Klasseledelse Frerne 2016 Dag 1 Pdagogisk konsulent Mette

‘Klasseledelse’ Færøerne 2016 Dag 1 Pædagogisk konsulent Mette Stange, Fredericia www. mebo-consult. dk ms@mebo-consult. dk

Mål Efter endt undervisning: Bliver deltagerne præsenteret for aktuel forskning på klasseledelsesområdet Kan deltagerne bruge centrale elementer fra kurset til at skabe motivation og læring hos eleverne Har de fået redskaber til at sætte struktur på undervisningen Kan de udvælge fokuspunkter til forandring i egen undervisning og omsætte disse i praksis

Program Klasseledelse - hvad er det overhovedet? Undervisningsledelse - hvad gør læreren? Læringsledelse - hvad virker på eleven? Opsamling – hvad kan I bruge alt det her til?

Strømninger Hvorfor har vi i skoleverdenen særlig fokus på klasseledelse? - Tidens strømninger Forskningen Børnekulturen

Den vigtigste faktor……er læreren Klasseledelse i praksis, Andresen og Paarup, Dansk Psykologisk forlag

Kend din virkning! Hvad ved vi om den gode undervisning og læring? John Hattie Hilbert Meyer Dansk Clearinghouse Eva Dansk Skolekultur

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Relationer Ledelse Didaktik

Definition ”Klasseledelse defineres som lærerens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og til at skabe arbejdsro. ” Elsebeth Jensen

”Det, man skal lære i skolen, er svært, derfor skal det være let at gå i skole”

Peter Bastian – om opdragelse/oplæring fra bogen ”Mesterlære – en livsfortælling” Den vertikale, maskuline, opdragelse/oplæring går ud på at løfte fra et niveau til et højere niveau. Og det er lærerens ansvar. Læreren går ikke ned på elevens niveau, han løfter eleven op mod sit niveau, og når eleven er dér, så hæver han snoren. Den horisontale, kvindelige pædagogik giver trøst og opmuntring, men markerer ikke nødvendigvis nogen udvikling. Det er ikke fra et sted til et højere, men fra et sted til et andet. Det er horisontalt, vandret.

Læring Trivsel

Klasseledelse Relationer Tydelig ledelse Kommunikation

Undervisningsledelse -Hvordan leder vi undervisningen? Timens opbygning, variation i undervisningen, metodemangfoldighed, f. eks. læringsstile og CL

Undervisningsledelse Hvordan leder vi undervisningen? - strategier • Timens opbygning – start, midte, afslutning • Tydelighed i rammesætning, mål, begrundelse for indhold, instruktion til arbejdsopgaver • Variation i indhold og arbejdsformer / i aktiviteter • Tydelig instruktion af arbejdsopgaver • Metodemangfoldighed • ”Undervisning om undervisning” – gøre eleverne bevidste om strategierne • Mulighed for valg og medbestemmelse indenfor tydelige rammer • Anknytning til egne erfaringer og / eller tidligere undervisning, tilknytning til forforståelse • Give mulighed for elevernes aktivitet og deltagelse • Samarbejde med andre elever i mange forskellige konstellationer

Lærerens opgave ”At sørge for at tilrettelægge det faglige, så det hele tiden skaber klangbund for elevens egen tilegnelse af viden og fortolkning af verden og sig selv. ” Mads Hermansen

Hvordan gøres det i praksis? • • • Målsætning Udvælgelse af stof Overvejelser over elevforudsætninger ”Tegn” på erkendelser hos eleverne Stofområde have sammenhæng med det eleverne ellers har arbejdet med Metodevalg/processer (feedback, -forward og refleksion)

Hilbert Meyer – 10 kendetegn ved den gode undervisning Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? 17 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læringsmiljø

Hvad er vigtigst for dig? Markér de 3 kendetegn, som du synes er vigtigst for dig i din undervisning

En time i sidste uge… Hvordan så én af dine timer ud… Beskriv for en kollega, der tegner/skitserer din time. Har du fokus på det vigtige?

Refleksion…. . Hvad tog du udgangspunkt i, da du planlagde undervisningen? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvad nu hvis? Kan du med fordel gøre noget andet, så du får endnu flere elever med?

Variation Lytte Se Læse Fælles Bevæge sig Gruppe Par Alene Tale

Differentiering ”…sætter elevernes læring i centrum” ”Een lærer til én elev er ikke idealet” (Nordahl 2010, i Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011) ”…ikke… når det er muligt og der er ekstra tid – det er en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på” …det der sker i undervisningen, kan byde på flest mulige ahaoplevelser for flest mulige elever” (Tomlinson 2001, i Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011)

5 kriterier for en differentieret undervisning: 1. 2. 3. 4. 5. Forholder sig proaktivt til en heterogen gruppe Er centreret om den lærendes læring Er funderet i analyse og vurdering Indebærer forskelligartede og varierede tilgange til læring Kræver en helhedsorienteret tilgang til læring Kilde: Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011

Ad 4. Indebærer forskelligartede og varierede tilgange til læring Indhold Metoder Organisation Materialer Tid

Har vi tid til det? Tid til at tænke…… Tid til at spørge…… Hvor lang tid? Tid til at svare…… Stop jer selv!

Start og slut

Så går vi til bords…og menuen består af: En let og lækker forret: - Læreren er i klassen til tiden - Tydelig plan - Faste rutiner - Klare instruktioner - Indholdet knytter an til elevernes forforståelse

Man lærer… 5 % af det, man hører 10 % af det, man læser eller ser 20 % af det, man hører og ser 30 % af det, man ser demonstreret 50 % af det, man taler med andre om 75 % af det, man selv aktivt anvender 90 % af det, man forklarer eller lærer en anden Kilde: Kooperatives Lernen in der Grundschule: Kirchmann/Bochmann

Frokost

Læring >< Undervisning Læring Undervisning

Hvad er ‘læring’?

Fokusskifte fra ‘undervisning’ til ‘læring’ Faget i centrum Elevens læring Lærerens ansvar Elevens medansvar Eleven som modtager Eleven som aktiv Lærer og fag sætter dagsordenen Dagsordenen er en interaktion mellem fag, lærer og elev Tilrettelæggelse af undervisning læreprocesser

Undervisning >< Læring Hvordan arbejder I med forholdet mellem undervisning og læring? - Hvordan sikrer I jer, at eleverne ved, hvad de skal lære? - Hvordan inddrager I eleverne i dette arbejde? - Hvordan holder I øje med om eleverne lærer det, der er målet?

Didaktisk rammesætning Eleverne er nødt til at kende præmisserne for at kunne deltage og tage ansvar. Vi er nødt til at bryde med den traditionelle didaktiske praksis, hvor det alene er læreren, som planlægger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen.

Tydelige kriterier Tegn et menneske

Giv hinanden karakter Hat 3 knapper Bukser 1 point 5 point Farver 10 point Noget i hånden - 8 point

Vurderingspraksis Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt?

Høje forventninger skaber høje resultater

Hvorfor målstyret undervisning? ”…Vi bliver nysgerrige, når vi kan se både (a) en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt med relativt få omkostninger. ” Hattie og Yates

”Når læringsmålene er klare og tydelige for eleverne, inviterer det eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås og i vurderingen af, om målene er nået. Dermed bliver eleverne aktivt engageret i deres egen læreproces”. ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen – en vejledning” ffm. emu. dk

Feedback Opstilling af mål med undervisningen og evalueringen Planlægning af Refleksion undervisning Dialog Analyse med eleverne Gennemførelse og samtidig dataindsamling

Elevvenlige læringsmål Evaluerbare læringsmål – kan de observeres hos eleven? Elevvenlige læringsmål – kan eleverne forstå, hvad de skal? Realistiske elevmål efter elevforudsætninger – kan de nås? Prioriterede læringsmål – vælg ud – er der for mange? Fremadrettede læringsmål – er der fokus på det nye?

Feedback Indhold Roller Tidspunkt

Feedback (‘Feedback i skolen af Hartberg, m. fl. – Dafolo)

”Hvad er mit første skridt? ” Du får nu 10 min til at reflektere over følgende punkter: Hvad er den vigtigste læring, du har med dig efter i dag? Hvad vil du have fokus på i din egen undervisning fremover ift. klasseledelse? Hvilke nye vaner kan du implementere? Hvilken betydning får de nye vaner? Hvem kan hjælpe dig? Hvornår går du i gang? Hvad vil du tale med dit team om?

Opgave til næste gang Vælg fokuspunkter i jeres egen undervisning, som I gerne vil ændre på. Tænk gerne i ‘bevare’ – ‘afvikle’ – ‘udvikle’ Hvad er individuelle indsatser og hvad skal I gøre i fællesskab?

Fælles afslutning