Klasseledelse i teori og praksis med fokus p
- Slides: 55
Klasseledelse i teori og praksis med fokus på brug af computere og mobiler Tømrerfaglærernes konference Roskilde 03. 08. 17 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU, dagard@learning. aau. dk
Program 08. 00 -09. 15: Oplæg 09. 15 -09. 25: Spørgsmål 09. 25 -09. 45: Pause 09. 45 -10. 30: Gruppediskussioner 10. 30 -11. 00: Plenum
Min baggrund • 16 år i gymnasieskolen • 2008 -2015 ansat på Aarhus Universitet • Ph. d. -afhandling 2014: ”Motiverende relationer – lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation” • Fra 2015: lektor på Aalborg Universitet • Forsker i klasseledelse, motivation og pædagogisk ledelse • Gennemført lang række udviklingsprojekter på skoler, hvor man bl. a. afprøver ny strategi i f. t. digitale medier
Hvorfor skaber digitalisering problemer?
Ikke et spørgsmål om for eller imod Det er ikke • en diskussion for eller imod digitale medier • en kamp mellem teknologientusiaster og teknologiforskrækkede Det er er spørgsmål om • at erkende, at ny teknologi har utilsigtede konsekvenser og negative bivirkninger • at indrette sig fornuftigt med teknologien ved at minimere de negative sider • klasseledelse
Klasseledelse • Der er behov for klasseledelse, der forholder sig til brugen af de digitale medier – rammer – spilleregler – retningslinjer • Så kan vi bruge dem uden for store bivirkninger
Hvad er de negative bivirkninger? • • Afbrydelser – her og nu Koncentrationsproblemer – på længere sigt Motivationsproblemer ved overfladisk læring Svækket lærer-elev-kontakt
Kvantitativt problem: Vi spilder tid • En undersøgelse på et htx af elevers brug af devices i en uge • ”Når mobilen tager magten”, dokumentar TV 2 Play • Nogle resultater:
Faglig brug – distraktioner – neutral brug 5: 00 4: 50 1: 10 Ikke-faglig brug af computere: 44% af tiden Samlet fordeling af computer-aktivitet – alle klassens elever i gennemsnit, total fem dage
Facebook-tid • Gennemsnit 1: 40 på 5 dage • Ved 20 sek. pr. gang = 10 gange pr. lektion • 8 max-brugere: Gennemsnit 3: 16 4: 48, 4: 24, 3: 45, 3: 08, 3: 00, 2: 57, 2: 27, 2: 32
Spil og Youtube Spil (14 elever) • Gennemsnit 2: 17 på 5 dage • 8 max-brugere: Gennemsnit 3: 48 (højeste 8: 00, 6: 40) Youtube (21 elever) • Gennemsnit 0: 39 på 5 dage
Distraktioner – de hårdest ramte elever Nogle elever scorer højt i flere kategorier og har et ekstremt højt niveau af distraktioner: 9: 31 9: 15 8: 14 7: 43 7: 37
Tid går til spilde • Tid er den vigtigste ressource i lærling og uddannelse • Elever spilder masser af værdifuld tid på forstyrrelser
Kvalitativt problem: Læring kræver koncentration Koncentration = at arbejde med den samme tankegang uden afbrydelser og forstyrrelser • Ny viden bearbejdes i arbejdshukommelsen = hjernens ”skrivebord” • Det skal blive der længe nok til at blive lagret i hjernens langtidshukommelse • Det kræver ubrudt tid • Ellers forsvinder det
Hukommelsesfunktioner i hjernen 1 2 3 4
Multitasking ødelægger læringsprocessen Fx matematikopgave + Facebook + Tetris • Hjernen kan ikke være opmærksom på to ting på samme tid, men skifter mellem dem • Hvis man bliver afbrudt - selv få sekunder - forsvinder det, man har gang i og skal findes frem igen • Opgaver tager op til 40 % længere tid, hvis man afbrydes • Man bliver ikke bedre og bedre til at multitaske: Jo mere man multitasker, jo dårligere bliver man til det
Langsigtede konsekvenser: Ødelagt koncentrationsevne • Koncentrationsevnen kan ødelægges af konstant brug af skærme • Hjernen ændrer sig og kræver, at der hele tiden skal ske noget nyt • Så kan man efterhånden ikke selv styre sin opmærksomhed: – tankerne springer og flimrer – man bliver rastløs – man ”bliver hurtigt færdig” – man arbejder overfladisk
Koncentrationsproblemer på mange niveauer Utydelig faglighed – mange elever mister sikkerhed og overblik • forstår ikke, hvad der foregår • forstår ikke, hvad de skal • har svært at huske fra sidste gang • er forvirrede og desorienterede • har hele tiden deres opmærksomhed på deres mobil • diffus virkelighedsfornemmelse
Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang.
Der er brug for • Tydelig timestart med fuld kontakt og koncentration • Repetition
Hans Jeg kan kun lige svare for den tredjedel af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen. Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter. Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er den, vi fører på klassen.
Der er brug for • Hjælp til at holde fokus på den fælles faglige dagsorden
Elev: Jeg får angstanfald, når mobilen ikke er ved mig. Det er jo sådan en privat ting. Det er jo mange af ens private ting, der er på telefonen og så videre. Interviewer: Men bliver du ikke forstyrret af den? Elev: Nej, den ligger i min lomme lige nu. Altså, jeg har rigtig meget lyst til at tage den op. Men jeg kan godt sige: ”Du har ikke brug for den. ” Interviewer: Men du skal bruge lidt energi på at lade være med at kigge på den? Elev: Ja, så jeg tænker lidt over det. Jeg tænker lidt over det lige nu. Interviewer: Okay - det kunne være, der var kommet noget, du lige skulle se? Elev: Ja, det er det. Interviewer: Hvad kunne det være? Elev: Snapchat, he he. Ja, det kunne være, de havde skrevet et eller andet til mig, jeg ved ikke. Interviewer: Og det kunne godt være, at det var vigtigt at se? Elev: Ja, sådan… spændende. Bare lige sådan to minutter, det tager bare lige to sekunder, jeg er hurtig til at skrive, og så kan jeg lige lægge den tilbage […] Altså, den ligger jo bare i min lomme. Det er jo ikke fordi, jeg hele tiden tager den op. Det er slet ikke det, og den er på lydløs, så vibrerer den ikke eller noget. Jeg tager den ikke frem. Men jeg tænker på den. Det er som, når man savner én […] Det er sikkert også en af grundene til, at jeg ikke fungerer i skolen, så … [lang pause]. Jeg har det sådan, jeg er ukoncentreret fordi, du ved, man bliver bare afhængig af telefonen, jeg ved ikke hvorfor. Det er bare, der er et eller andet lort over den, he he.
Der er brug for At hjælpe elever til at • slippe afhængigheden og tankerne om mobilen • holde opmærksomhed på den fælles faglige sammenhæng
Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Hun skal måske ikke bevæge sig alt for meget, bare stå sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre og sige ”Ja, det er rigtigt” og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere … man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver.
Der er brug for • At tale med drengene om konsekvenserne af deres spillemønster • 1/3 af drengene bruger 4 timer eller mere på spil på hverdage • Søvnproblemer • Alt andet er kedeligt!
Motivationsproblemer Man når aldrig dybt nok ned i stoffet til at • forstå det rigtigt • opdage, hvor spændende det er Det går ud over motivationen for at lære stoffet eller faget • ”Det er kedeligt” • ”Det siger mig ikke noget”
Relationelle problemer - svækket kontakt • Computeren er kommet imellem læreren og eleverne • Elever sidder i deres egen zone - klaserummet er blevet opdelt i 30 individuelle felter • Elever har opmærksomheden på deres skærm • Bortvendt kropsholdning • Svækket øjenkontakt • ”Vi sidder i vores egen lille verden” • Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed (Hart 2007)
Svækket lærerautoritet? Lærerforestillinger • It er godt – så er it hele tiden allerbedst • Selvstændighed er godt – så skal eleverne selv styre • Eleverne er digital natives – jeg ved ikke så meget • Undervurdering af forstyrrelserne betydning for læring • Angst for at være gammeldags • ”Jeg må hellere lade være med at bestemme”
Styring-kontakt-modellen
Klasseledelsesstile
Konsekvenser af bærbare computere • Vi har ikke haft formulerede spilleregler • Lærerne har været usikre • Eleverne har generelt fået ansvaret uden at have træning i fornuftig computerbrug • Der er stor irritation og frustration • De manglende spilleregler har skubbet lærernes klasseledelse nedad og til venstre: – Mere negativ kontakt – Svækket lærerautoritet (Ågård 2014, 2016)
Er klasseledelsen skredet alene pga. uklar computerstyring?
Hvad kan lærere gøre i praksis?
Computerbrug i skolen: noget man skal lære • Man bliver ikke selvstændig ved bare at få frihed • Elever har lang erfaring med at bruge computeren som impulsstyret redskab, primært til underholdning • Ikke som bevidst læringsredskab • De trækker fritidsvanerne med ind i skolen • Elever skal trænes i at bruge computeren som læringsredskab og styre brugen af mobilen • Der er brug for progression
En strategi - indtil elever kan selv Computere • Computerne er altid lukkede ved timestart – ingen private dagsordner fra starten • Læreren regulerer, hvornår de skal bruges • Elever åbner og lukker efter fagligt behov • Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og uden computer – afhængig af fagligt behov
To profiler på computeren • En skoleprofil med Word, Excel, Powerpoint, Google og andet nødvendigt for skolearbejdet • En privat profil med genveje til Facebook, Instagram, Youtube, Netflix m. m. til fritiden. • Lærerne bruger ikke Facebook og andre sociale medier i undervisningen • Nemt for eleverne at skelne mellem skole og fritid og opretholde skellet mellem de to profiler
Andre tiltag • Altid planlægge dele af lektionerne, hvor skærmene er helt lukket • Kun én computer med ved gruppearbejde, indtil det fungerer • Brug e-bøger med omtanke: kopier engang imellem, brug kun én skærm engang imellem …
Mobilen • Eleverne skal kunne holde sig fra privat brug af mobilen – i teoritimerne – på værkstedet – på byggepladsen • De skal indøve vaner, der støtter dem i at holde sig fra den • Der skal være ydre strukturer, der støtter • Det er svært
Mobilen • I teoritimerne: Saml mobilerne ind, når de ikke skal bruges • På værkstedet: Find måder at synliggøre og afprivatisere den faglige brug af mobilen • Sæt ure op i lokalerne for at minimere kiggeriet • Andre ideer?
Fælles it-politik • Det er for svært for den enkelte lærer at ændre kulturen og de digitale vaner • Der skal være fælles it-politik: Det er lærerne, der bestemmer, hvornår og hvordan devices skal bruges • Minimum på holdet • Allerbedst på hele skolen • Formuleres af ledelsen – på hjemmeside – i informationsmateriale – på møder
Elevreaktioner? • Mange elever oplever det som en stor lettelse og hjælp at få sat rammer om brugen af mobiler og computere • Men mange har så store problemer med koncentration, at de ikke kan andet • De kan reagere med rastløshed, uro og vrede • Is i maven! • Det skal læres, og det tager tid (Ågård 2016)
It-hele-tiden-strategien er forfejlet • • Vi skal selvfølgelig bruge it Men kun, når det giver mening It-hele-tiden er en vildfarelse Vi skal sætte rammer op og begrænse brugen, så eleverne kan håndtere situationen • Det er en klasseledelsesopgave • Ellers overlader vi dem til en opgave, de ikke kan magte
Læs mere Boas, Anders: ”Undskyld, jeg afbryder”, Weekendavisen 2. december 2016 Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra” (om multitasking), Weekendavisen 2. marts 2012 Gazzaley, Adam, and Larry D. Rosen. 2016. The distracted mind: Ancient brains in a high-tech world MIT Press Plechinger, Dorte: ”Tag magten over undervisningen tilbage, lærere”, Uddannelsesbladet 18. 10. 16. Interview med Dorte Ågård: http: //www. uddannelsesforbundet. dk/nyheder/2016/oktober/tag-magten-over-undervisningen-tilbagelaerere Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer – lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning, Systime Ågård, Dorte (2016) Klasseledelse i ungdomsuddannelserne, Frydenlund Ågård, Dorte (2016) Motivation – læreransvar eller elevansvar? Tidsskriftet Paideia maj 2016, Dafolo Ågård, Dorte (2017) ” Når mobilen ta’r magten, dokumentar på TV 2, sendt august 2015 og juni 2017, TV 2 Play Omtale af projekt om klasseledelse og styring af computere og mobiler: Gymnasieforskning. dk september 2016: http: //www. gymnasieforskning. dk/venlige-laerere-styrer-retningen/
Diskussion i grupper 9. 45 -10. 30 1. Hvordan er situationen på de hold, I underviser? 2. Er der nogle af oplæggenes pointer og ideer, I kunne tænke jer at arbejde videre med? 3. Hvem skal i givet fald foretage sig hvad?
Hvordan ser situationen ud internationalt?
Online tid i skolen
Online i skolen + online tid hjemme: Danmark nr. 1
Hvad får vi så ud af det? Sammenligning mellem computerbrug og PISA-scorer i • læsning på skærm • computerbaseret matematik • digital navigation Vi klarer os langt ringere, end man kunne forvente i forhold til vores intensive brug af computere i og uden for skolen
Læsning på skærm
Digital navigation • Evne til at planlægge og styre søgning på internettet • Hvor relevante og fokuserede er søgningerne? • ”Think, then click”
Digital navigation
Samlet billede: intensiv brug => ringe udbytte
Konklusion om sammenhæng mellem computerbrug og fagligt udbytte PISA-målingerne viser, at en begrænset brug af computere i skolen er bedre end slet ikke at bruge computere, men at en mere intensiv computerbrug end OECD-gennemsnittet ser ud til at være forbundet med signifikant ringere elevudbytte (OECD 2015 s. 16).
It-hele-tiden-strategien er forfejlet • Der er ingen positiv sammenhæng mellem intensiv computerbrug og digitale kompetencer • De lande, der klarer sig bedst, har en helt anden og mere begrænset praksis og i skolen mht. computere • It-hele-tiden-strategien er forfejlet • Den har negative konsekvenser, bl. a. – Lavere fagligt udbytte – Øgede koncentrationsproblemer – Ringere lærer-elev-relationer
- Klasseledelse teori
- Den motiverende samtale i teori og praksis
- Andy højholdt samarbejdsformer
- Hvad er egenomsorg
- Recovery teori
- God klasseledelse
- Hattie klasseledelse
- Målstyret undervisning hattie
- Meddi linin hükmü nedir
- Hakikat instrumentasi dan praksis demokrasi indonesia
- Medarbeiderskap definisjon
- Motivation i praksis
- Kliniktøj fodterapeut
- Ledelse i praksis erhvervscase
- Praksis sosial adalah
- Diagnosekoder almen praksis
- Nilai ideal praksis dan instrumental dalam pancasila
- Nilai instrumental adalah
- Plan for praksis hiof
- Praksis
- Skoggruppemetoden
- Praksislogikker
- Motivation i praksis
- Risikostyring i praksis
- Best praksis
- Markedsanalyse i praksis
- Tempoh nabi berdakwah di mekah
- Oppm
- Fokus p
- Fokus uji peringkat 2 sampel wilcoxon
- Contoh fokus dan subfokus penelitian
- Fokus pada pelanggan
- Sprechen taivutus
- Fokus secara kolektif terhadap pembelajaran murid
- Fokus masalah adalah
- Mentorstid tips
- Kirsti skovdahl
- Fokus dari diagnosa keperawatan gigi adalah
- Film fokus mesafesi nedir
- Fokus keamanan tsi
- 6 tunjang kssm
- žarište
- Kognitiv betyder
- My healthcare clinic watford
- Fokus dan lokus adalah
- Lokus dan fokus
- Mustaqil ish parobala
- Fokus kurs 3 vastaukset
- Implikasi perbezaan individu
- Strategi kapasitas adalah
- Elevhälsoenkät
- Fokus p
- Fokus dalam bahasa melayu
- Bil taivutus
- Keteladanan dakwah nabi muhammad saw di mekah
- Model tradisional dalam motivasi