Institutionalisme Uge 12 2017 v Peter Nedergaard Dagsorden

Institutionalisme Uge 12 2017 v/ Peter Nedergaard Dagsorden: 1) ”Gammel” institutionalisme 2) Hvorfor ”ny” institutionalisme? 3) Generel karakteristik af nyinstitutionalismen 4) Historisk institutionalisme 5) Rational choice institutionalisme 6) Sociologisk institutionalisme 7) Mulig gensidig befrugtning mellem institutionalismerne 1

Hvad er institutioner? Institutioner versus organisationer - F. eks. repræsentativt valgsystem versus Danmarks Radio - Institutioner er bredere og mere diffuse organisatoriske arrangementer. - North (1990: 4): ”any form of constraint that human beings devise to shape action” - Hall (1996: 11): “the formal rules, compliance procedures, and standard operating practices that structure the relationships between individuals in various units in the 2 polity and economy”.

Hvad er “gammel” institutionalisme? Statskundskaben før anden verdenskrig = 1)Fokus på de formelle institutioner 2)Formelle, legale og administrative structurer 3)I høj grad beskrivende Stadig en del af statskundskaben – især i offentlig forvaltning 3

Behaviorismen Statskundskaben efter anden verdenskrig indtil slutningen af 1980’erne= 1) Fokus på politisk adfærd på individniveau – behaviour 2) Pressure group politics 3) Individuelle magtressourcer 4) Behaviorisme (psykologi) – behavioralisme (statskundskab) Kritik: F. eks. March & Olsen: a) reduktionistisk (alt reduceres til atomiserede individers adfærd) b) utilitarisme (egennyttekalkulerende aktører) 4

Nyinstitutionalisme - ”Bringing institutions back in” Baggrund: 1)Stadig mere komplekse politiske og økonomiske institutioner fylder mere. 2)Fornyet interesse for staten og statens rolle. 3)Store økonomiske udfordringer i 1970’erne og 1980’erne krævede nye institutionelle svar. 4)Politisk skift og reformer krævede nye institutioner. 5

Nyinstitutionalismen ind i samfundsvidenskaberne - Økonomi: Transaktionsomkostningsperspektivet = Hvordan institutioner kan reducere transaktionsomkostningerne? - Sociologi: Hvordan institutioner sikrer opretholden af bestemte normer? - Statskundskab: Hvordan institutioner påvirker adfærd, magt og præferencer for politiske aktører? - Fokus: Forholdet mellem institutioner og adfærd samt forklaring på institutioners opståen og forandring. - ”Middle range theory”. 6

Historisk institutionalisme (HI) i statskundskaben (a) Baggrund: - 1) Videreudvikling af strukturfunktionalismen – stod stærkt i 1960’erne og 1970’erne. - 2) Tilførsel af ”brud” og ”konflikt”. - 3) Ny interesse for statens rolle – bl. a. udsprunget af neo-marxismen Bred definition af institutioner: formelle og uformelle procedurer, normer og konventioner indlejret i organisationsstrukturen i det politiske system 7

Hvorfor udgør Berlinmurens fald en del af baggrunden for nyinstitutioalismen? 8

Historisk institutionalisme (HI) i statskundskaben (b) Karakteristika: 1) Eklekticisme: Forholdet mellem individer og institutioner opfattes meget bredt – både ”kalkule approach” og ”kultur approach”. 2) Vægt på magtasymmetrier – ikke mindst magtens ”andet” og ”tredje” ansigt. 3) Vægt på stiafhængighed og ikke-intenderede konsekvenser – leder til critical junctures”. 4) Institutionelle analyser kombineres med f. eks. ideers betydning og socioøkonomisk udvikling. 9

Hvad er en critical juncture? 10

Rational choice institutionalisme (RCI) (a) Baggrund: 1) Analyser af den amerikanske kongres – forsamling udvalg 2) ”New economics of organization” = ejendomsrettigheder, rent-seeking, transaktionsomkostninger 3) Principal-agent vinklingen 4) Logic of instrumentality 11

Rational choice institutionalisme (RCI) (b) Karakteristika: 1) Individer antages at indehave et sæt fastlåste præferencer. 2) Politik består i at løse et sæt kollektive handlingsdilemmaer. 3) Individers strategiske kalkuler bestemmer de politiske resultater. 4) Man skaber institutioner for at maksimere individuel nytte via større forudsigelighed. 12

Sociologisk institutionalisme (SI) (a) Baggrund: 1)Udspringer af organisationsteorien i slutningen af 1970’erne. Socialkonstruktivisme. 2)Mindsket tro/ evidens med hensyn til rationalitet og kalkule. 3)Mere vægt på kultur og normer og spredningen heraf. 4)Logic of appropriateness. 13

Hvad er en ”informal institution”? 14

Sociologisk institutionalisme (SI) (b) Karakteristika: 1) Bred definition af institutioner. Formelle og især uformelle. Procedurer, normer, symbolske systemer, moralske angivelser osv. 2) Vægt på institutioner som roller, der spilles på baggrund af adfærdsnormer. Kognitiv dimension af deltager i institution. 3) Politiske handlinger er i høj grad forbundet med fortolkninger, som institutioner bibringer individer. ”Rationelle” handlinger er samfundsskabte. 4) Institutioner skabes ikke på baggrund af mål-middel kalkuler, men fordi der opnås social legitimitet. 15

Relationer mellem HI, RCI og SI (a) Vedr. individ-institution HI: Pro: Eklekticisme giver fordele. Ad hoc-teoribygning. Contra: Manglende præcision mht. årsag-virkning relation. Skal vurderes på forudsigbarheden og ikke på realismen i antagelserne. RCI: Pro: Præcise begreber. Systematisk teoriopbygnng. Strukturvariable forstås klart som institutioner. Contra: Svært med ex antepræferencer. Forsimplet opfattelse af motivation. SI: Pro: Fanger rutiner, gøre-som-man-plejer adfærd. Contra: En meget 16 uld-i-mund-teori. Hvad er ikke med?

Den danske model Historisk baggrund Den danske model bygger på Septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være. Aftalen er grundlag for Hovedaftalen. Septemberforliget anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover indeholdt forliget reguleringer af, hvordan overenskomster skal indgås og opsiges, og hvordan konflikter skal iværksættes, heriblandt sympatistrejke og sympatilockout. I daglig tale daglig kaldes arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne også arbejdsmarkedets parter. Karakteristiske træk Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. I kraft af, at en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt har været organiseret i fagforeninger og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive overenskomster mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres enten ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten. Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl. a. , at der ikke er nogen lov om minimumsløn i Danmark, og generelt er der meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked. Ved relevante samfundsforhold kan regeringen indkalde til trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og regeringen. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af regeringer til at indgå større kompromiser om samfundsudviklingen, hvor det har været anset for vigtigt, at der kunne opnås enighed mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Bl. a. brugte Poul Schlüter trepartsforhandlingerne i 1987 til at få enighed om den såkaldte Fælleserklæring. Bl. a. aftalte man at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem DA og LO. Dagpengesystemet, som bygger på Dagpengeloven af 1907 og den relativt høje offentlige dækning af indkomsttab ved ledighed og sygdom, er en væsentlig forudsætning for den danske models bæredygtighed. Af andre forhold, hvor det danske arbejdsmarked skiller sig ud fra andre lande i Europa, nævnes også en meget høj erhvervsdeltagelse for kvinder, at medlemskab af arbejdsløshedskasser er frivilligt, at en stor del af lønnen ikke fastsættes ved centrale overenskomstforhandlinger, men afhænger af aftaler på den enkelte arbejdsplads, og at ansættelsesbeskyttelsen er væsentlig mindre i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Disse karakteristiske træk kan også opfattes som en del af 17 den danske model.

Hvis man skulle analysere ”pax Americana” ud fra institutionel teori: 18

Relationer mellem HI, RCI og SI (b) Vedr. institutioners opståen: RCI: Pro: God til at forklare, hvorfor institutioner fortsætter med at eksistere. Ikke nødvendigvis hvorfor de skabes. Deduktivt præcis. Kontra: ”Funktionalistisk”. ”Intentionalistisk”. ”Voluntaristisk”. Hvor er magten? SI: Pro: Viser, hvordan nye institutioner ”låner” fra eksisterende institutioner. Social legitimitets vigtighed. Kontra: Aktørerne forsvinder til tider fra scenen. Institutionsskabelse uden agenter. HI: Pro: Viser udgangspunktet i eksisterende institutionsstruktur og magtressourcer. Induktiv. Kontra: Ofte udpræcis. Hvornår opstår ”critical junctures”? 19