And Motivation i praksis Workshop 1 Introduktion Et

And Motivation i praksis Workshop 1: Introduktion Et teoretisk blik på motivation Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Program for workshop 1 § Velkomst og præsentationsrunde § Baggrund for motivation som indsatsområde § Oversigt over kursusforløbet og kort omtale af de underliggende principper § Praksisrettet motivationsteori & CARTAGO-rammen § Motiverende cases (gruppearbejde (A 1. 0)) § Dagens motivationsmæssige nøglebegreber (constructs): § Competence/Self-efficacy § Autonomi § Analyse og diskussion af video cases (gruppearbejde) § Hjemmearbejde til næste gang § Evaluering af dagens workshop Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Elevmotivation i naturfag – hvorfor? § Læring – og læringsparathed: “Vi ønsker ikke blot at eleverne skal præstere fagligt, vi ønsker tillige, at de værdsætter læreprocessen og værdien af at øge egne kompetencer. Vi ønsker, at de villigt investerer den nødvendige indsats for at anvende og udvikle deres færdigheder og viden. ” (Ames, 1990: Motivation: What teachers need to know”, p. 410) § Demokratisk deltagelse: “. . . willingness to engage in science-related issues, and with the ideas of science, as a reflective citizen” (uddrag af PISA 2006 Scientific Literacy definition) § Rekruttering til naturvidenskabelige studier Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Undervisningsformer med indbygget motivation? ”A reversal of school science-teaching pedagogy from mainly deductive to inquiry-based methods provides the means to increase interest in science” (EU, Rocard Expert Group, 2007) ”At engagere elever med naturvidenskab og naturvidenskabelige fænomener opnås bedst gennem mulighed for omfattende undersøgende arbejde og hands-on eksperimenter – i modsætning til at vægte tilegnelse af den begrebsmæssige kanon” (Osborne & Dillon, 2008, om undervisning 14 -) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

I eksisterende lab-praksis er den motiverende effekt tvivlsom (Krogh et al, 2001) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Eksperimentelt arbejde og motivation I praksis er motivationen ofte relativ “whilst practical work generates short-term engagement, it is relatively ineffective in generating motivation to study science post compulsion or longer-term personal interest in the subject” Abrahams (2009): Does Practical Work Really Motivate? (Abrahams (2009) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Eksperimentelt arbejde og motivation Motivation afhænger af design Formål med Inquiry Traditionelle laboratorie -øvelser Hverken værre eller bedre end andre typer undervisning Integrerede øvelsesenheder Øger mestring sammenlignet med andre typer af undervisning Naturvidenskabelige tænkemåder Forståelse af naturvidenskabens natur Understøtter visse aspekter Kun ringe tegn på udbytte Understøtter mere sofistikerede aspekter Tegn på et vist udbytte, når NOS adresseres explicit Interesse for Interesse naturvidenskab Udvikling af praktiske færdigheder Udvikling af samarbejdsevner m. m. En vis øget En vis evidensfor øget interesse Evidensen utilstrækkelig eller uklar Større evidens øget Større evidensfor øget interesse Evidensen utilstrækkelig eller uklar Fagfaglig forståelse Kilde: NRC (2006): America’s Lab Report : Investigations in High School Science. Washington, DC. The National Academies Press Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Behovet for et styrket arbejde med motivation § Begrænset fokus på affektive aspekter i sædvanlig læreruddannelse § I praksis forudsætter eller underordner mange lærere det affektive § Ingen undervisningsformer er automatisk motiverende Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Målene for vores efteruddannelse i motivation § Teoretisk indsigt ”Science educators have much to learn from the growing body of literature on the study of motivation” (Osborne et al, 2003) • Praksisrettet viden om motivation ”Propositionally interpreted practical knowledge” (Thiessen, 2000) • Opmærksomhed på motivation (enkeltelever/ situationer/aktiviteter) ”Professional Vision” (Sherin, 2007) • Handlemuligheder ift. motivations-forhold (planlægning, i klasserummet) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Læringsmål Målet er, at den enkelte deltager: § Oplever, at man kan ”lære at motivere” & motiveres til at fortsætte (langsigtet udviklingsperspektiv) § Opnår større opmærksomhed på den enkelte elevs motivation og motivationsforhold i klasserummet § Øger evnen til at analysere, italesætte og diskutere motivationsproblemer med inddragelse af motivationsteori § Formår at bruge motivationsmæssige strategier i planlægning og afvikling af undervisningen Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Principper bag workshopforløbets design Work-shop m. TEORI & KOLLEGER Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Forløbs-oversigten Forarbejde Workshop 1 Mellemarbejde Workshop 2 Mellemarbejde Workshop 3 Mellemarbejde Workshop 4 Mellemarbejde Workshop 5 Evaluering & slutinterviews Indledende overvejelser +motivationsteori Refleksion, opmærksomhed +motivationsteori Planlæg/afprøv aktivitet opmærksomhedsøvelse + video som udviklingsværktøj Planlæg/afprøv motiverende sekvens. Udvælg video-clip Videooptagelse + video-Club, suppl. motivationsteori Planlæg/afprøv ny motiverende sekvens. Udvælg video-clip Videooptagelse + Opsamling, udviklingsperspektiver Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Overordnede typer af motivation § Ydre motivation § Motivation begrundet i omstændigheder udenfor én selv, fx belønning, karakterer, uddannelseskrav, straf… § Indre motivation • ”Lysten, der driver værket!” • ”Den fine”: • Næsten al motivationsteori beskæftiger sig med denne § Motivation med udspring i indre forhold, fx interesse, nysgerrighed, behov, mål, selvværd… Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Motivation som ”drive-foraction” § ”Motivation kan defineres som det begreb, der bruges til at beskrive de indre faktorer der foranledninger, vedligeholder og giver retning til den enkeltes målrettede adfærd. ” (Krapp, 2007) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Motivationsteoriernes natur og mangfoldighed Teoriernes natur: § Psykologisk/social psykologisk forankring (fokus, begrebssætning…) § Kontrollerede forsøg i psykologisk-eksperimentel rammesætning (ofte) § Fokus mere på psykologiske constructs og deres relationer end på kontekst Validitet for undervisning? I naturvidenskab? Mangfoldigheden af motivationsteorier: § 32 motivationsteorier udskilt i 1992 -oversigt (Ford, 1992) § ”Der er mange forskellige (psykologiske) begreber, der kan bruges til beskrivelsen af motivationsmæssige forhold i S&T undervisningen. Det er derfor ikke let at afgøre, hvilke teorier og begreber, der skal bruges i bestemte forskningsprogrammer” (Krapp, 2007) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Praksisrettet motivationsteori Problematisk træk: § ”Den kraftige vækst i konkurrerende social-kognitive motivationsteorier har været en berigelse forskerne, men det har gjort området tæt og uigennemtrængeligt for andre” (Anderman et al, 2005) Kriterier for en praksisrettet teori-ramme: § § Er den håndterbar fx et overskueligt sæt af begreber og focusområder? Er den tilstrækkelig til at indfange kompleksiteteten i klasserummet? Er den plausibel og forståelig (relevant og tilgængelig)? Er den funktionel ift. undervisning - planlægning, opmærksomhed og handling? Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Indkredsning af en praksisrettet motivationsteori § Litteraturoversigt rettet mod uddannelse, lærere etc. § Psykologer som ekstraherer pointer & anvendelser af deres arbejde mhp. undervisning m. m. § Lærebøger om motivationsteori for undervisning, uddannere, lærere m. m. § Interventionsprojekter mht. motivation for naturvidenskabslærere § Rapporterede in-service/pre-service træningsprogrammer om motivation Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

”CARTAGO” – et pragmatisk bud på motivationsmæssige nøglebegreber Motivationsmæssige nøglebegreber § § § Competence/Self-efficacy Autonomy Relatedness/belonging Task value Attributions & feedback Goal-Orientation Kommentarer § Nøglebegreber frem for teorier § Beslægtede constructs slås sammen § Implicerer klasseniveau, interaktionsniveau, elevniveau, opgavedesign § Situeret og længerevarende Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

CARTAGO: foci og danske termer Motivations-begreber Motivationsmæssigt fokus Kompetence-drivkræfter Oplevelse af eller forventning om at mestre/håndtere situationen eller problemet Autonomi Oplevelse af at have reel kontrol over eller indflydelse på forhold af betydning Tilhørsforhold Oplevelse af at have værdsættende relationer til andre og blive anerkendt som en del af fælleskabet Opgave-værdi Oplevelse af en opgave som personligt vigtig, nyttig, interessant og ikke alt for omkostningsfuld Udfalds-tilskrivning Forskellige årsager, som man kan bringe i spil ift. succes eller fiasko Målorienteringer Elevers forskellige mål ifm. læringsarbejde: at mestre, at outperforme andre, at undgå at dumme sig. (”Competence/ Self-efficacy”) (”Autonomy”) (”Relatedness”) (”Task Value”) (”Attributions”) (”Goal Orientations”) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

CARTAGO og Jeres motiverende cases Gruppearbejde (A 1. 0) § § Fortæl i grupper hinanden om jeres positive motivationscases (hjemmearbejde). Hvilken situation? Hvad virkede motiverende? Diskuter og udvælg 1 -2 særligt interessante eksempler pr. gruppe. Fremlæg disse i plenum Plenum-overvejelser: hvordan passer eksemplerne ind ift. CARTAGO-modellen? Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Kompetence-drivkræfter Behov for og forventning om at kunne agere kompetent Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Kompetence-drivkræfter Behov for/Oplevelse af at agere kompetent in situ § Teori-grundlag: § Self-Determination Theory (Deci & Ryan) § Self-Efficacy (Social Cognitive Theory, Bandura) § Essens af construct: § Oplevelse af hhv. Forventning om at kunne håndtere en situation/opgave Forventning om at kunne håndtere opgaven ”Teachers would be well served by paying as much attention to students perceptions of competence as to actual competence, for it is the perceptions that may more accurately predict students’ motivation and future academic choices. ” Hanne Møller Andersen & Lars Brian (Pajares, 2002, review, ”Self-Efficacy”, ”Outline”) Krogh Motivation i praksis Anden information

Træk ved Self-Efficacy SSTYRKE af forventning I can do! (ex. Bandura, 2006) GENERALITET? Multi-facetteret Target-adfærd Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Forventninger skaber motivationen (Bandura) Motivationen afhænger af både Self-Efficacy og Konsekvens-forventninger PERSON ---------- ADFÆRD ------------ UDFALD/KONSEKVENSER Håndteringsforventninger/ Konsekvens-forventninger Self-Efficacy • Physical • Level • Strength • Generality • Social • Self-evaluative Knyttet til både indre og ydre forhold EKSEMPEL LÆRER: Mestringsforventninger: ”I am able to use a variety of teaching methods” Konsekvens-forventninger: ”incorporating a variety of teaching methods will help & Lars Brian Hanne Møller Andersen Krogh my students to be successful” (Siwatu, 2007) Motivation i praksis Anden information

Samspillet mellem håndteringsforventninger og konsekvensforventninger (Bandura, 1982, efter Pintrich (2002) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Evidens for Betydningen af Self-Efficacy (Pajares, 2002) § Valg af studieretning, studievalg m. m. § S-E medierer og betyder mere for valg af major/A-niveau end fx forudgående karakterer (ex (undergraduate, college, math, Pajares 2002) § Akademisk præstation forudsiges i pæn grad af S-E (typisk correlations-værdier i intervallet 0. 3 -0. 5) § S-E influerer præstationer, bl. a. ved at øge indsats og vedholdenhed § S-E er gensidigt linket til Selv-reguleret læring § Lærer-S-E er relateret til valg af undervisningsstrategier § Ex: Lav S-E (”custodial orientation”, control, extrinsic inducements) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Faktorer og undervisningsstrategier, der påvirker Self-efficacy (Bandura, Brophy m. fl. ) 1. Egne forudgående Mestrings-erfaringer § Afstemte udfordringer til alle indenfor nærmeste udviklings-zone § Udfordrende, men opnåelige opgaver & mål. 2. Andenhånds-erfaringer (”vicarious experiences”) § Modellering (lærer, peer, selv-modellering…) 3. Tilskyndelse, overtalelse og støtte § Feedback (informativ, ipsativ, metakognitiv, hensigtsmæssig attribution…) § Stilladsering (fx pre-test, mulighed for gentestning…) 4. Fysiologisk utilpashed (ængstelse, nervøsitet, svedeture, hjertebanken, rødme) § Trygt og inkluderende læringsmiljø Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Kompetence-drivkræfter Modellering og mestring Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Kompetence-drivkræfter Succes i det små Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Kompetence-drivkræfter Hvad oplever eleverne? Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Motiverende og kompetencedrevet feedback? Efter at du har læst en ikke særlig god elevbesvarelse af en opgave, spørger eleven: “Hvad syntes du om den - var den god? ” Hvilken feedback vil du give? Lærerne undlader at give et Elev-tilslutning til at direkte & ærligt svar fordi: respondere sådan Man bør altid finde noget positivt at sige 7% Uanset kvaliteten bør man i det mindste rose indsats og/eller kreativitet 3% Læreren bør spejle den slags spørgsmål tilbage til eleven 3% • Informativ feedback STØRSTEDELEN AF ELEVERNE Kritik vil ødelægge elevens lyst 2% ØNSKER: til at skrive Værdien af et stykke poesi er relativ og kan ikke vurderes • Hvad er godt og hvorfor? • Hvad kan forbedres & hvordan? 5% • Konstruktiv kritik Hanne Møller Andersen & Lars Brian • IKKE umotiveret ros Krogh Motivation i praksis Anden information

Autonomi Egne ideer, valgmuligheder, medbestemmelse Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Autonomi § Teorigrundlag: Self-Determination Theory (Deci & Ryan) Indre behov for/oplevelse af at have indflydelse/styr på tingene – og mulighed for at træffe egne, Uopfyldte behov går ud meningsfulde og reelle valg over motivation, velbefindende og duelighed § Essens af construct: Beslægtet tilfælde af behov-styret motivation Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Evidens for Betydningen af autonomi § Bedre akademiske præstationer, fx fastholdelse af viden, begrebsmæssig forståelse. . § Større fleksibilitet i tænkning og mere kreative løsningstilgange § Mere aktiv informationsbehandling § Højere vurdering af egne kompetencer og højere selvværd (self-esteem) § Bedre følelser i forhold til undervisningen § Større elevengagement (se fx Reeve, 2006, Assor et al, 2002) ) Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Autonomi i undervisningen Væsentlige elementer: • Frihedsgrader (emne, proces, produkt) • Overordnet rammesætning • Formativ feedback + selv -evaluering • Metakognition og selvreguleringstræning • Ikke-autoritativ kommunikation Reeve, 2002 Hanne Møller Andersen & Lars Brian Krogh Motivation i praksis Anden information

Autonomi i fuld udfoldelse Andersen & Krogh Anden information

Forhistorien Den pædagogiske rammesætning Andersen & Krogh Anden information

Analyse og diskussion af video -casen (A 1. 1) § Diskutér, i hvilket omfang og på hvilke måder eleverne har autonomi. § Hvilke pædagogiske elementer er i spil ift. autonomi (jf. foregående slide)? § Ser I muligheder for at øge motivationen ved at ændre på autonomi-setuppet? Andersen & Krogh Anden information

Autonomi og struktur i klasserummet § Grænser for autonomi? § Hvor mange elever har mål og midler til at udfolde autonomien? § Hvornår bliver autonomien en trussel for elevernes oplevelse af Competence? § Autonomi som total opsplitning og individualisering? § Vejledning og støtteformer? § Klar struktur – foreneligt med og forudsætning for autonomi!! Andersen & Krogh Anden information

Arbejdsopgaver til næste gang OPGAVE ( A 2. 0): § Find (min. ) 2 eksempler fra din egen undervisning, hvor Kompetence-drivkræfter er i spil. § Overvej, hvorledes denne workshops teori kan bruges til at forstå og/eller handle i situationen § Indføj de 2 eksempler & overvejelser i en ppt (1 slide pr eksempel). Medbring handouts som grundlag for en gruppediskussion næste gang. Andersen & Krogh Anden information

Læsning til næste gang § Krogh & Andersen (2011): Elevers motivation i undervisningen § Brophy (2004): Supporting Students Confidence (s. 55 -83) § Reeve (2002): Self-Determination Theory Applied to Educational Settings (s. 183 -203) Andersen & Krogh Anden information

Lyn-evaluering af 1. workshop Post-it evaluering § Hvad har været godt – og hvad kunne med fordel gøres anderledes? Andersen & Krogh Anden information