IFS seminar i Middelfart den 22 marts 2018

IFS seminar i Middelfart, den 22. marts 2018 Håb handler også om at kunne tro på sig selv – og det kan man behøve hjælp til Oplægsholdere Johanne Bratbo, psykolog og projektleder, Pernille Petersen, ambassadør i EN AF OS og Maria Bonde, ansat i Psyk. Info i Region Nordjylland og ambassadør i EN AF OS … en kampagne for alle

Program: 1. Kort præsentation af oplægsholdere 2. Helt kort om EN AF OS 3. Selvstigma – Hvad er det og hvilken personlig betydning kan det have? Oplæg ved Johanne Bratbo 4. Personlige erfaringer med stigma og selvstigma Oplæg ved Pernille Petersen, ambassadør i EN AF OS 5. En summeøvelse om iagttagelser i hverdagen 6. Målinger af selvstigma – tiden løser ikke problemet af sig selv. Oplæg ved Johanne Bratbo 7. Erfaringer med introduktion af studiekredsmaterialet ”Personlig historie og selvstigma”. – øvelser undervejs Oplæg ved Maria Bonde, Psyk. Info i Region Nordjylland. 8. Opsamling i den store gruppe – refleksioner og kommentarer

Håb handler også om at kunne tro på sig selv – og det kan man behøve hjælp til Stigmatisering forbundet med psykiske lidelser har betydning for, hvordan brugere ser på sig selv og sine egne muligheder. Selvstigma opstår, når brugeren tager omgivelsernes fordomme på sig på en måde, som får personen til at miste håbet og mindske sine forventninger til fremtiden. Lavt selvværd og tab af selvtillid er en oplagt følgesvend til den tilstand, og kan medføre mere tilbøjelighed til at trække sig tilbage fra aktiviteter, venner og familie og steder, hvor man ellers har holdt af at være sammen med andre. Det bliver samlet set let en ond cirkel, som brugeren kan have behov for hjælp til at bryde og blive mere bevidst om. I oplæggene vil vi komme ind på, hvad selvstigma er, hvordan det opleves, og erfaringer med at bryde selvstigma – men også erfaringer med at få gang i brug af et studiekredsmateriale koblet med øvelser og dialog.

Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

Hvad arbejder vi for? • Øge danskernes viden om livet med psykisk sygdom. • Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. • Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig = 5 indsatsområder: Brugere & Pårørende, Personale, Arbejdsmarkedet, Unge, Befolkningen & medierne

Mandat og finansiering Mandat: Fokus på holdningsbearbejdning og vidensformidling som led i afstigmatisering Ikke mandat til: Kritik af struktur, tilbud og finansiering af tilbud til personer med psykiske lidelser Finansiering: Satspulje i Sundhedsministeriet, Danske Region og regionerne, Tryg. Fonden – samt andre fonde ifm. konkrete indsatser 1. fase: 2011 -2015 2. fase: 2016 -2020

Her finder du os Under Viden og værktøjer findes undersøgelser og materialer Elektronisk nyhedsbrev til aktive og involverede i EN AF OSpanel: Elektroniske surveys Ca. 2000 medlemmer med egne erfaringer med psykiske lidelser Twitter, Instagram og Spotify www. en-af-os. dk

Stigma = ’miskrediterende særtræk’ ”Mærke eller negativt kendetegn, der hæftes på en person som et ‘socialt stempel’ Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller et ideal om det. ” Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser, SFI 2010 Illustration af Frits Ahlefeldt 2015

Mindst tre vigtige grunde til at arbejde med afstigmatisering i relation til psykiske lidelser 1. Mediernes negative historier - på grund af deres tendens til især at bringe og sprede de dramatiske historier der knytter psykisk sygdom sammen med farlighed : ”Psykisk syge står bag flere drab”……. . 2. Psykisk sygdom rammer flere og flere – i al fald er der stadig flere som får psykiatriske diagnoser - og problemer med at fastholde uddannelse og arbejde 3. Synliggørelse af bedringsmuligheder - der bryder med kronicitetsfortællinger, fordi det sker stadig, at både unge og voksne ikke oplyses om håb for recovery – men at deres lidelse er kronisk og kræver medicin resten af livet

Fordomme trives…… ”Borderline det er så massivt, fordi man bliver hele tiden beskyldt, der er hele tiden nogen, der laver drama og laver projektioner og beskylder én for ting, de selv har fortrængt, at de føler. Det bliver så skørt. Altså man bliver drevet til vanvid. Og man bliver fuld af had. Og det er enormt synd for de mennesker, der har den diagnose, men de er meget svære at elske. De er næsten umulige at elske…” Udtalelse af Hella Joof i radioprogrammet Mads og Monopolet den 19. august 2017

Alvorlige konsekvenser af diskrimination og stigmatisering • Stor risiko for eksklusion - fra det sociale liv, uddannelsessystemet, arbejdsliv • Mindskede forventninger tilværelse og livskvalitet - risiko for at somatiske symptomer bliver overset eller bagatelliseret i sundhedssystemet • Selvstigma - internalisering af fordomme i samfundet at man begrænser sig selv, mister håb, følelse af værdiløshed, fiasko og lavt selvværd

Selvstigmatisering - risiko for mange, når og hvis man tager omgivelsernes fordomme på sig • Får personer til at miste håbet og mindsker deres forventninger til fremtiden • Er forbundet med en følelse af værdiløshed og fiasko, lavt selvværd og tab af selvtillid • Indebærer social tilbagetrækning fra venner, familie eller steder, hvor personen ellers har holdt af at være sammen med andre • Gør det vanskeligere at tale om psykisk lidelse og forhindrer den åbenhed, der kan hjælpe andre til at tilbyde støtte

Pernille Petersen – Ambassadør i EN AF OS Stigma og selvstigma

Baggrund

Jeg er intet værd Ingen holder af mig

Kassetænkn ing?

Ingen holder af mig Jeg er et andetrangs menneske

Ressourcer

Der er også en plads til mig i samfundet Jeg er måske god nok som jeg er? Jeg har også ret til at være til. Mine følelser og behov er ikke kun udtryk for en sygdom de er også menneskelige! Andre vil mig det godt

Tak fordi I lyttede

Summeøvelse Snak sammen to og to: Del sammen et eller to eksempler fra jeres hverdag, hvor I har oplevet, at en bruger har udvist selvstigma - og på hvilken måde I har iagttaget og forholdt jer til dette?

Målinger Diskriminationsundersøgelse i 2013 og 2015 pegede på: at jo mere det fylder i ens opfattelse af sig selv, at man har en psykisk lidelse – desto mere selvstigma EN AF OS panelundersøgelse i 2017 om stigma og selvstigma med 938 respondenter. Samlet set overvældende mange personlige bemærkninger i de åbne svarfelter I den samlede gruppe afkrydsede 282 i høj grad på spørgsmålet: ”Har du oplevet at stigmatisere dig selv pga. din psykiske sygdom? ”

Profilen på de 282 personer (1) • 88 % kvinder (i lighed med den samlede gruppe) • Alder fra 18 -69 år – mest dominerende aldersgruppe 30 -49 år • Spredning på diagnoser, men helt dominerende: angst og depression, dernæst personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser • Alder ved diagnose: 58% fra under 18 år op til 25 år • 70% i behandling for deres psykiske lidelse og 44% i over 10 år

Profilen på de 282 personer (2) • Knapt 81% vurderer: at det fylder fra det hele, meget, en del i selvopfattelsen og i kontakten med andre at have/have haft en psykisk lidelse • Knapt 67% vurderer: at de efter egen mening er i en recoveryproces, og 57% at dette har varet i en periode på under 5 år • Godt 79% har i høj grad + i nogen grad oplevet stigmatisering • Næsten 85% har en selvopfattelse, som i høj grad eller nogen grad er påvirket af stigmatisering – dobbelt så mange som i hele gruppen i undersøgelsen! • 64% mener at det i høj grad eller nogen grad påvirker recoveryprocessen • Topscorer i forhold til oplevet stigmatisering: familie og venner

Profilen på de 282 personer (3) I forhold til mulige strategier til at arbejde med stigmatisering er det tydeligt: • at denne gruppe i mindre grad taler åbent udadtil om deres sygdom end den samlede gruppe • at der er flere i denne gruppe, der vælger at tale med deres behandler om deres sygdom end den samlede gruppe • Knapt 87 % oplever i høj grad + i nogen grad deres selvopfattelse påvirket af omgivelsernes holdning – næste dobbelt så mange som i den samlede gruppe • Generelt: høj grad af selvstigma slår igennem på mange parametre men oplevelse af noget mindre stigmatisering i takt med at komme sig

Profilen på de 282 personer (4) Samspillet mellem selvstigmatisering og recovery : • 66% mener at selvstigma kan stå i vejen for sygdomserkendelse • 89% mener at selvstigma forlænger recovery-processen • 47% mener at jo længere tid, man har været i recoveryprocessen, jo mindre selvstigmatiserer man

Citat om at miste håbet ”At jeg ”holder mig selv nede” at jeg ikke ser det jeg reelt kan, og mest tænker at ”det her kunne jeg heller ikke. . ” ”Jeg komme til at føle mig mere syg, og derfor kan håbløsheden stige. ” ”Når først jeg tror på andres fordomme, påvirker det min lyst til at kæmpe videre – for hvis jeg er så sindssyg og det ikke kan blive bedre, hvorfor så gå i behandling? ” ”Jeg føler mig værdiløs og mister håb for fremtiden. ” EN AF OS-undersøgelse om stigmatisering og selvstigmatisering 2017

Citat om at føle manglende værdi • ”Reaktionen fra folk, når man fortæller, at man er på førtidspension. Det er blankt. Jeg synes dét, at mangle en arbejdsidentitet gør, at man ikke rigtigt bliver lukket ind i fællesskabet – folk ved ikke, hvad man kan bruges til. ” • ”Jeg får dårligt selvværd og føler at jeg er anderledes og ikke dur til noget. Bare en byrde for samfundet. ” • ”Jeg føler at jeg ikke er en del af samfundet. Jeg gælder og tæller ikke. ” • ”. . Jeg føler mig skyldig og værdiløs; som et stykke affald, der nasser på samfundet uden at give noget igen. ” EN AF OS-undersøgelse om stigmatisering og selvstigmatisering 2017

Citat om social tilbagetrækning ”Det kommer primært til udtryk i, at jeg holder mig tilbage, fordi jeg er bange for, hvad andre vil tænke om mig. Men jeg ved, hvad de sandsynligvis tænker via populærkulturen og internettet… , så man kan sige, at jeg bliver indirekte påvirket af reel stigma, som eksisterer ude i samfundet, selv når jeg ikke konfronteres direkte/personligt med det. ” ”Det pacificerer mig. Det fylder mig med selvkritiske tanker – alle grundene til ikke at gøre det, jeg så gerne vil. Det gør, at jeg undgår. Det er meget isolerende. ” EN AF OS-undersøgelse om stigmatisering og selvstigmatisering 2017

Citat om forsigtighed med åbenhed ”Jeg har oplevet det på mange forskellige måder. Dels kommer det til udtryk ved, at det ikke er noget jeg fortæller folk medmindre jeg kender dem godt. Dette kan gøre mødet med nye mennesker besværligt idet, der hermed er store dele af mit liv, som jeg ikke kan fortælle om og som jeg må lyve om. Herudover har jeg generelt en oplevelse af, at det er mere legitimt at udtale som om og ”have en mening” om psykisk sygdom på en måde, som i nogle situationer kan virke respektløs og som jeg ikke tror at folk med somatiske sygdommer oplever i samme grad. Jeg føler at nogle mennesker gør sig til eksperter på området, selvom de i virkeligheden ved meget lidt om området, hvilket gør at de ofte har en meget unuanceret og naiv tilgang til mennesker med psykiske diagnoser. ” EN AF OS-undersøgelse om stigmatisering og selvstigmatisering 2017

Personlig historie og selvstigma – et studiekredsmateriale Landsindsatsen EN AF OS har igangsat et pilotprojekt i fire kommuner i region Nordjylland, hvor en række socialpsykiatriske tilbud og et jobcenter satser på at arbejde med et studiekredsmateriale, der i EN AF OS’ danske tilpasning har fået titlen: ”Personlig historie og selvstigma. Om at udvikle sin personlige historie og mindske selvstigma”. Oplæg: Maria Bonde

www. en-af-os. dk/tandsundhed