Peter Nedergaard Kritisk realisme Dagsorden 1 Siden sidst

Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden 1. Siden sidst + eksamens aflevering 19. december? 2. Introduktion 3. Nøglebegreber 4. Virkelighedens dybde 5. Kritisk realisme og poststrukturalismen 6. ”Test” 1

Introduktion Kritisk realisme – en tredje vej mellem naturalisme og konstruktivisme? - Ontologisk realisme = en virkelighed er derude - Epistemologisk relativisme = vores viden er usikker - Rationel dømmekraft 2

Roy Bhaskar Tidsskrift 3

Introduktion Kritisk realisme: - Opererer med strukturer - Og dybder i videnskaberne - Opererer med bredere forklaringsmodeller end kausalforklaringsmodellen i naturalismen = naiv realisme - Er eksplicit kritisk overfor poststrukturalismen - Er marxistisk videnskabsteori minus socialisme 4

Nøglebegreber Intransitiv dimension: ontologi – realisme – væren = den virkelighed, som på et givet tidspunkt eksisterer uafhængigt af viden om den. Videnskaberne har til formål at genere viden herom Transitiv dimension: epistemologi – historisk betinget – kritisk stillingtagen = den menneskeskabte side af viden og vidensproduktionen 5

Nøglebegreber Lukkede systemer: = konstruerede forsøgsopstillinger = systemer, i hvilke der forekommer empiriske regelmæssigheder Åbne systemer: = real life = systemer, i hvilke der ikke forekommer empiriske regelmæssigheder 6

Nøglebegreber Epistemologisk fejlslutning: = når man som de empiriske realister sætter mennesket og dets viden i centrum for alting. Ontologisk fejlslutning: = viden reduceres til væren, når man hævder, at virkeligheden kan aflæses som en åben bog uden menneskeskabte begreber. 7

Nøglebegreber Kritik – i tredobbelt forstand 1) I form af påstanden om eksistensen af den dybe ontologi. 2) I form af at videnskabelig viden er fejlbarlig. 3) I form af videnskabelig kritik af uvidenskabelige vrangforestillinger. 8

Nøglebegreber Strukturer og aktører i samfundsvidenskaberne Bhaskar: - Strukturer er vigtigere end aktører, da samfundene eksisterer forud for enkeltindividerne. - Á la Marx: Mennesker skaber deres egne betingelser. Men ikke efter forgodtbefindende. Træder ind i bestemte strukturer. 9

Virkelighedens dybder Tre ontologiske lag: 1) Perceptionelle lag = erfaringer og observationer af mennesker 2) Faktuelle lag = begivenheder og fænomener uafhængigt af observationer 3) Transfaktuelle lag = ikke direkte observerbare strukturer, mekanismer og kausale potentialer = fokus i kritisk realisme 10

Virkelighedens dybder Kausale relationer I: Strukturer giver objekterne kausale potentialer og tilbøjeligheder. Måden, hvorpå strukturerende objekter virker på, kaldes for (generative) mekanismer. Betingelserne, som afgør, om et objekts kausale potentialer udløses, afhænger bl. a. af andre objekters mekanismer. I åbne systemer kan kausale lovmæssigheder kun forstås som tendenser. 11

Virkelighedens dybder Kausale relationer II - Både strukturelle og intentionelle årsagvirkning-relationer - Fokus på forklaringer i det transfaktuelle lag af generative kræfter, mekanismer, tendenser - Flere årsager i forskellige lag - Kontingens 12

Virkelighedens dybder Niveau delt struktur: - Sociale virkelighed – aktør og struktur - Biologiske virkelighed - Fysiske virkelighed Forskellige videnskabsidealer, men samme virkelighed (modsat hermeneutik) Anti-reduktionisme 13

Virkelighedens dybder Kritisk realisme i samfundsvidenskaberne Bhaskar: - Samfundsvidenskaberne opfattes som videnskaber i samme betydning som naturvidenskaberne. Men ikke på samme måde. - Samfundsvidenskaberne i komplekse, åbne systemer og meget mere foranderlige i forhold til fysiske og organiske systemer. - Fokus på kritik á la kritisk teori. 14

Virkelighedens dybder Emergens = - Nye lag er opstået ud fra underliggende lag og med nye strukturer og drivkræfter. - Men kan ikke reduceres til det underliggende niveau Eksempel: drivhusgasser i atmosfæren + forøgelse heraf = ændrede risikoforhold i forsikringsbranchen 15

Kritisk realisme og poststrukturalismen Poststrukturalisme: - Man kan ikke adskille aktør og struktur - Man skal dekonstruere (Derrida) disse modsætninger a la tekst-tale, mand-kvinde, magtviden, sandt-falsk - Man bør privilegere det ikke-privilegerede – f. eks. viden i f. t. magt - Mennesket som rationelt individ opløses – ind træder subjektet (psykoanalysen) 16

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: - Virkeligheden omfatter også ikke-diskursive forhold Virkeligheden er niveaudelt Virkeligheden er forskellig fra vor viden om den Videnskaben er ikke nødvendigvis udtryk for magten - Virkeligheden er en ekstern målestok for videnskaben - Mennesker besidder rationel dømmekraft 17

Kritisk realisme og poststrukturalismen Kritisk realismes kritik: - Det er muligt at få ægte viden om den eksterne virkelighed uden at hævde, at man besidder den sande viden - Mennesker er ikke tomme punkter eller blot og bar sociale konstruktioner - Kritisk realisme er en moderat (erkendelsesteoretisk)form for konstruktivisme - Tæt på Faircloughs kritiske diskursanalyse 18