Transknnethed hos brn og unge Undervisning FYP d

Transkønnethed hos børn og unge Undervisning FYP d. 28. 10. 2016 Lisbeth Hagenbøl Overlæge B 195 Mette Ewers Haahr Reservelæge

Målgruppe • Udredning og behandling • Børn under 12 år • Unge>12 -17 år • Voksne>18 år udredes og behandles som de voksne på Sexologisk Klinik PCK

Kønsidentitetsproblematik Definitioner • Det at være ”fanget i den forkerte krop” • Der er ikke overensstemmelse mellem ens fornemmelse af kønsidentitet (noget indre) og ens kønsudtryk det vil sige kønsorganer og andre kønskarakteristika (noget ydre). • Transseksualitet er en forvirrende term. • At være transkønnet har som sådan ikke noget med ens seksualitet at gøre (Seksualitet har noget at gøre med, hvem man bliver forelsket i. Kønsidentitet har noget at gøre med, hvem man føler, man er).

Kønsidentitetsproblematik definitioner (fortsat) Transkønnethed fjernes fra listen over psykiatriske sygdomme fra januar 2017 i Danmark. Det vil sige, at det ikke er en psykiatrisk forstyrrelse mere. Men en somatisk? WHO`s ICD-10: F 64. 0 • Karakteriseres ved et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det “modsatte” køn. • Sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilfredshed ved egne anatomiske kønskarakteristika og • et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre disse i retning af det foretrukne køn

Kønsidentitetsproblematik definitioner (fortsat) Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen (F 64. 2) • Manifesterer sig tidligt i barndommen og altid længe før puberteten. • Karakteriseres vedvarende og intenst ubehag ved eget køn, ledsaget af et ønske om eller insisterende påstand om at være det modsatte køn. • Der ses en vedholdende optagethed af det modsatte køns påklædning og aktiviteter ledsaget af nedgørelse af eget køn. • Diagnose forudsætter en dybtgående forstyrrelse af den normale kønsidentitet. • Drengethed hos piger eller pigelig adfærd hos drenge er ikke tilstrækkelig herfor.

Kønsidentitetsproblematik definitioner fortsat Kønsidentitetsforstyrrelser hos personer, som har nået til eller er på vej ind i puberteten, bør ikke klassificeres her men i F 66. • Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser (F 66. 0; F 66. 2) (den seksuelle orientering i sig selv er ikke at betragte som en forstyrrelse)

Epidemiologi Prævalens: Ualmindelig, men ikke sjælden. • Biologisk fødte mænd: 0. 005%-0, 014% • Biologisk fødte kvinder: 0, 002%-0, 003% Kønsratio hos børn: • Dreng: pige 2: 1 til 4, 5: 1 • Hos unge 1: 1 til 6, 1: 1 • En undersøgelse i Holland rapporter at 10% af mødrene at deres børn op til alderen 12 år, mindst een gang havde sagt at de gerne vil tilhøre et andet køn. • Forstyrrelsen persisterer fra barndommen ind i puberteten hos ca. 23%( Hollandsk studie) Hos drenge 2, 2 -30%; hos piger 12 -50%

WPATH`s anbefalinger (World Professional Association for Transgender Health) Psykologisk støtte til at 1. Udforske kønsidentiteten, -rollen, -udtrykket 2. Se på de negative virkninger som kønsdysforien og stigmatiseringen gir på den mentale sundhed 3. Lindre internaliseret tranfobi 4. Øge social og søskende støtte 5. Forbedre krobsbilledet 6. Fremme recilience (modstandskraft) Den psykologiske støtte skal foregå ved det specialiserede multidiciplinære team

Den hollandske model Delemarre-van de Waall og Cohen-Kettenis • En omfattende psykologisk undersøgelse over mange sessioner og over lang tid • Den unge findes berettiget til at fortsætte i programmet med: – Stophormon, krydshormon, og korrigerende kirurgi I aldrene: 12, 16, 18 Det forudsætter: – ingen psykosociale problemer der er forstyrrende for assesment eller behandling – en god forståelse forbetydningen af den medicinske behandling – Passende støtte fra familie mf.

Antal henvisninger til SK/BUC 2016 <18år Henviste i 2015: 64(27); 2016 pr 19. 10. 16: 77; afvist afsluttet Voksen program 2014 aktive ialt 4 4 2015 5 15 27 17 64 2016 0 9 1 66 76 ialt 5 24 28 87 144

Forløbsoversigt for børn og unge < 18 år med kønsidentitetsforstyrrelse/kønsdyfori

Børn Sexologisk Klinik Visitation, udredning og diagnostisering Børne & Ungdoms-Psykiatrisk Center Screening og udredning Fælleskonference Ingen GID eller psykiatrisk lidelse Rådgivning og information GID og ingen psykiatrisk lidelse Rådgivning og watchfull waiting GID og psykiatrisk lidelse Rådgivning og watchfull waiting samt behandling af psykiatrisk lidelse Ingen GID, men psykiatrisk lidelse Rådgivning, information og evt. behandling af psykiatrisk lidelse

Udredning, diagnosticering og behandling af unge er organiseret i 3 faser Definition: Unge > 12 år (min. Tanner 2 stadie) og <18 år,

Sexologisk Klinik Visitation, udredning og diagnostisering Unge 12 år/T 2 Børne & Ungdoms-Psykiatrisk Center Screening og udredning . Afd. for Vækst og Reproduktion Undersøgelse Fælleskonference Ingen GID eller psykiatrisk lidelse GID og ingen psykiatrisk lidelse Rådgivning og information Afsluttes Til 2. diagnostiske fase GID og psykiatrisk lidelse Stillingtagen til behandling af psykiatrisk lidelse Evt til 2. diagnostiske fase Ingen GID, men psykiatrisk lidelse Rådgivning, information og evt. etablering af behandling af psykiatrisk lidelse

Fælleskonference Unge GID og ingen psuýkiatrisk lidelse Sexologisk Klinik (SK) Yderligere udredning og observation Social støtte GID og psykiatrisk lidesel B&U psykiatri og SK Stabilisering af psykiatrisk lidelse og observation mht. GID Afd. for Vækst og Reproduktion/ Gynækologisk afd. Undersøgelse og evt. stophormon Hyppige fælleskonferencer Til 3. diagnostiske fase

Unge >16 år Fælleskonference Sexologisk Klinik (SK) Fortsat samtale og observation B&U psykiatri og SK Fortsat opfølgning af evt psykiatrisk lidelse Hyppige fælleskonferencer Pædiater, Klinik for Vækst og Reproduktion Modsatte køns hormoner (16 år) Overgang til voksenprogram ved 18. år Gynækologisk afdeling Rådgivning, undersøgelse Plastikkirurgisk afdeling Information og evt. mastektomi (18år)

Hvorfor give et barn stophormoner? Ordineres når der er en stor sandsynlighed for at barnet forbliver transkønnet som voksen, dvs kommer til at ændre sin krop ved behandling med krydshormoner og evt kirurgi i fremtiden.

Hvorfor give et barn stophormoner? • Barnets respons på de første kropslige ændringer i puberteten er en signifikant indikator af, hvor sandsynligt det er, at barnet vedbliver med at være transkønnet.

Hvorfor give et barn stophormoner? • Giver barnet en pause fra den store stress det er, at ens krop udvikler sig i en retning, som det ikke bryder sig om og giver herved mere tid til stille og roligt at overveje om det rigtige er at forblive i det ydre køn man blev født med eller ændre det.

Hvorfor give et barn stophormoner? • Derudover er behandlingen vigtigt i forhold til muligheden for som voksen at “passere” som det ønskede køn. • For sen intervention skaber irreversible ændringer, som nedsætter livskvaliteten betragteligt (hårdt at leve et liv hvor man konstant udsættes for samfundets transfobi)

Hvorfor give et barn stophormoner? Janet Mock - forfatter, filmskaber, tvvært Sophie Cook - tidligere Premier League fodboldspiller (nu formentlig arbejdsløs)

Er der bivirkninger? • Kendt endokrinologisk behandling brugt i mod pubertas precox i mange år. • Lidt lavere sluthøjde for børn født som piger. • Utilstrækkelig knogledannelse • Hvis behandlingen stoppes, genstartes den almindelige pupertetsudvikling Vigtigt som læge at afveje risikoen for overbehandling (et barn som senere vælger at forblive i sit oprindelige køn) overfor risikoen for at introducere irreversible uønskede ændringer pga for langsom eller manglende intervention (et barn som senere bliver transkønnet og som resten af livet ikke kan passerer som det ønskede køn)

• Figure 2 Gender dysphoria adolescents’ psychosocial functioning (CGAS) at baseline, after psychological support, and after puberty suppression • CGAS, Children’s Global Assessment Scale; – Time 0, baseline – Time 1, 6 months from baseline (after 6 months of psychological support); – Time 2, 12 months from baseline (delayed eligible gender dysphoria [GD] adolescents, after 12 months of psychological support; immediately eligible GD adolescents, after 12 months of psychological support + 6 months of puberty suppression); – Time 3, 18 months from baseline (delayed eligible GD adolescents, after 18 months of psychological support; immediately eligible GD adolescents, after 18 months of psychological support + 12 months of puberty suppression)

Hvad gør du, hvis du møder et barn med en kønsidentitetsproblematik (I dit private liv eller som læge) Tal om det: • disse børn føler sig oftest forkerte og meget alene. • Det er en ekstremt sårbar gruppe, som oplever langt mere mental stress end andre børn og dette giver sig udslag i psykiatrisk lidelse, selvmordsmordtanker/forsøg og selvmord (transkønnede har en højere rate af selvmord? /selvmordsforsøg, også blandt børn).

Respekter barnets følelser • Hvis barnet ønsker at blive kaldt et andet navn og pronomen, så respekter det. Også selv om det er svært. Dette giver en meget bedre alliance og derved meget større mulighed for at tale med barnet. • Du kan ikke skabe transkønnethed i et barn ved at respektere dets ønsker.

Beskyt barnet mod omverdenens transfobi • Hvis barnet ønsker et kønsudtryk, som ikke passer på det forventede, så afstem omverdenen til dette (ved at tale med de voksne omkring barnet således barnet mødes på en respektfuld måde og ellers sæt rammer for barnet).

Undervurder ikke omverdenen • Man har tendens til at forvente at omverdenen reagerer negativt, men der sker rigtig meget på området for tiden. • Mange er blevet meget mere åbne over for at børn skal have lov til at være, som de er.

Henvisning? • Undersøg om barnet skal have en henvisning til Sexologisk Klinik. • Hvis ikke det er aktuelt, så hold kontakten med barnet, hvis muligt.