Medier og politik v Peter Nedergaard Dagsorden 1

Medier og politik v/ Peter Nedergaard Dagsorden 1. The Political Economy of News 2. The Social Organization of Networks 3. Cultural Approaches 4. Medielogik og politisk logik 5. Medialiseringesn fire faser 6. Magtudredningen: medier og politik i dansk kontekst 1

Litteratur Michael Schudson: The News Media as Political Institutions Jesper Strömbäck: Four Phases of Mediatization: An Analysis of the Mediatization of Politics. Lise Togeby et al. Magt og demokrati i Danmark 2

Tre indfaldsvinkler til studiet af nyhedsinstitutionerne 1. The Political Economy of News 2. The Social Organization of Networks 3. Cultural Approaches 3

The Political Economy of News: Ejerskab og regulering - Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens karakter. - Fx: Betyder kædejerskab versus uafhængigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej. - Men statsejerskab og -regulering har stor betydning. 4

The Political Economy of News: Ejerskab og regulering - Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre end statsejerskab. - Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed. - Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt, mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv. 5

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker - Verden er bureaukratisk organiseret for journalister. - Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes hovedkilder. Let. Hurtigt. - Faren er en sammensmeltning mellem politik og presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK? ). 6

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker - At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier - Ofte er det konklifter internt i regeringsapparatet, som fører til kilderne. - Ikke desto mindre er kritikken af de mange officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige. - Medier har også indflydelse på nyheder fra regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via legitimeringen og via vinklingen. 7

The Social Organization of Networks: Relationer mellem mennesker - Selvcensur: Reporter-udgiverrollen. - Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl. , Frk. ja – UK, USA nej. - DK – midt imellem). - Subjektiv journalistik: Frk. versus faktabaseret: USA. - Journalistholdninger: ”Liberale” – til venstre. Betydning? - Stigende lagdeling blandt journalister. 8

Så forskellige traditioner 9

Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler - Kulturelle rødder – ideologi. - Dækker både form og indhold. - Hvilke normer bestemmer, hvad der bliver nyheder. 10

Cultural approaches: Relationen mellem ”facts” og kulturelle symboler - Også formelle konventioner skyldes overvejende landets politiske kultur. - Hvad er legitime kontroverser? - Kina – USA – DK. ? - Reportager mere uformelle, personlige, kritiske. - Underholdningsjournalistik. 11

Four Phases of Mediatization - Mediering – Mediation - Medialisering – Mediatization 12

Mediering af politik Er den situation, hvor medierne - er blevet vigtigste kilde til information og - omdrejningspunktet for kommunikationen - mellem de, der styrer og de, der styres - mellem politiske institutioner og befolkning 13

Medialisering af politik Er en proces, hvor - udviklingen går i retning af øget medieindflydelse - på politiske institutioner og - folks opfattelser af politik. 14

Er Christiansborg Borgen – eller er Borgen Christiansborg? 15

Medie”logik” Er de nyhedskriterier - medierne gør brug af for at fange opmærksomheden Er de fortælleteknikker, der drejer sig om - polarisering, intensivering - personalisering, visualisering - stereotypisering, politik som et strategisk spil 16

Politisk ”logik” Har en policy dimension: - hvordan der findes løsninger på problemer, der defineres som politiske - og hvordan de implementeres Har også en politics dimension: - bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer policies 17

Forsøg på adoption af medielogikken 18

Medialiseringens første fase Massemedierne - udgør den vigtigste kilde til information - er den vigtigste kommunikationskanal mellem befolkningen og de politiske institutioner og aktører (partier, ministerier, interessegrupper osv. ) - er afhængige af institutionelle aktører (partikontrollerede aviser osv. ) 19

Medialiseringens anden fase Massemedierne - er blevet mere uafhængige af politiske institutioner og aktører - styres nu af en medielogik og ikke af en politisk logik - journalister professionaliseres, øget kommercialisering - kontrollerer stort set eget indhold - har ressourcer til selv at fastlægge nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og fortolkning) - står overfor politiske aktører med stigende kompetencer indenfor PR og news management 20

Medialiseringens tredje fase Massemedierne - er blevet yderligere uafhængige og andre aktører tilpasser sig dem, - får en så stor rolle, at medielogikken er dominerende - (”alle sociale institutioner er medieinstitutioner”) og - medie-overvejelser bliver en del af politik-processen (spin), - hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med, at de forsøger 21 at bevare et manøvrerum

Medialiseringens fjerde fase - Politiske aktører har internaliseret medielogikken og den er nu en fuld del af politiske styringsprocesser - Medielogikken har ”koloniseret” politikken med permanent valgkamp og konstant ”mediehåndtering” - Øget kommercialisering af medierne på bekostning af traditionelle journalistiske normer og værdier - Medielogikken slår også delvis igennem i forhold til aktører, som hidtil har været beskyttede - fx embedsmænd, politi og domstole. 22

Den politiske kommunikations tre tidsaldre Mediestruktur 1) 1920 -1959 Partipresse, statsradiofoni 2) 1960 -1989 TV bliver dominerende Politisk system Politiske partier som kilde Partisystem i opbrud til initiativer og reformer Catch-all partier Politisk kommunikations karakter Følger skillelinjer i samfundet Informationsrig, nem adgang til politikere Publikums status Klasser Høj tillid til politiske institutioner Sound-bites, intim kommunikation, personalisering, kampagner tilpasses medier Stor udvidelse af publikum 3) 1990 Medieeksplosion (nye medier, øget dækning, nye genrer) Virksomhedspartier: centraliseret, lederorienteret, professional kommunikation Den politiske journalistik presses, differentieringsstrategi, flere populære formater Massepublikums tidsalder er forbi, mindre enighed om dagsordener (? ) 23

Engang havde de fire ”gamle” partier hver deres presse 24

Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? • Modernisering: Øget social differentiering komplicerer politisk aggregering og kommunikation • Individualisering: Medborgere bliver politiske forbrugere • Mindre autoritetstro: Relationer mellem elite og befolkning ændres. 25

Hvilke sociale forandringer har drevet medieudviklingen? Markedsmæssiggørelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i højere grad økonomiske performance-kriterier. Æstetisering: Mere vægt på image, stil, præstation, smag osv. bringer politikken nærmere populærkulturen Rationalisering: Rationalisering af overtalelsesinstrumenter som reklame, marketing og 26

De politiske og demokratiske konsekvenser af udviklingen • Radikal segmentering af mediernes publikum • Flere adgangsmuligheder og mere åbenhed – fx internettet • Tabloidisering, laveste fællesnævner OG empowerment, modstand muligt 27

Politikere stiller tilsyneladende op til hvad som helst 28

Ændringer i forholdet mellem politikere og medier - politikernes kontakt går ikke længere via partiorganisationerne, men via massemedierne - før: partipresse – nu: selvstændig fjerde statsmagt - medielogikken slår igennem på politikken – krav om aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, negativitet 29

Ændringer i forholdet mellem politikere og medier - enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen - fx nogle døde hummere blev til 10 -12 milliarder kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på vandmiljøet - indflydelsen går via påvirkningen af den politiske kommunikations struktur og form: - medierne styrer, hvem der får adgang til medierne - medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og personificerer nyheder - medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige standpunkter 30

Nogle døde hummere i TV-Avisen 31

Afslutning: Åbne spørgsmål Er den fjerde statsmagt i forfald? - Selvcensur? - Politisk korrekthed? - Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournalistik) - Stor afhængighed af statspenge – hvert eksemplar af Information får 10 -15 kr. i statstilskud 32