KVINDER I SOCIAL UDSATHED Knsspecifikke problemer og srlige

KVINDER I SOCIAL UDSATHED Kønsspecifikke problemer og særlige behov

UDGANGSPUNKTET • Der mangler dokumenteret viden om livssituationen for udsatte kvinder • Der mangler viden om hvordan kønsspecifikke forhold præger livet for socialt udsatte • Der mangler viden om kønsspecifikke behov i forhold til indholdet i sociale indsatser • Der mangler viden om hvorvidt og hvordan der tages højde for kønsspecifikke behov i socialt arbejdes praksis • Der mangler viden om hvordan udsatte kvinder oplever at være socialt udsatte og om de har særlige kønsspecifikke problemer

HVORFOR ET KØNSSPECIFIKT FOKUS? • Udsatte kvinder er en minoritet blandt socialt udsatte • Udsatte kvinder har nogle særlige problemer og behov • Udsatte kvinders behov tilgodeses ikke altid i sociale indsatser • Kønsspecifikke problemer rammer kvinder i social udsathed hårdt • Det kønsspecifikke yder indflydelse på sociale problemers udtryksform • Udsatte kvinders problemer kan være svære at få øje på • Udsatte kvinder udsættes for overgreb som aldrig anmeldes eller negligeres af myndighederne

HVORFOR EN KVALITATIV TILGANG? • Rådet skal være talerør for socialt udsatte i samfundet • Udsatte kvinder ved mest om livssituationen for udsatte kvinder • Den personlige fortælling formidler noget, som tal ikke kan • Statistikkerne opfanger ikke det, som ikke kan måles og vejes • For at bryde med det usagte, skal der sættes ord på • For at kunne pege på løsninger, skal der først zoomes ind • Udsatte kvinders perspektiv er relevant i forhold til den generelle vurdering af ligestilling mellem kønnene

HVORDAN HAR VI GJORT? • Der er foretaget et litteraturstudie og en kortlægning af området • Der er taget højde forlydender fra praksis og taget kontakt tilbud for målgruppen • Der er foretaget en afdækning af statistik på området • Der er gennemført kvalitative interviews med socialarbejdere, der arbejder med kvinderne i dagligdagen • Der er gennemført dybdegående kvalitative interviews med 16 udsatte kvinder • Der har været nedsat en følgegruppe bestående af fagpersoner og relevante aktører på området, som er kommet med løbende inputs

HVAD SIGER TALLENE? • Cirka en fjerdedel af socialt udsatte vurderes at være kvinder • Registerundersøger peger på, at 2 % af kvinder er registeret med vedvarende sociale problemer og er socialt marginaliserede • I en holdningsundersøgelse vurderes det noget højere, og 6 % af kvinder opgiver at være socialt udsatte. Tilsvarende for mænd er det 4 % på baggrund af registre og 5 % når man spørger mændene selv • Diskrepansen mellem registre og selvvurderet udsathed særligt i forhold til kvinder underbygger den centrale pointe - social udsathed blandt kvinder er i højere grad skjult

STATISTISK UNDERREPRÆSENTATION • 40 % af de økonomisk fattige er kvinder ud fra den nu afskaffede fattigdomsgrænse. Men 7 ud af 10 af de ramte af kontanthjælpsloftet er kvinder • 22 % eller 1325 af hjemløse vurderes at være kvinder. Andelen er stabil siden 2009, men antallet er øget med stigningen i hjemløshed. Men 11 % har daglig omsorg for børn og 7 % har delt omsorg • Flere mænd end kvinder har et misbrug, kommer i behandling for et misbrug og dør af det, men 2, 68 % af kvinder er registreret med et misbrug og 24 % af stofmisbrugere i behandling er kvinder

STATISTISK OVERREPRÆSENTATION • Psykiske lidelser er mere udbredte blandt kvinder end mænd og særligt blandt udsatte kvinder • Kvinder rammes i højere grad af sygdomme og sammensatte problemer • Kvinder udsættes i højere grad end mænd for vold og seksuelle overgreb og det gælder særligt for i forvejen udsatte kvinder • Der er en øget overdødelig blandt udsatte kvinder modsat i den generelle befolkning. For hver kvinde, der dør, dør 9, 1 udsat kvinde. Tilsvarende for udsatte mænd dør 7, 1 for hver mand i den generelle befolkning.

OVERORDNET OM DE MEDVIRKENDE • Kvinderne er rekrutteret via tilbud for målgruppen, men ikke alle modtager sociale indsatser på nuværende tidspunkt • Kvinderne er mellem 23 og 57 år • Størstedelen er mødre, men kun få har dagligt ansvar for børn • Få har stabil tilknytning til uddannelse og arbejde og de fleste har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse • De fleste har på et tidspunkt i livet haft arbejde i form af ufaglærte stillinger • Størstedelen modtager kontanthjælp, førtidspension eller andre offentlige ydelser, mens enkelte står uden forsørgelse

OVERORDNET OM LIVSSITUATIONEN • Almindelige sociale problemer som hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, ensomhed, økonomiske problemer mv. er udbredte • Men kvinderne fremstår generelt relativt ressourcestærke og går ofte alene med massive problemer uden hjælp og støtte • Samtlige har været i kontakt med sociale myndigheder på et tidspunkt i livet og søgt hjælp til sociale problemer • De fleste har gennemgående haft en tilværelse præget af ustabilitet, manglende støtte, traumatiske hændelser og senfølger af vold og seksuelle overgreb

SÆRLIGE PROBLEMER FOR KVINDERNE • Den usynlige udsathed • Det indre kaos • Overgreb, der trækker spor • Mistillid og mindreværd • Med kroppen som redskab • Parforhold og ambivalens • Det svære moderskab • Alene i tilværelsen

DEN USYNLIGE UDSATHED "Jeg har lært hvordan man holder facaden. Lad mig sige det sådan. Og det har gjort det sværere for mig at få hjælp og blive mødt, hvor jeg er. " Anne, 46 år

DET INDRE KAOS "Jeg følte mig jo helt forkert og kunne sket ikke finde ud af, hvem jeg selv var. Det var jo forskellige mennesker, jeg skulle tilpasse mig hele tiden, så jeg er blevet sindssygt god til at tilpasse mig, men indeni var der bare kaos, og det var der slet ikke plads til. " Nadja, 23 år

OVERGREB, DER TRÆKKER SPOR "Jamen det giver jo mening, for jeg har aldrig haft der fundament eller den der omsorg, så jeg anede jo ikke hvem jeg var, og at det overhovedet var muligt at sætte grænser. " Heidi, 37 år

MISTILLID OG MINDREVÆRD "Jeg turde jo ikke at fortælle det til nogen. Det var bare sådan det var. Og jeg var bange for, hvad de ville tænke om mig. Det var jo ikke sådan, at jeg havde mange på min side. " Hanna, 48 år

MED KROPPEN SOM REDSKAB "Jeg troede jo eller bildte mig selv ind, at det her kunne jeg ihvertfald finde ud af. Så det blev lidt en livsstil for mig, og jeg blev helt høj af, at de syntes jeg var lækker og god. Men det der med tidligt at blive ført ind i den verden. Jeg troede jo det skulle gøre ondt, og de syntes bare det var fantastisk, at jeg var med på så meget. " Anne, 46 år

PARFORHOLD OG AMBIVALENS "Der er ikke nogen mand, der skal passe på mig mere. Det ved jeg godt hvad betyder, og det har uge fået nok af. Jeg har lært at passe på mig selv og har ikke brug for dem længere. " Tina, 49 år

DET SVÆRE MODERSKAB "Jeg føler mig jo som en dårligt menneske, fordi jeg ikke har kunnet tage mig ordentligt af mine børn. Især mine drenge har jeg haft svært ved at knytte mig til, men jeg trøster mig ved, at de har fået gode plejefamilier begge to. " Kaja, 34 år

ALENE I TILVÆRELSEN "Jeg har jo brug for at være noget for nogen, for det har jeg altid været. Så jeg kan ikke rigtig det der med, hvis nogen vil være noget for mig. Det gør mig meget utryg, og det er lidt svært, når jeg samtidigt har brug for hjælp. " Tina, 49 år

KØNSSPECIFIK UDSATHED • Kvinderne oplever at skulle navigere mellem særlige nogle forventninger og social udsathed. Det opleves i mindre grad legitimt som kvinde at være social udsathed • Mange kæmper for at holde sammen på sig selv trods alvorlige problemer, og udsatheden kommer sjældent åbenlyst til udtryk • Kvinderne må tage højde for en række forholdsregler relateret til køn ved ophold i udsatte miljøet og i relationer til mænd • Mange oplever gennemgående at have været underlagt krav om at være ordentlig, smilende og medgørlig, som stadig præger dem i dag • Kvinderne oplever stor forståelse for deres særlige problemer på lavtærskel tilbud, men savner forståelse på myndighedsniveau

KVINDER KRAKELERER INDEFRA OG UD • Socialarbejderne oplever at socialt udsatte kvinder ofte går under radaren, idet problemerne viser sig mere subtilt og ikke kommer åbenlyst til udtryk • Socialarbejderne oplever det som svært at tilbyde tilstrækkelig hjælp og etablere et frugtbart samarbejde med andre indsatser • Det er begrænsede muligheder for at give kvinderne det langvarige omsorgsarbejde, som mange har behov for • Der findes mange opsøgende indsatser og hurtig adgang til behandling, men der mangler i den grad opfølgning • Der er behov for et kombineret fokus på den aktuelle livssituation og de bagvedliggende faktorer, som stadig har betydning

HVAD KAN DER GØRES? • På myndighedsniveau og på andre tilbud for målgruppen kan der gøres en indsats for at møde kvinderne med respekt og forståelse • Politisk kan der afsættes midler til at sikre skærmede pladser på lavtærskeltilbud og ophold på tilbud målrettet udsatte kvinder • Indsatser i forhold til senfølger af vold og seksuelle overgreb kan have et særligt fokus på at nå ud til udsatte kvinder • Hos kommunen og i andre tilbud, der er i kontakt med kvinder med børn, kan der fokuseres mere på at hjælpe børnene ved også at hjælpe mødrene

HVAD KAN VI GØRE? • Vi kan have opmærksomhed på de forskellige forventninger, der gør sig gældende og hver på vores måde bidrage til mere ligestilling • Vi kan blive mere bevidste om, hvad det er for krav vi stiller til hinanden, og på hvordan de rammer dem som har det sværest • Vi kan insistere på, at vi skal hjælpe mennesker med deres problemer uanset om de er særlige, tabuiserede eller kønsspecifikke • Vi kan gøre, hvad vi kan, for aldrig at gøre vold og seksuelle overgreb til den enkeltes problem

SPØRGSMÅL? ? ?