begyndte at vise nogle symptomer på at de ikke var så glade og de ikke trivedes så godt som deres jævnaldrende. De var mere kede af det – mere indesluttede …. Troede de havde rigtig meget at bekymre sig om med vores sygdomme …. Og søgte en støttekontaktperson til dem begge” (forældre 3) APRIL 2015 TNM 21

FORÆLDRE –HJÆLP TIL HVAD En anden forældre beskriver det således efter at have fortalt om en social situation som enlig mor til to meget små børn (begge under tre) og senere udsat for et overfald med fysiske mén til følge: “Jamen, helt til at starte med der fik jeg en aflastningsfamilie – da faderen flyttede før den mindste blev født – den havde jeg i tre måneder. Så bliver jeg overfaldet og besvimede rigtig mange gange om dagen – så jeg turde ikke have dem hjemme alenehvis jeg nu faldt ovenpå dem. Så kom aflastningsfamilien ind i billedet igen. . og da de ikke kunne mere på grund af alder – ja, så kom de i pleje – med ordene om at det skulle højst være et år” (forældre 4) APRIL 2015 TNM 22

FORÆLDRE –MENINGSFULD HJÆLP Familievejledning som Forælderkompetencer udviklings forløb og som samtaler med hele familien fremhæves som meget givende og meningsfyldt. I materialet er metoderne ikke væsentlige, kun dette at have fået handlemuligheder i bestemte situationer med børnene Alle former for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet opleves som givende og meningsfyldt - overbelastninger/ opbyggelse af rutiner Meningsfuld hjælp skal også være tilgængelig og tæt på. ”De rutiner skal jeg have ind i hverdagen, og det har det gået meget på, og det gør det nok også lidt endnu, men ellers så er det meget, at hvis der opstår et eller andet, en eller anden konflikt eller problem, så er hun der. ” APRIL 2015 TNM 23

FORÆLDRE - MENINGSFULD HJÆLP Samme mor fortæller om vigtigheden af den tætte og personlige kontakt: ”Den sundhedsplejerske, vi havde, da de var helt små, hun har fulgt os hele vejen igennem, og jeg var så heldig, at hun godt nok stoppede som sundhedsplejerske, men jeg fik lov til at få hende som kontaktperson. Hun er nærmest blevet en veninde. ” En anden mor fortæller: ”Vi har en familiebehandler, der kommer én gang om ugen, i en time… det er jo en som børnene er trygge ved, og jeg er tryg ved. Sådan har det bestemt ikke altid været… jeg havde meget svært ved at lukke X-kommune ind ad døren. Den her mistillid og sådan noget, der var skabt fra den tidligere kommune, smittede jo af […] og bare det at vi er nået så langt på et år, det er nærmest utroligt. Min familiebehandler og jeg har en aftale om, at hvis hun ser noget, der bekymrer hende, så kommer hun og siger det. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun gør, og så har jeg det sådan lidt, at når hun går og ikke har sagt noget, nå men så er det fint. ” APRIL 2015 TNM 24

BØRNEPERSPEKTIVET 1+2 APRIL 2015 TNM 25

BØRNEPERSPEKTIV 1 - HVAD FORTÆLLER BØRNENE? Børnene har fået instruktion i at de billeder de tager der skal tales ud fra gerne skal være hverdagsbilleder fra hjemmet, skolen, fritiden, besøg, andet ( fx ting de holder meget af) Mellem 6 – 11 år –og her vises eksempler fra den ene yderpol ----------------------------------------------Pige 6 år ( måtte ikke tage billeder på skolen) ----------------------------------------------- Hvad har My taget billeder af? : Hjemme: værelset, natlampen, fjersyn i stuen, mor skolen, hendes seng og lillesøsters seng, lillesøster med en mariehøne, maske fra Halloween. Skolen: Støvler fra tur i skoven med skolen, to børn fra 3 klasse og hende selv Hvad fortæller My med afsæt i billeder og associationer med afsæt i spørgsmål eller artefakter: Hun kan bedre lide at gå i skole end i børnehave og synes godt om lærerne. Mor forstyrrer hende hvis hun kommer midt på dagen. Synes det er rart at lillesøster ikke er der hele tiden. Har styr på sin komplekse familie med mor, far med to nye familier, forskellige sæt bedsteforældre, søskende hos far, plejefamilie. Leger mest med sig selv i skolen. Synes det er svært at sige farvel til plejefamilie men mor hjælper hende. Ser sin far en gang i mellem og det er hun glad for Ønsker sig et dyr Kan ikke lide tanken om at hun måske skal ud til en ny familie som hun ikke kender. Under samtalen får Y ondt i hovedet og lange passager går med at forholde sig til et spil hun spiller på IPad – fortolkes som hendes måde at fortælle intervieweren på at hun har brug for pause og det respekteres fuldt ud. APRIL 2015 TNM 26

HVAD FORTÆLLER BØRNENE? SKABER DET VIDEN? Pige My ( fortæller med glad energisk stemme og kun lidt beklemt- intervieweren med omsorg og nysgerrighed i stemmen) Hverdagslivet fortælles gennem billederne. Tiden efter skole fylder mest med billeder af mor, lillesøster, fjernsyn (stuen), værelserne, sengene og natlampe fortæller hun os hvad der er vigtigt og tilgængeligt for hende. Fortæller at de har en hel skål af pebernødder hjemme. Og neglelak. Hun ved også at vand et bedre end kakao, hvis man har ondt i hovedet. Fortæller om søde ting hendes lillesøster gør og siger og husker at tage pernødder med til hende. Angående arenaerne kommer det frem i samtalen at hun leger i SFO og hun laver ting i sin fritid sammen med forskellige fra sin komplekse familie. Skolen opleves som et godt sted selvom hun mest leger med sig selv. Hun fortæller om en ynglings pædagog i børnehaven, men ikke en ynglings lærer. Med til fødselsdag med en fra klassen. Leger også med lillesøster hjemme Det eneste konkrete ønske My udtrykker er længere weekend hos plejeforældre og at få et marsvin eller en kanin. Hun vil gerne se sin far og hendes lillebror på 2 år. Af bekymringer nævner My at hun måske skal ud til en fremmed (aflastnings)familie APRIL 2015 TNM 27

HVAD SPRINGER I ØJNENE? Tænker vi på SFI domæner og indikatorer på udsathed er det forhold der måske kan være bekymrende 1. Ingen eller få venner i skolen 2. Oplever måske et for stort ansvar for lillesøster 3. Har erfaringer med adskillelse og brud som tilsyneladende håndteres dog ikke særlig glad for udsigten til en ny aflastningsfamilie Og forhold der optræder som beskyttelsesfaktorer 1. At hun er glad for skolen 2. At hun kan holde styr på de mange relationer – i hvertfald kognitivt 3. At hun tilsyneladende oplever at høre til – gode relationer 4. At hun er god til at sige fra i interviewsituationen og derfor måske også i andre sammenhænge ( jævnfør arenatænkning) APRIL 2015 TNM 28

BARNEPERSPEKTIV Samtaler af denne karakter giver et indblik i Mys verden som den tager sig en tilfældig uge og i hvad der optager My lige denne dag For at samtaler af denne karakter kan indgå som data i videnskabeligt arbejde kan den ikke stå alene. Interview med voksne omring My – fx forældre og professionelle Kan suppleres med ‘observationer’ og flere samtaler idet ”At forske ud fra børns perspektiver er således en forskningsmæssig bestræbelse på at kigge med børnene ud på deres sociale liv for at belyse nogle af de livsbetingelser, de må forholde sig til, agere i og prøve at håndtere. ” (Schwartz 2014: 27) ( hvad barnet faktisk foretager sig) Ikke desto mindre kan selv denne lille samtale føre til ny viden om hvad My ønsker sig af fremtiden. APRIL 2015 TNM 29

BØRNEPERSPEKTIV 2 - HVAD SIGER MOR OM MY Hun fortæller: ”My har altid været god til at snakke, hun har talt rent fra hun begyndte at sige noget og det var allerede som 8 måneder – hun har aldrig talt babysprog. Hun har altid samtidig haft babytegntiltalesprog med sig, det er jeg gået meget op i da jeg tænkte det ville hjælpe både hende og mig hen af vejen” “Det hele startede med finmotorikken, som hun havde problemer med, og så gik hun og faldt rigtig, rigtig meget og slog hovedet” “Det eneste problem hun har nu er hvis der er for mange indtryk, eller for megen uro omkring hende, så kan hun ikke koncentrere sig” ”Skolen er hun glad for, skolearbejdet og alt det, hun har bare svært ved at få venner” …. ” der skal ingenting til før hun bliver ked af det … og hun er ikke god til at bruge den ”vennelygtepæl” … fordi hun vil ikke have at nogen skal afbryde deres leg for at lege med hende. Sådanne ting tænker hun over, hun tænker mere frem end hun overhovedet burde” APRIL 2015 TNM 30

BØRNEPERSPEKTIV 2 ”Der er faktisk en del i den aldersgruppe ( i kvarteret red. ) og hun er meget populær – altså de vil alle sammen lege med hende … foråret og sommeren der har der næsten hver dag kommet nogle for at spørge om hun kan lege” ”De første 10 min … hvor de er inde er der ikke rigtig nogen der må røre hendes ting, fordi de skal ligge på en bestemt måde” ”Hun tager meget hensyn til hvad jeg tænker og føler og ligesådan hvad plejemor tænker og føler” ”Hver aften der græder hun, fordi hun savner sin far og sin plejemor…… ved godt at sorgen skal hun have lov at have og det tager tid” ”De kan ikke undvære hinanden. … de har godt nok hvert deres værelse, men kan de slippe af sted med det så sover de sammen” APRIL 2015 TNM 31

SE BØRNEPERSPEKTIVERNE SAMMEN Disse brudstykker af fortællinger om My bringer ny forståelse af My’s fortælling. Tabet af plejefamilien er sorgfuldt for My og da det kun er få måneder siden at My er flyttet hjem er adskillelsesprocesserne slet ikke faldet på plads endnu. Usikkerheden om en skulle sendes ud til en ukendt familie i denne situation må næsten virker uforklarligt set med en lille piges øjne. Opsigelsesfrister og systemers regelsæt har ingen plads i hendes rationaler. Den nye viden der skabes på baggrund af interviewene her med to sæt børneperspektiver er ganske enkelt, at der skal findes en løsning på aflastning af mor, der ikke bliver en belastning af My. APRIL 2015 TNM 32

SE BØRNEPERSPEKTIVERNE SAMMEN Bekymring en med få eller ingen venner i skolen lettes en smule ved at få viden om at My kan få venner udenfor skolen. Dette kommer kun frem i børneinterviewet da hun fortæller om, hvor dejligt det er at cykle Om forholdet til lillesøster og til spørgsmålet om et måske for stor ansvarsfølelse overfor hende er det tætte forhold mellem søstrene opprioriteret og støttet af mor, der fortæller begge børn om vigtigheden af at stå sammen og være det for hinanden. My afbryder samtalen i interviewet med henvisning til hovedpine. Hovedpine har, ifølge mor, fulgt hende siden hun var lille og også andre psykosomatiske tegn, men aktuelt fortolkes dette ind i en forståelsesramme der hedder en diagnose som hypersensitiv. Derfor er det OK i skolen at trække sig tilbage for uro og for mange indtryk. I interviewsituationen afhjælpes hovedpinen med pebernødder og kakaomælk og lidt tomgangsnak, som de voksne tager sig af. APRIL 2015 TNM 33

AFSLUTNING Store udfordringer med etiske problemstillinger i denne type forskning Forskerens forforståelse/normer bliver vigtige at få italesat i et forskerteam Udvikling af dataindsamlingsmetoder – observationer, artefakter, vignetmetoden, osv. kulturstudier, rutiner, ritualer, hygge, Sociologisk fantasi og modige forskere Et står dog klart – det er himmelråbende vigtigt at finde måder, hvorpå vi kan involvere børn og forældre både i forskningen og i beslutninger om eget liv. Det vil skabe bæredygtige løsninger med indbygget omsorg og respekt APRIL 2015 TNM 34

REFERENCER Bronfenbrenner, U. (1994): “Ecological Models of Human Development” i T. Husen & T. N. Postlethwaite (eds. ): International Encyclopedia of Education. Volume 3, Oxford UK. De los Reyes, Paulina & Mulinari, Diana: “Mapping the margins-intersectionality, identity politics and violence against women of colour” i Standford law review. 43, (6): 12411299. Felski, Rita (2000): The intervention of Everyday Life. New Formations 39. Habermas, Jürgen (1987): Theory of Communicative Action, Vol II. Boston. Hart, Roger (1992): “Children’s participation. From tokenism to citizenship. ” Innocenti Essays no. 4. UNICEF. Jacobsen, Michael Hvid & Kristiansen, Søren (2014): Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede. Hans Reitzels forlag. Kornerup, Ida, Iversen, Ann-Merete, Petersen, Mimi, Miller, Tanja (2014): Børneperspektiver i forskningen. Paper. www. nubu. dk Larsen, G. , Skov, S. og Miller, T. (2013): Forundersøgelse Udsathed og tværfaglighed – et case-studie 1. august – 12. december 2013. UCN Forskning og udvikling. APRIL 2015 TNM 35

REFERENCER Miller, Tanja (2014): Forskningsprogram Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse. UCN viden. Skov, Svend (2014): Forældre- og børneperspektiver på tværprofessionelt samarbejde. Upubliceret masterspeciale. Ottosen, Mai, Dines Andersen, Karen Margrethe Dahl, Anne Toft Hansen, Mette Lausten, Stine Østergaard: Børn og unge Danmark. Velfærd og trivsel 2014. Pramling Samuelsson, Ingrid, Sommer, Dion och Hundeide, Karsten (2011): Barnperspektiv och barnets perspektiv i teori og praktik. Liber. Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret – kvarteret i børnene. – Om børns hverdagsliv, steder og rutiner. Roskilde Universitetsforlag. Schwartz, I. (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse. Klim. Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. 1. udgave, 1. opslag. 2011. Akademisk Forlag, København. APRIL 2015 TNM 36