Stop tryksr i Region Syddanmark Temadag den 27

  • Slides: 48
Download presentation
Stop tryksår i Region Syddanmark Temadag den 27. 10. 2016, Trinity, Fredericia

Stop tryksår i Region Syddanmark Temadag den 27. 10. 2016, Trinity, Fredericia

PROBLEM • Prævalensundersøgelser viser, at op til 30% af indlagte patienter har tryksår/trykspor •

PROBLEM • Prævalensundersøgelser viser, at op til 30% af indlagte patienter har tryksår/trykspor • 95% af alle tryksår kan forebygges • Ref. Rio de Janeiro erklæringen, EPUAP 2

HVAD ER ET TRYKSÅR? 3

HVAD ER ET TRYKSÅR? 3

DEFINITION • Et tryksår er en lokaliseret vævsskade til huden og/eller det underliggende væv,

DEFINITION • Et tryksår er en lokaliseret vævsskade til huden og/eller det underliggende væv, sædvanligvis over et knoglefremspring, som følge af tryk eller tryk i forbindelse med shear. Shear er forskydningskræfter i vævene. Friktion gnidning mellem hud og underlag - indgår ikke definitionen 4 i KILDE European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP)

GUIDELINES Det europæiske tryksårs panel European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) www. epuap. org

GUIDELINES Det europæiske tryksårs panel European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) www. epuap. org • 2014 Quick reference guide, kan downloades gratis. 5

ER DETTE ET TRYKSÅR? 6

ER DETTE ET TRYKSÅR? 6

NEJ! 7 Det er en ”Incontinens Associeret Dermatitis” (IAD) - også kaldet BLEDERMATITIS

NEJ! 7 Det er en ”Incontinens Associeret Dermatitis” (IAD) - også kaldet BLEDERMATITIS

BLEDERMATITIS ELLER TRYKSÅR? BLEDERMATITIS TRYKSÅR Årsag Fugt (friktion) Tryk/ shear Lokalisering Peri-anal (mellem ballerne)

BLEDERMATITIS ELLER TRYKSÅR? BLEDERMATITIS TRYKSÅR Årsag Fugt (friktion) Tryk/ shear Lokalisering Peri-anal (mellem ballerne) Over knoglefremspring Udseende Diffus -”kissing ulcer” En plet Dybde Overfladisk og dyb Nekrose - Muligt Kanter Diffuse – uregelmæssige Mere præcise kanter Farve Rødme er ikke en selvfølge Rødme er en selvfølge 8 KILDE Beeckman Dimitri, "Incontinence-associated dermatitis moving prevention forward" 13. 2. 2015

Patofysiologi • Tryk og shear hen over knoglefremspring 9

Patofysiologi • Tryk og shear hen over knoglefremspring 9

TRYK OG SHEAR • Tryksår opstår i dybden: Shearkræfterne mellem knogle og underhud, medfører

TRYK OG SHEAR • Tryksår opstår i dybden: Shearkræfterne mellem knogle og underhud, medfører celledød pga. afklemning af blodkar (iskæmi) og celledeformitet = dyb vævsskade. • Er mikroklimaet mellem huden og lagnet i sengen fugtig, hænger huden fast i lagnet og der opstår overfladisk vævsskade – IAD. Står dette imidlertid på i længere tid opstår nekrose under huden, Tryksåret er en realitet. 10

HVOR PÅ KROPPEN? Langt størstedelen er placeret • sacralt, trochanter, ischii (ca. 50%) •

HVOR PÅ KROPPEN? Langt størstedelen er placeret • sacralt, trochanter, ischii (ca. 50%) • calcaneus, malleoler (ca. 30%) 11 OPMÆRKSOMHED PÅ MEDICINSK UDSTYR, RØR OG SLANGER

Tryksår 12 KATEGORIER OG BEHANDLING

Tryksår 12 KATEGORIER OG BEHANDLING

13 KILDE Den tværregionale retningslinje, Region Syddanmark: ”Tryksår – forebyggelse”

13 KILDE Den tværregionale retningslinje, Region Syddanmark: ”Tryksår – forebyggelse”

KATEGORIER • Trykspor Rødme af huden, der svinder ved tryk. • Kategori 1 Begyndelse

KATEGORIER • Trykspor Rødme af huden, der svinder ved tryk. • Kategori 1 Begyndelse vævsskade. Rødme af huden, der ikke svinder ved tryk. • Kategori 2 Overfladisk sår med rødme i omgivelserne, hudtab og evt. bullaedannelse. Ofte smertefuld. 14 Kategori 3 Såret er dybt, går igennem subcutis. Fascie og underliggende muskel er intakt. • Kategori 4 Skade på muskulatur, knogle og bindevæv. Såret kan være inficeret, oftest ingen smerter, meget sekretion • Ikke kategoriserbar Skadens omfang er endnu ikke kendt

TRYKSPOR Reversibel rødme. Rødme af huden, der svinder ved tryk. 15 Rødmen er ved

TRYKSPOR Reversibel rødme. Rødme af huden, der svinder ved tryk. 15 Rødmen er ved at gendannes, efter at fingeren er væk

Trykspor DET SKAL DU GØRE • Aflastning (se det som en advarsel) • God

Trykspor DET SKAL DU GØRE • Aflastning (se det som en advarsel) • God hudpleje • Daglig tilsyn 16

KATEGORI 1 Begyndende vævsskade, rødmen svinder ikke ved tryk 17

KATEGORI 1 Begyndende vævsskade, rødmen svinder ikke ved tryk 17

Kategori 1 DET SKAL DU GØRE • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder!

Kategori 1 DET SKAL DU GØRE • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder! Lejring (optimalt 30 graders skrå lejring) 18 Venderegimer Vurder behov for specialmadras og andre hjælpemidler til tryksårstruede såsom siddepude • Brug glidestykker, lift og andre hjælpemidler ved forflytning • Såret kan dækkes med en semipermeabel film, tynd hydrokolloid for at beskytte huden mod friktion (OBS kolloid må ikke bruges på hælsår hos DM patienter)

DET SKAL DU IKKE GØRE • Hud med trykspor/tryksår må IKKE masseres • Brug

DET SKAL DU IKKE GØRE • Hud med trykspor/tryksår må IKKE masseres • Brug IKKE vandfyldte handsker og syntetisk underlag af fåreskind eller andre hjemmeopfundne løsninger. Brug i stedet mobilisering og hjælpemidler udviklet til formålet. 19

KATEGORI 2 Overfladisk sår med rødme i omgivelserne, hudtab gennem epidermis/ dermis eller begge,

KATEGORI 2 Overfladisk sår med rødme i omgivelserne, hudtab gennem epidermis/ dermis eller begge, evt. bullaedannelse. Smertefuld. 20

Kategori 2 Det skal du gøre • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder!

Kategori 2 Det skal du gøre • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder! Lejring (optimalt 30 graders skrå lejring) Vendeskema Vurder behov for specialmadras og andre hjælpemidler til tryksårstruede såsom siddepude Brug glidestykker, lift og andre hjælpemidler ved forflytning Vabel bevares om muligt intakt, hvis den ikke er under tryk. (Hos patienter med diabetes anbefales det at afklippe vablen) Bristet blære afklippes og såret behandles med en tynd skumbandage Opret sårjournal til dokumentation 21

KATEGORI 3 Såret er dybt, går igennem subcutis, men fascie og underliggende muskel er

KATEGORI 3 Såret er dybt, går igennem subcutis, men fascie og underliggende muskel er intakt. 22

Kategori 3 Det skal du gøre • • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte

Kategori 3 Det skal du gøre • • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder! Lejring (optimalt 30 graders skrå lejring) Vendeskema Vurder behov for specialmadras og andre hjælpemidler til tryksårstruede såsom siddepude Brug glidestykker, lift og andre hjælpemidler ved forflytning Nekroser fjernes Nekroser på hæle vurderes af læge mhp. behandling Sårkanter beskyttes med barrierefilm/creme Alginat, filler eller hydrofiber lægges i kaviteten, dækkes med skum, film eller andet absorberende bandage Opret sårjournal til dokumentation 23

KATEGORI 4 Udtalt vævshenfald, skade på muskulatur, knogle og bindevæv. Såret kan være inficeret,

KATEGORI 4 Udtalt vævshenfald, skade på muskulatur, knogle og bindevæv. Såret kan være inficeret, oftest ingen smerter, meget sekretion. 24 SÅR PÅ MALLEOL, blottet knogle i dybden

Kategori 4 Det skal du gøre • • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte

Kategori 4 Det skal du gøre • • • TOTAL AFLASTNING af de udsatte områder! Lejring (optimalt 30 graders skrå lejring) Vendeskema Vurder behov for specialmadras og andre hjælpemidler til 25 tryksårstruede såsom siddepude Brug glidestykker, lift og andre hjælpemidler ved forflytning Nekroser fjernes Nekroser på hæle vurderes af læge mhp. behandling Sårkanter beskyttes med barrierefilm/creme Alginat, filler eller hydrofiber lægges i kaviteten, dækkes med skum, film eller andet absorberende bandage Evt. vakuum-behandling (npwt) og plastikkirurgisk rekonstruktion Opret sårjournal til dokumentation

UKLASSICIFICERBAR Nyopstået tryksår under udvikling. Uklart hvad der gemmer sig i dybden. Potentielt kategori

UKLASSICIFICERBAR Nyopstået tryksår under udvikling. Uklart hvad der gemmer sig i dybden. Potentielt kategori 4 tryksår. 26

 • Screening –Senest 2 timer efter indlæggelsen 27

• Screening –Senest 2 timer efter indlæggelsen 27

RISIKOVURDERING 28 KILDE Den tværregionale retningslinje, Region Syddanmark: ”Tryksår – forebyggelse”

RISIKOVURDERING 28 KILDE Den tværregionale retningslinje, Region Syddanmark: ”Tryksår – forebyggelse”

Screening af patienter med BRADEN SCORE Patienten vurderes indenfor 6 områder 1. Sensorisk perception

Screening af patienter med BRADEN SCORE Patienten vurderes indenfor 6 områder 1. Sensorisk perception - evnen til at reagere meningsfyldt på trykrelateret ubehag 2. Fugt 3. Aktivitet - aktuel 4. Mobilitet – evne til at ændre stilling 5. Ernæring - indtagelse 6. Gnidning og forskydning Hvert element har 1 -4 point (undtaget gnidning) – Lav score = høj risiko 29

BRADEN SKALA 30

BRADEN SKALA 30

BRADEN SCORE • Giver også et alment indtryk af patienten • Kan anvendes som

BRADEN SCORE • Giver også et alment indtryk af patienten • Kan anvendes som et monitoreringsredskab i et patientforløb. • Ved udskrivelse fra sygehus, bør Braden score og iværksatte tiltag viderebringes til den kommunale sygepleje (det tværsektorielle samarbejde) 31

HVEM SKAL BRADEN SCORES? • Første risikovurdering udføres af ALLE PATIENTER senest 2 timer

HVEM SKAL BRADEN SCORES? • Første risikovurdering udføres af ALLE PATIENTER senest 2 timer efter indlæggelsen = første vurdering • Første vurdering foretages i forhold til, om patienten er oppegående og selvhjulpen, har diabetes eller er i risiko for tryksår af anden årsag (f. eks. underernæring, hypotension) • Såfremt patienten er oppegående og selvhjulpen (og ikke har diabetes eller andre risikofaktorer som f. eks. underernæring, hypotension), dokumenteres dette og der foretages ikke yderligere • Alle øvrige patienter screenes efter Braden skalaen KILDE Den tværregionale retningslinje, Region Syddanmark: ”Tryksår – forebyggelse” 32

Eksempler PATIENTER MED RISIKO FOR UDVIKLING AF TRYKSÅR • • • Patienter med hoftenær

Eksempler PATIENTER MED RISIKO FOR UDVIKLING AF TRYKSÅR • • • Patienter med hoftenær fraktur Apopleksi-patienter Patienter med omfattende forbrændinger Patienter med rygmarvsskade Patienter med diabetes og svært hjerte/lungesyge Den multimorbide/ ”tunge” patient Demente patienter Hypotensive patienter Ældre patienter Patienter i dårlig ernæringstilstand (underernærede) Den febrile patient 33

 • Den immobile patient • Patienter med ophelede tryksår • Dit personlige skøn

• Den immobile patient • Patienter med ophelede tryksår • Dit personlige skøn 34

35 Generelt TRYKSÅRSFOREBYGGELSE

35 Generelt TRYKSÅRSFOREBYGGELSE

LEJRING - 30 GRADERS TILT • Regnes for at være den mindst risikable lejring,

LEJRING - 30 GRADERS TILT • Regnes for at være den mindst risikable lejring, fordi hverken os sacrum (korsben) eller trochanter major (ydre lårbensfremspring) belastes • Patienten lejres på en vekseltryksmadras eller viskoelastisk skummadras • Hovedet støttes godt med en mindre hovedpude. Ved at skubbe to bløde puder (1+2) ind fra siden opnås en 30 graders skrå position • Der lejres skiftevist til højre og til venstre. Lejringen er korrekt, hvis der let kan skubbes en flad hånd ind under sacrum og trochanter major 36

Skumbandager ? • Role of dressings in pressure ulcer prevention • World union of

Skumbandager ? • Role of dressings in pressure ulcer prevention • World union of wound healing societies (WUWHS) Consensus Document. Wounds International 37 • Kan downloades fra: – www. woundsinternational. com

HJÆLPERMIDLER • Madrasvalg, vurderes bl. a. ud fra Bradenscore 38 • Hælaflaster, siddepuder etc.

HJÆLPERMIDLER • Madrasvalg, vurderes bl. a. ud fra Bradenscore 38 • Hælaflaster, siddepuder etc.

EVIDENS FOR HÆLAFLASTNING • Patienter med hoftenære frakturer 120 i hver gruppe: én gruppe

EVIDENS FOR HÆLAFLASTNING • Patienter med hoftenære frakturer 120 i hver gruppe: én gruppe med hælaflastning, én gruppe uden Med hælaflastning 0 hæltryksår Uden hælaflastning 29 hæltryksår KILDE Donnelly et al. : An RCT to determine the effect of heel elevation device in pressure ulcer prevention post-hip fracture. Journal of Wound Care, vol 20, No 7, July 2011, 309 - 39

DAGLIGT HUDTJEK AF PATIENTER I RISIKO FOR TRYKSÅR • Hold huden ren og tør

DAGLIGT HUDTJEK AF PATIENTER I RISIKO FOR TRYKSÅR • Hold huden ren og tør • Tør/skrøbelig hud beskyttes med fugtighedscreme • Daglig inspektion af huden, specielt de trykudsatte steder, (se tidligere) • Daglig dokumentation – På sygehuset kan faserne anvendes: • "hud_tjek” = Ingen trykspor/tryksår ved eftersyn • "tryk_sår” = Trykspor ved eftersyn af huden 40

ERNÆRING • Undervægt, overvægt og væskemangel øger risiko for tryksår • Det er veldokumenteret

ERNÆRING • Undervægt, overvægt og væskemangel øger risiko for tryksår • Det er veldokumenteret at ernæringstilskud til risikogruppen fremmer heling af tryksår • Til dårligt ernærede patienter med tryksår, kategori 3 og 4, 41 anbefales proteintilskud med zink, arginin og antioxidant for at øge helingen KILDER Cereda, E et al: A nutritional formula enriched… Ann Intern Med 2015; 162: 167 -174 Van Anholt, RD et al: Specific nutritional support accelerates. . . Nutrition (26) 2010: 867872

SMERTER • Tryksår kan være forbundet med smerte. Smerten er størst i begyndelsen, hvor

SMERTER • Tryksår kan være forbundet med smerte. Smerten er størst i begyndelsen, hvor der er tryksår i kategori 1 -2. Tiltagende smerter kan betyde infektion • Aftagende smerter kan skyldes udvikling af tryksår til kategori 3 -4 • Smertestillende medicin nedsætter den sensoriske perception, hvilke øger risikoen for udvikling af trykskade 42

PATIENTINDDRAGELSE Inddrag så vidt muligt patienten i forebyggelse og aflastning af tryksår. 43 Anvend

PATIENTINDDRAGELSE Inddrag så vidt muligt patienten i forebyggelse og aflastning af tryksår. 43 Anvend evt. pjecen: "Gode råd om hvordan du kan forebygge tryksår under din indlæggelse" om tryksårsforebyggelse til patienten

RISIKOSCORING, HVORFOR? (1) • At identificere risikopatienter skærpet opmærksomhed • Øge bevidstheden om de

RISIKOSCORING, HVORFOR? (1) • At identificere risikopatienter skærpet opmærksomhed • Øge bevidstheden om de forskellige risikofaktorer strukturere almen vurdering af patienter • Korrekt valg af forebyggende foranstaltninger 44

RISIKOSCORING, HVORFOR? (2) • Rette foranstaltninger mod specifikke risikofaktorer, så der ikke opstår trykskader,

RISIKOSCORING, HVORFOR? (2) • Rette foranstaltninger mod specifikke risikofaktorer, så der ikke opstår trykskader, eller de allerede eksisterende skader forværres • Forbedret dokumentation af observationer og pleje til evaluering af tiltag • Skal altid bruges sammen med klinisk skøn og daglig hudtjek 45

OPSUMMERING • Aflastning! • Patienten skal være mobiliseret mest muligt, da nedsat mobilitet medfører

OPSUMMERING • Aflastning! • Patienten skal være mobiliseret mest muligt, da nedsat mobilitet medfører nedsat ilttension i vævene. • Inddrag patienterne i hvad de selv kan gøre for at forebygge tryksår • Korrekt lejring og stillingsskift • Tage højde for andre faktorer: ernæring, inkontinens, god hudpleje, lav BT m. m. • Hold huden ren og tør. • Pas på med at forveksle bledermatit og tryksår 46

REFERENCER • • • Retningslinje for tryksårsforebyggelse i Region Syddanmark ”Tryksår – Forebyggelse” Instruks

REFERENCER • • • Retningslinje for tryksårsforebyggelse i Region Syddanmark ”Tryksår – Forebyggelse” Instruks for dokumentation af screening i Region Syddanmark ” Tryksårsscreening - dokumentation i Cosmic” Pjece: "Gode råd om hvordan du kan forebygge tryksår under din indlæggelse”, Region Syddanmark. Bergmark Susan og Dreier Helle 11. 03. 2001 Dansk Gruppe til Forebyggelse af Tryksår Beeckman Dimitri, "Incontinence-associated dermatitis moving prevention forward" 13 February 2015 Cereda, E et al: A nutritional formula enriched… Ann Intern Med 2015; 162: 167 -174 Donnelly et al. : An RCT to determine the effect of heel elevation device in pressure ulcer 47 prevention post-hip fracture. Journal of Wound Care, vol 20, No 7, July 2011, 309 Emanuele Cereda, MD, Ph. d et al, "A Nutritional Formula Enriched With Arginine, Zinc, and Antioxidants for the Healing of Pressure Ulcers"2015 American College of Physicians p. 167 -173 Hommel A, Ulander K, Thorngren KG. Improvements in pain relief, handling time and pressure ulcers through internal audits of hip fracture patients. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2003; 17(1): 78 -83 Lindholm, Christina, ”Sår”, Studentlitteratur 2012 Moore Z, Cowman S (2012) "Using the 30º tilt to reduce pressure ulcers", Nursing Times; 108: 4, 22 -24 National Pressure Ulcer Advisory Panel, European Pressure Ulcer Advisory Panel and Pan Pacific Pressure Injury Alliance. "Prevention and Treatment of Pressure Ulcers": Quick Reference Guide. Emily Haesler (Ed. ). Cambridge Media: Perth, Australia; 2014. Van Anholt, RD et al: Specific nutritional support accelerates. . . Nutrition (26) 2010: 867 -872.

Kontaktpersoner på sygehusenhederne i Region Syddanmark v Kvalitetskonsulent Hanne Lyager, Kvalitetsafdelingen, SHS (Hanne. Lyager@rsyd.

Kontaktpersoner på sygehusenhederne i Region Syddanmark v Kvalitetskonsulent Hanne Lyager, Kvalitetsafdelingen, SHS (Hanne. Lyager@rsyd. dk) v Sårsygeplejerske Anschelika Pedersen, Ortopædkirurgisk afd. SLB (Anschelika. Aleksejevna. Pedersen@rsyd. dk) v Kvalitetskoordinator Dorte Dall-Hansen, Ortopædkirurgisk afd. SLB (Dorte. Dall-Hansen@rsyd. dk) v Sårsygeplejerske Åse Fremmelevholm, Plastikkirurgisk afd. Z OUH (Aase. Fremmelevholm@rsyd. dk) v Kvalitetskonsulent Knærke Søgaard, Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse, OUH (knaerke. soegaard@rsyd. dk) • Kvalitetskonsulent og Riskmanager Tenna Bloch Frandsen, Kvalitets- og forbedringsafdelingen, SVS (tenna. bloch. frandsen 2@rsyd. dk) v Overlæge, dr. med. Rolf Jelnes, Medicinsk Center SHS (Rolf. Jelnes@rsyd. dk) 48