Velkommen Bolig HMI netvrksmde 6712 2016 i Middelfart

Velkommen Bolig HMI netværksmøde 6+7/12 2016 i Middelfart og Ishøj

Nybyggeri – hvordan kommer vi frem til den rigtige afgørelse? Brug af servicelovens § 116 stk. 1 Dorthe Skyldahl Sørensen Anne Mette Knudsen Sundhed og Omsorgs Linjen, Aarhus Kommune

331. 558 borgere i Aarhus kommune • Børne- og boligteam dækker hele Aarhus Kommune vedrørende boligændringer § 116 • Der findes alle boligtyper og der er både land og by NORD CHRISTIANSBJERG VEST MIDT MARSELISBORG VIBYHØJBERG SYD

Program i overskrifter • • • Hvornår støder vi på disse henvendelser Flytning på eget initiativ Referencer Hvad er særlige indretninger Hjælperværelse og arbejdsmiljøforhold Cases

Eksempler på årsager til nybyggeri af bolig • Fordi nuværende bolig er ændret efter § 116 og brugbar, men ikke optimal ift. familiemæssige behov og ønsker. • Fordi borger bor i ikke egnet bolig, men ønsker ikke at flytte i lejebolig eller ønsker ikke at være med i boligskifte-processen, så borger vælger selv at bygge. • Fordi borger ønsker at flytte fra egnet bolig til større eller mindre nybygget bolig.

Flytning på eget initiativ Vejledningens pkt. 304: Det forhold, at borgeren selv tager skridt til at flytte til en anden bolig, og f. eks. på egen hånd uden kommunalbestyrelsens medvirken finder en ny bolig, vil ikke i sig selv afskære borgeren fra at modtage hjælp efter servicelovens § 116. Det kan f. eks. være i de tilfælde, hvor borgeren ønsker en højere boligstandard, flere kvadratmeter, ekstra kvalitet, særlige materialer mv.

Flytning på eget initiativ Pkt. 304 fortsat: Sagen vil imidlertid i disse tilfælde ofte skulle vurderes som en indretningssag efter servicelovens § 116, stk. 1, idet hjælpen efter § 116, stk. 4, forudsætter, at kommunalbestyrelsen og borgeren i samarbejde finder en bolig, som er nødvendig og tilstrækkelig for at dække borgerens særlige behov. Endvidere er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ikke har kunnet anvise borgeren en anden egnet bolig.

Råd og vejledning Pkt. 257 i vejledningen; Uddrag: Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen vejleder og rådgiver borgeren om, hvilken hjælp servicelovens § 116 berettiger til.

Fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt og hvor velfærd skabes i fællesskab. Udgangspunktet er at velfærdssamfundet ikke er et forsikringsselskab, men et samfund, som bygger på medborgerskab og nærhed.

”Vi skal gøre os selv arbejdsløse” – (altså overflødige i borgernes liv) ”Vi skal skabe rammerne for, at borgerne kan være noget for sig selv og for hinanden” Direktør i Sundhed og Omsorg Hosea Dutschke i Kærlig kommune s. 17 og s. 29

Den overordnede strategi for Sundhed og Omsorg er beskrevet i de fem ledetråde

Al magt til borgerne fordi det er dem vi er her for I boligsagerne giver vi al magt til borgerne, når vi anerkender de behov de udtrykker i deres liv. Borgerne bestemmer altid og i alle situationen vedrørende deres eget liv. At anerkende betyder ikke nødvendigvis at ”give ret”.

Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv I boligsagerne holder vi borgerne væk, når vi med boligindretning kan gøre dem selvhjulpne og uafhængige af kommunens hjælp.

Referencer • I forhold til den enkelte sag vælges relevante referencer • Her kommer eksempler, som kan tages i brug

Aktivitets- og funktionsanalyseskema - Region Syddanmark https: //www. regionsyddanmark. dk/dwn 76769. doc

Andre referencer: • Ældreboligvejledningen

Andre referencer:

Andre referencer www. forflyt. dk - Forflytning i social- og sundhedssektoren Branche. ArbejdsmiljøRådet Forflyt. dk indeholder oplysninger om behov for plads. – Anbefalet plads omkring sengen – Plads til bad og toiletbesøg – Plads til overvægtige

Bygningsreglement generelt krav Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. BR 15 3. 1: stk. 1

BR 15 og SBI-anbefalinger

BR 15 og SBI-anbefalinger BR-krav: Det er et krav, at alle typer yderdøre i adgangsetagen har niveaufri adgang, og at der skal være et hævet areal på mindst 1, 5 × 1, 5 meter foran dørene. Ved udadgående døre skal det være mindst 1, 5 × 1, 7 meter, målt fra hængselsiden. Dørtrin må højst være 2, 5 cm høje. SBI-vejledning: Ved boliger uden erhverv er der ikke tekniske krav til trin og ramper på gangarealet hen til yderdørene, men ifølge bygningsreglementet skal alle kunne bruge eller besøge boligen, også selvom vedkommende har en funktionsnedsættelse. En kommune kan derfor fortolke reglen sådan, at der alligevel skal indarbejdes et gangareal uden trin og meget stejle hældninger hen til fx hoveddøren.

BR 15 og SBI-anbefalinger

BR 15 og SBI-anbefalinger BR-krav: Der skal være adgang til hvert rum gennem en dør med mindst 0, 77 meter fri bredde. Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal desuden indrettes, så de kan passeres uhindret. SBI-vejledning: Yderdøre og lyddøre har ofte tykke dørblade, og skal måske være bredere end de gængse 9 M-døre for at opfylde kravet om 0, 77 meter fri bredde. For gangbredder i boliger opstiller bygningsreglementet ikke længere specifikke krav, men det anbefales at gøre gangen mindst 1, 3 meter bred – og helst 1, 5 meter – hvis der er døre i siderne. Der kan til en vis grad kompenseres for smalle gange ved at øge dørbredden væsentligt, ved fx ombygninger eller boligtilpasninger.

Bygningsreglementet stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med sammenbyggede boligers adgangs- og tilkørselsarealer.

Bygningsreglementet stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med sammenbyggede boligers adgangs- og tilkørselsarealer. BR-krav: Der er krav om fast og jævn belægning i mindst 1, 3 meters bredde på udendørs adgangsarealer. SBI-vejledning: Accepterede løsninger er fx fliser, asfalt, fast grus, samt savede og jetbrændte brosten og chaussesten, hvor fugerne er fyldt helt op. Vær opmærksom på, at kravet også gælder for klimatilpassede løsninger, hvor regnvand kan sive gennem belægningen.

BR 15 og SBI-anbefalinger Læs mere i: SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3. 2. 1 Generelt SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger - indretning, 2. 2 Entré og gang SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2. 4. 3 Adgangs- og tilkørselsarealer

Brug af BR 15 råd og vejledning • Hvordan forstår borger bedst at bruge BR 15 til planlægning af indretningen af deres nye bolig ? • Kan vi afslå at give tilskud til ændringer ved for dårlig planlægning ? • Dette kan overvejes og indgå i jeres drøftelse ved gruppearbejdet

Særlige indretninger Pkt. 267 i vejledningen: I forbindelse med flytning på eget initiativ til en anden bolig, herunder til anden ejerbolig (eventuelt nyopført) vil borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne endvidere kunne ansøge om hjælp til særlige indretninger, der sigter mod at afhjælpe den pågældendes funktionsnedsættelse i den nye bolig.

Hvad er særlig indretning ? Eksempler: • Loftlift • Døråbner • Bruseklapsæde • Konsol til håndvask • Konsol til køkkenbord

Hvad er en almindelig indretning? • Flisebelægning til/fra og omkring boligen?

Hjælpere og arbejdsmiljø Hjælpere kan være: • • Familie, som hjælper et barn eller voksen Hjælpere ansat i hjemmeplejen/ ved privat leverandør Hjælpere ansat som Borgerstyret Personlig Assistance Hjælpere ansat til aflastning

I forhold til hjælpernes arbejdsmiljø, så gælder arbejdsmiljølovgivningen, ifølge KL’s vejledning om BPA, kun ved de opgaver, der har karakter af professionel pleje, når der er tale om private husholdninger. Det vil oftest være hjælpernes opgaver i soveværelset og på badeværelset der er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljølovens regler om daglig hviletid, ugentlig fridøgn og APV gælder ikke arbejde udført i arbejdsgiverens private husholdning ifølge KL’s vejledning om BPA

Ankestyrelse afgørelse C-22 -02 vedrørende hjælperværelse Sagen kort - • Begge ansøgere havde muskelsvind og hjælperordning med et omfattende behov for hjælpere – også om natten • De havde som familie et behov for privatliv • Hjælper havde et behov for at kunne trække sig tilbage til et værelse • Der var således mindst en ofte to hjælpere i familiens hjem. • Ansøgere var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til et hjælperværelse

Ankestyrelse afgørelse C-22 -02 vedrørende hjælperværelse Citat fra afgørelsen: (nævnets afgørelse som ankestyrelsen tiltrådte) ” …. at ansøgerne som familie havde behov for et privatliv samt endelig at hjælperne også havde behov for at kunne trække sig tilbage på et værelse…. ”

Hjælper og arbejdsmiljø Med baggrund i ankestyrelsens principafgørelse C-22 -02 og på baggrund af KL’s vejledning om BPA vurderer vi, at der kan gives hjælp til udgifter til et hjælperværelse, hvis det er nødvendigt i forhold til borgerens privatliv – det gør boligen bedre egnet at have mulighed for privatliv Men vi vurdere også, at det ikke kan gives af hensyn til hjælpernes arbejdsmiljø

Børnesag, projektbolig Case Forløb i sagen Tegning Bevilling af løsning

Henvendelsen Forældrene til Viggo henvender sig: Viggo er kendt i Børneteamet, da han er bevilget hjælpemidler efter § 112. Han går i special-børnehave. Forældrene har købt et rækkehus, projekthus på ca. 130 m 2. ( huset er ikke bygget endnu) Familien består af 2 børn og 2 voksne. Boligen indeholder: Køkken/ alrum, 4 værelser og 2 badeværelser, entre og bryggers.

Boligsag Viggo 5 årig dreng med et specielt syndrom. Det medfører nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Han har meget nedsat balance og udholdenhed. Muskeltonus er lav. Han kommer omkring over korte afstande ved at kravle, men udtrættes hurtigt. Han færdes i letvægtskørestol eller en Rabbit ( ståkørestativ) over kortere afstande. Han har brug for støtte på toilettet.

Dialog med familien Hvordan kan vi indrette den nye bolig til Viggo? Drøftelse af Viggos fremtidige behov og mål med løsningen ? Hvad er indeholdt i projektet-boligen? Hvilke muligheder er der for at lave ændringer i projektet? Kontakt til byggefirmaet? Hvad kan vi få bevilget? Udformning af løsning og prissætning af bevilling?

Krav til den nye bolig • Viggo skal have mulighed for at kunne færdes i kørestol eller rabbit på eget værelse, køkken-alrum og stue samt ud på badeværelse. • Adgangsforhold til/ fra og i boligen skal være i orden for Viggo i kørestol. • Der skal være plads til forflytninger mellem hjælpemidler • Der skal være plads til at forældrene kan bade Viggo på en bade-toiletstol på badeværelset. • Der skal være plads til at kunne hjælpe Viggo ved toilettet med nødvendige hjælpemidler påsat toilettet. • Opbevaring af hjælpemidler på relevant plads i boligen.

Brug af boligen • Vurdering af hvilke af behovene der dækkes når boligen opføres efter BR 15. • Viggo skal bo i ”soveværelset” på 12 kvadratmeter. • Viggo bor tæt på det største badeværelse. • Projektet ændres så det kan dække hans behov. • Der bevilges ændringer på badeværelset, som er på 4, 7 kvadratmeter.

Beskrivelse og prissætning • Ud fra krav udarbejdes konkret løsning. • Ændringer til projektet beskrives og tegnes af kommunens bygningskonstruktør. • Byggefirmaet prissætter den ekstra udgift, der er ved ændringerne, ud fra kommunens beskrivelse. • Familien inddrages i processen via drøftelser undervejs og får byggebeskrivelsen og tegning til gennemsyn.

Indhold i bevillingen Ændringer i badeværelset: Betaling af ekstraprisen til: Flytte bruseområde og vinduet. ”Fjerne sider ved bruseniche. ” Regulerer vådzone. Vaskearrangement udgår. Montering af svingbar vask. Isætning af skydedør.

Gennemførsel • Familien tilkøber ændringerne ved Byggefirmaet • Kommunen ”ser” at ændringerne er lavet ( foto). • Betaling via EAN eller udbetaling til forældrenes NEMkonto. • Boligen er siden beset ved hjælpemiddelafprøvning. Det fungere godt for Viggo og familien.

Eksempel fritliggende eenfamilie hus, voksensag Case Forløb i sagen Borgers løsning Afgørelse Ankestyrelsen

Boligsag - Søren En 29 årig mand med tetraplegi, som følge af en ulykke i teenageårene. Har ægtefælle og fælles barn på et par år. Har BPA ordning 24 timer i døgnet. Ægtefælle er ansat til at varetage nogle af timerne.

Brev til Søren efter telefonisk kontakt Med henvisning til: "Egnet byggeri for ældre og handicappede" - Ribe Amts hjælpemiddelcentral. http: //forflyt. dk/indretning/hvor-meget-plads-skal-der-vaere/ DUKH pjece om boligindretning

Telefonisk råd og vejledning • Processen, hvis han køber en bolig i eksisterende boligmasse, hvor der skal laves boligindretning • Processen med boligskifte, hvis han søger boligindretning i nuværende bolig og vi vurderer den uegnet • Processen, hvis han selv bygger et hus. Hjælp til særlige indretninger og vores definition af hvad det omfatter

Søren ønsker et møde med boligteamet Søren bliver bedt om inden mødet at udfylde den del af et funktions- og aktivitetsanalyseskema, som har overskrifterne: Oplistning af hvilke funktioner/aktiviteter der skal forgå i de enkelte rum - Aktivitetsanalyse Hvad kan du selv udføre? Hvad skal du have hjælp til? Målsætning med aktiviteten

Kommunen modtager i januar 2016 en ansøgning om boligindretning. Søren oplyser, at han og ægtefællen har købt en grund og vil bygge et nyt hus. Sørens plantegning over det hus ægteparret ønsker at bygge er vedlagt. Søren er ved at tage en uddannelse, som gør at han har forstand på ”byggeri”.

Søren søger om Handicapkompenserende m 2: • • 1, 3 m 2 til entre/kontor 0, 65 m 2 til bryggers 7 m 2 til hjælperværelse 8, 6 m 2 til soveværelse 3, 85 m 2 til badeværelse 1, 7 m 2 til børneværelse 8 m 2 til depot 0, 93 m 2 til køkken. I alt: ca. 32 m 2

Sørens hus indeholder Bryggers Kombineret entre/kontor til studiearbejde Køkken Stue/spisestue Soveværelse med forbindelse til forældrebadeværelse og depotrum Børneværelse og badeværelse til barnet Hjælperværelse og hjælpertoilet Integreret carport

Ønske om privatliv Ægtefællen har brug for et sted, hvor hun kan trække sig tilbage og være sig selv ellers kan hun ikke være der for Søren og sønnen, som hun og familien ønsker. Det er et stort ønske at hjælperne kan ”udelukkes” fra familielivet og det kan de i det hus Søren har tegnet med hjælperværelse og hjælpertoilet i den ene ende af huset.

Hjælpere og hjælperværelse Søren har 5 hjælpere fastansat og tre vikarer. Han har planlagt det sådan, at hjælperne har lange vagter og han vil gerne tilbyde dem pauser og mulighed for at hvile i løbet af en vagt. Han vil også benytte hjælperværelset til Medarbejder. Udviklings. Samtaler.

Søren søger også om • At få dækket udgifter til fremtidig rådgivning fra arkitekt og ergoterapeut • En flisegang rundt om huset • Tilskud til at lave carport til handicapbil. • Tilskud til ekstra brede døre 10 M • Ekstra udvendigt stik til carporten • Et stort skab til opbevaring af personlige hjælpemidler.

Kommunens krav til den nye bolig • Søren skal have mulighed for at kunne færdes i både manuel og elkørestol ind/ud af boligen og i soveværelse, badeværelse, køkken, stue/spisestue, børneværelse og entré/kontor. • Plads til at hjælperne kan hjælpe Søren: Med forflytninger til og fra seng og i sengen. Når han i bade-toiletstol skal færdes imellem soveværelse og badeværelse. Siddende i badetoiletstol ved toiletbesøg og personlig hygiejne ved brusebad og håndvask. • Assistance ved diverse aktiviteter i boligen. Herunder assistance i relation til studie.

Hvordan beregne ekstra m 2 ? ? ? Vi gennemlæste principafgørelse C-22 -02 (en gammel og rodet afgørelse) Søgte i juristsvar på Bolignetværket vedrørende emnet. Vi spurgte ankestyrelsens hotline vedrørende hjælperværelse Vi sammenlignede med en lignende sag. Vi havde selv lavet en undersøgelse af standard hus- og rum størrelser (2007). Vi fik sagen stadfæstet i nævnet.

Vi blev enige om at måle de ekstra m 2 op imod, hvad der er standard hus- og rumstørrelser i dag. Vi kontaktede Dansk Byggeri, som henviste til Danmarks Statistik, som i 2015 havde opgjort at brutto størrelsen på nybyggede huse i gennemsnit er på 203 m 2 (ca. 160 m 2 netto). Som supplement til den tidligere undersøgelse i 2007 lavede vi en mini undersøgelse.

Vores mini undersøgelse Eurodan Huse Vendia Huse Huscompagniet Badeværelse 7 -8 m 2 7 m 2 Soveværelse 10 -11 m 2 12 m 2 14 m 2 + walk-in 4 -5 m 2 Eller 10 m 2+walk-in 3 m 2 Ikke oplyst Værelse 10 -11 m 2 11, 5 m 2 11 m 2 Stue 20 -25 m 2 26 -27 m 2 Køkkenalrum 30 -32 m 2 Ikke oplyst 30 -32 m 2 Gennemsnit hus m 2 150 m 2 brutto 160 m 2 brutto 170 m 2 brutto • Familie med 2 voksne og 2 børn • Altid 2 værelser • Altid 2 badeværelser • Forskel på brutto og netto er 20% • Oplysninger er fremkommet ved opringning til ovenstående firmaer den 2. 3. 2016

Artikel i Bedre Hjem - Bolius september 2016 Uddrag: ”Ifølge Danmarks Statistik bor hver enkelt af os i dag på gennemsnitlig 52 m 2 mod blot 43 m 2 i 1981”

Afgørelse – afslag ekstra m 2 Begrundelse: At Søren har mulighed for at planlægge indretningen af sit hus, så det dækker de behov han har inden for den standard hus- og rumstørrelse som er almindeligt at bygge i dag. Derfor er et hjælperværelse heller ikke nødvendigt.

Afgørelse – afslag udgifter til rådgivning Begrundelse: Det er almindeligt, for alle familier som ønsker at opføre en ny bolig, at have udgifter til rådgivning. Alle som måtte ønske at opføre en ny bolig vil have udgifter til rådgivning vedrørende f. eks. boligens udseende, udformning, beliggenhed på grunden samt byggestyring. Udgiften til rådgivning finder vi ikke er særligt handicapkompenserende.

Afgørelse – afslag flisesti rundt om huset Begrundelse: Ankestyrelsens hotline har svaret, at stier i haven som udgangspunkt ikke er omfattet af boligbegrebet. Det er almindeligt for alle, som bygger en ny bolig, at etablere en flisesti rundt om boligen.

Afgørelse – afslag tilskud til carport Begrundelse: Søren kan benytte overtøj og regnslag for at skærme sig mod nedkøling på vej ind i/ud af bilen. BPA hjælper kan skærme Søren med paraply – ligesom når han parkere ude i byen.

Afgørelse – afslag 10 M døre Begrundelse: Søren kan komme igennem døre med en fri åbning på 77 cm. Bygningsreglement stiller krav om fri åbning på 77 cm. Det er hensigtsmæssigt, men ikke nødvendigt.

Afgørelse – afslag ekstra stikkontakt Begrundelse: Det er almindeligt i et nybygget hus at have en stikkontakt til lys og f. eks. el-redskaber i en carport, som er en integreret del af boligen.

Afgørelse – afslag skab til personlige hjælpemidler Begrundelse: Et skab, fra f. eks. Ikea, til opbevaring af personlige hjælpemidler er sædvanlig indbo. Vi anbefaler at bestille hjælpemidler til personlig pleje hjem i små mængder.

Genvurdering ved Sørens anke Vi opfordrer Søren til at anke Vi fastholder afslag I genvurderingsbrevet viser vi Søren et standard typehus på 128 m 2 fra Eurodan Huse. Vi viser, hvordan typehuset kan tilpasses, så nødvendige krav opfyldes.

Tegning Eurodan typehus 128 m 2

Ankestyrelsens afgørelse Modtaget d. 30/11 2016 Ankestyrelsen stadfæster afgørelsen på alle områder: ”Ankestyrelsen vurderer, at den ansøgte boligindretning i form af ekstra m 2, flisegang og carport mv. ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig”. Nedenstående anført med ”…” er citater fra afgørelsen.

Ankestyrelsens afgørelse …”Kommunen har forholdt sig til konkret til de enkelte rum, som du har ønsket yderligere m 2 til og opførelsen af carport, behov for flisegang mm”. …”vurderingen af størrelsen af det ny opførte hus ikke alene kan tage udgangspunkt i den gennemsnitlige parcelhusstørrelse i 2015 Danmarks Statistik”. ”Vurderingen må konkret forholde sig til fordelingen af m 2, eventuel venderadius mv”…

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. kontor/entre: ”Særligt vedrørende entre/kontor henviser vi til, at et kontor vil kunne indrettes i et af værelserne”… …”Vi vurderer ikke, at m 2 er nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig”.

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. bryggers: ”…det er muligt at indrette huset med et bryggers, hvor der er taget højde for venderadius…”

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. hjælperværelse: ”…ved ommøblering/indretning vil kunne indrette boligen, så der er sengeplads mv, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven”.

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. soveværelse: …”Vi finder derfor ikke, at yderligere m 2 er nødvendige i servicelovens forstand”. (der er taget højde for plads til ægteparret senge, plads til at hjælpere kan hjælpe samt plads til vendearealer)

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. badeværelse: …”Kommunen vurdere, at dine behov for at færdes i hjælpemidler kan opfyldes på 5, 7 m 2. Kommunen vurderer desuden, at der er plads til at hjælperne kan arbejde med gode arbejdsstillinger”… (5, 7 m 2 som anvist i ældrebolig vejledning ved plejekrævende) …”overskabe eller hylder over wc, så det ikke optager plads på gulvet. ”

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. børneværelse: …”hensigtsmæssigt for dig med yderligere m 2, så du bedre kan komme omkring i din kørestol”… …”da du fortsat vil have mulighed for dette (tage del i opdragelsen. Red. ) andre steder i boligen”.

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. depotrum: …”det hensigtsmæssige i at have et depotrum til opbevaring af div. Hjælpemidler…vurderes ikke at være nødvendigt”. Vedr. køkken: …”mulighed for at tage højde for køkkenelementers placering ved opførelsen af huset således at du får plads nok til at vende og manøvrerer rundt”.

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. fliser rundt om huset: …”også ved nybygning er almindeligt, uanset borger har en funktionsnedsættelse”. ”Vi bemærker, at det ikke kan føre til andet resultat, at du ikke har mulighed for at følge din søn overalt på egen grund, da det ikke er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted”… Henvisning til principafgørelse 63 -10

Ankestyrelsens afgørelse Vedr. Carport med direkte adgang: …” en carport ville være hensigtsmæssigt”… Vedr. ekstra stikkontakt i carport: …” det ville være hensigtsmæssigt med et ekstra stik”… Vedr. ekstra brede døre: …” du kan komme igennem døre med en fri åbning på 77 cm, og at derfor ikke vurderes nødvendigt med ekstra brede døre”.

Ankestyrelsens afgørelse ”Vi bemærker at kommunen ved revurdering af sagen har forholdt sig til det af dig anførte. Kommunen vurderer at dine behov, som følge af funktionsnedsættelse, kan dækkes i et hus på 129 m 2”… …”Kommunen har indrettet det, så det opfylder dine nødvendige behov i lovgivningsmæssig forstand. Med eksemplet påpeger kommunen, at indretning kan tilpasses den enkeltes behov”

Oplæg til gruppearbejde 1. Særlige indretninger, eksempler og definition. Handicapkompenserende kvadratmeter 2. Aktivitets og funktionskrav, brugbare og forståelige for borger Bistand til vurdering af løsning