Klasseledelse i gymnasieundervisning Oplg for Hold Fastprojektet Horsens

Klasseledelse i gymnasieundervisning Oplæg for Hold Fast-projektet Horsens 27. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm. au. dk

Centrale pædagogiske felter Valg af undervisningsformer og læringsaktiviteter Cen Klasseledelse Etablering af positive relationer

Hvad er klasseledelse? • • • Struktur Rammer Overblik Formulering af mål Formulering af forventninger

Hvad er klasseledelse? Lærerens rammesætning af undervisning, der sikrer, at lærer og elever kan holde fokus på indholdet i undervisningen gennem, at eleverne ved • • hvad de skal arbejde med hvordan de skal gøre det hvad resultatet skal være hvilke praktiske rammer, der er for arbejdet

Klasseledelse er en motivationsfaktor I Man er bedst motiveret, når man • • er sikker på, hvad man skal ved, hvordan man skal gøre det føler sig sikker på, at man kan få hjælp stoler på, at man klare opgaven Motivation kræver tillid til, at man klare opgaven

Klasseledelse er en motivationsfaktor II Tydelig klasseledelse skaber tryghed for eleverne i læringssituationen: • De ved, hvad der forventes • De kan se, hvor de skal hen • De ved, hvad de bliver bedømt på Lærerens tydelige ledelse gør det nemmere for eleverne at gøre det rigtige

Problemer - elever Mange elever • • har koncentrationsproblemer har svært ved at forstå kollektive beskeder forstår ikke lærernes instruktion forstår ikke, hvad der foregår forstår ikke, hvad de skal er meget forvirrede er ikke mentalt til stede i undervisningen

Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang.

Hans Jeg kan kun lige svare for den tredje del af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen (…) Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter (…) Hans Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er den, vi fører på klassen.

Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Måske ikke bevæge sig alt for meget. Sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre. Og ”ja, det er rigtigt” og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere – man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver.

Utydelig faglighed • • • Svært at huske fra sidste gang Fokus på noget andet Faglig forvirring Desorientering Diffus virkelighedsfornemmelse Eleverne skal have hjælpe til at se og forstå, hvad der foregår - får de det?

Problemer - lærere Mange lærere • Har ikke overblik over elevernes aktivitet • Kan ikke overskue, hvad den enkelte elev laver ved sin skærm • Giver mange irettesættelser pga. uro og manglende koncentration • Overlader ansvaret for gruppedannelse o. l. til eleverne • Giver utilstrækkelig instruktion • Opgiver at styre computerbrugen

Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN, fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej”.

På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig, og så kan man lave alt muligt andet. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter.

Manglende klasseledelse er demotiverende • Elever, som får lov til at ”sidde på Facebook”, oplever, at læreren er ligeglad. • Det er demotiverende • Læreren skal tage ansvaret for, hvad der foregår i timen ”Ansvar for egen læring” er en illusion • Vi skal blive bedre til tydelig klasseledelse

Adfærdsledelse Opretholdelse af ro og regler • Etablering af regler for adfærd • Opretholdelse af ro • Indgriben ved negativ adfærd Pædagogisk logistik • Bordopstilling • Placering af elever • • • Gruppedannelse Materialer: bøger, kopier, computeradgang Styring af brugen af computere • Kommunikation og kontakt • Overblik og opmærksomhed på hele klasserummet • Holde alle elever til ilden Læringsledelse Organisering af timen, forløbet, skoleåret • Markering af begyndelse og slutning • Smidige overgange • Passende tempo Synliggørelse af fagligheden • Mål med timen • Mål med den enkelte opgave • Gennemtænkt og klar instruktion • Modeller og eksempler • Succeskriterier

Styre brugen af computere • Give eleverne bedre betingelser for at koncentrere sig • Tage styringen: Det er læreren, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen, og bestemmer, hvornår den skal bruges • Planlægge sekvenser med lukkede computere og sekvenser med åbne • Bruge alternativ note-tagning

Synliggørelse af fagligheden Mål og lektionsplaner • Tydeliggøre faglige mål og forventninger - for faget, for et forløb, for en lektion • Lektionsplan for den enkelte time – – – Hvilken sammenhæng indgår denne time i? Hvad er overskriften? Hvad skal vi lære i denne time? Hvilke læringsaktiviteter skal vi igennem? Hvad skal jeg gøre lige nu?

Synliggørelse af fagligheden 1. God og tilstrækkelig instruktion 2. Modeller og gode eksempler

Lærer Jeg blev meget opmærksom på det her sidste gang, da du havde filmet det, og jeg så, hvordan hver gang, jeg sagde noget, så blev jeg nødt til at gå hen til hvert enkelt bord og sige det en gang til. Så jeg har tænkt meget over det, og tænkt meget over, hvordan jeg giver instruktioner.

Synliggørelse af fagligheden Modeller og gode eksempler • en god rapport • en god indledning • en god problemformulering • en god arbejdsplan • centralt ordforråd • faglige strategier

”Hvorfor har vi aldrig vist eleverne nogle gode synopser? ”

Originalitet? • Mange lærere og elevers krav om individualitet og originalitet står i vejen for muligheden for at lære et håndværk • Vis dem, hvordan man gør

Faglokaler • Faglokaler: Eleverne kommer ind i en fagligt defineret zone • Stamklasselokaler: elevernes dagligstue – lærerne kommer på besøg • Kan man lave forsøg?

Struktur kvæler ikke selvstændighed • Tydelig klasseledelse står ikke i modsætning til at udvikle elevers selvstændighed • Den er en nødvendig ramme for initiativ, medbestemmelse, innovation og selvstændighed • Der kan sagtens være frihed og valgmuligheder inden for klare rammer • Eksempel: Ormiston Senior College, Auckland

Klasseledelse er en skoleopgave I • Den enkelte lærer kan ikke løfte opgaven • Skolen skal skabe fundamentet – Klare studie- og ordensregler – Fælles regler for adfærd i timerne – Fælles regler for brug af computer • Regler og forventninger skal være synlige og kendte og gennemgås • Pjecer, ex Silkeborg og Rødkilde

Klasseledelse er en skoleopgave II • Ledelsen skal hjælpe lærerne med at synliggøre fagligheden • Sætte det på dagsordnen • Afsætte tid til at lærere sammen udvikler måder

Referencer 1. Hattie, J. (2012). Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning Abingdon, Oxon ; New York, NY : Routledge, 2012. 2. Hermansen, M. (red) (2011): Lærerens psykologibog, Akademisk Forlag 3. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1. udgave ed. ). Kbh. : Hans Reitzel. 4. Marzano, R. J. & Marzano, J. S. (2003). The key to classroom management. Educational Leadership, 61(1), 6 -18 5. Skaalvik E. M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 38