Peter Nedergaard Teoretiske vinkler begreber den 12 august

Peter Nedergaard: Teoretiske vinkler/ begreber – den 12. august 2014 • Dagsorden: • 1)Rational choice – økonomi og politik – andre teorier spiller bold op ad denne teori • 2) Føderalismen • 3) Neofunktionalismen • 4) Intergovernmentalismen • 5) Institutionalismerne • 6) Ordoliberalismen 1 • 7) Varieties of Capitalism (Vo. C)

Rational choice og EU’s politiske økonomi Hvad er fokus i RC? Hvad er nøglebegreberne? • Det politiske marked: Udbud af og efterspørgsel efter politiske beslutninger. • Der dannes ligevægte mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. • De afhænger af: • Hvor kraftig efterspørgslen er og • Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere. 2

Et par af rational choice-teoriens grundlæggere James Buchanan Mancur Olson 3

Markedsfejl og regeringsfejl (government failures) Markedsfejl (klassisk økonomisk begreb): • Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer, elasticiteter) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). • Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. Regeringsfejl (RC begreb): • Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres, opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. • Det indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for. 4

Problemet med kollektiv handlen (Olson) Selektive incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultatet er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. Overvinde free-riding ved hjælp af selektive incitamenter: Eksempler: • Landbrug = interesseorganisationer varetager offentlig finansieret rådgivning og (i et vist omfang) sagsbehandling. • Visse lønmodtagergrupper = eksklusivaftaler eller ”selskabstvang”: advokater, læger, lærere osv. Skal identificeres i en analyse! 5

Rational choice: Mikro-makro politik og økonomi Identificere mikroenheder og deres præferencer: branchegrupper, lønmodtagere, forbrugergrupper. Antagelser: Der er forholdsvis store politiske koordinationsvanskeligheder i EU (skyldes dens kvasi-føderale karakter). Det øger omfanget af regeringsfejl. Skyldes bl. a. , at EU har stor reguleringskapacitet, men et lille budget. Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret føderal erhvervspolitik sandsynligvis kunne have løst problemerne billigere. EU har få midler til erhvervspolitik, men stor reguleringskompetence. En ”reguleringsstat”. 6

Kritik af rational choice Fremført af fx Mark Blyth: 1)Overser betydningen af ideer. 2)Individet har ikke overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. 3)Individet og kun individet er grundlaget for ideen. 4)Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. En del af kritikken rammer; især at præferencerne forudsættes at være relativt stabile, mens der i virkeligheden sker ændringer. Fx økologi, miljøbevidsthed. Derfor: Præferencer ændres – fryses fast nogle år – tør op – og ændres. Det vil sige. Den teoretiske rational choice-model gælder kun for korte tidsintervaller (se evt. artikel af Kennet Lynggaard og Peter 7 Nedergaard herom).

Føderalisme Er ingen afgrænset akademisk skole. Kan man adskille føderalisme som program fra føderalisme som teori? Føderalisme = ideologi? Føderation = organisationsprincip Gradualistisk føderalisme – neo-føderalisme (Pinder) eller et revolutionært arrangement med en ny forfatning én gang for alle. Føderalisme som proces eller som pludseligt ryk. 8

Føderalisme • Udbredt diskurs: føderalismen har været en integreret del af europæisk integration siden anden verdenskrig. • • • Tydelige føderalistiske elementer i EU: Regionernes Europa ØMU Europa-Parlamentet Fællesakten/ Mastrichttraktaten 9

Funktionalismen • Del af den liberal-idealistiske tradition – Kant, Woodrow Wilson – David Mitrany • Teknokratisk version af den liberal-idealistiske tradition for en fredelig verden • En tilgang (”approach”) snarere end en fint udarbejdet teori • Elementer: Overnationale institutioner, hvori teknokrater udformer lovgivning med henblik på at løse fælles problemer * ***** Kommissionen? Funktionalistisk budskab: form følger funktion. Ikke form-10 eller institutionsbevidst.

Neofunktionalisme • • Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. • ”Spill-over” mekanismen er det centrale begreb: • • • Eksempel: • Toldunion > Fælles handelspolitik > Fælles markedspolitik > Fælles landbrugspolitik > Fælles monetær politik > Fælles økonomisk politik > Fælles udenrigspolitik > Fælles forsvarspolitik 11

Ernst B. Haas 12

Neo-funktionalismen Meget få ”rene” neo-funktionalister, men mange bruger ideerne herfra. Slægtskab mellem Jean Monnets fællesskabsmetode og neofunktionalismen Neo-funktionalismen er et forsøg på at teoretisere over strategierne for eliterne, som grundlagde europæisk integration efter anden verdenskrig Vigtigste aktører: teknokrater, planlæggere, innovative erhvervsledere og fagforeningsrepræsentanter – ikke politikere, videnskabsmænd, forfattere. Motiver er baseret på egeninteressen – rational choice. 13

Haas’ strategi: • Begyndende integration af low politics. • Skabe en overnational myndighed. • Vil af sig selv skabe pres for integration i veletablerede økonomiske sektorer • Loyaliteterne vil begynde at skifte mod det nye magtcenter • Uddybet integration vil skabe behov for yderligere europæisk institutionalisering. • Politisk integration er en uundgåelig sideeffekt af økonomisk integration. • Gradvis økonomisk integration fører til ”et system med fred” i 14 Europa.

Spill-over Vigtigste begreb i neofunktionalismen – står for den meste forklaring af udviklingen, skabelsen og uddybelsen af den økonomiske integration. = Lindberg: når det oprindelige mål kun kan sikres ved at tage yderlige integrationsskridt. Indeholder en ekspansiv logik. 15

Spill-over • Haas: Bygger også på et mål af politisk aktivisme. • Om og i hvilket omfang, der findes en overnational institution på et felt, bliver en vital del af at forklare, om og i hvilket omfang der finder integration sted. • Haas: Der er store systemiske konsekvenser af i vidt omfang ukontroversielle beslutninger af teknokratisk ”low politics”-karakter (unintended consequences). Erhvervsorganisationerne spiller en 16 meget vigtig rolle.

Phillippe Schmitter • Mod det traditionelle spill-overbegreb: Integrationen er langt fra altid liniær, som spill-over-hypotesen foreslår. • Nogle gange er der tale om/ nye begreber: • Spill-back: magt trækkes tilbage fra supranationalt niveau. • Spill-around: samme grad af autoritet på centralt niveau, men den øger sit omfang. • Build-up: øge den beslutningsmæssige autonomi for 17 de fælles institutioner.

Loyalitetsskift Politisk integration: skift af loyalitet til nyt center; især inden for eliten. Skiftet sker i vidt omfang, fordi det er nyttemæssigt optimalt. Hvornår er integration succesfuld: • Pluralistiske sociale strukturer • Betydelig økonomisk og industriel udvikling • Fælles ideologi blandt aktørerne 18

Intergovernmentalisme Stanley Hofmann: Intergovernmentalismen – variant of IP-realismen anvendt på europæisk integration Andrew Moravcsik: Liberal intergovernmentalisme To faser vedr. integrationsinitiativer: 1)Den liberale fase – økonomiske interesser efterspørger integration 2)Den intergovernmentale fase – forhandlingsspil mellem deltagerlande 19

Integrationsteori og den fornyede europæiske integration fra midten af 1980’erne Europæiske Fælles Akt – det indre markedprogrammet Forud var gået en traditionel rivalisering: neo-f. (erhvervsinteresser) versus intergovernmentalisme (statscentreret proces) Det indre marked og accelerationen af europæisk integration i midten af 1980’erne. Ny neo f. proces var sat i gang. Men også andre teorier anvendtes. Eklicismen vandt frem. 20

Multilevel governance Nyt begreb. Signalerer, at EU-integrationen foregår på forskellige niveauer. Med forskellige dynamikker. Skifter fra sektor til sektor. Føderalisme = modernisme. Multilevel governance = postmodernisme, netværkssamfund osv. 21

Hvad er EU for en størrelse? En sui generis størrelse? Eller en forløber for regionale integrationsprocesser i resten af verden. Simon Hix: EU er en kvasi-føderation – kan jf. komparativ politik sammenlignes med andre føderationer. Undgår dermed N = 1 problemet i statskundskaben. Majone: EU som en reguleringsstat. På grund af få budgetmidler (lille omfordeling) må EU ty til overudnyttelse af reguleringsinstrumentet. 22

Institutionalismerne Rational choice institutionalisme: Institutioner er stabile, fordi de har den funktion at mindske transaktionsomkostningerne. Interesserne er eksogene og fikserede, før integrationsprocessen indledes. Historisk institutionalisme: Institutionerne får deres eget liv på grund af den stiafhængighed, som skabes, når de er sat i verden. Sociologisk institutionalisme: Interesserne skabes i løbet af integrationsprocessen – socialkonstruktivisme. 23

Er fællesskabsmetoden udtryk for Monnets tankegang? Er Monnet føderalist eller neo-funktionalist eller begge dele? Neo-funktionalismen - skrev sig ind i tidsånden i form af behaivioralismens opgør med en stærk fokus i politologien på institutionelle og konstitutionelle forhold – ”the end of ideology”epoken. 24

Ordoliberalismen og andre liberalismer Socialliberalismen: Betydelig offentlig regulering og omfordeling. John Stuart Mill. Keynes. Velfærdsstatsteoretikerne. Ingen grænser for staten = maksimalstat. Politikerne griber ind i både proces og rammer. Stærk og stor stat, Korporatisme. Klienten i centrum. 25

Ordoliberalismen Laissez-faireliberalismen: Ingen offentlig regulering og omfordeling. Friedrich Hayek. Den østrigske skole. Neoliberalismen. Markedsøkonomiens spontane orden. Politikerne skal generelt afholde sig fra at gribe ind i markedet. Antikorporatisme. Virksomheden i centrum. 26

Ordoliberalismen: Politikerne sætter rammen. Ingen indgreb i processen. Walter Eucken, den tyske sociale markedsøkonomi. Stærk, lille stat. Stærkt analysebureaukrati. Modstå interessegrupper. Økonomisk forfatning. Forbrugeren i centrum. 27

Walter Eucken 28

Ordoliberalismen Forbrugeren i centrum. Ordoliberalismens betydning i praksis: - Konkurrencepolitik - ØMU – lavinflation, intet budgetunderskud, centralbankuafhængighed - Finanspagten - Indre marked – deregulering + reregulering - CAP (Foucault) 29

State-business relations - Vo. C Indhold af Varieties of Capitalism-teorien: • En politologisk institutionel teori medvirksomhederne i centrum for det politiske system virkemåde • Rødder i historisk-institutionelle teori og med et sikkert mikro-fundament som i rational choice-teorien Vo. C’s elementer: 1. Aktørcentreret teori – antagelsen er, at aktørerne rationelt forfølger deres egeninteresse i strtagisk (spilteoretisk) interaktion med andre aktører 2. Mange aktører: individer, regeringer, producentgrupper osv. , men virksomhederne er de afgørende aktører i en kapitalistisk økonomi. 3. Synet på virksomhederne: et relationelt perspektiv, dvs. , at det afgørende for en virksomhed er de relationer, som den er i stand til at etablere internt (i f. t. ansatte) og eksternt (i. f. t. klienter, aktionærer, regeringer, erhvervssammenslutninger osv. ). 4. De mange relationer kræver koordination: Meget afhænger af, om virksomhederne er i stand til at koordinere effektivt med andre aktører. 30

Peter Hall – Harvard - Vo. C 31

Vo. C Fem vigtige koordinationsproblemer, som virksomhederne står overfor: 1. Industrial relations – arbejdsmarkedsrelationer vedr. løn og produktivitet 2. Erhvervsuddannelse og oplæring – arbejdskraftens færdigheder 3. Corporate governance – adgang til kapital – afkast af investeringer 4. Inter-firm relationships – relationer til andre virksomheder, leverandører, klienter – hvad er graden af samarbejde? 5. Ansatte – sikre deres kompetencer, sikre at de arbejder for virksomhedens bedste – udnyttes de ansattes viden? 32

Vo. C Alt efter, hvordan virksomhederne løser koordinationsproblemerne på de fem områder, kan der skelnes mellem i hvert fald to typer af politiske økonomier: • LME – liberale markedsøkonomier = koordination på baggrund af markedet, udbud-efterspørgsel, konkurrencebaseret, kontrakter styrer relationerne, stor prisbevidsthed • CME – koordinerede markedsøkonomier = koordination hviler i høj grad på ikke-markedsrelationer – netværk – samarbejde – strategisk interaktion – langt 33 fra alt er kontraktreguleret

Vo. C Virksomhederne bevæger sig i den retning, hvor de kan finde institutionel støtte. Både i LME og i CME. Institutionerne er rammen om virksomhedernes koordinationsforsøg i f. t. deres relationer: Institutioner = formelle og uformelle regler Formelle regler er ofte nødvendige for at sikre koordinationen. Det kan de uformelle regler ikke alene, men samtidig ER uformelle regler vigtige. 34 Institutioner er vigtige, fordi de reducerer usikkerheden

Konkrete kapitalismeformer i EU’s medlemslande Pluralisme Korporatisme Statisme National kapitalismeform Liberal markedsøkonomi LME Koordineret markedsøkonomi CME Middelhavs markedsøkonomi MME UK Tyskland Frankrig 35

I morgen Aktørerne i EU EU's landbrugspolitik 36