DHOOPGAVEN Forr 2020 KRAV OG GODE RD TIL

DHO-OPGAVEN Forår 2020 KRAV OG GODE RÅD TIL RAPPORTENS OPBYGNING OG INDHOLD 1

Overblik over rapportens dele - Forside - Resume - Indholdsfortegnelse - Indledning – afsluttes med opgaveformuleringen - Metode - Besvarelse af opgaveformuleringens dele på forskellige taksonomiske niveauer - Redegørelse - Analyse - Diskussion - Konklusion - Litteraturliste – på en side med sideskift - Evt. bilag 2

Rapportens længde 7 -9 normalsider a 2400 anslag (inklusive noter og mellemrum) Dvs. : mindst 16. 800, højst 21. 600 anslag Dette tæller ikke med: - forside - indholdsfortegnelse - litteraturliste - bilag - figurer og tabeller Ellers regnes alt med - fra og med indledning til og med konklusion. 3

Forside - DHO-opgaven - Titel på netop din rapport - Dit navn - Lærernes navne - Gymnasium - Dato og år - Evt. illustration 4

Indholdsfortegnelse Tja…. Mon ikke I har styr på det nu efterhånden? Hvis ikke bliver det på skrækkeligste vis synligt i denne opgave! Men lad nu være med at kalde afsnittene for ”redegørelse”, ”analyse”, ”diskussion” – find på titler til dine afsnit 5

Indledning – med opgaveformulering Begynd med kortfattet at føre læseren ind i emnet. Indledningen vil typisk sluttes af med en opstilling af den fulde, færdige opgaveformulering -----------------------------Det er en god ide at skrive på indledningen både i begyndelsen og i slutningen af arbejdsprocessen. 6

7

Metode historie Enkelt sagt: Hvordan vil du besvare problemformuleringen – via hvilke redskaber fra særligt historie? Og hvorfor vælger du netop de måder? Brug de metode- og analysebegreber, du kender fra særligt historie, f. eks. : ◦ Hvilket kildesyn anlægger du? ◦ Kildekritik styrkes af en ophavssituationsanalyse – er der noget samlet at sige om dine kildetyper? ◦ Fagets videnskabssyn er hermeneutik ◦ Analysemodel til historiebrug 8

Metode dansk SPROG - Det sproglige område Sproglig analyse (med fokus på grammatik, sætningsopbygning, ord, sammenhænge) Diskursanalyse (hvordan forskellige fænomener ’italesættes’ (f. eks. Danskhed, som kan italesættes meget forskelligt) Argumentationsanalyse (f. eks. i taler, artikler, læserbreve mm. ) Retorisk analyse (taler, reklamer, artikler, mm. ) Skriv på metodeafsnittet både før, under og efter selve besvarelsen af problemformuleringen! 9

Metode dansk MEDIER I en medieanalyse er det mediet og kommunikationssituationen, der er i centrum. I en medieanalyse kan man ikke analysere alt, men man må vælge et fokus Medieanalysen kan f. eks. fokusere på; - Virkemidler: farvebrug, billedbeskæring, klipning, lyd mm. - Fiktions- og faktakoder (fremstilles det som ”virkeligheden” eller som en ”historie” / noget opdigtet)? - Retorik og argumentation - Kommunikationssituationen 10

Metode dansk LITTERATUR – Det litterære område (eksempler på metoder) Nykritik: Her anvendes nærlæsning og teksten ses som autonom, dvs. uden referencer til omverdenen. Du skal altså her nærlæse teksten og give teksten opmærksomhed Psykoanalytisk læsning: Her anvender man især Freuds personlighedsmodel (ægget), samt forsvarsmekanismerne, og denne metode vil altså have fokus på personerne eller miljøet i teksterne. Biografisk læsning: Her er der fokus på forfatternes biografi og dennes slægtskab med teksten. Denne metode har været misbrugt i litteraturhistorien, bl. a. i forhold til H. C. Andersen, og er blevet kritiseret meget. Hvis I vælger den, skal den bruges med omtanke og aldrig stå alene. 11

Eksempel på metodeafsnit Jeg har benyttet kvalitative data i denne opgave. Her er både benyttet artikler med fakta om både 1980’erne og 1990’erne. Derudover er der brugt empiri om Dan Turèll og hans forfatterskab og derudover en tv-udsendelse for at få en mere billedlig forestilling om Dan Turèlls liv of forfatterskabsperiode. I den kvalitative data har jeg både benyttet artikler og klummer skrevet af privatpersoner og historiske hjemmesider, hvor der er mere fakta om perioderne. Det har jeg gjort for at kunne sammenholde informationerne og på den måde gå kritisk til værks overfor mine kilder Til analysen af Hyldest til hverdagen er brugt en litterær analyse af digte fra Systimes Håndbog til Dansk (Larsen, 2018). Derudover er det også benyttet viden og digte og prosa fra Lyrik - når sproget spiller fra Systime (Taber, 2016). Disse to er benyttet for at komme hele vejen rundt om digtet, for selvom digte er korte, gemmer der sig meget betydning i den måde ordene er benyttet og sammen sat på. En digtkomposition er sjældent tilfældigt og der er vigtigt at have med i baghovedet når det skal analyseres. Digt analysen i denne opgave går i bund med omgivelserne og stemningen i Dan Turèlls Hyldest til hverdagen (Turéll, Ponty. dk, 2018). Der bliver inddraget centrale begreber fra lyrikgenren bl. a. bunden og ubuden tekst og rimenes rolle i forståelsen og opfattelsen af digtets komposition. 12

Det redegørende niveau Her skal du præsentere fakta – med relevante kildehenvisninger Du høster bl. a. point ved at: - udvælge de væsentlige fakta - kombinere dem fra flere forskellige troværdige og relevante kilder - formidle dem på en præcis, kortfattet og neutral måde 13

14

Det analyserende niveau Her skal du selvstændigt fordøje den viden du har indsamlet på redegørende niveau – i relation til det som skal undersøges Både teori og empiri (data, historiske kilder eller en fiktionstekst) skal indgå. Og de skal kobles sammen – ikke placeres ”ved siden af” hinanden. DU SKAL ALTSÅ GØRE NOGET MED MATERIALET SELV… 15

16

Det diskuterende og/eller vurderende niveau I en diskussion stiller du forskellige synspunkter op mod hinanden og lader det fremgå klart, hvordan der argumenteres for og imod. I en vurdering tager du fagligt begrundet stilling til spørgsmålet - meget gerne en nuanceret stillingtagen. 17

18

19

Konklusionen skal: - Give svar på alle dele af din problemformulering - dog med hovedvægt på det analyserende og det diskuterende/vurderende. Konklusionen skal ikke: - Inddrage nyt stof eller nye synsvinkler. - Skrive noget om, i hvor høj grad du er blevet klogere eller har udviklet dig - Skrive noget om, hvordan du har arbejdet med stoffet (metode) 20

Henvisninger Det er selvfølgelig meget vigtigt, at du helt naturligt i opgaven henviser til alt det materiale, du bygger opgaven på. Det kan være citater, faktuel viden, når du låner holdninger fra eksperter, billeder, modeller, osv. Mangler du flere oplysninger kan du se på studieportalen. Der finder du uddybende forklaringer fx om resume. Få mere at vide om dette – og hvordan du henviser ved hjælp af Word og parentesnoter – hos bibliotekar Maria. 21

DEMOKRATIETS INDFØRELSE I 1848 Redegør for de politiske bevægelser i Danmark og vejen frem mod grundloven i perioden 1830 -1849. Foretag dels en kildekritisk, dels en retorisk analyse af Orla Lehmanns tale på mødet i Casino d. 20. marts 1848. I forlængelse heraf bedes du diskutere, hvilken betydning talen fik for enevældens fald og for udbruddet af krigen. 22

SOCIALE FORHOLD OG ARBEJDERKLASSENE VILKÅR Der ønskes en redegørelse for samfundets sociale klasser i slutningen af 1800´tallet med særlig fokus på underklassen og dens levevilkår. Der ønskes en analyse af Louis Pios tale ”Maalet er fuldt” med fokus på, hvilket problem der bliver beskrevet og hvordan det søges løst. I analysen skal der samtidig perspektiveres til ”Hvad kan vi fordre” med henblik på at påvise ligheder mellem talen og kilden. Der ønskes en vurdering af den tidlige socialistiske bevægelses effekt i forhold til at skabe ændrede vilkår for underklassen. 23

INDUSTRIALISERING OG URBANISERING Gør rede for industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark 1850 -1900. Inddrag Christian Christensen om fattigdom 1887 og Årsregnskab for 3 Hobro-arbejdere 1879 i en analyse af arbejderklassens levevilkår i perioden. Foretag en billedanalyse af malerierne ”Sat ud” af Erik Henningsen og ”Vinterdag på Kongens Nytorv” af Poul Fischer. Diskuter hvilke fortællinger de to malere giver om København og vurder maleriernes anvendelighed som historiske kilder. 24

KVINDERS VILKÅR OG KØNSROLLER Der ønskes en redegørelse for de generelle forhold for arbejderklassens og overklassen kvinder gennem slut 1800´tallet. Dernæst ønskes en analyse af de to noveller "Memento mori" af Amalie Skram og "Vandreren" af Henrik Pontoppidan. Til sidst ønskes en diskussion af, hvordan novellerne placerer sig i forhold til tidens litterære strømninger, og i hvilken udstrækning skønlitteratur kan anvendes som vidnesbyrd om tidens vilkår for kvinder i 1800’tallet. 25

UDVANDRING Der ønskes en redegørelse for den danske udvandring til USA i tidsrummet 1870 -1920. Der ønskes en analyse af et selvvalgt brev sendt fra en dansk udvandrer i USA til venner og familie i Danmark samt en analyse af Edvard Petersens maleri ”Udvandrere ved Larsens Plads”. Der ønskes en vurdering af, hvorvidt udvandrerne efter ankomsten til USA blev i stand til at forbedre deres levevilkår, samt en vurdering af personlige breve og maleriers kildemæssige værdi for vores forståelse af fortiden. 26

FORMULERING 6: Åben formulering Du vælger selv og formulerer en opgaveformulering (selvfølgelig i samråd med og efter godkendelse fra lærer) om dansk- og historiefaglige forhold fra 1800 frem til i dag 27