AS uge 13 v Peter Nedergaard Dagsorden 1

AS uge 13 v/ Peter Nedergaard Dagsorden 1. Traditionelle teorier om kollektiv politisk adfærd 2. Fremskaffelsen af offentlige goder 3. Små organisationer og store organisationer 4. Sociale dilemmaer og deres løsning 5. Tynde og udvidede RC-modeller 6. Succesfulde samarbejdsmodeller 7. Reciprocitet 1

Traditionelle teorier om kollektiv politisk adfærd - Antropologiske teorier: Stammer, klaner, storfamilier osv. i traditionelle samfund. Splittes op i moderne samfund. - Marxistiske teorier om arbejderklassen: Tilhører man en klasse med fælles interesser, implicerer det fælles klassebevidsthed. Forårsager fælles organisering. - Sociologisk orienterede teorier: Tilhører man samme grupper, opstår der fælles normer via en slags "instinkt". Skaber grundlag for fælles organisering. - Konstruktivistiske teorier: Tilhører man en fælles gruppe, implicerer det et fælles sprog/syn på verden. Giver grundlag for fælles organisering. 2

Olsons kritik af traditionelle teorier 1) Grupper med rationelle aktører organiserer sig ikke af sig selv. Det det er rationelt at free-ride. 2) Organisering forudsætter tvang, interventioner udefra, sanktionerede aftaler, målrettede incitamenter osv. 3) Gælder også ved organisering i - Dansk Metal – hvordan? - Djøf – hvordan? - Landboforeningerne – hvordan? - Advokatrådet – hvordan? 3

Mancur Olson 4

Incitamenter i advokatbranchen Uddrag af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 Kapitel 12 ”§ 143. Det Danske Advokatsamfund udgøres af alle danske advokater. ” 5

Fremskaffelsen af offentlige goder • Offentlige goder fremkommer IKKE af sig selv. • Finansieringen heraf kan IKKE ske frivilligt (frivillig skattebetaling er ingen succes). • Lobbyisme har samme karakter som et offentligt gode = alle får gavn heraf, selv om kun nogle få har bidraget 6

Små organisationer – og store • Traditionel teori: Ingen kvalitativ forskel mellem små og store organisationer • Olson påstår med udgangspunkt i det rationelle aktørbegreb, at der netop ER en sådan forskel: • I meget små grupper vil individuelt nyttemaksimerende aktører ofte være i stand til at fremskaffe et kollektivt gode – lobbyismeprodukt, fælles infrastruktur, uddannelsesfaciliteter osv. • Men aldrig i optimal skala. 7

Hvornår er små organisationer bedst til at fremskaffe kollektive goder - Når de potentielle aktører i en gruppe er cirka lige store (eller får man de smås "udnyttelse" af de store – NATO? ). - Når de kollektive goder er MEGET attraktive – især hvis omkostningerne for én aktør er mindre end gevinsten for pågældende. - Når alles deltagelse i produktionen af et kollektivt gode er nødvendigt for at goder får værdi = massivt pres – f. eks. GASA standarder for krumme agurker. 8

Standarder for agurker – et kollektivt gode 9

Store organisationers organisationsproblemer Tre kumulative faktorer hæmmer store grupper i at fremme deres interesser: 1) Jo større gruppe, jo mindre fordel vil en enkelt aktør få, når vedkommende handler på hele gruppens vegne. 2) Jo større gruppe, jo mindre er sandsynligheden for, at en mindre del af gruppen, som handler på hele gruppens vegne, vil få fordel, som dækker omkostningerne. 3) Jo større gruppe, jo større er de samlede organisationsomkostninger, hvilket yderligere vanskeliggør organiseringen. 10

Hvorfor findes store organisationer? - Tvang – mobberi, aftaler, lovgivning osv. - Selektive incitamenter – negative (tvang) eller positive (særskilte fordele). - Ensbetydende med, at mange store grupper vil være latente – f. eks. skatteyderne. - Aktualiseres først via selektive incitamenter. 11

Hvorfor undersøge kollektive politiske handlinger? - Vigtigste tema i statskundskaben: udgør selv retfærdiggørelsen af staten. - Skal løse sociale dilemmaer = når individer maksimerer kortsigtede egeninteresser og dermed skader helheden. - Ender i så fald i Nash-ligevægt a la Fangernes dilemma. - Hvordan løser vi disse konflikter mellem individuel og kollektiv rationalitet? 12

Klimapolitik – et område med mange sociale handlingsproblemer og sociale dilemmaer 13

Ostroms kritik - Opgør med de tynde RC modeller = fuldkommen rationalitet/nyttemaksimering. Hvor man ikke mødes. Ikke kommunikerer. Og med Ikke-samarbejde (= Nashligevægt) som forudsigelse. - Stemmer ikke med empiriske eksempler field studies + eksperimenter. - Har bl. a. undersøgt korporativt organiserede fordelinger af vandressourcer (= kollektivt gode) i Spanien og Californien. 14

15

Ostroms bidrag: Empirisk funderede RCmodeller - Tager udgangspunkt i ”trust” – tillid eller mangel herpå. - Tillid er nøglebegrebet til at løse sociale dilemmaer. - Etablerer en politisk adfærdsteori baseret på bounded rationality m. h. p. at løse kollektive handlingsproblemer. - Viser hvordan kooperative samarbejder i små grupper kan fremskaffe kollektive goder. 16

Huertaen i Valencia - Huertaen (”haven”) i Valencia er et frugtbart område, der er afhængigt af kunstvanding fra en flod. - Frygt for, at bønderne på den øverste del af flodstykket tager alt vandet. - Adgangen til vandet er sket via bøndernes selvregulering siden 1435. - = ansvar for vedligeholdelse af vandingskanaler, valg af inspektører, udstedelse af bøder for brud på regler osv. 17

Huertaen i Valencia 18

Ostroms generalisering af huertaen 1) Klart definerede grænser for samarbejdet – hvem kan hvad hvornår? 2) Proportionalitet i vandudnyttelsen = størrelse af jordtilliggende = ”retfærdighed”. 3) Lokale beslutningsregler – trial-and-error proces accepteres. 4) Regler håndhæves – free riding ska undgås. 5) Graduerede sanktioner via socialt pres, kommunikation, ansigt til ansigt. 6) Konsekvente konfliktløsningsmekanismer – tillid hertil. 7) Anerkendelse af eksterne myndigheder – de skal bakke op. 8) Det lokale system skal være en del af et større system – lokalt, regionalt, nationalt. 19

Reciprocitet hos Ostrom - Huertaen er samlet set et system præget af RECIPROCITET. - = et sæt normer, som kan løse sociale dilemmaer. - Er ikke medfødte. Skal læres. - = individer reagerer på positive handlinger med positiv respons og vice versa. - Et eksempel: tit-for-tat-modellen = samarbejd først og gør derefter det samme, som den anden part gjorde i sidste runde. 20

Reciprocitetsmodellen – to sider? Positive side: - Tillid + reciprocitet + troværdighed = øget samarbejde. Negative side (? ): - Begrænser sig til snævre cirkler baseret på venner og familie. Kan medføre korruption, patronage osv. (= fordele for de involvere på bekostning af andre). 21