Stress og depression Janus Ravn Lge Afd Q

Stress og depression Janus Ravn Læge Afd. Q, AUH, Risskov

Hvad er stress? Normalfysiologisk respons på ydre fare Udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven Udskillelse af cortisol fra binyrebarken Klar til kamp eller flugt

Fight or flight Puls og blodtryk stiger Luftvejene udvider sig Blod omdirigeres til muskulatur Pupiller forstørres Blodsukker og fedtstoffer mobiliseres til blodet Hjernens opmærksomhed øges Søvn undertrykkes Ændringer i immunsystemet

Stress i dag Livsbegivenheder Arbejdsforhold Særligt uforudsigelighed, manglende belønning og indflydelse Grænseløst arbejde Trusler Arbejdsmiljø Familieforhold

Vedvarende stress Tilstand af ulyst og anspændthed Reaktion på længerevarende ydre belastninger som overstiger individets mestringsstrategier Ikke en sygdom Hyppigt og stigende i Danmark 1 million fraværsdage årligt 500. 000 kontakter til AP

Vedvarende stress symptomer Psykisk – Ulyst, rastløshed, irritabilitet, aggressivitet, humørsvingninger, manglende koncentration og glemsomhed. Fysisk – hjertebanken, svimmelhed, kvalme, diaré, svedeture, hovedpine og åndedrætsbesvær. Adfærd – søvnforstyrrelser, ændret appetit, nedsat fysisk aktivitet, neglekt.

HPA-aksen Cortisolproduktion fra binyrebarken styret centralt Under normale forhold frigives cortisol i toppe ud fra døgnrytme og ydre påvirkninger Feedbackmedkanisme læderes vedvarende stress Test med dexamethason

Behandling af stress Dårligt undersøgt Reduktion af belastninger – på kort og på længere sigt Støttende samtaler efter kognitive principper Afspændende teknikker Motion Søvnhygiejne Evt. længerevarende psykoterapi rettet mod disponerende personlighedstræk

Vedvarende stress er årsag til Hjerte-kar-sygdom Infektioner Ulykker Misbrug Depression

Årsager til depression Biologisk sårbarhed Ydre belastning Opvækstvilkår Legemlige påvirkninger

Hvad er depression? Gennem mindst 14 dage Mindst 2 kernesymptomer Nedtrykthed Markant nedsat lyst eller interesse Nedsat energi Obs. psykotiske symptomer Mindst 2 ledsagesymptomer Nedsat selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring

Forskel på stress og depression Fællestræk Stress tristhed er indføleligt angst tankerne kredser om belastning søvnløshed søndagsforværring appetitløshed bedring i ferier bekymringstendens ingen selvbebrejdelser ingen selvmordstanker

Hyppighed og omkostninger Periodisk depression er en hyppig lidelse Ca. 130. 000 er syge i Danmark lige nu Tilsyneladende stigende forekomst Kvinder rammes ca. dobbelt så hyppigt som mænd Yderst pinefuldt for den enkelte Dødeligheden er høj på grund af ulykkestilfælde, fysisk sygdom og selvmord Koster det danske samfund 10 mia årligt i samlede udgifter

Få kontakter læge Kun halvdelen kontakter læge for at komme i behandling Mange gør det efter flere måneders lidelse ”Jeg skal bare tage mig sammen” ”Det går over af sig selv” ”Jeg er ikke værd at hjælpe” ”Der kan alligevel ikke gøres noget”

Behandling Let depression skal ikke behandles medicinsk Kognitiv terapi hjælper 50 -60% SSRI hjælper 50 -60% SNRI/TCA hjælper 60 -70% ECT (til de sværeste depressioner) hjælper 80%

Bivirkninger SSRI/SNRI - sertralin, citalopram, venlafaxin, duloxetin kvalme, svimmelhed, seksuelle forstyrrelser, søvnløshed. TCA – anafranil, nortriptylin, amitriptylin sedation, øget appetit, synsforstyrrelser, mundtørhed, nedsat sexlyst, påvirket blodtryk. ECT – hyppige, forbigående hukommelsesproblemer, hovedpine.

Behandling vigtig Utilstrækkeligt behandlet depression hyppigste årsag til selvmord Tidlig behandling bedrer prognosen Forskning tyder på, at det er skadeligt for hjernen at være deprimeret

Forebyggende behandling 128 patienter – minimum 3 depressive episoder Kurver med drop Frank et al. Kupfer et al.

Grund til at forebygge Risikoen for næste episode stiger med antallet af episoder 50 -90% Mindre og mindre udløsende belastninger Manglende remission og blivende funktionsnedsættelse.

Depressionens biologi Hos 50% af deprimerede fungerer HPA-aksens negative feedbackmekanisme ikke Forstyrrelser i hjernens koncentration af signalstoffer Strukturelle ændringer

Hippocampus – struktur i den mediale del af tindingelappen volumen reduceret hos deprimerede Graden af reduktion relaterer til antallet af episoder og varigheden af ubehandlet depression Hønen eller ægget? Dyreforsøg tyder på at hippocampus skrumper Hippocampusvolumen øges ved behandling med ECT og antidepressiv medicin.

Funktion af hippocampus Del af det limbiske system, der bl. a. regulerer følelsesrespons, motivation og ”vegetative funktioner” Hippocampus essentiel for brug af langtidshukommelse og lagring af ny information Desuden mange cortisolreceptorer og muligvis ”øverste” regulation af HPAaksen.

Fremtidige perspektiver Større forståelse for hjerneorganisk grund til depressionen Sandsynligvis flere forskellige sygdomme i det samme syndrom Mere målrettet behandling med færre bivirkninger Nye behandlinger (TMS, ketamin, T-PEMF)

Resume Stress er en normalfysiologisk reaktion på ydre fare Langvarig stress forårsager depression Depression hyppig lidelse massive omkostninger for den enkelte og samfundet Behandlingen virker, men har desværre bivirkninger Depression skader strukturer i hjernen og ændrer deres funktion