Brns hverdagsliv i spndingsfeltet mellem det almene og

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph. d. -stipendiat, DPU, Aarhus Universitet

Afhandlingen udforsker • Børns perspektiver på deres hverdagsliv mens de bor på døgninstitution Og fokuserer på: • Hvordan børnene handler og skaber betydning i et hverdagsliv præget af henholdsvis gab og samspil mellem det almene og det særlige samt private, personlige og offentlige rum?

Empiri • Feltarbejde: to døgninstitutioner for børn i skolealderen (ca. 30 børn, 8 -19 år): fire geografisk adskilte afdelinger – 2 børnehjem med langtidsanbringelser (ofte barndommen ud) – 2 observationsafd. med korttidsanbringelser (ca. 1 år), hvoraf den ene afd. har intern skole

Metoder 1 • Deltagerobservation, 2 x 3 måneder med 1 års mellemrum • 12 Børn i 7 lokale folkeskoler, 1 specialskole • 5 fritidsinstitutioner, 1 specialfritidshjem • Fritidsaktiviteter: svømning, ridning, spejder • Intern skole, intern ”SFO”

Metoder 2 • Børneinterview (13 børn, 2 tidligere anbragte) – børnenes hverdag, institutionslivet, pædagogerne, de andre børn, skolegang, venner og fritidsliv samt deres familie + ugeskema, relationsdiagram • Deltagelsesorienterede fotometode (17 børn, 320 foto) • Elektronisk spørgeskema – sociale relationer på og udenfor døgninstitutionen, i forhold til forældre, skole, fritid, kammerater, lokalmiljø (hvem, hvor og hvor ofte)

Teoretiske perspektiver på institutionaliseret hverdagsliv • Institutionalisering – institutionslogikker, magt, social identitet (Richard Jenkins/Berger & Luckmann, Erving Goffman, Michel Foucault, Dorothy Smith) • Tid og rum perspektiv – rytmer, rutiner, sociale rum (Henri Lefebvre, Pierre Bourdieu) • Hverdagslivsperspektiv – på tværs af flere sociale arenaer og hverdagslivets muligheder (Marianne Gullestad, Birte Bech-Jørgensen, Henri Lefebvre)

Empiriske analysetilgange • Mobilitet • Rum • Relationer

Empirisk analysetilgang 1 • Mobilitet – det almene og det særlige – Arenaperspektiv – skole, fritid og døgninstitutionen som en særlig arena – Almindeliggørelse af det særlige ↔ særliggørelse af det ualmindelige • Det særlige som en del af normaliteten • Nedtoning af det særlige • Det særlige i fokus

Empirisk analysetilgang 2 • Rum – døgninstitutionen som fysisk og socialt rum – Overlap mellem privatliv og offentligt rum – Rumbrug og tidsorganisering – Fællesrum og private rum – At skabe egne rum og egen tid • Mulighedernes spillerum • Personliggørelse

Empirisk analysetilgang 3 • Relationer – institutionel socialitet – Forbundethed, gruppeliv, nye samværsformer – Medanbragte søskende ↔ ”institutionsskabte” relationer – Nærværende (familiær) atmosfære – tidsmæssigt nærvær og rumligt nærvær – Institutionel atmosfære – rituel praksis, traditioner, hverdagens organisering – Engagement og involvering ↔ midlertidighed og distance

Opsamling • Børnenes hverdagsliv er komplekst og modsætningsfyldt • Analyse af dilemmaer og spændinger mellem institutionaliseringsprocesser og børnenes færden i og håndtering af et institutionaliseret hverdagsliv • Børn som institutionelle aktører