Peter Nedergaard Politik kultur og vrdier Dagsorden 1

Peter Nedergaard: Politik, kultur og værdier Dagsorden 1. Den civile kultur – en indkredsning 2. Den civile kulturs dimensioner 3. Den civile kulturs implikationer 4. Ingleharts postmaterialisme 5. Postmaterialismens implikationer og fremtid 1

Den civile kultur: Almond og Verba 2

Den civile kultur – en indkredsning Den civile kultur – funktion af vestlige samfunds modernisering og bureaukratisering. Denne politiske kultur er potentielt problematisk – kan føre til et tekniskbureaukratisk herredømme, der kan antage såvel demokratiske som totalitære former. Webers rationelle jernbur. Habermas. 3

Den civile kultur – en indkredsning • Deltagelsen er voksende i den politiske kultur. • Almindelige menneskers gøren og laden bliver stadig mere politisk relevant for de politiske beslutningstagere. • Demokrati ikke bare er et spørgsmål om institutionelt design, men også om de holdninger folk tilegner sig i den politiske kultur. 4

Den civile kultur - implikationer Lærestykket: Politiske eliter i de nye lande må lære at forholde sig til BÅDE ideologi/legale normer OG til den underliggende kultur. Påbuddet: Den civile kultur håndterer spændingen imellem en deltagelseskultur og en politisk styring, der kræver regularitet og orden. 5

Den civile kultur - historien England viste vejen: En pluralistisk politisk kultur baseret på: forskellighed og overtalelse; en ’overlappende’ konsensus blandt mange forskellige grupper; forandringsvillighed; mod og evne til at ’tæmme’ magten eller kulturen, når bureaukratiet eller markedet gik for vidt. 6

Den civile kulturs funktioner Den civile kultur sikrer: at bureaukratiet opfører sig ansvarligt overfor nye folkelige kræfter; at de politiske partier, interessegrupperne og de neutrale medier forbinder sig med lægfolk. Den civile kultur repræsenterer således Vestens store (problematiske) gave. 7

Dansk civil kultur – en indkredsning Man bør deltage i den ’store’ politik – deltagelse. Være med til at i løse vores overordnede fælles anliggender – fællesskab. udvise tolerance overfor anderledes tænkende – rummelighed. efterleve kollektive beslutninger – pligt. føle solidaritet – ret. 8

Den civile kultur og psykoanalysen (husk Popper) Den civile kultur bygger videre på psykoanalysens tilgang til et åbent ego: udtrykker varme følelser og inkluderer andre; er i stand til at dele værdier med andre; orienterer sig imod flere værdier og ikke bare én; har tillid til mennesker og sine omgivelser i øvrigt; er relativt befriet for angstfornemmelser. 9

Forskning i den civile kultur Forskning i civil kultur: fokuserer på holdninger i eksisterende demokratiske systemer. komparativ metode. handler om POLITISK kultur, ikke om kultur generelt (og heller ikke om national karakterer). bygger på POLITISK socialisering, ikke på børneopdragelse generelt. 10

Elementer i civil kultur: Politiske orienteringer kan være: kognitive, dvs. baseret på viden om og synspunkter på det politiske system. affektive, dvs. funderet i følelser til det politiske system. evaluerende (normative), dvs. udgøres af begrundelser og meninger om politiske objekter. 11

Elementer i civil kultur. Politiske objekter udgøres af: a) specifikke roller eller strukturer (parlamenter, regeringer og bureaukratier) b) indehaverne af disse roller c) partikulære offentlige politikker, beslutninger og håndhævelser. Disse tre objekter kan studeres ud fra, om de er en del af den politiske input-proces eller den bureaukratiske output-proces. 12

Aspekter og dimensioner ved politisk orientering: Dimensioner Aspekter System som generaliseret objekt Input objekter Output objekter Kognitiv Viden om systemets historie, område, udstrækning, magt, konstitution Viden om strukturer og roller, politiske eliter og politikker - Fx demokratitype, autoritært styre osv. Viden om hvordan beslutninger implementeres, hvilke strukturer, individer og politikker, der præger implementeringen Følelser omkring disse Følelser omkring systemkarakteristika ovennævnte Følelser omkring ovennævnte Affektiv - Fx patriotisme, fremmedgørelse osv. Normativ Synspunkter og begrundelser 13

Det vigtige for klassifikationen af politiske orienteringer er: 1. hvilke politiske objekter individer orienterer sig imod. 2. om individer orienterer sig imod politiske objekter i en opadgående retning imod politisk beslutningstagning. 3. eller i en nedadgående retning imod resultater af bureaukratisk forvaltning. 14 4. hvordan individer orienterer sig imod disse objekter.

Politiske kulturtyper i de fire dimensioner Dimensioner Typer System som generaliseret objekt Input objekter Output objekter Selvet som aktiv deltager Snæversynet 0 0 Subjekt 1 0 Deltager 1 1 15

Snæversynet kultur: Når orienteringsfrekvensen er ” 0” i alle fire dimensioner kan man tale om kulturen som snæversynet: stammesamfund og autonome lokale fællesskaber: Ingen specialiserede politiske roller, der klart adskiller disse fra andre roller såsom de religiøse eller sociale. Fravær af forventninger til systeminitieret forandring. Affektiv og normativ snarere end kognitiv. 16

Subjekt-politisk kultur Høj orienteringsfrekvens imod et differentieret politisk system og dets output-dimension. Men orienteringsfrekvens imod specielle input objekter og én selv som aktiv deltager nærmer sig 0: Bevidst om specialiseret regeringsmæssig autoritet (’regeringen ved bedst’). • Affektiv orientering imod regeringsmæssig autoritet (f. eks. stolthed, skam). • Normativ begrundelse for den regeringsmæssige autoritet. Konklusion: Et passivt forhold præget af begrænset politisk kompetence. 17

Deltagelsespolitisk kultur: Eksplicit orienteret imod alle fire dimensioner. Udgør et særligt stratum som: Orienterer sig imod aktiv deltagelse i politik. Ser sig selv som subjekt for autoritetsudøvelse og lovens herredømme. 18

Politisk kultur og struktur Udfordringen er at skabe kongruens mellem politisk kultur og politisk struktur. En kongruent politisk struktur er en, hvor borgernes kognition er korrekt; borgernes følelser for og evalueringer af regeringsmagten er overvejende positiv. Dette kan opleves såvel i traditionelle politiske strukturer, autoritære regimer som i demokratier. . 19

Opsummerende om politisk kultur: Borgeren er et miks af at være snæversynet, subjekt og deltager. Den civile kultur er et miks af snæversynede, subjekter og deltagere. Der er tre væsentlige ’miks’, der skal fremhæves: Snæversynet-subjekt-kultur (overgang fra stammesamfund til et mere komplekst samfund med specialiserede roller osv. ). Subjekt-deltagelses-kultur (nationsdannelse, der kræver loyalitet til og identifikation med en enhed. Meget ’vestlig’). Snæversynet-deltagelses-kultur (udviklingslandenes problem). 20

Den ideale kultur er: en loyal deltagelseskultur, hvor kultur og struktur er kongruente; et miks af de tre kulturer, hvor individer bliver deltagere uden at opgive deres subjektivitet eller lokale udsyn. 21

Opsummerende om civil kultur et fællesskab, hvor den ’stærke’ deltagelse holdes i ave af subjekter, der kun har ringe lyst til at engagere sig aktivt og lokale borgere, for hvem nærvær og hverdagsmæssige relationer er det væsentlige; en praksis, der ikke kun præges af politisk deltagelse, men også af: subjektets disciplinering som lydig samfundsborger samt af opbygning af; social tillid og sociale netværk, der får foreningslivet til at blomstre i det lokale (social kapital). 22

Fra materialisme til postmaterialisme 23

Ronald Inglehart om værdier: Inglehart taler om problemer, organiseringer, værdier og ideologi. Værdierne er de vigtigste. Sondrer mellem ideologi og værdisystem: Ideologi = en handlingsplan, som overtages som et resultat af eksplicit indoktrinering. Et værdisystem = hele ens socialisering, 24

Ideologi og værdier Effektiv politisk handlen forudsætter kognitive politiske færdigheder Ideologi har et orienterings- og et begrundelseselement: Der er kommet nye begrundelsesmåder Nye bevægelser orienterer sig udover den gamle højre/venstre skala og trækker nye linjer mellem ’godt’ og ’ondt’, ’succes’ og ’fiasko’ osv. 25

Postmaterialisme fra 1960’erne og frem Fra 1960 -erne: det materielle og fysisk sikkerhed er ikke de højest prioriterede værdier i vestlige samfund. I stedet: bløde værdier - selvrealisering, livskvalitet og anerkendelse er i kommet i centrum. 26

60’erne – hvilken betydning for den politiske kultur? 27

De basale hypoteser Knaphedshypotesen: Et individs prioriteringer reflekterer de socioøkonomiske omgivelser. Størst værdi på tingmed knaphed – den ”økonomiske” hypotese. Socialiseringshypotesen: Ens grundværdier reflekterer især de betingelserne fra barndom og teenageår 28

Økonomisk/fysisk sikkerhed og værdier Efter en periode med stærkt voksende økonomisk og fysisk sikkerhed: Kan man forvente en basal forskel imellem, hvordan de ældre og yngre generationer prioriterer deres værdier. Efterfølgende generationsforskelle. 29

Holger K. ’s sande værdier? 30

Generationer og værdier Konklusion: kohorteeffekter (generationerne) er langt mere afgørende for om man er M eller PM end aldringseffekter (livscyklus) og periodeeffekter. Hvad med de unge i dag? – Afhænger sikkert af krisens dybde/længde. 1930’erne om igen? 31

Generationer og værdier Men er ikke tale om en livscyklus i den forstand, at unge altid vil prioritere MV lavere end de ældre? NEJ. For undersøgelser viser, at generationerne ikke bliver mere men mindre materielle over årene [se tabel 1: 884] Men der ER cases, hvor denne trend brydes og generationerne bliver mere til MV. Er det så ikke tegn på, at PM tesen er forkert? Nej, for der er bare tale om periodeudsving på 32

Materielle (M) eller postmaterielle (PM) værdier Ms: opfylde deres umiddelbare fysiologiske behov, mens PMs: har mere psykisk energi til overs til at beskæftige sig med mere fjerne ting som politik. PMs: ofte mere kritiske overfor det bestående/positive overfor forandring end Ms, præcist fordi, de i en lang periode var en minoritet, der ikke blev givet megen stemme i beslutningsprocessen. Er det ved at vende: Er de unge M? 33

Spørgsmål vedr. MV og PMV opsamling Ingleharts studier: bekræfter sammenhængen mellem MV og PMV Men er der så tale om en universel eller kontekstuel lovmæssighed? Anderledes spurgt: er Maslows behovspyramide uafviselig og gældende for alle systemer og kulturer? Var der iflg. Inglehardt en massiv generationskløft i 70 -erne? Hvorfor er eliter mere PM end den almindelige befolkning? Er vi på vej retur til M? 34 Var der ikke PM FØR M?