Kritisk teori v Peter Nedergaard Dagsorden 1Kritisk teori

Kritisk teori v/ Peter Nedergaard Dagsorden 1)Kritisk teori – VM-relevans og hovedtræk 2)Kritisk teori og traditionel (positivistisk) teori 3)Kritisk teori og dialektikken 4)Habermas’ teoretisering (og lidt Honneth) 1

Hvad er relevansen af kritisk teori for samfundsvidenskabernes videnskabsteori: 1) Samfundsvidenskaberne tildeles en særlig rolle som videnskab. 2) De bør bidrage til at realisere samfundet, som det BØR være. Normativitet. 3) Argumenterer for grundlæggende forskel mellem natur - og samfundsvidenskab. 4) Går imod positivistisk idealisering af videnskabelig objektivitet. 2

Hvori består det kritiske i kritisk teori? 1)Politisk-socialt: Baggrund i Marx’ kritik af den politiske økonomi (kapitalismen). 2)Erkendelsesmæssigt: Baggrund i Kants kritik af erkendelsesteorien – kritikken af den rene fornuft – hvad er grænserne for viden og videnskab? 3

Frankfurterskolen - Institut for Socialforskning – stiftes i 1923 af storkøbmanden og mangemillionæren Hermann Weil og sønnen Felix Weil – tæt på KPD. - Flyttes i 1933 til New York. Tilbage i Frankfurt am Main 1951. Tilknyttes universitetet. - 1. generation: Max Horkheimer, Theodor Adorno, Herbert Marcuse - 2. generation: Jürgen Habermas 4 - 3. Generation: Axel Honneth

Hermann Weil Max Horkheimer 5

Klassisk kritisk teori Kritikkken rettes mod såkaldt traditional teori = positivistisk teori = virkeligheden gengives, ”som den er” = fakta underordnes relevante lovmæssigheder = beherske økonomi og natur = tjene kapitalisme og industri = påstået objektivitet tilslører ideologisk denne funktion 6

Kritisk teori om retfærdighed - Man afviser automatikken i Marx’ historiske materialisme vedr. samfundsudviklingen. - Man vil erstatte ”blinde” love vedr. samfundsudviklingen med fornuftsstyring (Marcuse). - Man betragter samfundet som genstand for menneskelig praksis og normativt med henblik på retfærdig styring. 7

Kritisk teori og teoriens ”nødvendighed” - Man betragter teorien som uomgængelig for menneskelig frigørelse. - Man betragter den som den eneste måde at forestille sig tingene anderledes på. Fantasi. - Man betragter den som nødvendig forandring mod et mere fornuftigt samfund. 8

Kritisk teori om sandheden - Traditionel teori: Sandheden er korrespondens mellem teori og udvalgte kendsgerninger, som vi kan måle. - Kritisk teori: Sandheden er et filosofisk begreb = erkendelse af helheden og hvordan samfundet KUNNE være - "sandheden skal realiseres" (Marcuse). 9

Kritisk frihed og frihed - Traditionel teori: Friheden er knyttet til individet. - Kritisk teori: Friheden er knyttet til, at økonomien underordnes individernes behov. 10

Dialektikken og kritisk teori - To former for dialektik: 1) Dialektik som optimistisk forklaringsprincip for bevidstheden (Hegel) og historiens udvikling (Marx) = tese – antitese (bestemt negation) – syntese I negationen bevares tesen i en anden form. Hegel: Virkeligheden har potentialet til at blive fornuftig. Marx: Modsætningsforhold mellem produktivkræfter og produktionsforhold = negation. 11

Tese – antitese - syntese 12

Tal med naboen i fire minutter – Find selv et eksempel på en tese – antitese – syntesestruktur 13

Dialektikken og kritisk teori 2) Dialektik som pessimistisk civilisationskritik Horkheimer og Adorno: Oplysningens Dialektik (1947) = Oplysning og øget rationalitet risikerer at blive negeret til instrumentel fornuft. = Underkastelse af natur og mennesker. = Oplysningen risikerer at blive "totalitær". = Oplysningen risikerer at indeholde kimen til sin egen undergang. 14

Kritisk teori efter anden verdenskrig - Instituttet genoprettes i Frankfurt. - Inkluderer erfaringer med empirisk samfundsvidenskab i USA. - Adorno i "positivismestrid" med Popper. - Jürgen Habermas på banen. 15

Jürgen Habermas 16

Habermas' kritik af positivistisk videnskabsteori - Habermas' kritik af objektivismen: - 1) Gælder både positivismen og kritisk rationalisme. - 2) Problematisk, at kun det objektivt givne accepteres. - 3) Problematisk med uvilje mod at reflektere over de subjektive betingelser for viden. - 4) Problematisk at ignorere sproglige, kulturelle og samfundsmæssige betingelser for videnskab. 17

Habermas' kritik af positivistisk videnskabsteori Habermas' kritik af decisionismen: - 1) Problematisk med positivismens skarpe skel mellem "viden" og "tro". - 2) Beslutninger er også baseret på "tro". - 3) Problematisk, at "troen" kan ikke begrundes. At den er løsrevet fra rationalitet og viden. - 4) Indebærer, at beslutninger er det samme. - Habermas' alternativ: Rekonstruktion af det klassiske oplysningsprojekt. Beslutninger er ikke vilkårlige. De kan være mere eller mindre rationelle. 18

Habermas' kritik af marxismen: 1)Problematisk, at Marx underordner alt under produktionen. Habermas derimod skelner mellem: a) Arbejde = menneskers instrumentelle omgang med verden. b)Interaktion = sprogligt formidlet samkvem mellem mennesker. 19

Habermas' videnskabsteori: - Tese om, at der findes forskellige typer af videnskab/ erkendelsesinteresser: - 1) Empirisk-analytiske videnskabers erkendelsesinteresser i teknisk beherskelse. - 2) Historisk-hermeneutiske videnskabers erkendelsesinteresser i praktisk forståelse. - 3) Samfundsvidenskabens og filosofiens kritisk-emancipatoriske erkendelsesinteresser. De nævnte interesser gør de pågældende former for videnskab meningsfulde. 20

Habermas og kommunikation - Teorien om den kommunikation handlen (1981). - Argumenterer for et paradigmeskifte i kritisk teori. - Kritisk teori skal fremover tage udgangspunkt i et kommunikationsteoretisk paradigme. - Målet er at analysere den grundlæggende logik i forskellige typer rationelle diskurser, når man skal begrunde en stillingtagen. 21

Habermas og system/livsverden - Livsverden: Ideen om en førvidenskabelig verden som alt tings grundlag. - System: Bureaukratiet og økonomien. - Begge dele er nødvendigt for et moderne samfund. 22

Habermas og forskellige typer af handlinger 1 - Instrumentel handlen - = findes i forbindelse med produktion - = frigørelse fra ydre tings tvang - = kalkulerende formålsrationalitet 23

Habermas og forskellige typer af handlinger 2 - Kommunikativ handlen - = findes i forbindelse med kommunikation - = frigørelse fra immaterielle magtrelationer - = argumenterende kommunikativ rationalitet 24

Axel Honneths socialfilosofi - Kritisk teori går fra videnskabsteori til socialfilosofi - Kapitalismen er patalogisk som livsform. - Idet hver enkelt kun kan realisere sin individuelle frihed som medlem af et fornuftigt samfund. 25

Tal med naboen i fire minutter – kom med andre eksempler på anvendelsen af kritisk teori (metode + emner) 26

Resten af ugen og næste uge: Rationalitet og komparativ metode 27