Marte Meo Middelfart 5 11 2011 1 syddanskmartemeo

Marte Meo Middelfart 5. 11. 2011 1 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

2 Agenda Udviklingssyn Udviklingspsykologi Tænkningen bag marte meo Marte meo principperne Frokost Film Pause Opsamling syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Præsentation 3 Lærerseminariet Esbjerg 1983 Uddannet sygeplejerske fra Århus 1990 Certificeret marte meo terapeut 2003 Rygestopsinstruktør 2003 Undervisning Psykiatri voksen-børn Almen lægerparksis Syddansk-martemeo. dk syddansk-martemeo. dk/nov 2011

syddansk-martemeo. dk/nov 2011 MARTE MEO METODENS ANVENDELSE I ALMEN PRAKSIS Kommunikations model • anerkendende • livsstilssamtaler tjekliste terapiforløb • forældreevne • tilknytningsmønster • Sværere problemstillinger • terapeutuddannelsen 4

”Alt om børn” oplysningsbog forældre 1942 5 I løbet af de første 12 levemåneder forvandles barnet fra et næsten ubevægeligt, døvt og delvist blindt, hjælpeløst væsen til et kravlende, pludrende, bevidst lille væsen, som er i besiddelse af hukommelse, følelse og vilje. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Se film med Tariq 6 Vi er da vist ikke i tvivl om den lille gut kommunikerer alt det han kan! syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Udviklingssyn 7 Medfødt individualitet og socialitet Kompetent samspilspartner Interaktionistisk princip Mennesket handler/agerer ud fra de forudsætninger, det har Mennesket udvikles gennem relationer Børns oplevelse af betydningsfuld voksen relationer er afgørende for deres psykologiske tilpasning Alle initiativer er meningsfulde Initiativer viser udviklingsniveau syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Nyere udviklingspsykologi 8 Samspil og relationer Tilknytning Kontakt og samspilsrummet som fundament for barnets trivsel, udviklings- og læringsprocesser. Mennesket er et intentionelt individ, altså initiativer er meningsfulde. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Et strejf af Sterns udviklingsteori 9 individualitet Emergent selv 2 -3 mdr Livsmod vitalitet Sin omverden Kerneselv 7 -9 mdr Selvfølelses selvtillid selvværd 2/5 mdr. selv versus andre 5/7 -9 selv sammen med andre Sig selv og andre Intersubjek-tive selv 9 -15 mdr Kan dele oplevelser Ca 6 mdr ser på ting Ca 9 mdr ser på oplevelser gensidighed Verbale selv 1½-3 år Tveægget sværd nogle får ord for oplevelser som de ikke oplever Ex ”det er ikke noget at græde over” sproget Narrative selv 3 -4 til 5 år mening Indenfor hvert rum foregår kontinuerlig udvikling Tilknytning, afstemning udvikling Refleksioner og fortællinger om sig selv. Altid i spil resten af livet syddansk-martemeo. dk/nov 2011 Medfødte temperament *

10 Selv/andre dannelsens dialektik og dynamik Vitalitet Initiativ Selvværd Barnets individualitet Socialitet syddansk-martemeo. dk/nov 2011 De betydningsfulde andre

Børne og udviklingssyn 11 Det driftsstyrede barn Det autistiske barn Det kompetente barn 1900 1950 1977/2007 Freud Winnicut Mahler, mente Bowlby. oversat til barnet var normalt autistisk ved fødslen dansk i 90, erne. Tror barnets adfærd er en spejlning af den virkelighed de lever i Daniel Stern syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Oversigt 12 Freud Stern Fejlfindingspædagogik Forandringer kan ske Stadie og hele livet, personlighed fasetænkning udvikles indenfor de forskellige domæner Menneskets natur Driftstyret, egoistisk og acsocial Individualitet, social og aktiv i samspillet Opdragelsens mål viljekontrol At støtte op om den enkeltes individualitet ideal Lydighed, driftskontrol eller følelseskontrol Selvværd, selvtillid, selvstændighed og socialitet syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Oversigt fortsat 13 Freud Stern metode Korrigering, disciplin, afvisning og korporlig afstraffelse Selvregulering, inddra gelse og forhandling opdragelsesform autoritær Autoritativ og empatisk relation Subjekt/objekt forhold Skarpe skel mellem voksen og barn Subjekt/subjekt relationsmåde Voksencentreret perspektiv, de voksne har definitionsmagten Børnecentreret perspektiv Interaktionistisk Børn skal forholde sig til mange arenaer syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Oversigt fortsat 14 Freud Stern personlighedsstruktur Ydre styret, initiativer Indre styret, initiativer som værende er meningsfulde meningsløse. Glæden skal reguleres Læring og udvikling Udefra og ind, skal Indefra og ud, matche socialiseres til at bliver barnets indre ”design” et menneske. er socialt Pædagogens opgave Irettesætte og disciplinere syddansk-martemeo. dk/nov 2011 Udviklingsstøttende, se det enkelte individ, ansvarlig for samspil, vitalitet og autencitet i samspillet. Rollemodel

Hjerneforsker Susan Hart 15 Hjernen bliver resilient ved stimulering på flere områder Den 3 delte hjerne Reptilhjernen; sansninger Det Limbiske system; føleler som ex. sorg/glæde Præfrontale cortex; tænkende Instinkt-miljø/læringtænkning 1. niveau 2. Niveau 3. Niveau syddansk-martemeo. dk/nov 2011

1. niveau 16 Hjernestammen , de 12 hjernenerver. OBS Vagus stress hjerte, lunge , mave Sympatiske system-kamp Parasympatiske - beroliges vigtig balance regulering. Moderkærligheden trigger de positive processer. ( hormoner Oxytocin ) Forældrene spejler, matcher barnet. Imitering medfødt. Imitation påvirker ansigtsnerven og påvirker dermed musklerne. Spejlneuroner. Sanseintegrationsniveau syddansk-martemeo. dk/nov 2011

2. niveau 17 Det limbiske system. Afstemning Glædes- aktivering påvirker Dopamin systemet Lege som; Nu kommer jeg og tar’dig. Nervesystemet lærer/udvides til at klare hyperarausal. Pludselig er lege for meget. Afstemning. Amygdala ; angst/styring og Hippocampus-hukommelse avanceres Iflg. Stern er det de første 6 mdr. nonverbale mønstre er indarbejdet. Mary Ainsworth ganske tidlige samspil Følelsesmæssige niveau syddansk-martemeo. dk/nov 2011

3. niveau 18 Ca 6 -8 mdrs alderen. Gyrus cinguli Legeevne-dybere tilknytning-seperationsangst Udfoldelse af evnen til skam /flovhed. Orbito frontale cortex: Impulshæmmende funktioner Ex. er vores opdragelse til fyldt med ” kan du ikke forstå at…. ”, dur jo så ikke på tidligt skadede børn. Mentaliserings evnen udvikles Orbito frontale cortex kobler sig med præfrontale-dorso laterale cortex. Her kan vi rationalisere. Nervesystemet modnes ved afstemning i den voksnes samspil Følelsesmæssig stabilitet stor betydning for udvikling. Sprogliggørelse, sofistikerede mentale og kognitive niveau. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Hjernekemi 19 Medfødte forskelligheder rent genetisk ifht. serotoninproduktion Kærligheds hormonet oxytocin frigives, når Dopamin systemet påvirkes (mor forelsker sig i det lille barn- ex berøring øges Oxytocin) Det neurale netværk vokser i givtigt samspil. Et fantastisk og endnu helt nyt for videnskaben, sammenhængssystem gør at hjernen udvikler sig på baggrund af stimuli ex. har vores motorik betydning for den sproglige udvikling. De tre hjernenerver; ansigtsnerverne: Nr. 5 trigeminus Nr. 7 Facialis Nr. 10 nervus vagus påvirker og udvikler følelsmæssige mestringsstrategier ved aktivering. Mimik-tygge mad osv syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Stress hormoner kan måles 20 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Se film med Mikkel 21 Smil øger lykkestoffet Dopamin i hjernen syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Tilknytningsmønstre 22 Mary Ainsworth taler om 4 overordnede tilknytningsmønstre. Sikker tilknytning 65 % Ængstelig ambivalent 15 -20 % Undgående afvisende 10 -15 % Desorganiseret 5 % Tilknytningsmønstret er dannet ved 6 -7 mdrs. alderen syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Harlows aber 23 http: //www. youtube. com/watch? v=Mmbbfis. Riw A&feature=autoplay&list=WL 428 A 9 CA 4 DCDB AB 93&index=1&playnext=1 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Mentaliseringsevne 24 Evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed, mentale og følelsesmæssige processer. Forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre. Peter Fonagy lærte Bowlby at kende, arbejdede med tilknytning i London. Brobygning mellem psykoanalysen og tilknytningsteoriern. Naturligt bundet af neurofysiologien. Social biofeedback system Medfødte gener - miljøet betydning for omsætningen af genotyper til fænotyper. Affektreguleringen en forudsætning for at udvikle evnen til mentalisering. Serotonin niveauet ser ud til at have betydning. Ex aber med lavt serotonin niveau og omsorgssvigt bliver agressive. Aber med allel for lavt serotoninniveau i kærlige omgivelser har normalt serotonin niveau. Det samme gør sig gældende for mennesker Mit håb; altså kan et godt samspil fortsat påvirke hjernen hele livet syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Øjenkontaktens betydning 25 Hvis det lille barn ikke bliver mødt med positiv øjenkontakt opstår en grundlæggende skamfølelse…jeg er ikke god nok. Samspillet har betydning for den neurale netværksdannelse. OBS spejlneuroner i orbitofrontal cortex Hjernen vokser det første år fra 300 til 900 gr. Smil giver målbar dopaminøgning Skæld ud målbar øgning af cortisol- stresshormon syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Baby ansigt forsøg still face experiment 26 http: //www. youtube. com/watch? v=apz. XGEb. Zh t 0 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Med i bagagen * 27 Medfødt temperement; EAS ( Tomkinson/Nathanson) E emotioner vi udtrykker vores følelser forskelligt, nogle gør det tydeligt andre afdæmpede. A aktivitets niveau, nogle meget aktive og vågne andre passive og stille. Nogle rytmiske nogle arytmiske for hvem der går længere tid før der er fundet en døgnrytme. S socialitet udadrettethed og optagethed af verden. Fra starten udstyret med Kategorialfølelser. Velbehag/ekstase ( glæde), interesse/iver ( positive affekter ) Forbavselse/forundring ( neutrale affekter) Vrede/raseri, frygt/rædsel(angst ), bedrøvelse/fortvivelse (sorg), afsmag/afsky, skam/ydmygelse ( negative affekter). Alle oplevelser aktivere følelser mennesket er altid følende Vitalitetsfølelser syddansk-martemeo. dk/nov 2011

pause 28 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Maria Aarts 29 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Maria Arts 30 Er den hollandske pædagog som tilbage i 1970’erne udviklede marte meo metoden. En videobaseret analyse metode til afdækning af et givent samspils kvalitet og udviklingspotentialer. metoden er funderet på den nyere udviklingspsykologis teorier – Det nye Spædbarnsparadigme. Maria Aarts motto ”keep it simpel” Nye teorier undrestreger metodens anvendelse syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Marte Meo 31 Latin: mars martis ” ved egen kraft” Alle mennesker har potentialer til at indgå i samspil med andre. Alle har flere ressourcer end de er bevidste om syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Barnet er født kommunikerende 32 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

initiativ Betydningsfulde voksne barnet respons 33 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Se klip med mor og baby Kristian 34 Se han lærer noget om sig selv og sin tilstand syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Marte meo metodens principper 35 At følge barnets initiativ At være positiv bekræftende At sætte ord og struktur på initiativerne Turtagning Positiv ledelse syddansk-martemeo. dk/nov 2011

At følge initiativ 36 Inddeles i 3 initiativer handle føle verbal Ved at vente Ved at se Ved at imitere Ved at benævne obs vær konstaterende syddansk-martemeo. dk/nov 2011

At være positiv bekræftende 37 Ved at dele fysisk og psykisk nærhed Rose Smile Mimik og kropssprog Øjenkontakt Forstørre initiativerne syddansk-martemeo. dk/nov 2011

38 At sætte ord og struktur på initiativerne Sætte ord på egne initiativer Sætte ord på barnets initiativer Gentage Spørge ind til initiativet/uddybe Skabe følelsesmæssig positiv atmosfære syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Turtagning 39 Have øjenkontakt Bruge navn Understøtte/binde sammen Fordele opmærksomhed i gruppen Skærpe den enkeltes opmærksomhed på sig selv og andre syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Positiv ledelse 40 Tilgodese såvel opgave som kontakt Anerkendende nik og smil Udøve klar start og slut Skabe stemning Sige hvad opgaven går ud på/vil have Trinvis guiding Verbalisere i forhold til udviklingstrin Indeholder alle de øvrige principper syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Positiv ledelse en udfordring 41 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Når vi følger initiativ styrkes følgende kompetancer: 42 Individualitet og den enkeltes egne udviklingsprocesser Selvværd ( væren); oplevelsen af, at have værdi både for sig selv og andre Selvtillid (gøren); oplevelsen af, at man dur til noget, ved at få muligheder for at afprøve selv. Selvstændighed; oplevelsen af accept og anerkendelse af min væren og gøren medfører troen på: jeg kan! Socialitet; oplevelsen af at blive taget alvorligt og inddraget i det sociale fællesskab, der internaliseres som en måde mennesker er sammen på. Vitalitet og lyst til udfordringer (til at tage flere initiativer) Styrker individets nærmeste udviklingszone ( undgår under-overstimulering) Styrker opmærksomheds og koncentrationsevnen Styrker empatiudvikling; oplevelsen af at andre forstår og anerkender mine følelser; udvikler min evne til at forstå og anerkende såvel egne som andres følelser Styrker evnen til at være opmærksom , accepterende og lyttende i forhold til andre Styrker oplevelsen af at være betydningsfuld og have indflydelse på egen livssituation Styrker og uddyber kendskabet til hinanden. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Omsorgspraksis hvilke marte meo principper skal kunne observeres 43 Kærlige varme følelsesmæssige toner, berøring og holdning Vitalitet og glæde ved samvær Empatisk identifikation ved at følge initiativ Positiv bekræfte Benævne egne, omverdens og barnets initiativer. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

44 Respekt for og anerkendelse af individualitet Følge barnets initiativ Positiv bekræfte initiativerne syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Barnets initiativer opfattes som intentionelle og meningsfulde 45 Turtagning Forstørre mestring og det der lykkes Følge og benævne initiativer Positiv bekræfte initiativer syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Empati og indlevende i barnets udviklingsbestræbelser 46 Følge initiativ Positiv bekræfte Empatisk identifikation med barnets følelser gennem spejling og benævnelse af hans/hendes følelser Forstørre mestring Være en tydelig rollemodel i ord, handlinger (og følelser) syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Realistisk i forhold til krav og inddragelse 47 Klar start og slut. . Fordeling mellem kontakt og opgaven Afstemt og konteksttualiseret inddragelse i kravsituationer ( vente, give tid, benævne egne, omverden og barnets/patientens initiativer ) syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Frokost 48 http: //www. youtube. com/watch? v=G 7 LN 96 j. EX Hc&feature=related http: //www. youtube. com/watch? v=6 Ej. Js. Pyl. EO Y Marshmellow test syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Børn med særlige behov 49 Registrer ikke egne initiativer i tilstrækkeligt omfang. Ude af stand til at udvælge egne initiativer hensigtsmæssigt, svært for dem at vide hvad er passende adfærd. Svært ved at sætte grænser for egne initiativer. Det ligesom ”sker” bare Svært ved at stoppe egne initiativer, så det ender med god afslutning. Mange løse ender. Bruger ikke energien positivt. Svært ved at registrere egne følelser i tide. Mangler passende modeller for mestring af egne følelser. Svært ved at se andre menneskers initiativer. ”fylder” meget i samvær med andre ved at være aktive og omkringfarende. Ikke tilstrækkelige sociale adfærdsmodeller, ved ikke altid hvad der forventes af dem. Over eller under- vurdere egne evner Kan have svært ved at samarbejde Problemer med koncentration eller rigiditet syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Hvad har de brug for? 50 Grundlæggende en fornuftig struktur og god atmosfære. Konverserende stemmeføring ikke altid korrigerende Udvælg og bekræft barnets bedste følelser Et godt ansigt Imitation. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Hvad har de mere brug for? 51 Gør noget mere af 1. Sæt ord på barnets initiativer, det stopper vi tit med når de er blevet store. 2. Udtryk mening om deres adfærd. Det var en god ide at lægge brikken her. Hvorfor 3. Udvælg barnets bedste initiativer i handlingsøjeblikket! 4. Udvid og strukturer barnets initiativer. Klar afslutning. 1. Det styrker deres selvregistrering Og de har brug for ekstra bekræftelse på at de ”er blevet set ”et styrker barnets selvregistrering. 2. udvikler deres selvbilleder 3. derved får barnet indsigt i strukturer i sociale situationer, og bekræftelse. 4. Støt et spontant initiativ, guid hele tiden med at sætte ord på det barnet gør. Giv anvisning hvis barnet skifter spor. Støtter koncentration og adfærdsmodeller. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Hvad har de mere brug for? 52 Gør noget mere af 1. Sæt ord på barnets nonverbale følelser og nonverbale initiativer. Hvorfor 2. sæt ord på egne initiativer 3. Sæt ord på verden omkring jer. Andre mennesker 4. Og giv alternativer i øjeblikket. Giv anvisning i stedet for ”du må ikke ” 1. Vigtig element ifht. at skabe følelsesmæssig udveksling, og barnets følelsesmæssige registrering. 2. det gør dig forudsigelig, skærper omverdensbevidsthed. 3. den styrker den ydre struktur barnet lærer verden at kende. 4. Styrker sociale adfærdsmodeller. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Se film med Kasper og Victor 53 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Så altså; 54 Vores potentialer udfolder sig når vi mødes udviklingsstøttende, altså et positivt samspil sætter skub i udviklingen. Kontakt og samspil er fundamentet for trivsel, udviklings- og læringsprocesser Udvikling foregår hele livet Marte meo er metodisk og en måde at være udviklingsstøttende Kan bruges til dokumentation af vores praksis syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Anerkendelse af barnets initiativer 55 Selvtillid Selvværd Ros Præstation Korrekte spørgsmål Ord for følelser For den man er Væren i stedet for gøren. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Minimer brugen af spørgsmål 56 Spørgsmål vi ikke forventer eller ønsker at få svar på. Ex. til spædbørn der ikke kan svare. Til børn med forsinket sprogudvikling. Til den treårige, der skal i seng. Skaber forvirring pga. modsatrettede signaler. Spørgsmål børn ikke kan svare på. Til den etårige, hvad farve er den? Der spørges til viden de endnu ikke har. Skaber usikkerhed! Kræver præstation. Lærer spgs. –paratviden spg. I stedet: Du farver med en blå blyant. Skaber dialog. syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Typiske faldgrupper 57 Venter ikke på barnet Stiller for mange spørgsmål især, når der ikke er en valgmulighed Snakker for meget stiller for mange krav på en gang. Blander sig i barnets leg, synes der skal ske noget. For megen indlæring- det kommer gennem leg og at følge initiativ. Nej og hold op cirkler. For megen præstation for lidt væren / selvtillid-selvværd Mulighed for øjenkontakt syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Husk at se bag om initiativerne 58 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Vigtigste princip: vent på barnet 59 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Glæde 60 Man skal øve sig mange gange for at lære. Hvor meget øver du dig på at være glad? ! syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Baby og glaspladen the visual cliff 61 http: //www. youtube. com/watch? v=p 6 cq. Nh. Hr. M JA&feature=related syddansk-martemeo. dk/nov 2011

Hvad tænker du, når du ser dette billede? 62 syddansk-martemeo. dk/nov 2011

litteratur 63 Pernille Roug, ”Marte meo i praksis”, video på cd’rom indlagt. Marianne Brodin og Ingrid Hylander, ” Selvfølelse” Jytte Birk Sørensen, ”Marte Meo metodens teori og praksis” syddansk-martemeo. dk/nov 2011