KOMMUNIKATION P SOCIALE MEDIER Selviscenesttelse Blogs Mrkesagerdebatfora Sproglig

KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE MEDIER • • • Selviscenesættelse Blogs Mærkesager/debatfora Sproglig funktion og hensigt Mundtlig skriftlighed

ERVING GOFFMAN I 1959 udgav den amerikanske sociolog Erving Goffman bogen ‘The Presentation of Self in Everyday Life’. I denne bog fremsætter Goffman en teatermetaforik over den måde, vi mennesker præsenterer os selv på i hverdagssituationer. Han omtaler mennesket som en ‘performer’, en person der handler. Menneskers måde at handle på deler han op på følgende måde: • FRONTSTAGE – her er performeren ‘på scenen’ og stræber efter at imødegå gældende standarder (normer og moraler). Det er her offentligheden er. • BACKSTAGE – her er performeren ‘bag kulisserne’. Performeren kan slappe af og træde ud af sin karakter. Det er her privatlivet er.

JOSHUA MEYROWITZ Den amerikanske medieforsker Joshua Meyrowitz udvider Goffmans model og siger, at der i dag er noget i midten, som han kalder for ‘Middle region’. Her kan performerens handlinger karakteriseres som både at ligge under offentligheden og privatlivet. MIDDLE REGION Adfærd med blandede roller af privat og offentlig karakter FORWARD FRONTSTAGE Offentlig og ceremoniel adfærd Det er her, vi befinder os, når vi er på de sociale medier. Begreberne Frontstage og Backstage ændres derfor hos Meyrowitz og bliver til ‘Deep backstage’ og ‘Forward frontstage’. DEEP BACKSTAGE Lukket privathed. Fristed og øvelokale.

JOSHUA MEYROWITZ’ TRE PERSPEKTIVER PÅ MEDIER FORHOLDET MELLEM MEDIE OG INDHOLD • Medier som kanal Mediet er kanal for budskabet. Mediet spiller ikke nogen særlig rolle her for den kommunikation, der finder sted. • Medier som sprog Mediet er et særligt sprog. Mediet bidrager her til indholdet ved hjælp af en række virkemidler af sproglig karakter – f. eks. filmsprog, billedsprog eller grafiske udtryk. • Medier som miljø Her er der fokus mod det miljø, som mediet udgør. Her handler det om, at mediet medvirker til at sætte dagsordenen for, hvordan der kommunikeres.

SANDHEDSBEGREBET ER UNDER FORHANDLING På de sociale medier er sandhedsbegrebet ikke altid til at gennemskue, da man kan manipulere med billeder og selv vælge ud, hvilken historie det er, som man vil fortælle. FAKTA FIKTION MATERIALE/STOF Stoffet hentes fra virkeligheden Bygger på kendsgerninger Ikke forpligtet på virkeligheden Henter ofte sit stof fra forestillinger og fantasier STRUKTUR Logisk og læsevenlig struktur Afsluttede, lukkede tekster Narrative strukturer Åbne tekster KODER Referencer til virkeligheden Modtagerrettet sprog Denotation Enstemmighed Narrative virkemidler Metaforisk sprog Konnotation Flerstemmighed HENSIGT At informere/skabe debat/ændre holdning At formidle oplevelser/skabe debat/ ændre holdninger VURDERING Sandt eller falsk? Saglig vurdering Sandsynligt? Æstetisk vurdering

VIRAL MARKETING DEFINITION PÅ EN VIRAL REKLAME Viral marketing og viral markedsføring er teknikker inden for marketing, der udnytter forskellige medier til at sprede et budskab. Marketingen foregår via internettet, hvor brugere frivilligt sender budskabet videre til hinanden pga. de bevæggrunde, som videoen kan fremkalde hos seeren. Netop derfor betegnes viral marketing også som en moderne form for mund-til-mund kommunikation. I 2006 florerede et tv-klip nå nettet, som er fremstillet som et nyhedsindslag på en amerikansk tv-station. I virkeligheden er klippet en del af en kampagne fra Rådet for Større Færdelssikkerhed. OPGAVE: Se følgende virale video og diskutér følgende: • Hvordan er forholdet mellem medie og kanal i forhold til Joshua Meyrowitz’ model? • Hvordan er sandhedsbegrebet under forhandling i reklamen? https: //www. youtube. com/watch? v=NPo. OK 7_2 tts

SELVISCENESÆTTELSE DEFINITION PÅ SELVISCENESÆTTELSE Selviscenesættelse er en persons bevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende, f. eks. gennem opsigtsvækkende opførsel eller udseende. VALERIA LUKYANOVA Valeria Lukyanova (født 1985) er en ukrainsk model og entertainer. Hun har gennemgået flere plastikoperationer og er blevet kaldt ‘den levende Barbiedukke’ pga. hendes udseendes lighed med en Barbiedukke. For at forstærke sit ydre har hun fået foretaget operationer, bruger specielle kontaktlinser og kraftig makeup. Hun er ekstrem, men som mange andre iscenesætter hun sig selv på bl. a. Instagram og Facebook. FÆLLES I KLASSEN Se på næste slide før-, og efterbilledet af Valeria Lukyanova og diskutér følgende: • Er der grænser for, hvordan man bør iscenesætte sig selv? • Hvilke eksempler på iscenesættelse kender I fra offentlige personer på de sociale medier?

VALERIA LUKYANOVA Før og efter

INFORMATIONER Den måde, vi modtager informationer på, har ændret sig. • Forholdet mellem fakta og fiktion er udvidet. • Kommunikationsrummet er udvidet. • Modtagerens rolle er mere aktiv nu end tidligere. Kommunikationen lægger op til, at modtageren skal handle. • Meget information er blevet performativ, det vi med andre ord kalder selviscenesættende.

WEB 2. 0 KOMMUNIKATIONSRUMMET HAR UDVIDET SIG

SPROGLIG FUNKTION OG HENSIGT Peter Heller Lützen, faglig konsulent for Nationalt Videnscenter for læsning har opstillet 4 sproglige funktioner, der er i spil i forhold til den måde, vi bruger sproget på – både i virkeligheden og på de sociale medier: • DEN SOCIALE FUNKTION Her sikres en kontakt mellem kommunikationens parter. • DEN INFORMATIVE FUNKTION Denne funktion vedrører det budskab/den viden, der kommunikeres. • DEN METASPROGLIGE FUNKTION Her handler det om måden, der kommunikeres på, f. eks. ved at der kommenteres på sprogtonen. • DEN POETISKE FUNKTION Her er selve kommunikationens form i fokus. Kommunikationen kan f. eks. formidles på en særlig udtryksfuld måde.

MUNDTLIG SKRIFTLIGHED De traditionelle skel mellem tale-, og skriftsprog bliver ofte udvisket på de sociale medier. Her kan vi tale om en mundtlig skriftlighed, fordi der er overvægt af kybertekster, hvor den sociale funktion også er til stede. Der er med andre ord tale om dialogisk og flerstemmig kommunikation. • KYBERTEKST – modtageren er medfortæller og går i dialog med teksten • HYPERTEKST (statisk) – modtageren udforsker • HYPERTEKST (traditionel) – modtageren fortolker OPGAVE Find eksempler på hjemmesider, der er præget af henholdsvis hypertekst og kybertekst.

EKSEMPEL PÅ EN BLOG OG PÅ TO MÆRKESAGER OPGAVE • Undersøg Pernille Aalunds Facebook-blog med henblik på at finde ud af, om det er en informativ eller performativ blog. Kom med eksempler. https: //www. facebook. com/Pernille-Aalund-Det-har-livet-lært-mig-214437805262854/? fref=ts OPGAVE • Følg nedenstående links og undersøg, hvad der er mærkesagen på de to Facebooksider. • Redegør for hvordan den flerstemmige kommunikation kommer til udtryk i de to ovenstående eksempler? • Overvej på begge Facebooksider, om der er tale om selviscenesættelse? Begrund jeres svar med inddragelse af eksempler. https: //www. facebook. com/FFflink/? fref=ts https: //www. facebook. com/mitselvvaerd/

GRUPPEOPGAVER Varighed 6 -8 lektioner GRUPPEINDDELING Klassen inddeles i et lige antal grupper. Halvdelen af grupperne arbejder med gruppeopgave 1. Den anden halvdel arbejder med gruppeopgave 2. FORBEREDELSE Alle grupper skal starte med at oprette en gruppe på Facebook, hvor de kan skrive til hinanden, dele dokumenter osv. , imens de arbejder med deres produkt. ARBEJDET I det følgende gruppearbejde består opgaverne dels i at analysere eksisterende sider på sociale medier, dels I selv at producere tekster til sociale medier. Se mere på de følgende slides om opgaverne. FREMLÆGGELSE Afslutningsvis skal grupperne præsentere deres arbejde to grupper overfor hinanden. En gruppe, der har arbejdet med gruppeopgave 1 går sammen med en gruppe, der har arbejdet med gruppeopgave 2.

GRUPPEOPGAVE 1 SELVISCENESÆTTELSE OG SOCIALE MEDIER A. Find en kommunikationsstreng/ et debatforum/ en mærkesag på Facebook. Husk at anonymisere afsenderen hvis I fremlægger noget fra en ikke offentlig tilgængelig side. B. Find en selviscenesat film på You. Tube. C. Skab jeres eget debatforum på Facebook med et selvvalgt emne. Dette debatforum skal køre indover nogle uger. I skal sørge for, at der er løbende gang i debatten ved at producere flere små indlæg. Ale tre dele skal analyseres ud fra punkterne på næste slide.

ANALYSEPUNKTER TIL GRUPPEOPGAVE 1 • Find eksempler på både tale-, og skriftsproglige træk samt eksempler, der viser, om det er en kybertekst eller en hybertekst. • Er teksterne informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende? Hvordan kan man se det? • Inddrag Joshua Meyrowitz’ model på slide 3 og undersøg, hvilken adfærd der er fremtrædende i de eksempler, I har valgt at undersøge samt i jeres eget debatforum på Facebook. • Redegør for de sproglige funktioner i de valgte eksempler samt i jeres debatforum - se slide 11. • Kommentér på fortællerpositionen (Hvem fortæller historien? Hvordan viser fortælleren sig? Hvordan styrer fortælleren historien? Er læseren/brugeren selv medfortæller? ) • Kommentér på brugen af retorik, argumentation, appelformer og sproghandlinger. TIL FREMLÆGGELSEN I skal udarbejde en præsentation til fremlæggelsen, hvor I til alle analysepunkterne indsætter eksempler, der understreger det, I vil vise.

GRUPPEOPGAVE 2 BLOGGEREN OG SOCIALE MEDIER A. Find en blog eller flere blogs på nettet efter eget valg. Husk at anonymisere afsenderen, hvis I fremlægger noget fra en ikke offentlig tilgængelig blog. B. Skab jeres egen blog efter et selvvalgt emne. Hold gang i bloggen indover nogle uger. Skab et flow ved at producere flere små indlæg. Sørg for at få gang i en dialog med læserne. Begge dele skal analyseres.

ANALYSEPUNKTER TIL GRUPPEOPGAVE 2 • Find eksempler på både tale-, og skriftsproglige træk samt eksempler, der viser, om det er en kybertekst eller en hybertekst. • Er teksterne informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende? Hvordan kan man se det? • Inddrag Joshua Meyrowitz’ model på slide 3 og diskutér, hvilken adfærd der er fremtrædende på de blogs, I har valgt at undersøge samt på jeres egen blog. • Redegør for de sproglige funktioner i de valgte eksempler samt på jeres blog (se slide 11). • Kommentér på fortællerpositionen (Hvem fortæller historien? Hvordan viser fortælleren sig? Hvordan styrer fortælleren historien? Er læseren/brugeren selv medfortæller? ) • Kommentér på brugen af retorik, argumentation, appelformer og sproghandlinger. TIL FREMLÆGGELSEN I skal udarbejde en præsentation til fremlæggelsen, hvor I til alle analysepunkterne indsætter eksempler, der understreger det, I vil vise.

NÅR I SKRIVER HYPERTEKSTUELT JERES EGET DEBATFORUM OG JERES EGEN BLOG • Vær bevidste om målgruppen for jeres side • Skriv fokuseret Skal teksten være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende? VED BLOGGEN • Husk fængslende indledning. Præsentér dit budskab hurtigt i teksten. • Bryd teksten op i mindre afsnit og giv dem sigende overskrifter

EVALUERENDE SPØRGSMÅL I KLASSEN 1. Hvilke kompetencer er, efter jeres mening, vigtige for at kunne begå sig i en global medievirkelighed? 2. Hvilke kompetencer er det, set fra en samfundspolitisk synsvinkel, vigtige at sikre, at gymnasieelever tilegner sig?