IFS seminar den 21 marts 2013 Hvorfor sprger

IFS seminar den 21. marts 2013 ”Hvorfor spørger folk ikke – Nå, hvad er det? Fortæl om det” Oplæg ved projektleder Johanne Bratbo EN AF OS … en kampagne for alle

Disposition • Ultrakort om Landskampagnen for afstigmatisering EN AF OS • Indsatsområdet Unge – målsætninger • Illustration af målsætningers relevans via fakta, undersøgelser, billeder og små øvelser – n e d n a ! n i r h e • Ungeslogan: i p l t æ a j f h ’ a t T e d for

Hvem står bag? af 2009

Vision Gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser.

Hvad arbejder vi for? • Øge danskernes viden om psykisk sygdom. • Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse. • Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig.

Her finder du os www. en-af-os. dk

Hvad er fordomme og stigmatisering? Fordomme: Forudfattet, oftest negativ, holdning overfor nogen eller noget. Stigmatisering: Vi stempler hinanden Fx: Psykisk syge er farlige – det har jeg selv læst i avisen Psykisk syge kan aldrig blive raske – jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, der er blevet det Øgenavne: skizo – sindssyg – åndssvag – psykopat – spasser osv.

Et reelt nødvendigt onde? BT 16. marts 2013, 1. sektion side 4: ”Et reelt nødvendigt onde” Citat af psykiater Thomas Middelboe, nyvalgt formand for Dansk Psykiatrisk Selskab: • ”Jeg skal være den sidste til at benægte, at kraftig medicinering kan have kraftige bivirkninger og potentielt alvorlige konsekvenser. Men hvis alternativet til kraftig medicinering er, at man er nødt til at spærre patienten inde af fare for personskade, så er bivirkninger som f. eks. overvægt, hukommelsesproblemer og træthed måske at foretrække. Det er dilemmaet for både læge og patient. • Jeg mener selvfølgelig ikke, at psykiatriske patienter skal hverken dopes eller gemmes af vejen. Men faktisk kan høje doser medicin være en forudsætning for at komme i gang med rehabilitering ved hjælp af samtaleterapi, (kost) sundere livsstil, motion, socialt samvær osv. Og det kan så efterfølgende begrænse bivirkningerne. ”

Unge Målsætninger og budskaber De unge selv: • Større åbenhed, færre fordomme Åbenhed er vigtig – tal om hvordan du har det Spørg når du er i tvivl • En af os Det er muligt at komme sig og få et ungdomsliv som mange andre Venner betyder alt – venner skal gerne blive ved med at være venner • Øge viden om psykisk sygdom og recovery Man kan blive rask – med den rette hjælp i tide Søg viden Man kan blive psykisk syg, og man kan blive rask De ’voksne’ omkring de unge: • Styrke tilknytning til uddannelsessystemet Alt for mange unge dropper ud, hvis de får en periode med psykiske lidelser og/eller misbrug Mange havner tidligt på førtidspension • Øget viden og fokus på unge med psykiske lidelser Tidlig opsporing og intervention i fht sårbare unge har forebyggende effekt • Udfordre den stigende brug af diagnoser* Antallet der får diagnoser er voksende. Det øger behovet for at forebygge tidlig stempling og selvstigmatisering

shov Stadig et billede på tendenser i socialpsykiatrien? ? De yngre brugere af socialpsykiatrien • • Har ikke så lange indlæggelser bag sig Er mindre kronificerede Vil have medindflydelse både individuelt og kollektivt Vil have et liv så tæt på det normale som muligt: venner, kæreste, familie, uddannelse og arbejde – og en god bolig Nye unge brugere? med identitetsproblemer mm. De sværest belastede brugere der ikke kom med i opsvinget – de kæmper med: • • Misbrugsproblematik Svingdørsbehandling Vagabondering Udstødning fra vores tilbud – og mangel på tilbud Eksklusion – og stigmatisering Kriminalitet – også den alvorlige slags Etnicitet Nye brugere? med ADHD, autisme eller spiseforstyrrelser, selvskade

Status for mental sundhed – hos de 16 -24 årige? Køn Dårlig Moderat God Antal Mænd 6, 9% 28, 1% 65, 0% 378 Kvinder 17, 7%% 35, 3% 47, 0% 538 Uddrag af tabel 4. 1 i rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2010: ”Mental sundhed blandt voksne danskere. Analyser baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005”

Unges trivsel og mistrivsel i generelle tal Alder 15 -24 år Unge mænd Unge Kvinder Alle unge Har fysisk handicap 5, 1% 5, 6% 5, 4% Har psykisk handicap 2, 4% 2, 8% 2, 6% Har kronisk sygdom *6, 0% *8, 0% 7, 0% 3, 9% 2, 9% 3, 4% ***5, 0% ***10, 9% 7, 9% Ingen af de 5 handicap/sygdomme 81, 3% 75, 6% 78, 5% Mindst 1 af de 5 handicap/sygdomme 18, 7% 24, 4% 21, 5% Har/har haft livstruende sygdom Har/har haft psykisk sygdom Chi square test: *p<0, 05***p>0, 001 Tabel fra rapporten: ”Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal”, Center for Ungdomsforskning, 2010. Tal bygger på telefoninterview med ca. 3. 500 unge

Udviklingen i forhold til unge i alderen 15 -24 år, der får en diagnose Kilde: Det psykiatriske Centrale Forskningsregister Tabel 9: Påbegyndte førstegangskontakter ved ambulante forløb, hele landet

Forbruget af antidepressive lægemidler er fortsat stødt voksende. Næsten ½ million danskere får i dag medicinen Kilde: www. medstat. dk

Dilemma-øvelse: • Er der flere unge, som får en psykisk sygdom – eller er der bare flere der får diagnoser (og mange mere end én diagnose? ) • Hvordan ser jeres hverdag ud i socialpsykiatrien i forhold til de unge?

Frederik 17 år – diagnose ADHD

Ungeplakat EN AF OS

Åbenhed i forhold til venskaber

Hvordan har den unge selv haft det i forbindelse med åbenhed om egen psykiske sygdom

Hvad har været den typiske reaktion, når den unge fortalte om sin psykiske sygdom?

Ungeplakat EN AF OS

Ungeplakat EN AF OS Efterår 2012: 166 uddannelsesinstitutioner 99 fittnescentre

Unges prioritering af virkemidler til øget åbenhed i uddannelsessystemet

Måling af social tilbagetrækning: ”Jeg oplever, at det i høj grad er mine psykiske problemer/psykiske sygdom, der spænder ben for en bedre eller hyppigere kontakt til andre mennesker” Hele 68, 4% Svarer ’Meget ofte’ eller ’Ofte’ Spørgeskemaundersøgelse i august 2012 via EN AF OS–panelet 821 respondenter – alle som har eller haft en psykisk lidelse

Måling: Ensomhed og sociale medier ”Når jeg bruger sociale medier (fx hjemmesider og Facebook), giver det mig en positiv følelse af at være i kontakt med andre” Spørgeskemaundersøgelse i august 2012 via EN AF OS–panelet 821 respondenter – alle som har eller haft en psykisk lidelse

Dilemma-øvelse • En ung pige Amanda, der kommer på det socialpsykiatriske aktivitetssted fortæller at hun er ved at oprette en datingprofil, fordi hun så gerne vil have en kæreste. • En medarbejder overhører at hun til en anden bruger siger: Jeg fortæller altid mine dates, at jeg har en psykisk sygdom, som noget af det første. Ærlighed og åbenhed er nemlig for mig det vigtigste i et forhold. At vente med at fortælle om sin sygdom er at holde den anden for nar. • Hvad ville du gøre, hvis du var medarbejderen?

Plakat EN AF OS

Kan personer, der lider af en psykisk sygdom, komme sig? Svarmulighed Personer, der har en depression, kan helbredes Personer, der har skizofreni kan helbredes Meget enig + enig 94% 32% Uenig + meget uenig 3% 30% Ved ikke 4% 38% Repræsentativ befolkningsundersøgelsen i regi af EN AF OS udført af Epinion 2012. Besvarelse fra 181 unge i alderen 18 -29 år (lignende profil for øvrige aldersgrupper!) 28

Forældrenes skyld? Udløsende faktorer i forhold til skizofreni er efter min opfattelse primært familieforhold

18. Tonen på arbejdspladsen, og den måde vi omtaler patienter / brugere på, påvirker vores opfattelse af deres bedringsmuligheder 18. Tonen på afdelingen eller tilbuddet, og den måde man omtaler patienter og brugere på, påvirker brugernes opfattelse af deres bedringsmuligheder Brugere 60, 0 50, 0 45, 0 Læger i psykiatrien 40, 0 30, 0 Sundheds- og socialfagligt personale i psykiatrien 20, 0 Socialpsykiatrisk personale 10, 0 40, 0 35, 0 30, 0 25, 0 20, 0 15, 0 10, 0 5, 0 0, 0 M eg et en ig De E lv ni De ist g lv en ist ig ue ni M U g eg en et ig ue ni g 0, 0 Holdningsundersøgelse i regi af EN AF OS gennemført i 2011 -2012 Meget Enig Delvist Uenig Meget enig uenig

Dilemma - Øvelse • En ung mand Anders fortæller sin kontaktperson, at en kammerat, Joakim, der også er tilknyttet det socialpsykiatrisk tilbud, ryger hash flere gange om ugen. Joakim har fortalt Anders, at det hjælper ham til at få styr på sine tanker, at det giver ham ro og en rar følelse i kroppen, og at det hjælper ham med at komme igennem dagen. Anders synes selv, at han har så meget uro i sit liv, så måske var hash også en god ’medicin’ for ham? • Hvad ville I sige til ham?

Siri fra ’Gal eller normal’ Alle har også brug for at blive lyttet til og accepteret. Det har jeg savnet før. Du er ikke din sygdom, du har den. Du kan lide af kræft. Du er ikke en hjertefejl. Du er et menneske. Det er det, der gør os ens.

Selvstigmatisering optræder, når man f. eks. : Ø Forventer at møde andres negative og stigmatiserende holdninger og handlinger Eksempel: En kvinde med en psykisk lidelse vælger ikke at få børn Ø Reagerer på stigmatiserende oplevelser ved fremadrettet at forsøge at undgå situationer, hvor den kan forekomme Eksempel: En ung fyr undlader at melde sig ind i en idrætsforening, da nogle drenge i en tidligere tennisklub kom med nedladende kommentarer pga. hans psykiske lidelse 33

Lille test på selvstigma Antagelse Ja Nej Mennesker kan se, at jeg har psykiske problemer ud fra den måde, jeg ser ud på Jeg er flov og skamfuld over, at jeg har psykiske problemer At leve med psykiske problemer har gjort mig til en hårdhudet overlever Jeg oplever, at det i høj grad er mine psykiske problemer, der spænder ben for en bedre eller hyppigere kontakt til andre mennesker Dilemma-øvelse: Hvad er jeres erfaringer med at gå i dialog med brugere om selvstigmatiserende adfærd? Måske

Følgevirkning af selvstigma Selvstigma • får mennesker til at miste håbet og mindsker deres forventninger til fremtiden • er forbundet med en følelse af værdiløshed og fiasko, lavt selvværd og tab af selvtillid • indebærer social tilbagetrækning fra venner, familie eller steder, hvor personen ellers har holdt af at være sammen med andre • gør det vanskeligere at tale om psykisk lidelse, og forhindrer den åbenhed der kan hjælpe andre til at tilbyde støtte ”People can and do fight back, but it is a hard and ongoing battle” Kilde: Rapport ’Pushing Back. A pilot study on self-stigma in Scotland’, See Me 2012

Virker kendte som rollemodeller? Ambassadør på www. en-af-os. dk

Påvirker kendte rollemodeller opfattelsen af psykisk sygdom?

Hvordan påvirker kendte rollemodeller dit forhold til din sygdom?

Unge-ambassadører • Der uddannes korps af ungeambassadører i foråret 2013 • Et korps i hver region – og de unge kan rekvireres via Psyk. Infoerne – se www. en-afos. dk/regioner

Ungekampagne – 4 grundtemaer 1. 2. 3. 4. Hjælp fra en lærer Hjælp fra familien Hjælp fra venner Hjælp fra behandlere Viral-film Facebook/ Google Events Annoncer Samarbejdspartnere PR

Simon 21 år – Skizofreni og spiserforstyrrelse

Kristina 23 år - spiseforstyrrelse

Julie 27 år - Borderline

Gode råd: Hvad kan DU gøre? • Åbenhed er vigtig – vis mod til at tale om psykiske problemer • Spørg når du er i tvivl og indrøm hvis det er svært • Vis at du er der – også når din ven eller elev har det svært • Lad være med at bekæmpe psykisk uro med alkohol og stoffer. Det gør det bare værre i længden. • Søg viden og søg hjælp – så du kan skille fordom fra fakta www. ungekompasset. dk www. ungmedskizofreni. dk

Eks. på andre indsatser i EN AF OS • Indsatsområde Brugere og pårørende: Diskriminations-/stigmaundersøgelse blandt personer som har/har haft en psykisk lidelse – herunder respondenter fra socialpsykiatrien. I alt over 1500 svarpersoner. Fokusgrupper i maj. Rapport i juni 2013. • Indsatsområdet Personale: Personaleområdet – 1. fase er psykiatrien – materialer under udvikling i foråret. Målet er, at der lokalt arbejdes med området fra efteråret 2013, og at der laves planer for indsatsen i den regionale psykiatri. Næste skridt: somatikken og socialpsykiatrien.

Tak fordi I lyttede!