DEMENS Pernille Lassen Afd lge geriatrisk afd AAUH

DEMENS

Pernille Lassen Afd. læge geriatrisk afd. AAUH, speciallæge i intern medicin-geriatri Geriatrisk afd. Faldklinikken Demensklinikken på Nord (neurologer/ældrepsyk/geri) Udgående funktioner fra geriatrisk afd.

Program: 1) Hvad er demens ? 2) Film 3) cases

Hvad er demens? Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom ( ca 50 %) Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.

Demens skyldes sygdom – ikke alderdom Risikoen for demens stiger med alderen, og demens skyldes altid sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. MEN hukommelsen ændrer sig med alderen.

Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken sygdom, der har udløst demensen, og få lagt en plan for behandlingen.

Hvem er det? http: //www. videnscenterfordemens. dk/vaerktoejsfilm/

Andre årsager: Hyppige: vaskulær/kredsløbsbetinget demens ( ca 16%) Mindre hyppige: Lewy body demens ( 4%) Demens ved Parkinsons sygdom ( 1, 3 %, 30 % af pt med Parkinson) Frontotemporal demens – FTD ( 2%) øvrige

Alzheimers Udviklingen er netop stærkt forbundet med alder, forstået sådan at risikoen øges efterhånden, som man bliver ældre. I aldersgruppen 65 -69 år rammes knap 1% af Alzheimers sygdom, mens det gælder for omkring 20% af de ældre, som bliver over 90 år.

Årsag Skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (betaamyloide plak) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Alzheimers sygdom nedbryder hjernecellerne (hurtigere end normalt), og det resulterer i, at patienternes hjerner skrumper ind.

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom Udvikling : Snigende debut Langsomt progredierende. Hukommelsesproblemerne er mest fremtrædende Især korttidshukommelsen er ramt. Der kan dog være atypiske/blandede forløb

Vaskulær årsag:

Vaskulær demens Udvikling: Der skal kunne ses hjerneskade på scanning Akut opstået og ryk-vis udvikling – svarende til nye blodpropper (eller hjerneblødninger) rammer pt. Hukommelsestab svarer til de områder, der er ramt af arvæv. Der vil ofte være andre neurologiske udfald ( fx lammelse af muskler)

Frontotemporal demens PET-scanning fra en patient med fremadskridende sprogproblemer. Skanningen viser nedsat aktivitet i venstre temporallap (blå-grøn farve øverst til højre).

Frontotemporal demens Udvikling: Rammer ofte yngre mennesker, snigende debut Ofte sproglige samt adfærdsproblemer i begyndelsen Nedsat empati, personlighedsændring, nedsat social funktionsevne, manglende hæmninger eller apati

Lewy-body demens Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog Frederick Lewy, der omkring 1914 beskrev de karakteristiske, kugleformede proteinophobninger inde i hjernecellerne, der nu kendes som Lewy bodies (Lewylegemer).

Lewy-body / Parkinsons demens Er i familie med hinanden. Kommer Parkinsons symptomerne først = demens ved Parkinsons sygdom Kommer demenssymptomerne først = Lewy-body demens

Lewy-body / Parkinsons demens Udvikling: Progredierende nedsat hukommelse Fluktuerende opmærksomhed Synsforstyrrelser/hallucinationer Livlige drømme/går evt. i søvne Der ses desuden ofte: Parkinson sympt. ( tremor, trippende gang mv) Faldtendens/ortostatisme/inkontinens

Demens symptomer: De fleste personer med demens får fremadskridende hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Det kan være: initiativ og handlekraft evnen til at finde ord og benævne ting evnen til at finde vej (stedsans) regnefærdighed overblik og problemløsning evnen til at huske personnavne sociale kompetencer personlighed situationsfornemmelsen

Diagnose: 1) Udredning via egen læge – HVIS over 6 mrd med symptomer med CT-scanning af hjernen, bl. prøver( inf, væske, levertal, TSH, B 12, folat), EKG, u-prøve og demenssygeplejerske vurdering Hvis anden årsag er udelukket 2) Demensenheden på sygehus NORD – læge/sygeplejerske samtale og undersøgelse (inkl. tests) Evt. LP, neuropsykologisk us, yderligere scanninger

Forløb Sygdomsforløbet afhænger af årsagen. De fleste demenssygdomme er fremadskridende og kan ikke helbredes. Længden af forløbet kan variere fra få år til flere årtier. Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.

Arvelighed Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Ved Alzheimers sygdom er det kun 2 -3% af sygdomstilfældene, der direkte skyldes arv Frontotemporal demens er fællesbetegnelsen for en gruppe forholdsvist sjældne sygdomme, der kun udgør 2% af det samlede antal mennesker med demens. Frontotemporal demens går oftere i arv, idet op imod 40% af tilfældene er genetisk betingede.

Behandling Alzheimers sygdom: medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne. (Acethylcholinesterase hæmmer) Vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper i hjernen, sigter behandlingen på at forebygge, at der dannes flere blodpropper. (BT- behandling, kolesterolsænkende, evt blodfortyndende) Rådgivning samt praktisk støtte og aflastning udgør de vigtigste elementer i behandlingen. (Demenssygeplejerske)

Forebyggelse Fysisk og social aktivitet - Lær et nyt sprog, start med at spille bridge, rejs, eller begynd at studere noget, der virkelig interesserer dig. Desuden motion, der udfordrer hjernen som fx dans og gymnastik. Det er alle ting, der inkorporerer hjerneudfordringer, og som øger social kontakt - og begge ting er afgørende for et dynamisk engagement af hjernen

FILM Nationalt videnscenter for demens : https: //abcdemensvenligtsygehus. portal. guide 2 work. dk/

Case

Case 1 86 - årig kvinde der gennem 4 mrd. har haft flere episoder med voldsom forvirring. Vender op og ned på dag og nat. Kan af og til ikke kende sine børn. Spiser mindre da hun glemmer måltider. Ellers rask fraset tidl. OP for c. mammae og hypertension. I samme periode flere x UVI Demens? ?

Case 2 Ældre kvinde, der bor i eget hjem uden hjælp. 2 døtre henvender sig til egen læge da hun gennem 1 år i tiltagende grad er begyndt at gentage sig meget når de kommer, ser usoigneret ud, har tabt sig, maden i køleskabet er gammel. Hjemmet begynder at bære præg af den manglende hygiejne. Kvinden selv mener at alt går fint. What to do?

Case 3 Ældre kvinde, der har mistet sin ægtefælle gennem 56 år for 6 mrd siden. Siden da trist, vægttab og hukommelsesvanskeligheder. Søn og patient møder hos egen læge, da hun af og til virker forvirret over hvem han er. What to do?

Case 4 Agnete er en svært dement kvinde på 90 år. Hun bliver indbragt på ortopædkirurgisk skadestue efter et fald på det plejehjem, hvor hun bor. Hun har slået sin arm slemt, og den ansvarlige læge konstaterer, at armen er brækket. Bruddet er ikke livstruende, men det er klart for lægen, at bruddet ikke vil gro ordentligt sammen uden en operation. Hvad tror I at lægen beslutter? ?

Lov om somatisk tvang pr 1/1 2018 De nye regler omfatter varigt inhabile patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det drejer sig fx om patienter med demens, udviklingshæmmede eller hjerneskadede Det er kun læger og tandlæger, der kan beslutte, at der skal anvendes tvang. Det kan de gøre, når det står klart, at den varigt inhabile patient vil få forringet sit helbred væsentligt, hvis han eller hun ikke bliver behandlet. Brug af tvang skal dog ses som en sidste udvej, og man skal altid gøre alt, hvad man kan, for at skabe tillid og få patienten til medvirke frivilligt til behandlingen. NB! Vær opmærksom på at patienten kan have oprettet et behandlingstestamente, hvor denne fravælger anvendelse af tvang.

Han vurderer, at Agnete formentlig vil få stærke smerter, og at hun risikerer at få nedsat førlighed i armen, hvis hun ikke bliver opereret. Lægen vurderer desuden, at Agnete er varigt inhabil, og hendes datter bliver tilkaldt. Datteren prøver sammen med en sygeplejerske at overtale Agnete til operation, men uden held. Til sidst giver Agnetes datter samtykke til, at hendes mor kan blive opereret, og til at sygeplejersken holder moderen fast med tvang, mens hun bliver lagt i narkose.

For at gennemføre tvangsbehandlingen kan det være nødvendigt at anvende tvangsindgreb. Vi kan komme ud for at skulle holde patienten fast eller at give beroligende medicin. I må kun bruge de indgreb, som lægen eller tandlægen har besluttet. Man skal bruge de indgreb, som er mest skånsomme for patienten, og de må ikke erstatte andre beroligende og tryghedsskabende tiltag. Det er ikke tilladt at bruge hjælpemidler, fx bælte til fiksering, til at holde patienten fast.

Case 5 Ældre mand kendt med Alzheimers demens, IHS, afli, c. prostata, diabetes og KOL. Indlagt i geriatrisk afd. pga faldende AT, bleg, åndenød, træt, tiltagende svær at rumme på plejehjemmet pga rastløshed. Svært ved at give udtryk for behov/smerter. Ved forsøg på blodprøvetagning nægter pt. Hvad gør vi?

Sundhedspersonalets dilemma Ved den ældre demente borger, der modsætter sig basal pleje og behandling, eksempelvis vask, tandpleje eller sårbehandling. Dilemmaet opstår i forholdet mellem omsorgssvigt og omsorgspligt, hvor pligten til at respektere et fravalg let kan ende som et svigt.

Case 6 Hans er en dement 72 -årig mand med type 2 -diabetes. Han bor hjemme, hvor hans kone tager sig af ham med hjælp fra hjemmeplejen. Hans har udviklet et sår på det ene ben, og plejepersonalet kontakter den praktiserende læge.

Ved et hjemmebesøg vurderer lægen, at oprensning og forbinding af såret samt en opfølgende antibiotikakur vil være den bedste behandling, og at den kan udføres af hjemmeplejen. Det er lægens vurdering, at manglende behandling kan medføre alvorlig forværring – på sigt ville det kunne blive nødvendigt at amputere benet.

Men Hans nægter at lade nogen røre ved benet, og han bliver vred og urolig, når hjælperen forsøger at få lov til at rense såret. Det lykkes hverken hjælperen eller Hans’ kone at berolige ham, og lægen vurderer, at tvang vil være nødvendig for at få givet Hans den behandling, der er bedst for ham. Må han det?

Med konens samtykke ordinerer lægen et beroligende middel, som hjælperen kan give Hans. Lægen beslutter også, at det beroligende middel kan gives med tvang, hvis Hans ikke tager det frivilligt. Derefter kan hjælperen rense og forbinde såret.

Case 7 Ældre herre, der møder hos egen læge da hjemmeplejen har gjort opmærksom på at der er mistanke om demens og pt har desuden faldtendens. Egen læge starter med at undersøge pt og kontrollere BT, bl. prøver, EKG mv. Her finder egen læge en B 12 vitamin på 130.

Årsagen kan fx være langvarig behandling med Pantoprazol (syrehæmmende) eller Metformin (Diabetes medicin), manglende varieret ernæring (vegetar) B 12 er vigtig for at nervecellernes processer kan fungere og langvarig mangel kan bl. a. give hukommelsesbesvær og nervebetændelse. Kan være irreversibelt Behandling: B 12 tilskud som injektion ved svære mangeltilstande, tabletbehandling ved lettere.

TIL YDERL IGERE INTERESSEREDE https: //abcdemens-hospital. portal. guide 2 work. dk/

TAK FOR I DAG