Velfrdskapitalisme Uge 11 Almen statskundskab v Peter Nedergaard

Velfærdskapitalisme Uge 11 Almen statskundskab v/ Peter Nedergaard 1

Dagsorden for dagens holdundervisning 1. Esping-Andersen: Det teoretiske grundlag for velfærdsstaten 2. Tre velfærdsstatsmodeller 3. Den nordiske velfærdsstat som resultatet af klassealliancer 4. Mouritzen: Velfærdsstatens generelle karakteristika 5. Den danske velfærdsstat 2

Velfærdsstatens signalord: tryghed! 3

Er velfærdsstatens tryghedsmani lig med småborgerlig hygge-nygge? 4

Nogle spørgsmål om velfærdsstaten: 1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske klassemodsætningerne? 2) Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling? 3) Underminerer velfærdsstaten sig selv? Klassiske spørgsmål stillet af den politiske økonomi i de sidste hundrede år – uanset, om de har været liberale, konservative eller marxister. 5

Velfærdsstaten og de teoretiske skoler Den liberale skole: 1) De liberale frygtede det meget udbredte demokrati. 2) Frygtede, at det ville forvride markedet og politisere fordelingskampen. 3) Den frygt er accentueret med velfærdsstaten. 4) Markedet kan i stedet potentielt afskaffe klassedelingssamfundet. 6

Tyske historiske skole: 1) Friedrich List, Gustav Schmoller. Benægtede, at markedet sikrede økonomisk effektivitet. 2) Staten skulle være en patriark for borgerne. 3) En ”monarkistisk” velfærdsstat skulle sikre social velfærd og klasseharmoni. 4) For enhver pris undgå, at den sociale orden kollapsede. 7

Marxisterne/ socialisterne: 1) Som den konservative skole: markedet var økonomisk ineffektivitet og medførte langt skarpere klasseskel. 2) Den liberale stat bliver undertrykkende, når den vil forsvare disse. 3) Det afgørende spørgsmål: Kan et parlamentarisk demokrati rette op på de stadig skarpere klasseskel via skabelsen af en velfærdsstat? 8

Socialisternes svar på, om velfærdsstaten kan rette op på klasseskel 1) Yderliggående socialister: Lenin: parlamentarisk demokrati kan ikke rette op på klasseskævhederne. ”Snakkeklubber”. 2) Socialdemokraterne omfavnede den parlamentariske reformisme for lighed og socialisme baseret på to argumenter: I) Sociale ressourcer, sundhed og uddannelse giver socialistiske medborgere. II) Socialpolitikken gør arbejdskraften mere effektiv. 9

Velfærdsstatens politiske økonomi To vinkler har domineret forklaringerne på velfærdsstaterne i moderne politisk økonomi: 1. Funktionalistisk forklaring: Én understreger velfærdsstatens strukturer og velfærdsstaten som system. 2. Aktørforklaring: En anden understreger velfærdsstatens aktører. 10

Funktionalistisk forklaring 1) Fx strukturmarxistisk forklaring: En funktionel nødvendighed for reproduktion af samfund og økonomi. 2) Tesen er, at industrialiseringen har gjort socialpolitikken både nødvendig (gamle netværk er væk) og mulig (rationelt bureaukrati / økonomisk overskud). 3) Problemet med tesen: hvorfor kom velfærdsstaten først 50 -100 år efter, at det traditionelle samfund forsvandt? 11

Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten (J. S. Mill, Tocqueville etc. ): - Flertallet vil sørge for en social omfordeling via det politiske system for at kompensere for deres svaghed på markedet: Minimumslønninger, told, beskyttelse, subsidier = rent-seeking. Tesen om en kraftigt omfordelende velfærdsstat som følge af demokratiet løber imidlertid ind i problemer med kronologien: 1) Velfærdsstaterne kom FØR demokratiet i lande som Tyskland (under Bismarck), Frankrig (Napoleon III) og Østrig. 2) Demokratiet kom før velfærdsstaten i USA, Australien og Schweiz. 12

Demokrati og velfærdsstat Demokrati uden velfærdsstat Velfærdsstat uden demokrati 13

Alternativet til den liberale skoles forklaringer på velfærdsstaten: 1) Marxistisk forklaring ud fra sociale klasser og den sociale struktur. 2) De tidlige demokratier var præget af landbrug og spredt ejendomsret. 3) Det gjorde det sværere at opkræve skatter til velfærdsordningerne end under autoritære styreformer. 4) Hermed kan forklares, hvorfor velfærdsstaten kom før i Tyskland end i USA. 14

Sociale klasser som politisk aktør i velfærdsstaterne Den socialdemokratiske tese: parlamenterne er effektive institutioner m. h. t. at omsætte de mobiliserede magt i de ønskede velfærdspolitikker. 1) Det betyder blot, at parlamentarisk demokrati er i stand til at tjene interesser, som er antagonistiske i f. t. kapitalen. 2) Sociale rettigheder vil med andre ord flytte kapitalmagtens grænser. 15

Mobilisering for sociale ændringer 16

Hvorfor er velfærdsstaten en magtressource for lønmodtagerne – argumentationen: Overladt til markedet er lønmodtagerne atomiserede og opdelte. 1) Men sociale rettigheder fremme den enhed blandt lønmodtagerne = magtmobilisering. 2) Den største vanskelighed i den socialdemokratiske tese: Hvad kræver magtmobiliseringen? 3) Svar: Magten stammer fra fagforeningernes organisationsgrad, antal pladser til venstresiden i parlamenterne osv. 4) Modsvar: Men venstreorienterede har altid været i mindretal. 4) Konklusion: Lønmodtagernes alliancer med andre grupper er 17 afgørende.

En valgplakat med henblik på klassealliance 18

Esping-Andersens specifikation af velfærdsstaten - Tildeling af sociale rettigheder er nøgleindikatoren: 1) Er de sociale rettigheder lovbaserede og tildelt alene på baggrund af statsborgerskab? 2) Man kan måle velfærdssystemerne efter, hvor meget de frigør borgeren fra markedets krav, dvs. , i hvilken grad de forhindrer, at lønmodtagerne bliver en vare på markedet (= grad af decommodification). 3) Nye modifikationer: Optjeningsprincipper. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. 19

Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer (idealtyper) A) Liberale velfærdsstat. 1)Beskedent universalistisk bidragssystem. 2) Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra arbejderklassen. 3) Stor afhængighed af markedet m. h. t. salg af arbejdskraft. USA, Canada, Australien. 4) Arbejderbevægelsen var kritisk. 5) Status: Konkurrencedygtig. Breder sig. 20

B) Konservative velfærdsstat 1) Korporatistiske politiske systemer. 2) Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for stands- og statusforskelle. 3) Bygger på familien som enhed ved at udelukke ikkearbejdende kvinder fra ydelse, pensioner m. v. Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien. 4) Arbejderbevægelsen var kritisk. 5) Status: Er for dyr. Er under gradvis afvikling. 21

C) Socialdemokratiske velfærdsstat 1) Universalismen udvidet til også at dække lighed på højere niveau end i de liberale velfærdsstater. 2) Alle får fordele, hvilket gør alle villige til at betale. Bygger på individet som enhed. 3) Omkostningerne ved at have familie socialiseres. En særlig fusion af liberalismen og socialismen. 4) Skandinaviske lande. 5) Arbejderbevægelsen bakkede op. 6) Status: Er for dyr. Under gradvis afvikling 22

For og imod folkepension i Sverige 23

Årsagerne til velfærdsregimerne ifølge Esping. Andersen Tre faktorer er vigtige m. h. t. at finde årsagerne til de forskellige velfærdsregimer: 1) Karakteren af klassemobiliseringen (især af arbejderklassen) – marxistisk? 2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer – rational choice/downsk? VIGTIGST! 3) Den historiske institutionalisering af velfærdsregimerne – historisk institutionel? 24

Socialdemokratiets alliance med husmændene og tjenestemændene 25

Uddybning af pkt. 2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer: Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og landbruget er helt central op til 2. verdenskrig: 1) I de skandinaviske lande var landbruget præget af ikkearbejdskraftintensive familiebrug med velorganiserede landmænd. 2) Her etableredes særlige landbrugspartier (Venstre). Arbejderbonde alliancer for fuldt beskæftigelsesvelfærdsstater til gengæld for statsstøtte til landbruget. 3) I USA var samme udvikling på vej, men bremsedes af Syden med de arbejdskraftintensive landbrug, som ville undgå støtten til arbejderne. 4) Også i Tyskland og Italien var landbruget arbejdskraftintensivt. 26 Fagforeninger og venstrepartier sås som en trussel.

Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og middelklassen var helt central efter 2. verdenskrig: Socialdemokratiske model: Middelklassen er blevet integreret i velfærdsstatsprojektet. Bevarede universalismen, men tog hensyn til middelklassens behov. – Er middelklassens støtte ved at bortvitre? Angelsaksiske model: Velfærdsstatsordninger primært for arbejderklassen og de fattige. Middelklassen ikke med i projektet. De støtter sig til private forsikringer. Kontinentale model: Velfærdsstaten er udviklet af konservative kræfter, som har integreret middelklassen ved at give den til en privilegeret status. Eurokrisen har 27 gjort indhug i privilegierne.

Poul Erik Mouritzen: Træk ved velfærdsstaten generelt Interesseasymmetri: Stærke mekanismer trækker i retning af højere udgifter. Svage kræfter holder dem i ave. Velfærdsmonopol: Offentlig ansatte har monopol på udbud af ydelser. Vælgerne må tro dem. Ingen konkurrenter siger noget andet. 28

Træk ved velfærdsstaten generelt Finansiering forskelligt fra forbrug Markedssystem: Forbrug lig med finansiering. Politisk system: Forbrug IKKE lig med finansiering. 1 -3 reglen Vælgerne straffer nedskæringer tre gange så hårdt som forbedringer. 29

Den danske velfærdsstat Generelle træk ved velfærdsstater er accentueret i den danske model Organisering: = stærkt institutionaliseret, professionaliseret og korporativt system = stærk informationsubalance mellem politisk ledelse og serviceproducerende institutioner = ansattes faglige organisationer er magtfulde 30

Den danske velfærdsstat Generelle træk ved velfærdsstater er accentueret i den danske model Finansiering: = Kildeskattesystemet gør det usynligt, hvad man betaler i skat = holdningerne er inkonsistente: ønsker højere udgifter og lavere skatter = især blandt offentligt ansatte og modtagere af offentlige ydelser = velfærdskoalitionen: 2/3 af vælgerne er enten offentligt 31 ansatte eller modtagere af indkomstoverførsler

Den danske velfærdsstat Institutionelle modtræk til den danske velfærdsstats dødskurs = strammere budgetstyring – budgetloven = taxameterstyring = en pose penge målrettet bestemte opgaver 32

Trusler mod den danske velfærdsstat ifølge Mouritzen 1)Ydre konjunkturer: demografisk udvikling og indvandring fra ikke-vestlige lande 2)River elitære politikere sig løs fra befolkningen? 3)Forsvinder middelklassens opbakning? 4)Mindskes den sociale kapital (=tillid)? 33

Øvelsesopgaven har tre dele: En redegørelse: med egne ord placere en tekst (bilag) i en faglig kontekst. En analyse: antagelser/ forventninger, variable, forskningsdesign, abstraktionsniveau m. v. med hensyn tilgang og konklusioner i en tekst (bilag). En diskussion: behandle et spørgsmål, som er relateret til bilaget, men som breder sig ud herfra og inddrager større dele af pensum: finde enighed/ uenighed og årsager hertil. Diskussionen skal være båret af de 34 faglige positioner.