Psykofarmaka I Antipsykotika og medicin mod svnlshed og

Psykofarmaka I Antipsykotika og medicin mod søvnløshed og angst

Læringsmål for hele modulet • • • Viden om psykofarmaka, psykofarmakas virkninger og bivirkninger, samt hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Viden om antipsykotikas påvirkning af helbredstilstand Bevidsthed om psykofarmakas indflydelse på beboerens livskvalitet Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens brug af psykofarmaka, og formidle disse til borgerens læger Kunne medvirke til at sikre, at der foretages årligt sundhedstjek for beboere i antipsykotisk behandling Kunne bistå borgeren til sikker brug af medicin Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om egen behandling Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor brug af psykofarmaka Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens psykiske sygdom og brug af psykofarmaka Kunne anvende viden om psykisk sygdom og psykofarmaka i arbejdet med den enkelte borger for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse December 2014 1

Hvad skal vi tale om? • Hvad bruges psykofarmaka til? • Virkninger og bivirkninger • Godt at vide og vigtigt at være opmærksom på • De vigtigste pointer December 2014 3

Forventninger • Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag? • På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? • Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? • Hvad skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? • Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014 4

Hvad bruges psykofarmaka til? Psykofarmaka er medicin, der bruges til behandling af psykiske sygdomme: – – – – – angst tvangstilstande (OCD) depression personlighedsforstyrrelser psykoser skizofreni spiseforstyrrelser søvnløshed ADHD mani December 2014 5

Grupper af psykofarmaka • Antipsykotika – Bruges til behandling af fx skizofreni og psykoser – Eksempler: Zyprexa, Risperdal, Serenase, Trilafon • Medicin mod søvnløshed og angst – Eksempler: Nitrazepam, Imozop, Sonata • Medicin mod depression – Bruges til behandling af depression, angst og spiseforstyrrelser – Eksempler: Cipramil, Efexor, Remeron, Noritren • Stemningsstabiliserende medicin – Bruges bl. a. til behandling af mani og maniodepressiv sygdom – Litium er førstevalg til behandling og forebyggelse • Medicin mod ADHD – Modvirker koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet – Eksempler: Ritalin, Concerta, Strattera, Elvanse December 2014 6

Hvilke psykofarmaka får jeres beboere? • Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere • Skriv navnet på det eller de psykofarmaka, som de får December 2014 7

Antipsykotika December 2014 8

Antipsykotika – lidelser og symptomer • Psykotiske symptomer omfatter: – hallucinationer – vrangforestillinger – tankeforstyrrelser • Disse symptomer ses bl. a. hos patienter med: – skizofreni – psykoser (fx hos udviklingshæmmede og stofmisbrugere) – affektive syndromer (fx mani og depression) – nervøse og stressrelaterede tilstande December 2014 9

Antipsykotika • Virkning: – dæmper psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser) – dæmper følelser og sanser – dæmper angst, uro og rastløshed • Virkningen varierer meget: – indsætter i løbet af nogle dage. Fuld effekt i løbet af uger til måneder – hos nogle forsvinder symptomerne helt – hos andre har medicinen stort set ingen virkning December 2014 10

Antipsykotika • Bivirkninger (uddybes på de følgende dias): – påvirkning af bevægelser – påvirkning af det autonome nervesystem – kognitive bivirkninger Desuden findes en række andre bivirkninger December 2014 11

Bivirkninger af antipsykotika Påvirkning af bevægelser: • nedsat tempo/små skridt • stive muskler/ansigtstræk • rysten • savlen • ufrivillige bevægelser som trækninger i ansigtet, smasken og andre tungebevægelser • lange ukontrollerede muskelsammentrækninger Ses oftest ved ældre antipsykotika (Serenase, Fluanxol, Orap) December 2014 12

Bivirkninger af antipsykotika Kognitive bivirkninger: • manglende koncentrationsevne • sløvhed • træthed • hukommelsesbesvær • søvnforstyrrelser Ses oftest ved fx Nozinan, Truxal, Leponex December 2014 13

Bivirkninger af antipsykotika Påvirkning af det autonome nervesystem: • synsforstyrrelser • tørre øjne • mundtørhed • kvalme/opkastning • forstoppelse eller diaré • svært ved at tisse eller tisser ofte • svimmelhed, når man rejser sig op • sveder meget Ses oftest ved fx Nozinan, Truxal, Leponex December 2014 14

Bivirkninger af antipsykotika Andre bivirkninger: • påvirket hjerterytme (Serdolect, Zeldox, Serenase) • vægtøgning (Zyprexa, Leponex, Truxal, Nozinan) • diabetes (Zyprexa, Leponex) • brystspændinger/mælkeflåd (Serenase, Orap, Risperdal) • impotens/manglende sexlyst (Serenase, Orap, Risperdal) December 2014 15

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved antipsykotisk behandling Hvad kan du se? Hvad kan man gøre? Mundtørhed Kunstigt spyt, sukkerfrit tyggegummi, sugetabletter Svimmelhed, når man rejser sig Rejse sig langsomt og holde fast i noget, til svimmelheden er væk Savlen Lægen kan give medicin, der stopper savlen Hav en ekstra pude ved sengen om natten Forstoppelse Drik vand, undgå kaffe, hold kroppen i gang, spis fibre, medicin mod forstoppelse Tørre øjne Kunstig tårevæske (obs. på kontaktlinser) Tisser om natten Drik mindre om aftenen, brug vækkeur om natten for at undgå sengevædning Impotens Lægen kan ordinere medicin mod impotens Kvalme Skær ned på kaffe, cigaretter, fed mad, drik vand, fx med citron Overvægt Motion, sunde kostvaner, undgå sukker December 2014 16

Godt at vide om antipsykotika • Start med lav dosis for at undgå bivirkninger • Fuld virkning ses først efter flere ugers behandling • Behandlingen må kun afbrydes efter aftale med lægen, og dosis bør trappes langsomt ned • Fås som tabletter, flydende medicin og smeltetabletter • Antipsykotika kan gøre, at kroppen lettere overophedes • Visse typer antipsykotika skal tages fastende, andre med mad • Sløvende antipsykotika kan tages til natten • Andre kan også tages til natten – så kan generende bivirkninger soves væk December 2014 17

Vær opmærksom på om beboeren • tager sin medicin som aftalt hver dag • har bivirkninger af medicinen • får målt BMI, blodsukker og kolesterol, hvis det er relevant • får taget blodprøver og målt hjerterytme, hvis det er relevant • får flere slags antipsykotika samtidig • både får antipsykotika og medicin mod søvnløshed og angst December 2014 18

Øvelse • Overvej følgende dilemma – Jesper har nægtet at tage sin aftenmedicin (Risperdal) for 3. aften i træk – Hvad gør du? December 2014 19

Medicin mod søvnløshed og angst December 2014 20

Medicin mod søvnløshed og angst • Kaldes ”hypnotika” • Benzodiazepiner, fx: – Diazepam (Hexalid, Stesolid), oxazepam (Oxapax) • Benzodiazepin-lignende medicin, fx: – Zolpidem (Stilnoct), Zopiclon (Imovane, Imozop) • Virkning: – bruges til behandling af søvnløshed og angst – virker afslappende ved at øge virkningen af et signalstof i hjernen – medicinen medfører afhængighed efter kort tids brug December 2014 21

Medicin mod søvnløshed og angst • Almindelige bivirkninger: – – – træthed, sløvhed, svimmelhed, langsomme bevægelser apatisk, initiativløs nedsat koncentration, hukommelse og indlæring dårlig koordinering af bevægelser ændret søvnmønster • Stor variation: – forskellige lægemidler giver forskellige bivirkninger – forskellige personer får forskellige bivirkninger i forskellig grad December 2014 22

Godt at vide om medicin mod søvnløshed og angst • • • Medicinen virker efter 15 -30 minutter Medicinen bør ikke tages, mens man ligger ned Samme virkning kræver større doser over tid Afhængighed opstår efter få ugers behandling Flunitrazepam og Diazepam giver eufori/”sus” Stop af medicinen kræver lægens hjælp og langsom nedtrapning • – kan tage 1 år • Det kan være svært at skelne mellem symptomer på hhv. sygdom og abstinens December 2014 23

Vær opmærksom på • • langvarig brug af medicinen om beboeren har bivirkninger af medicinen brug af medicin mod søvnløshed og angst efter behov om beboeren bruger flere slags medicin mod søvnløshed og angst • at alkohol og visse antipsykotika forstærker virkningen af medicin mod søvnløshed og angst • abstinenssymptomer som angst, uro og søvnproblemer December 2014 24

Øvelse • Overvej følgende dilemma: – Peter får en høj dosering af Apozepam for angst og uro. Du er i forvejen ikke tryg ved dette. Han har virket trist og indelukket på det seneste, og lægen har for nylig sat dosis af Apozepam op – Nu ser du, at Peter kommer gående mod sin lejlighed med en indkøbspose fuld af guldøl – Hvad gør du? December 2014 25

Opsamling December 2014 26

Laminerede ark • De næste to dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om psykofarmaka • Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen – Hvem skal bruge dem? – Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? – Hvilken gavn skal de gøre? December 2014 27

Lægemiddelgruppe Godt at vide og gode råd Antipsykotika Mange forskellige, herunder - Aripriprazol (fx Abilify) - Olanzapin (fx Zyprexa) - Quetiapin (fx Seroquel) - Risperidon (fx Risperdal) - Bruges til at afhjælpe psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser) Fuld virkning ses først efter flere ugers behandling Meget individuelle doseringer Fås som tabletter, flydende medicin og smeltetabletter Visse typer skal tages fastende, andre med mad Sløvende antipsykotika kan tages til natten Midler mod søvnløshed og angst Kaldes hypnotika og omfatter - Benzoediazepiner, bl. a. : - Diazepam (fx Hexalid, Stesolid), oxazepam (fx Oxapax), clonazepam (fx Rivotril) - Bruges til behandling af søvnløshed og angst Medicinen medfører afhængighed efter kort tids brug Stop af medicinen kræver nedtrapning Alkohol og anden medicin kan forstærke virkningen Medicinen virker efter 15 -30 minutter Medicinen bør ikke tages, mens man ligger ned - Benzoediazpinlignende medicin, bl. a. : - Zolpidem (fx Stilnoct) - Zopiclon (fx Imovane, Imozop) December 2014 28

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved antipsykotisk behandling Hvad kan du se? Hvad kan man gøre? Mundtørhed Kunstigt spyt, sukkerfrit tyggegummi, sugetabletter Svimmelhed, når man rejser sig Rejse sig langsomt og holde fast i noget, til svimmelheden er væk Savlen Lægen kan give medicin, der stopper savlen Hav en ekstra pude ved sengen om natten Forstoppelse Drik vand, undgå kaffe, hold kroppen i gang, spis fibre, medicin mod forstoppelse Tørre øjne Kunstig tårevæske (obs. på kontaktlinser) Tisser om natten Drik mindre om aftenen, brug vækkeur om natten for at undgå sengevædning Impotens Lægen kan ordinere medicin mod impotens Kvalme Skær ned på kaffe, cigaretter, fed mad, drik vand, fx med citron Overvægt Motion, sunde kostvaner, undgå sukker December 2014 29

ISBAR • ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren • Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge • ISBAR står for: • Identifikation • Situation • Baggrund • Analyse • Råd December 2014 32

ISBAR-Tjekliste Forbered dig, inden du ringer: • • Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: – temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk – bevidsthedsniveau – medicinliste – nuværende pleje og bistand December 2014 33

ISBAR-tjekliste (blok) • Identifikation: • Situation: • Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) • Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) • Råd: Dit navn, funktion, institution/afdeling Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv. ) Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 34

Case – Lise 46 år • • Lise får Clozapin, Mirtin, Litarex og Trilafon for sin psykiske lidelse Hun kan være udadreagerende og have konflikter med de andre beboere Lise får også medicin for diabetes og vand i benene. Hun er svært overvægtig og har let forhøjet blodtryk Lise gør brug af botilbuddets kreative værksted og deltager også i andre grupper En aften går Lise tidligere i seng, end hun plejer. Næste morgen kommer hun ikke til morgenmad. Hun er utilpas og har lidt feber – 38, 1 Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Lises situation? Brug ISBAR som redskab December 2014 30

Lises medicinskema Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Kl 17 Sindslidelse Clozapin 100 mg For humøret Mirtin 30 mg 1 Stemningsstabiliserende Litarex 6 mmol 4 Diabetes Metformin 500 mg 1 1 Vanddrivende Centyl m/Kaliumklorid 1 1 Sindslidelse Trilafon dekanoat 108, 2 mg/ml 2 Kl 22 3 1 1 ml torsdage i lige uger December 2014 31

ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug • I: Mit navn er Fie. Jeg er SSA på Venneparken. Jeg ringer angående Lise, 290767 -2222. Hun bor her på Venneparken. Hun får bl. a. Clozapin • S: Jeg ringer, fordi Lise er utilpas og har feber – 38, 1. • B: Lise er ellers faldet godt til hos os. Hun er ikke så udadreagerende længere. Hun er aktiv daglig i flere værksteder. Hun plejer ikke at isolere sig i sin bolig. Hun plejer aldrig at fejle noget • A: Jeg er usikker på, om hun skal tage sin Clozapin, nu da hun har feber. Og om der skal gøres andet med hendes medicin • R: Hvad vil du foreslå, at vi gør med hendes medicin? Skal vi gøre andet? Hvad skal vi se efter? Hvornår skal vi tales ved igen? December 2014 35

Case – Trine 28 år • • • Trine er udviklingshæmmet, sidder i kørestol og har et begrænset talesprog Trine er psykotisk og får Leponex Trine har tidligere været meget stabil og har selv kunnet køre rundt i sin elektriske kørestol Trine begyndte for nogle uger siden at blive aggressiv og køre ind i både møbler, personale og beboere med sin kørestol. Det tolkes som angstanfald Trine får derfor ordineret Oxazepam En aften får Trine besvær med at trække vejret en halv times tid efter, hun har fået sin aftendosis Oxazepam Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Trines situation? Brug ISBAR som redskab December 2014

Trines medicinskema Indikation Præparat Sindslidelse Leponex 50 mg Angstdæmpende Oxazepam 15 mg Kl 8 Kl 12 Kl 17 1 1 December 2014 Kl 22

ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug • I: Mit navn er Peter. Jeg er pædagog på Hothersminde. Jeg ringer angående Trine, 021286 -4444. Hun bor her på Hothersminde. Hun får Leponex 50 mg om aftenen og Oxazepam 15 mg 3 gange om dagen • S: Jeg ringer, fordi Trine har fået svært ved at trække vejret efter hun fik sin aftendosis medicin • B: Trine har være velfungerende indtil for et par uger siden, hvor hun begyndte at blive aggressiv. Derfor fik hun ordineret Oxazepam ud over Leponex, som hun får i forvejen for en psykotisk lidelse • A: Jeg er usikker på, om problemerne med vejrtrækning skyldes medicinen • R: Hvad skal vi gøre? December 2014

Case – spørgsmål at diskutere • Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren – hvad skal vi konkret se efter? • Hvad skal vi registrere? • Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? • Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014 36

Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen • At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin • Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin • Inddrage beboernes forhold til deres medicin • Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen • Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014 37

Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer • Udvælg en af jeres beboere, som får antipsykotika • Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er antipsykotika • Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 3 om Tjek på antipsykotika. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014 38

Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne • Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? • Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? • Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014 39

Observation og dokumentation • Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får antipsykotika og medicin mod søvnløshed og angst • Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? • Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014 40

Refleksion • Skriv refleksioner om håndtering af antipsykotika og medicin mod søvnløshed og angst: – Hvad kan du selv gøre? – Hvilken betydning har det for beboerens helbred? – Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? – Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014 41

Forslag til aktivitet efter undervisningen – I • Find de beboere, der anvender antipsykotika – Undersøg, om der er lavet handlingsplaner (i overensstemmelse med kravene i antipsykotikavejledningen) for disse beboere? – Får jeres beboere i behandling med antipsykotika et årligt sundhedstjek? – Hvor mange af jeres beboere er i behandling med mere end et antipsykotika? • Hvordan vil I bruge jeres observationer fremadrettet? December 2014 42

Forslag til aktivitet efter undervisningen – II • Find de beboere, der anvender medicin mod søvnløshed og angst – Undersøg, hvornår behandlingen sidst er revurderet, og om der er lavet nedtrapningsplaner – Får beboerne et årligt sundhedstjek? – Har der været nogen fald-episoder for beboerne? • Hvordan vil I bruge jeres observationer fremadrettet? December 2014 43

Det vigtigste • Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst • Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt • Vi samler jeres tanker på en liste December 2014 44

Tak for i dag! Hold dig orienteret på www. isikrehænder. dk December 2014

Referencer • • www. pro. medicin. dk www. sundhed. dk www. psykiatrifonden. dk. Gerlach, Jes. Psykofarmaka. Psykiatri. Fondens Forlag, København, 2010, 2. udg. December 2014 45