6 Februar 2014 om det tvrprofessionelle samarbejde Andy

6. Februar 2014 - om det tværprofessionelle samarbejde - Andy Højholdt

Målet er…. � At gøre forståeligt at tværprofessionelt samarbejde er et særligt kompetencekrav til professionelle � At understrege at tværprofessionelt samarbejde ændrer den måde vi oftest forstår den professionelle – det er der fordele og ulemper i � At give redskaber til at udvikle og analysere tværprofessionelt samarbejde

Fortæl kort til din sidemand din vurdering af følgende: �Hvad er din største udfordring i forbindelse med at lede professionssamarbejdet?

20. oktober 2021

Hvad sætter du pris på ved en god samarbejdspartner?

Hvilken betydning har godt samarbejde i din praksis?

Hvordan får vi et godt samarbejdet mellem professioner til at fungere?

Hvilke barrierer kan der være for et godt samarbejde?

Udstødt af specialister � ”Det er en velkendt sag, at velfærdsfundets specialiserede institutioner er bedst til at tage sig af mennesker med enkle og velafgrænsede problemstillinger. Når det drejer sig om mennesker med komplekse problemer, så virker specialiseringen derimod som en udstødningsmekanisme” (Bømler 2009).

Velfærdsinnovation � ”De professionelles faglighed kan medføre en monofaglig kultur, der ikke giver plads for […] brydning mellem forskellige fagligheder, som kan udløse radikalt nye løsninger og service. […] Med til den høje faglighed hører også en organisationskultur, der fokuserer på at undgå fejl” (Bason 2007).

Et dobbelt pres Højere og højere krav og forventninger til det monoprofessionelle arbejde Flere forventninger om at løsning af opgaver sammen med andre

Figur 7 � © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg. , Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt

Figur 8 � © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg. , Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt

Figur 9 � © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg. , Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt

Figur 12 � © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg. , Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt

Et eksempel på (godt) tværprofessionelt samarbejde � „Henrik (pædagog) har hjulpet mig til at spotte de børn, der dækker over noget – altså fx psykosomatiske problemer. For når jeg kommer ind og starter min undervisning med 27 børn, så kan man nemt sidde og putte sig i hjørnet”. � ”Så hjælper det, når Henrik kommer ind og siger ’Hej, hvordan går det? ’. Drengen skal tit bare lige tales i gang. Henrik er god til at opsnappe noget, inden det eskalerer. Det er svært at se det, når man kommer ind og er sådan en „tavlesatan“ nogle gange. Så ser man ikke lige dem“ (Helle, lærer).

Min påstand: �Helles og Henriks samarbejde er godt tværprofessionelt samarbejde. �De er to forskellige professioner som bekender sig til deres fælles opgave om at indfri folkeskolens formål. �De gør noget forskelligt i undervisningen, men de lader også deres professionalitet udfordre af hinandens tilgang til børnene.

Underlæggelse ≠ erobring? � Henrik gør sig umage for at indfri de krav, der er til en pædagog i skolens struktur, hvor man må arbejde på en anden måde, end han er vant til i fritidsdelen af børnenes liv, hvor rammerne er lidt friere. � Deres samarbejde er mere end fag, der krydser, det er deres person og profession, der er på spil. “

� Deres samarbejde er præget af deres åbne forståelse af dem selv som profession, og de vil begge gerne lære i samarbejde. � Helle vil gerne lære at nå de børn, hun har svært ved at nå nogen gange, og hun lærer meget af at se Henrik arbejde med dem på en anden måde, end hun er vant til at gøre det (Eksemplet er fra undersøgelsen Det gode samarbejde, Højholdt m. fl. 2012. Teksten er citeret fra Højholdt 2013).

Statisk professionsforstålse Professionen virker ’inde-fra’ og ud. Fra en stabil kerne af færdigheder og kompetencer løses en række opgaver. Dynamisk professionsforståelse Professionen kompetencer og måde at virke på er i den grad præget af de konkrete omgivelser, betingelserne og samarbejdet med andre professioner om opgaven.

Tværprofessionelt samarbejde som akkomodativ læring Man kan skelne mellem to former for læring: � 1. assimilativ læring der er læring der går ind i de eksisterende ”kognitive skemaer” � 2. akkomodativ læring der forårsages af erfaringer der ikke kan inkorporeres og som ikke bortforklares eller omdannes. � Akkomodation består i at den eksisterende viden omstruktureres så den passer til nye erfaringerne/den nye viden lagres i nye strukturer � På disse nye skemaer kan derefter igen assimileres. � Kilde: Jean Piaget (1896 -1980)

DERFOR: Reflekter løbende � Overvej hvad medarbejderne kan lære i professionssamarbejdet – som de ikke kan lære andre steder?

Altså…. . Tværprofessionelt samarbejde byder en anden måde at tænke professionalitet ü Fra flerfagligt til tværprofessionelt ü Professio er latin og betyder: jeg bekender – altså her en bekendelse til en fælles/tværgående sag! ü Kan opleves som en overskridende læreproces på tværs af tidligere etablerede kognitive strukturer, fagforståelser, professionsidentitet etc. ü Det accelererer engagement, motivation, modstand, nysgerrighed, stress etc. ü

Mennesket kan Betydning for samarbejdet? "erhverve sig selv" ved at stå inde for sit eget liv! Vælg dig selv! Du findes kun i mødet med andre – og er de andres selv

Øvelse – 10 min. Individuelt: � Reflekter over de 5 samarbejdsformer � a. Hvordan vil du med afsæt i modellerne karakterisere de samarbejdsformer, som du aktuel er deltager i/er leder af? � b. Hvilken samarbejdsform ser du fremadrettet som ideal i din organisation? � c. Hvad er dine begrundelser?

Cirkelsamtale Fælles: � Gennemfør en cirkelsamtale i gruppen – 3 runder: � a. Præsenter på skift jeres individuelle vurderinger og begrundelser � b. Drøfte hinandens valg og begrundelser � c. Hvilken model/hvilke modeller ser gruppen som mest perspektivrige Cirkelsamtaler � Cirkelsamtalen er en struktureret gruppesamtale, hvor alle kommer til orde og alle får lejlighed til at lytte til hinandens synspunkter. � Ordstyrer undersøger på skift den enkeltes synspunkter. I første runde uden kommentarer og afbrydelser fra de øvrige deltagere. I anden runde inviteres deltagerne til at forholde sig til hinandens synspunkter - stiller spørgsmål til uddybelse m. v. I tredje runde inviteres alle til at bidrage til løsninger og beslutninger.