Hvad er evidens Lasse T Krogsbll lge Det
Hvad er evidens? Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Læringsmål • kunne forklare hvorfor der er behov forskning i stedet for blot klinisk erfaring • kunne forklare hvilket forskningsdesign der generelt er bedst egnet til interventionsforskning, og hvorfor • kunne forklare vanskelighederne ved at bruge observationelle studier til at vurdere interventioner
Hvordan ved man om en behandling virker? • Tro/tradition? • Individuel klinisk erfaring ? – fra en enkelt patient – fra mange patienter gennem et langt lægeliv • Biologiske rationaler? • Klinisk forskning?
Individuel klinisk erfaring? • Eksempler: – Hippokrates havde god erfaring med sin teknik til at sætte folks skuldre på plads. – Kloge koner har gennem tiderne haft god erfaring med urter som behandling af diverse lidelser. – Læger har gennem 2000 år, frem til midten af 1800 -tallet haft god erfaring med åreladning.
Biologiske rationaler?
Antioxidanter Cochrane review (Bjelakovic et al 2010): 67 randomiserede forsøg, 232. 550 deltagere. - nedsætter ikke dødeligheden -vitamin A, beta-caroten og vitamin E øger muligvis dødeligheden
Cox-2 hæmmere
Kort om forskning i medicinske intervention • Observationelle studier – Tværsnitsstudier – Case-control studier – Økologiske studier – Kohorte studier • prospektive • retrospektive • Eksperimentelle studier
Randomiserede forsøg • Hvad? Alle – tilfældig fordeling af forsøgsdeltagere til grupper • Hvorfor? – for at skabe sammenlignelige grupper – og dermed for at undgå forkerte resultater Helbredstjek Intet helbredstjek
Evidens Hierarkiet for effekten af behandlinger
Hvad skal der til før et screeningsprogram virker? • Skal kunne opdage sygdom ’tidligt’ • Skal kunne forbedre prognosen – i forhold til hvad? • Skal have acceptable skadevirkninger – hvad er acceptabelt?
Case • I en stor by bliver alle voksne tilbudt et årligt helbredstjek. • Man sammenligner dem der har modtaget et eller flere helbredstjek med dem der ikke har. • Dødelighed og sygelighed efter 10 år viser sig at være væsentlig lavere i den gruppe der har fået helbredstjeks. • Hvad kan vi konkludere?
Hvem deltager i helbredstjek? • Waller et al (1990) foreslog patienter i almen praksis mellem 35 -64 år (n=2211), at planlægge et helbredstjek i nær fremtid. De sendte påmindelsesbreve efter 4 måneder. • De fandt at: ”The likelihood of acceptance of an invitation to attend was inversely related to the patient’s cardiovascular risk for all factors measured, except age”
Hvem deltager i helbredstjek? • Pill et al (1988) inviterede 1570 mænd og kvinder i alderen 2045 til helbredstjek hos deres læge. • De konkluderede: ”Offering cohorts of patients additional screening services is unlikely to be efficient or effective since it is the low-risk people already known to the doctor who are most likely to attend”.
Konklusion • Screening, inklusive helbredsundersøgelser, bør evalueres i randomiserede forsøg
- Slides: 15