Synopsis og problemformulering i AT En fuld ATsynopsis

Synopsis og problemformulering i AT

En fuld AT-synopsis indeholder: Forside med navn, klasse, emne, fagkombination med niveauer, vejleder En kort indledning, der fanger læserens opmærksom hed ift. problem/emne Problemformulering (det overordnede spørgsmål/problem), se slide 3 -5, 8 Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med. De skal dække begge fag og flere taksonomiske niveauer, se slide 6 -8 Præsentation af anvendt materiale, faglige metoder og teorier, se slide 9 -10 Delkonklusion til hvert underspørgsmål, se slide 11 En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse, se slide 12 Litteraturliste, se slide 13 -14 En perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra tidligere forløb jf. studierapporten, se slide 15

Problemformuleringen i AT Problemformuleringen er synopsens omdrejningspunkt. ”Her skal du indledningsvis formulere det valgte emne, så det står klart, skarpt og afgrænset, hvad du vil undersøge” (fra vejledningen) Problemformuleringen skal være så bred, at der kræves flere fag for at besvare den! Problemformuleringen skal være så smal, at det er muligt at besvare den! Problemformuleringen kan med fordel formuleres som et spørgsmål, som skal kunne besvares med mere end et nej/ja.

Den gode problemformulering Begge fag skal kunne svare på og bidrage til problemformuleringen Vælger du en problemformulering bygget op omkring et innovativt løsningsforslag, er det vigtigt, at det fremgår, hvilket problem der løses og evt. for hvem. Du formulerer som oftest din egen problemformulering, på baggrund af en opgaveformulering, som læreren eller undervisningsministeriet (AT-eksamen) står for. Fra http: //www. emu. dk/gym/elever/opgaver/problemformulering. html

Problemformulering – eksempel En problemformulering bygges op af spørgeord og spørgsmål, som man ikke kan svare ”ja” eller ”nej” på, dvs. åbne spørgsmål. F. eks. På hvilken måde… F. eks. I hvor høj grad… F. eks. Hvordan / Hvorfor… Eksempler: - Hvordan kan mindske den globale opvarmning via politiske aktiviteter og biologisk nytænkning? - Hvordan afspejles den ændrede familiestruktur i slutningen af 1800 -tallet i datidens sociologiske teorier og dansk litteratur? - Hvilke forskelle og ligheder er der mellem korstogene i det 11. århundrede og kultursammenstød i dag?

Problemstillinger er konkrete (faglige) spørgsmål, der uddyber den overordnede problemformulering. Der findes ingen regler for antallet af underspørgsmål, men de skal tilsammen dække flere forskellige taksonomiske niveauer. F. eks. Hvad er… Hvordan fremstilles… Problemstillinger skal vise, at man behersker de taksonomiske niveauer A)humanistiske fag og samfundsvidenskab fag, fx: redegøre, analysere, diskutere B) naturvidenskabelige fag, fx: beskrive, forklare, anvende.

Taksonomiske niveauer Når du skriver dine problemstillinger skal du sikre dig at du arbejder med at besvare problemstillinger på forskellig måde, således at problemet bliver fuldt belyst. Således skal du arbejde med forskellige spørgsmålstyper som fx kan være: o o o o Beskrivende/redegørende/reproducerende (hvad) Undersøgende (hvordan) Analyserende/forklarende (hvorfor) Diskuterende (stillingtagen) Anvendelsesorienterede Vurderende (kritisk stillingtagen) Perspektiverende Du skal have flere forskellige spørgsmålstyper/taksonomiske niveauer med – hvilket afhænger af hvilke fag du arbejder med. Jo længere du kommer ned på listen – des sværere anses det for at være, at lave besvarelsen. Dog skal du altid have et udvalg af de øverste punkter med for at lave en sammenhængende besvarelse.

Problemformulering med problemstillinger EMNE: Familien i samfundet PROBLEMFORMULERING: Hvordan afspejles den ændrede familiestruktur i slutningen af 1800 -tallet i datidens sociologiske teorier og dansk litteratur? PROBLEMSTILLINGER: Redegør for overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund ud fra Durkheim, Tönnies og Marx’ teorier med særligt fokus på den ændrede familiestruktur Analyser Et Dukkehjem med henblik på familiestruktur og kønsroller og med inddragelse af de tre sociologers teorier Vurder, hvilke langsigtede konsekvenser udviklingen fik for familien frem til i dag.

Definition af begreberne empiri, metode og teori Empiri er det stof, som faget arbejder med, fx Observationer fra forsøg Litterære tekster Billeder Film Statistik Metode er den måde, hvorpå faget arbejder med stoffet, fx Analyse af eventyr med brug af aktantmodellen Statistiske beregninger ud fra en række observationer Analyse af historiske kilder Teori er fagets overordnede og sammenhængende forestillinger, fx Darwins evolutionslære Newtons love Freuds psykoanalyse

Anvendelse af empiri, metode og teori i synopsen Synopsens hovedafsnit, hvor du viser læseren, hvordan du griber din undersøgelse an og hvorfor. I afsnittet skal du komme ind på: Hvilke materialer har du anvendt? Redegør for dit valg af materiale, fx værker/kilder, personer, begivenheder, eksperimenter eller statistik. Hvilke teorier og metoder har du selv anvendt eller/og er anvendt af andre i dit materiale? Redegør for valg af teori og metoder. Hvorfor er der anvendt disse teorier og metoder? Diskuter, hvorfor valgte teorier og metoder er relevante i forhold til den sag, du undersøger. Og diskuter, hvilke fordele eller begrænsninger valgte fag, teorier og metoder har i forhold til den sag, du undersøger. Hvordan anvender du fagene og deres teori og metoder i din undersøgelse? Vis, hvordan du har anvendt teori og metode, og kom med et par centrale eksempler, fx på en analyse.

Delkonklusionerne skal besvare problemstillingerne. Du kan opdele delkonklusionerne, således at du laver en delkonklusion til hver problemstilling, eller du kan slå flere sammen. Det afgørende er, at alle underspørgsmål bliver besvaret i delkonklusionerne. Evt. med reference til dit empiri/metode/teoriafsnit

Konklusion Den overordnede konklusion skal sammenfatte resultatet af din samlede undersøgelse og svare på problemformuleringens hovedspørgsmål. Den skal skrives i fuldtekst, men uden alle mellemregningerne. Der må ikke stå noget, der er nyt for læseren. Hvis du kommer i tanke om noget spændene, så tilføj det et passende sted før konklusionen.

Litteraturliste – helt basalt Som udgangspunkt bruger vi på Tornbjerg APA-style, som rettesnor for opstilling af litteraturlister. En litteraturliste er sorteret alfabetisk efter forfatterens efternavn (eller artiklens titel, hvis der mangler forfatter) Efternavne med A først Efternavne med Å til sidst

Den færdige litteraturliste ”Familieindkomster” på www. dst. dk ”Gini-koefficient” på www. wikipedia. dk (http: //da. wikipedia. org/wiki/Gini -koefficient) Gräs, F. , ”Velfærd – stat, marked og det civile samfund” i Bülow, Morten (red). , Samf. NU: Grundbog til samfundsfag, Århus: Systime, 2011 Hansen, K. F. ”Danskerne: Den økonomiske ulighed vokser” på www. politiken. dk (http: //politiken. dk/debat/analyse/ECE 1193051/danskerne-denoekonomiske-ulighed-vokser/), 11. feb. 2011 Madsen, K. S. ”Finanskrisen” på www. faktalink. dk (https: //skoda. emu. dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/kris) Samfundsstatistik 2012, (redigeret af Arbo-Bähr, Henrik, Allan Christensen og Niels Knap), København: Columbus, 2012 Schausen, H. og Damsgaard-Nielsen, M. , matsamf, Århus: Systime, 2012

Perspektivering i en AT-synopsis Som afslutning på din synopsis skal du perspektivere til dine tidligere AT-forløb. Du kan perspektivere til enten lignende emner, du har arbejdet med; eller lignende metoder og teorier. Husk at det ikke er nok at skrive, at du tidligere har arbejdet med den samme metode/det samme emne. Du skal også skrive, hvordan dit tidligere arbejde har adskilt sig fra eller lignet, det du laver nu; herunder også hvordan de to fag har arbejdet sammen. Det er altså vigtigt, at du følger dine synspunkter op med argumentation. Det samme gælder, hvis du inddrager en perspektivering i din fremlæggelse: Der skal være et klart formål med det – og dette skal du argumentere for.