De faglige ml i praksis Det store historiefag

De faglige mål i praksis Det store historiefag: (Kilde: Hassing og Vollmond) Humaniora Fortid og brug af fortid Naturvidenskab kilder og fremstillinger Samfunds Kildekritik videnskab

Disposition: 1. De faglige mål som søges bragt i spil 2. Brug af historie – hvad er det? 3. Undervisning med afsæt i et aktuelt eksempel på historiebrug 4. Valg af konfliktfelt 1. 5. Valg af konfliktfelt 2 6. Eksamen og de faglige mål – elevøvelser

Faglige mål som søges bragt i spil - Eleverne skal: Metode: - forholde sig metodisk-kritisk til brug af historien - bearbejde forskelligartet historisk materiale - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - indsamle og systematisere informationer Problem: - formulere historiske problemstillinger og relatere dem til deres samtid

Elev: ”Jeg skal forholde mig metodisk-kritisk til brug af historie, men hvad er brug af historie? ” Avisartikler Frimærker Fagbøger Film

2. Brug af historie – hvad er det? : ”Historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art. (…)” Kayser Nielsen: Historiens forvandlinger

Historiebrug - typer Funktion Identitetsdannende brug - at danne jeg- eller vi-følelse hos individer, grupper, nationer (som fx offer, undertrykker, skurk, helt, hjælper, dansk, udansk) Politisk brug - at legitimere/delegitimere bestemte handlinger og ideologier - at rehabilitere, genopbygge, forsone Moralsk brug Underholdende og kommerciel - at adsprede og fornøje, tjene penge brug Ikke-brug Videnskabelig brug - at glemme eller bevidst fortrænge mhp. at legitimere/delegitimere/danne identitet - at fortolke fortid med henblik på at informere/at analysere og vurdere brug af fortid ved hjælp af historiefagets metoder og teorier

Et eksempel: Postkort: ”Düppel Denkmal”. Sejrsmonument rejst af preusserne i 1872. 22 m. højt. Monumentet sprænges itu af modstandsfolk maj 1945

Sammenligninger med historisk indhold Bruger Fænomen A (nutid) Svarer til dengang da… Fænomen B (fortid) Narrativ Historiebrug Dorthe Grenaa Kommunistisk Arbejderpart Det at danskere hjælper flygtninge til Sverige svarer til … dengang da danske En fortælling om Identitetsdannende hjalp jøder til medmenneskelighed Danskere: gode Sverige Flygtninge: ofre Politisk (delegitimerer grænsebomme) Uffe Østergaard (historiker) Det at flygtninge strømmer ind over Danmarks grænser svarer til… dengang da En undergangs. Romerriget blev fortælling rendt over ende af folkevandringer og brød sammen Identitetsdannende Flygtninge=erobrere Politisk: legitimerer grænsebomme

3. Undervisning med afsæt i et aktuelt eksempel på historiebrug. Grønland og Danmarks fælles fortid til fortolkning: Fortidige begivenheder: Forskellige fællesskaber fortolker og fortæller fortid: Grønlands fortid Grønland ?

Fordel ved at tage afsæt i et aktuelt eksempel på historiebrug: 1) Du sætter fokus på brug af historie 2) gør det muligt for eleven at relatere problemstillinger om fortid til samtid (Faglige mål): ”For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelse sted” Kilde: Koalitionsaftalen mellem Siumut, Partii Inuit og Atassut fra marts 2013 ”Vi har (derfor) besluttet at oprette en forsoningskommission i Grønland” Jan 2014

Skema der tydeliggør historiebrugen og dens historieskabende funktion (fagligt mål): Bruger(e) gør brug af i nutiden. . . med henblik på historiebrug Aleqa Hammond Siumut, Partii Inuit, Atassut m. fl. fortiden… fremtiden kolonitiden de foreslår at oprette en forsoningskommission (de) vil rehabilitere, forsone, delegitimere, danne identitet mv. • Moralsk • Identitetsdannende • politisk

4. Valg af konfliktfelt 1: Grønlænderne blev/blev ikke tvangskristnede af Hans Egede og missionen

Om analyse af kilder – det funktionelle kildebegreb: Eleven stiller spørgsmål og kilderne ”svarer” på et stadig højere niveau! Spørg fx om: kontekst, kildetype, tid, sted, afsender, modtagere, indhold, kildens virkemidler, tendens, repræsentativitet, ægthed. Opstil gerne hypoteser som justeres, be-eller afkræftes undervejs. OBS: Undervejs i processen inddrages relevante analysemetoder og teorier. Den hermeneutiske spiral

Problemstillingens spørgsmål styrer kildeanalyse og metodevalg! Billeder Forslag til analysemetode: Teori – begreber: Kildeanalyse + Historisk billedanalyse Ikonografisk analyse Kronikker/debatindlæg Kildeanalyse + Argumentationsanalyse Kildeanalyse + Diskursanalyse Toulmins model Monumenter Monumentanalyse Erindringshistorie, erindringspolitik erindringssted, mod-erindring mv. Skønlitteratur og film Kildeanalyse + Narrativ analyse Fortælleskema Mod-fortælling Historiesyn Fremstillinger Kildeanalyse + Historiografisk analyse Fortælleskema - historiesyn

Monument: Hans Egede i Nuuk (1921) Rejst i 200 -året for Egedes ankomst til Grønland.

Analyseskema til monument: (Kilde: Kristian Iversen m. fl. ): • Det materielle lag: Hvor, Hvornår, Hvilket materiale, Hvad forestiller monumentet, Hvordan er det opstået, Hvilke fællesskaber er det henvendt til? • Det symbolske lag: Intention, symbolsk betydning, politisk sigte? • Det funktionelle lag: Bruges monumentet, hvem bruger det, har det givet anledning til debat/hærværk/moderindringer? Hvilke former for historiebrug illustrerer monumentet?

Monument: Mod-erindringer i Grønland (2007 og 2012) Monumentet: ”Havets moder” (2007) Hans Egede påført rød maling og tallene 666. Juni 2012 (Kommentarer i avisen/på nettet: ”Vandalisme”)

Skønlitteratur – to historiske romaner om 1700 -tallets kulturmøde i Grønland (forskelligartet materiale = fagligt mål): Ingemann: Kunnuk og Naja (1842) Kim Leine: (2012)

Komparativ analyse: Hvilken opfattelse vedr. tvang/ikke tvang formidles? Ingemann: Kunnuk og Naja Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden ”Uagtet Niels Egede virkelig havde ”Hvad ord ikke magter at meddele tilstoppet sine øren med bomuld må flintebøssen forkynde” hørte han dog nok deraf til at harme sig over den overtro, han fandt så forargelig (…) men han gjorde synlig vold på sig, for ikke at såre den gamle hedning (Elik) (…) Inden mørke tid var forbi, var gamle Elik døbt (…) og den sidste rest af den gamle Tornarsuk-dyrkelse var i denne del af Grønland forsvundet”

Reflektér over mennesket som historieskabt: (sæt romanerne ind i deres historisk kontekst) Oplysningstid Ingemann(1842) hjemmestyre 1979 Industrialisering Kim Leine (2012) 1700 1953 kolonitiden ophører 2009 Selvstyre 1945 FN-pagten Tabet af Norge

Har underholdende historiebrug betydning for den måde vi i nutiden fortæller vores fortid og forstår os selv på? (om at forholde sig til brug af fortid - fagligt mål) • Oplagstal for Leines roman: udgav 40. 000 det første år oversat til 14 sprog • Priser: Nordisk råds litteraturpris • Anmeldelser: Historiker Thorkild Kjærgaard i Weekendavisen: ”Kim Leines succesroman Profeterne i Evighedsfjorden tegner et aldeles misvisende billede af den danske kolonimagt i Grønland som vilkårlig, blodig og tyrannisk”

Historiografisk analyse: Sammenlign fremstillinger vedr. 1700 -tallets kulturmøde. (Hvad er udvalgt, fremhævet, tilsidesat? Hvorfor? Hvilke empiriske belæg, historiesyn, diskurs mv. = at forholde sig metodisk-kritisk) : Mads Lidegaard. Cand. Theol. (læghistoriker): Grønlændernes kristning (1993) ”(Man) kunne (dog)(…) have ønsket sig, at de (eskimoerne) havde fået en chance for at (…) tolke (kristendommen) ud fra deres egne forudsætninger. Så kunne der være opstået en ny slags kristendom, en eskimoisk (…)” Thorkild Kjærgaard. Historiker: ”Hvor kirken hjemme i Danmark og Norge havde omfattende retlige magt-og disciplineringsmidler, (…) var den i Grønland berøvet enhver mulighed for at udøve tvang. ”

Skema til opsamling vedr. klassifikation af historiebrug: Egede monumentet Den rødmalede Egede Havets moder Moralsk brug Kim Leine Identitetsdannende brug Politisk brug Underholdende- Videnskabelig brug og kommerciel brug Ikke-brug

5. Valg af konfliktfelt 2: Grønland var/var ikke en koloni! ”Skønt hyppigt omtalt som koloni har Grønland aldrig været en koloni. Grønlænderne blev fra første færd behandlet af Danmark-Norge som landsmænd (…)” Thorkild Kjærgaard, historiker.

Thorkild Kjærgaards vedr. begrebet ”koloni”: ”Det er rigtigt at Grønland af og til er blevet kaldt en koloni. Men det er en sproglig afsmitning med rod i det forhold, at 1700 -tallets mange nye byanlæg (…) efter tidens skik blev benævnt kolonier på samme måde som de samtidige statslige hedeopdyrkningsprojekter i Jylland med hjælp fra indkaldte tyske ”kartoffelbønder” blev benævnt kolonier. Man taler i 1700 -tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Grønland eller Jylland til kolonier. Sådan nogle havde man også, blandt andet var der sukkerøerne i Caribien (…) ” Historiker, Thorkild Kjærgaard

Begrebsanalyse: Opgave: 1. Betydning: Hvilke forskellige betydninger har ordet koloni haft i en dansk-grønlandsk sammenhæng? 2. Kontekst: Hvad kendetegnede den tid, som de forskellige betydninger er blevet til i? 3. Forandring: Overvej hvad der førte til, at begrebet ændrede betydning.

Komparativ analyse: Opgave: 1. Vurder om Grønland kan klassificeres som en koloni ved at undersøge om lever op til Steinmetz´ to ”koloni-kriterier”: A) Suverænitetskriteriet der består i, at den politiske suverænitet var under en fremmed magts kontrol. B) Forskelskriteriet der består i at den lokale befolkning med udgangspunkt i en forestilling om deres (underlegne) forskellighed blev behandlet fundamentalt anderledes end den fremmede magts egen befolkning. 2. Perspektiver evt. til de danske tropekolonier og undersøg om de opfylder koloni-kriterierne.

6. Eksamen og de faglige mål: Formulér en historisk problemstilling ud fra det udleverede materiale. Udfyld dernæst de øvrige felter: Udleveret materiale Elevens historiske problemstilling Tilgang: Fx Dagbøger Billede Skønlitteratur Monumenter Fremstillinger Leksikaopslag mv. Problemstillingens spørgsmål skal: - være til at besvare, men ikke med ja/nej! - være præcise og afgrænsede - være åbne - Være vigtige ud fra faglige kriterier (bringe de faglige mål i spil) - tage udgangspunkt i samtiden eller kunne relateres til denne - være formuleret så den/de lægger op til alle taksonomiske niveauer Idiografisk? Nomotetisk? Diakron? Synkron? Komparativ? Kvalitativ? Kvantitativ? Teori + Metodevalg (hum, samf, nat) Hvilke faglige mål er i spil? Muligt for eleverne, hvis vi omformulerer målene, så de giver mening for dem.

Om at indsamle og systematisere informationer (fagligt mål): Søger du viden om: Så er din tilgang: Så skal du indsamle informationer/materiale der: - det særegne og unikke idiografisk - siger noget om det specifikke fænomen du vil vide noget om - typer, klasser, almene love nomotetisk - kan generaliseres og klassificeres - forandringer diakron - kan belyse udviklingen over længere tid - forhold inden for samme periode, men forskellige steder synkron - kan belyse en tilstand i den samme tidsperiode, men forskellige steder - hvor stort omfanget af et bestemt fænomen er kvantitativ - er kvantificérbart – kan gøres op i tal

Øvelse: I vil undersøge om Grønland lever op til Steinmetz´ kolonikriterier og dermed kan bestemmes som ”en tidligere koloni”. Er interessen primært nomotetisk eller idiografisk orienteret? Idiografisk Nomotetisk historie og humaniora historie og Samfundsvidenskab (det unikke, sprog, kultur mv. ) (love, typer, klasser, tal, strukturer, modeller, årsag-virkning mv).

The End – or is it? Litteratur: • W. Færk og J. H. Petersen: ”Historie i brug – fra historieskabt til historieskabende”. Frydenlund • W. Færk: ”Skal Danmark sige undskyld til Grønland? - Erindringer, fortællinger og fortolkninger af Grønlands og Danmarks fælles fortid, nutid og fremtid” (I-bog. På vej - efterår 2015, Columbus) • Bernard Eric Jensen: ”Historie – livsverden og fag”. Gyldendal • A. Hassing og C. Vollmond: ”Fra fortid til historie”. Columbus • K. Iversen og U. Nedergård Pedersen: ”Danmarks historie. Mellem erindring og glemsel”. Columbus • Kayser Nielsen: ”Historiens forvandlinger”. Århus Uni.