NCS Natural color system Inspiration til dette slideshow

NCS Natural color system

Inspiration til dette slideshow om NCS er hentet hos Søren scheffmann. Farvelærebogen af Lisbeth Lyhne og Anette Lødsen. Samt diverse internetsider. og egne erfaringer.

Inge Lise Pedersen Undervisning/workshop Mandag kl. 10. 00 – 15. 30 Tirsdag– onsdag kl. 9. 00 - kl. 15. 30 Inge Lise Pedersen er underviser på malerskolen i Odense. Mandag vil opdrejningspunktet være en gennemgang i grundprincipperne i, hvad NCS er og hvad kan systemet bruges til. Tirsdag og onsdag vil undervisningen / workshoppen omhandle akkordtyper, nuanceområder, egenskabslinjer, farveharmonier og farvekontraster i forhold til NCS. Hvordan kan vi bruge systemet i farvelære undervisningen og hvilke opgaver m. m. kan vi anvende til vores elever i den daglige undervisning.

NCS Det naturlige farvesystem. Mange har i tidens løb forsøgt at finde på systemer der kunne få orden på farver. Og et stort problem har til alle tider været at kommunikere farver med andre. Vi bruger ofte fantasifulde beskrivende udtryk når vi taler sammen om farver. Vi ser farverne for vores indre øje, og synes vi ved præcis, hvordan de ser ud. Hvis man beder 10 forskellige personer om at blande en farve ud fra en sproglig betegnelse, vil man næsten helt sikkert få 10 forskellige bud.

Kirsebærrød? ? Eller? ?

Citrongul ? ? Eller? ?

Lavendelblå ? ? Eller? ?

Som maler har man altid haft brug for at beskrive farver overfor andre. I gamle dage havde farver navn efter de pigmenter de indeholdt. Okker var navnet på en varm gul, hvis man blandede hvidt i kaldte man den Lys okker, hvis man brændte pigmentet hed den brændt okker osv. Behovet for et system dengang var ikke så stort , men i takt med fremstillingen af nye pigmenter med mere videnskabelig oprindelse, og finurlige kemiske fremstillingsmetoder blev behovet for at systematisere og beskrive farver større. Mange har gennem tiden forsøgt sig, men de fleste systemer har vist sig, at være mangelfulde på den ene eller anden måde.

Historien om NCS i store træk. Grundlaget for NCS findes i Leonardo Da Vincis tanker, og er udviklet igennem århundreder. Da Vinci ( 1452 - 1519) var en af de første der opdagede at der var 3 primærfarver, og at man ud fra de tre farver kunne frembringe det fulde farvespektrum. Dette fastslog han ved eksperimenter hvor han blandede pigmenter. Da Vinci anså også Sort og Hvid som farver. Og mente at de var udgangspunktet for alle farver Omkring 1610 forsøger en Finne Aron Sigfried Forsius at sætte farver i et tredimensionelt farvelegeme. Forsius var i store træk enig med Da Vinci i, at der er 2 farver, Sort og Hvid, som danner udgangspunkt for alle andre farver. Forsius betragter i modsætning til Da Vinci også Grøn som en primær farve. I 1874 fremkommer den tyske fysiolog Ewald Hering med sine teorier, som han kaldte for ”Det naturlige farvesystem” Disse

I 1952 udgav svenskeren Tryggve Johansson bogen” Färg”. Og han fortsatte Herings beskrivelse af det naturlige farvesystem. Han indbyggede en farvekompositionsteori som dog aldrig blev præsenteret inden hans bortgang. Sideløbende udgav en svensk arkitekt ved navn Sven Hesselgren et farveatlas baseret på principperne fra ” Det naturlige farvesystem”. I 1964 dannes Svensk farvecentrum, og Anders Hård fortsætter udviklingsarbejdet finansieret af Svenske malermestres riksforening. I 1979 bliver systemet antaget som svensk standard under forkortelsen NCS. Systemet indeholdt 1412 farveprøver. I 1985 udgives et supplement med 118 nye NCS kulører.

NCS Det naturlige farvesystem. NCS er et peceptionssystem. Perception er vores opfattelse og fortolkning af det vi sanser. Mennesket opfatter seks farver som ”rene”. Disse kalder vi Elementærfarver. W HOV ? ? Jamen Sort og Hvid er da ikke farver? ? Jo men de er ukulørte og neutrale. Jamen Grøn er jo blandet af Gul og Blå ? ? Glem det !! NCS systemet handler ikke om at blande farver på en palet, men udelukkende om hvordan mennesket ser farver.

NCS Det naturlige farvesystem. NCS er et internationalt system og derfor er de bogstavbetegnelser vi anvender for farverne rettet til efter det. Y = Gul. R = Rød. B = Blå. G = Grøn. W = Hvid. S = Sort. Y står for Yellow, som er det engelske ord for Gul. R står for Red, som er det engelske ord for Rød. B står for Blue, som er det engelske ord for Blå. G står for Green, som er det engelske ord for Grøn. W står for White, som er det engelske ord for Hvid. S står for Svart, som er et internationalt ord for Sort.

NCS Det naturlige farvesystem. For at visualisere NCS systemet har man valgt at anvende en dobbeltkegle. Her får alle farver en bestemt plads, og den rette relation til de øvrige farver. Da det er vanskeligt at vise en tredimensionel figur på en plan flade, er man blevet enige om at afbilde NCS kroppen i 2 dimensioner. Kulørtonekredsen og Nuancetrekanten.

Kulørtonekredsen viser et vandret snit i farvekroppen set ovenfra. Kulørtonekredsen repræsenterer de 4 elementærkulører og de mulige maksimalkulører der ligger imellem elementærkulørerne. Hver fjerdedel af kulørtonekredsen er indelt i 100 dele.

Nuancetrekanten viser et lodret snit ind i farvekroppen. I spidsen af trekanten ligger maksimalkuløren. Og langs den lodrette side ligger den neutrale gråskala. Gråskalaen er farvekroppens akse. Langs de to andre sider og inde i trekanten ligger de forskellige mulige nuancer imellem hvid, sort og kulør.

NCS koden S 2040 – R 70 B Koden angiver en farves placering i nuancediagram og kulørtonekreds

NCS kodens sammensætning S 20 40 – R 70 B Second edition Svart Color Kulørtone Nuance En nuance er altid 100 % Det første tal angiver det synsmæssige Sortindhold. Her 20 % Sort. Det andet tal angiver det synsmæssige Kulørindhold. Her 40 % kulør Det resterende op til 100 % procent angiver Det synsmæssige Hvidtindhold. En kulørtone er altid 100 % R 70 B angiver den maksimalkulør Der danner udgangspunkt for nuancen. Kulørtonen består her synsmæssigt af Rød med 70 % blå. Altså er det synsmæssige indhold af rødt 30 %

Begreber og systematik i NCS Ncs systemet er fyldt med en masse begreber som vi er nødt til at kende for at kunne anvende det optimalt. Systemet er et rigtig godt værktøj når vi skal arbejde med farveplanlægning af rum, facader, dekoration osv. Man kan næsten betegne NCS som farvernes nodeskrift. Mange af de udtryk og begreber man anvender er da også hentet fra musikkens verden. Systemet giver dog ingen garanti for at en farvesætning bliver smuk. Man ser farver på samme måde men opfatter dem forskelligt.

Kvadranter. Et område i kulørtonekredsen der spænder fra en Elementærkulør til en anden betegnes som en kvadrant, altså en 1/4 cirkel. 1. kvadrant starter ved Y, dette falder naturligt fordi Gul er den lyseste af elementærkulørerne.

Oktanter. Et område i kulørtonekredsen der spænder fra en elementærkulør til en midtkulør kaldes en oktant, altså 1/8 cirkel. 1. oktant starter ved G 50 Y og slutter ved Y. Dette falder naturligt fordi Gul er den lyseste af elementærkulørerne.

Hovedegenskaber og biegenskaber i Kulørtonekredsen. Hovedegenskaben forklarer hvilken elementærkulør der er mest af i en kulørtone. Biegenskaben forklarer hvilken elementærkulør der er mindst af i en kulørtone. De kulørtoner der ligger midt imellem 2 elementærkulører kaldes midtkulører, her sker der en

Farvernes stemningsvækkende egenskaber. Farvernes stemningsvækkende egenskaber spiller en væsentlig rolle i beskrivelsen af farver i NCS systemet. De 4 kvadranter har hver især karakteristiske udtryk.

Beskrivelsesmodel karakteristiske områder.

Akkordtyper. En akkord er en måde at sammensætte farver på. Ordet stammer fra musikkens verden. Man kan sige at en akkord er antallet af kulørtoner der samtidigt anslås i en farvesammensætning. Og ligesom et stykke musik måske ville blive en anelse kedeligt, hvis man kun havde mulighed for at anvende èn tone, vil en farvesammensætning også blive lidt trist hvis man kun har muligheden for at anvende 1 kulørtone.

En oktant. Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af kulørtoner fra akkorden en oktant i forskellige nuancer. En oktant dækker området mellem en elementærkulør og en midtkulør. Kulørerne har samme hovedegenskab i dette tilfælde gul, og samme biegenskab, i dette tilfælde rød

En Kvadrant Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af kulørtoner fra akkorden en kvadrant i forskellige nuancer. En kvadrant dækker området mellem 2 elementærkulører, der så optræder som henholdsvis hoved og biegenskab i hver sin del af området. Denne akkordtype vil, hvis den placeres i et af de relative områder få ekstra spænding, i det relativt varmt sættes op imod relativt koldt som her.

Nabo oktant. Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af farver fra akkorden nabooktanter i forskellige nuancer. En nabooktant dækker området omkring en elementærfarve. Hovedegenskaben er den samme, i dette tilfælde gul, der vil være forskel i biegenskaber, her rød og grøn. I denne akkordtype vil der altid komme en ekstra spænding i kontrasten Varm/Relativ kold eller Kold/Relativ varm

Nabo kvadranter Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af farver fra akkorden nabokvadranter i forskellige nuancer. En nabokvadrant dækker området mellem 3 elementærfarver. Her kan kulørerne have 3 hovedegenskaber og 4 biegenskaber. Varme eller kolde kulører stilles op imod relative.

Modstående kvadranter Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af farver fra akkorden modstående kvadranter i forskellige nuancer. . Her er fire hovedegenskaber og 4 biegenskaber. Denne akkordtype rummer stor mulighed for kontrast, da der kan sættes varme farver mod kolde, som i dette tilfælde, eller sættes aktive farver mod passive. .

Modstående oktanter Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af farver fra akkorden modstående oktanter, i forskellige nuancer. Denne akkordtype vil have 2 hovedegenskaber i dette tilfælde gul og blå, og 2 biegenskaber i dette tilfælde rød og grøn. Passive farver. sættes sammen med aktive, som her. Eller varme farver sættes sammen med kolde.

¨Kvadrant med 2 nabooktanter Her er vist en farvesammensætning med anvendelse af farver fra akkorden kvadrant med 2 nabooktanter i forskellige nuancer. Akkorden spænder over en halv kulørtonekreds. 2 hovedegenskaber, og 4 biegenskaber. Varme, kolde og relative kulørtoner sættes sammen. .

Nuanceområder. På samme måde, som man i kulørtonekredsen taler om egenskaber og karakteristiske områder, kan man i de enkelte kulørtonesnit. (Nuancediagrammer) også her gruppere nuancerne efter hovedegenskaber og karakteristiske udtryk. Nuancer der befinder sig i det samme område vil uvilkårligt harmonere. Der ligger ikke nogen egentlig lyshedsvurdering til grund for betegnelserne i nuanceområderne, de er udelukkende resultatet af vores umiddelbare betragtning af lyse, mørke, klare, stærke, dæmpede, mættede eller midternuancer.

Her er vist en sammensætning af nuancer fra det klare område i nuancediagrammet. Hovedegenskaben i dette område er kulør. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Her er vist en sammensætning af nuancer fra det lyse område i nuancediagrammet. Hovedegenskaben i dette område er hvidt. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Her er vist en sammensætning af nuancer fra det mørke område i nuancediagrammet. Hovedegenskaben i dette område er sort. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Her er vist en sammensætning af nuancer fra midterområdet i nuancediagrammet. I dette område indeholder nuancerne synsmæssigt lige indhold af henholdsvis hvid, kulør og sort. Men vil dog alt efter placering inden for området have tendens til de andre områder. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

De nuancer der befinder sig i de områder, der ligger mod denne linie kan udover lyse og stærke, beskrives som klare. Indholdet af sort er begrænset. W 5 10 20 30 Lys e klar Lyse dæmpedee 40 Stærke klare Midter- 50 C Nuancer Stærke mættede 60 80 Mørke dæmped e Mørke mættede 90 30 70 0 S 5 1 20 50 40 60 70 80 90

De nuancer der befinder sig i de områder, der ligger mod denne linie kan udover mørke og stærke, beskrives som mættede. Indholdet af hvidt er begrænset. W 5 10 20 30 Lys e klar Lyse dæmpedee 40 Stærke klare Midter- 50 C Nuancer Stærke mættede 60 80 Mørke dæmped e Mørke mættede 90 30 70 0 S 5 1 20 50 40 60 70 80 90

De nuancer der befinder sig i de områder, der ligger mod denne linie kan udover lyse og mørke, beskrives som dæmpede. Indholdet af Kulør er begrænset. W 5 10 20 30 Lys e klar Lyse dæmpedee 40 Stærke klare Midter- 50 C Nuancer Stærke mættede 60 80 Mørke dæmped e Mørke mættede 90 30 70 0 S 5 1 20 50 40 60 70 80 90

Egenskabslinier. Farver der har samme egenskaber harmonerer, når der er afstand mellem de valgte nuancer. En egenskabslinie kan også kaldes en harmonilinie. Der skal være mindst 3 nuancer til stede for at man kan tale om harmoni. Egenskabsliner kan have sammenfald og krydses i forskellige kombinationer.

Kulørtone R 70 B Nuancer med egenskabsligheden samme sortindhold, vil være beliggende på linier hvor der er en ensartet afstand til sort. Eks. 2020, 2040, 2060. sortindhold 20 % W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 S 10 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner R 70 B Y 30 R B 80 G Y 10 R W 5 10 Nuancer med egenskabsligheden samme hvidtindhold, vil være beliggende på linier med en ensartet afstand til hvidt. Eks. 1050, 3030, 5010. Hvidtindhold 40% 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner G 90 Y Nuancer med egenskabsligheden samme kulørindhold vil være beliggende på linier med en ensartet afstand til kulør. Eks. 1020, 3020, 5020. . Kulørindhold 20 % W 5 10 20 R 30 B 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner R 70 B Y 10 R W 5 10 Nuancer med egenskabsligheden hvidthedscentrering. vil være beliggende på en linje hvor der er et konstant ensartet forhold imellem sort og ren kulør. 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner R 30 B Y R 70 B W 5 10 Nuancer med egenskabsligheden sorthedscentrering. vil være beliggende på en linje hvor der er et konstant ensartet forhold imellem hvid og ren kulør. 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner Y 80 R W 5 10 B 50 G 20 B 90 G 30 R 80 B Nuancer med egenskabsligheden kulørthedscentrering. vil være beliggende på en linje hvor der er et konstant ensartet forhold imellem hvid og sort. . 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner B 90 G W 5 10 G 50 Y 20 Y 60 R 30 Nuancer uden hvidtindhold vil være beliggende på linien mellem sort og kulør. Der vil være et variabelt indhold af sort og kulør. Sortrene nuancer. 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtoner G 40 Y Y 40 R Nuancer uden sortindhold vil være beliggende på linien mellem hvid og kulør. Der vil være et variabelt indhold af hvid og kulør. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Nuancer uden kulørindhold er neutrale og vil være placeret på linien mellem hvid og sort og vil have variabelt indhold af hvid og sort. Gråskalaen i NCS er ligesom alt andet synsmæssigt og kan derfor have indhold af andet end sort og hvid. Og vil ikke kunne blandes udelukkende af sort og hvid. W 5 10 20 30 40 C 50 60 70 50 80 90 0 S 5 1 20 30 40 60 70 80 90

Kulørtonelighed Her er vist en sammensætning hvor egenskabsligheden er kulørtonelighed. Alle de anvendte nuancer har samme kulørtone og er placeret i forskellige områder i nuancediagrammet. Her tales også først om harmoni når der er tre eller flere nuancer til stede.

Nuancelighed. Her er vist en farvesammensætning hvor egenskabsligheden er nuancelighed. Der er anvendt mange forskellige kulørtoner, de er alle placeret i ens placeret i nuancediagrammet. De har samme synsmæssige indhold af sort, kulør og hvid. Her tales først om harmoni ved tilstedeværelsen af 3 eller flere nuancer beliggende

Kontraster Modsætninger mødes og sød musik opstår……. Måske!!!! At arbejde med kontraster kan være spændende men også svært. Alle farver er jo smukke hver især, det er først når de bliver sat sammen med andre at der kan opstå problemer. Der vil næsten altid være mere end en kontrast til stede i en farvesammensætning.

Egenkontrast De enkelte kulører sættes op mod hinanden for fuld styrke. Primærfarvernes strålekraft er størst.

Egenkontrast De sekundære farvers egenkontrast er knap så tydelig, strålekraften er mindre

Egenkontrasten svækkes ved sammenstilling med hvidt.

Egenkontrasten forstærkes ved sammenstilling med sort.

Egenkontrast Der er forskel i farvernes strålekraft. Gul 1/4, violet 3/4.

Egenkontrast Der er forskel i farvernes strålekraft. Orange 1/3 – Blå 1/4.

Egenkontrast Der er forskel i farvernes strålekraft. Rød 1/2 – Grøn 1/2.

Komplementærkontrast Når der arbejdes med komplementærkontraster i NCS skal man være opmærksom på at komplementærfarverner er placeret anderledes i kulørtonekredsen de ligger ikke længere overfor hinanden som i Ittens farvecirkel. Det sker fordi Grøn

Komplementærkontrast R -G Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de fremhæver hinandens og egen farvestyrke. Rød og grøn vil flimre fordi de har samme lysstyrke. De kæmper mod hinanden.

Komplementærkontrast R -G Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de fremhæver hinandens og egen farvestyrke. Man kan dæmpe den ene og derved undgå kamp

Komplementærkontrast Y 20 RR 80 B Her er vist en sammensætning af gulorange og blåviolet. De er komplementære men ligger ikke overfor hinanden i NCS kulørtonekredsen, som de ville gøre i Ittens farvecirkel.

Lys-mørkekontrast Den ultimative lys-mørkekontrast er sort-hvid. Kaldet den grafiske kontrast.

Lys-mørkekontrast Lyse farver sat sammen med mørke farver.

Lys-mørkekontrast Man kan gøre brug af lys-mørke kontrasten, hvis man har brug for at ændre proportionerne i et rum. Her er sat en mørk farve på den øverste del af rummet for at få lofthøjden til at syne mindre.

Lys-mørkekontrast Man kan gøre brug af lys-mørke kontrasten, hvis man har brug for at ændre proportionerne i et rum. Her er sat en lys farve på den øverste del af rummet for at få lofthøjden til at syne større

Kulde-varmekontrast Varme farver virker som om de er tæt på, og kolde farver virker mere fjerne.

Kulde-varme kontrast Man kan gøre brug af kulde-varme kontrasten, hvis man har brug for at ændre proportionerne i et rum. Her er sat en varm farve på endevæggen for at trække den tættere på og gøre rummet kortere.

Lys-mørkekontrast Man kan gøre brug af lys-mørke kontrasten, hvis man har brug for at ændre proportionerne i et rum. Her er sat en kold farve på endevæggen for at så den længere væk og gøre rummet længere.

Kvalitetskontrast. Her er en farvesammensætning, hvor kvalitetskontrasten er anvendt. En stærk nuance har høj kvalitet og en dæmpet nuance har lav kvalitet.

Kvantitetskontrasten er modsætningen mellem forskellige mængder af farver, meget af en og lidt af en anden.

Successiv kontrast Hvis øjet fastholdes på en farve i et tidsrum, vil der dannes et efterbillede af komplementærfarve, når man flytter blikket til en hvid flade. .

Successiv kontrast Hvis øjet fastholdes på en farve i et tidsrum, vil der dannes et efterbillede af komplementærfarve, når man flytter blikket til en hvid flade. Gul danner et violet efterbillede.

Successiv kontrast Hvis man f. eks maler en væg rød, i et hvidt rum, vil der efter en tids betragtning fremkomme et grønligt skær på de hvide vægge.

Successiv kontrast Det grønlige skær vil kunne fjernes ved at smitte den hvide med en smule rødt.

Simultan kontrast. Simultankontrasten opstår i grænseområdet mellem farver. Her er seks gråtoner der grænser op til hinanden og man kan se forskel på dem. Simultant betyder når noget sker samtidigt.

Simultan kontrast. Hvis man spreder farverne vil det være sværere at se forskellen på dem, det er fordi der ikke længere opstår spænding hvor de mødes.

Simultan kontrast. Den blågrønne stribe har præcis samme farve på begge felter. De ser forskellige ud, det er fordi farverne forsøger at skubbe hindanden til deres rigtige komplementærfarve

Simultan kontrast. Her er et eksempel på en dekoration hvor simutalkontrasten er anvendt, farverne skubber til hinanden så der ser ud som om billedet bevæger sig.

Aktiv-passiv kontrasten Her er vist en farvesammensætning af nuancer fra aktive og passive farver.