Behandling af gener i fordjelsessystemet Forstoppelse diar og

Behandling af gener i fordøjelsessystemet Forstoppelse, diaré og mavesyreproblemer

Læringsmål • • Viden om gener i fordøjelsessystemet, herunder forstoppelse forårsaget af medicin, samt medicinsk behandling heraf Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Kunne bistå borgere i tilstrækkelig og sikker brug af medicin for gener i fordøjelsessystemet Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om sin behandling af gener i fordøjelsessystemet Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens gener i fordøjelsessystem og brug af medicin for gener i fordøjelsessystemet, og formidle disse til borgerens læger Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor behandling af gener i fordøjelsessystemet Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens gener i fordøjelsessystemet og behandling heraf Være bevidst om betydning af gener i fordøjelsessystemet i forhold til livskvalitet December 2014 2

Hvad skal vi tale om? • Forstoppelse – diaré – mavesyreproblemer • Hvad er det? • Hvilke symptomer ses? • Virkning og bivirkninger ved medicin mod forstoppelse, diaré og mavesyreproblemer • Godt at vide om medicinen • Case-opgave • De vigtigste pointer December 2014 3

Forventninger • Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag? • På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? • Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? • Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? • Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014 4

Hvilke lægemidler får jeres beboere mod gener i fordøjelsessystemet? • Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere • Skriv navnet på det eller de lægemidler mod gener i fordøjelsessystemet, som de får December 2014 5

Animation – Fordøjelsen • Hvad sker der, hvis man ikke kan komme af med afføringen? • Hvad sker der, hvis mavesyren ikke bliver i mavesækken? • Hvad betyder det for optag af næringsstoffer, at man har diaré? December 2014 6

Hvornår har man forstoppelse? • Afføring mindre end tre gange om ugen • Afføringen er tør og knoldet • Toiletbesøg er forbundet med ubehag eller smerte • Symptomer kan også være sure opstød, nedsat appetit, luft i maven eller diaré • Er ofte uskadeligt, men kan også være et symptom på sygdom eller en bivirkning af medicin • Hyppig lidelse, især hos kvinder, ældre og personer, der ikke bevæger sig regelmæssigt December 2014 7

Årsager til forstoppelse • • • Nedsat bevægelse, sengeliggende/stillesiddende Stort væsketab Bivirkning ved medicin Sygdom Uhensigtsmæssige toiletvaner Psykisk pres Rygeophør Kostvaner Rejser December 2014 8

Medicin mod forstoppelse Medicin, der fylder ud Fx Husk og Vi-Siblin Medicin, der virker på tarmindholdet M E D I C I N F O R S T O P P E L S E Fx Magnesia, Lactulose og Movicol Medicin, der synkes Medicin, der virker på tarmbevægelserne M O D Medicin, der holder på væske Syntetiske stoffer Fx Dulcolax og Laxoberal Medicin, der stimulerer tarmbevægelserne Medicin, der gives i endetarmen fx Microlax Smørende midler fx Glyoktyl December 2014 9

Behandling af forstoppelse Medicin: • akut forstoppelse: få dages behandling medicin, der stimulerer tarmbevægelserne • kronisk forstoppelse: medicin, der virker på tarmindholdet: • medicin, der fylder ud • medicin, der holder på væske Desuden: • øget væskeindtag, fiberrig kost, motion og gode toiletvaner December 2014 10

Medicin, der fylder ud • Medicinen består af fibre, der svulmer op, binder væske og fylder tarmen ud, fx Husk og Vi-Siblin • Virker efter 12– 24 timer • Maximal effekt efter 2 -3 dage • Bruges især til kronisk forstoppelse • Behov for tilstrækkelig væske December 2014 11

Medicin, der holder på væske • Øger indholdet af væske i tarmen og dermed afføringen, fx Magnesia, Lactulose og Movicol • Virker efter 6– 10 timer • Maksimal effekt efter ca. 3 dage • Movicol, Gangiden m. fl. virker efter 12– 24 timer • Bruges især til kronisk forstoppelse • Behov for tilstrækkelig væske (gerne 2 l om dagen) • Tages gerne til sengetid December 2014 12

Godt at vide om medicin, der virker på tarmindholdet • Medicinen kan bruges til akut og kronisk forstoppelse • Medicinen giver ikke tilvænning • Opnås ikke tilstrækkelig effekt, skiftes præparat • Magnesia er ofte førstevalg • Lactulose er flydende og meget sødt • Pulvere til opløsning i et glas vand (Movicol m. fl. ) forstyrrer ikke saltbalancen og giver ikke luft i maven December 2014 13

Medicin, der virker på tarmbevægelserne • Virker direkte på tarmbevægelserne, så de bliver hurtigere, fx Dulcolax, Laxoberal • Virker efter 6 -12 timer, hurtigst hvis det tages på tom mave • Bruges til akut og kronisk forstoppelse • Giver tilvænning, så effekten aftager efterhånden • Kan bruges, hvis medicin med virkning på tarmindholdet ikke virker godt nok December 2014 14

Godt at vide om medicin, der virker på tarmbevægelserne • Bruges i kort tid, hvis muligt, pga. tilvænning • Findes bl. a. som dråber og stikpiller December 2014 15

Medicin, der gives i endetarmen • Kan blødgøre indholdet i tarmen, fx Microlax og Klyx • Virker efter 5 -20 minutter • Bruges ved forstoppelse nederst i tarmen • Bruges alene eller sammen med anden medicin mod forstoppelse December 2014 16

Godt at vide om medicin, der gives i endetarmen • Beboeren skal helst ligge på venstre side • Hvis det er en større mængde væske, der skal sprøjtes ind, kan den opvarmes til kropstemperatur i vandbad inden brug • Spidsen af tuben kan smøres med vaselin eller en dråbe af væsken • Tuben holdes sammenklemt, mens den trækkes ud • Kan give let irritation eller blødning ved brug December 2014 17

Vær opmærksom på • om beboerens afføringsmønster ændrer sig • om medicinen mod forstoppelse virker godt nok • om beboeren får nok at drikke • om beboeren får bivirkninger af medicinen mod forstoppelse, fx ondt i maven, kvalme, opkastning eller diaré (se indlægssedler og www. medicin. dk for en fuldstændig liste) • om beboeren får anden medicin, der kan give forstoppelse som bivirkning December 2014 18

Diaré December 2014 19

Hvornår har man diaré? • Ved diaré er der tynd og hyppig afføring • Ofte mavesmerter, kvalme, opkastning og manglende appetit • Evt. feber • Konsistens og hyppighed afviger fra beboerens normale • Kan både være akut og kronisk (mere end 4 uger) December 2014 20

Årsager til diaré Akut diaré: • Rejsediaré • Medicin • Sygdomme • Mikroorganismer • Stress • Madvarer Kronisk diaré: • Sygdomme • Medicin December 2014 21

Behandling af diaré • Midler, der hæmmer tarmens bevægelser: • Førstevalg er loperamid (fx Imodium) • Bør ikke anvendes ved feber og/eller blodig diaré – kontakt lægen • Bivirkninger kan være kvalme, forstoppelse, luft i maven, hovedpine og svimmelhed • Diaré og behandlingen bør ikke vare mere end 2 dage – kontakt lægen • Observer beboeren • Antibiotika, hvis diaré skyldes en infektion December 2014 22

Godt at vide om behandling af diaré • Drik rigelig væske, mindst 1, 5 l pr. dag • Evt. salterstatning med Revolyt eller lignende • Spis almindelig kost: • gerne madvarer med meget stivelse i, fx banan, æble, brød, ris kartofler • magert kød og yoghurt • Mælk tåles godt, også ved akut diaré • Cola har tvivlsom effekt December 2014 23

Vær opmærksom på, om beboeren • • • har diaré mere end 1 uge tisser meget lidt, og urinen er mørk har blod i afføringen har høj feber virker omtåget og sløv har kraftige mavesmerter skiftevis har diaré og forstoppelse kunne have fået en madforgiftning nyligt har været på udlandsrejse December 2014 24

Mavesyrerelaterede lidelser December 2014 25

Mavesyrerelaterede lidelser • Omfatter bl. a. : • mavesår (ulcus) • halsbrand (refluks) • dårlig fordøjelse (dyspepsi) • Symptomerne kan være: • smerter eller ubehag i øvre del af maven • halsbrand eller sure opstød, kvalme, nedsat appetit eller klager over dårlig fordøjelse eller for meget mavesyre • Det er ikke ud fra symptomerne muligt at skelne mellem de forskellige lidelser December 2014 26

Hvad er halsbrand? Typiske symptomer Sjældnere symptomer • Halsbrand, sure opstød, sur smag i munden • Svien og brænden bag brystbenet • Fornemmelse af, at maveindholdet løber op i spiserøret • • Natlig hoste Astma Hæshed Brystsmerter December 2014 27

Behandling af halsbrand • Milde og lejlighedsvise symptomer: • ændringer i livsstil • efter behov: syreneutraliserende midler eller syrepumpehæmmer • Svære og hyppige symptomer: • syrepumpehæmmer i 4 uger • god virkning – behandling efter behov • utilstrækkelig virkning: kontakt læge • ved påvirkning af slimhinden i spiserøret: langtidsbehandling December 2014 28

Medicin til behandling af halsbrand • Syreneutraliserende medicin: • tyggetabletter: Alminox – Balancid – Novaluzid • tabletter: Magnesia • Syrepumpehæmmere: • Esomeprazol – Lansoprazol – Omeprazol – Pantoprazol • Andre midler, bl. a. : • Galieve – Gaviscon – Antepsin December 2014 29

Vær opmærksom på, om beboeren • får bivirkninger (fx forstoppelse, diaré, mavesmerter, kvalme) • har et stort forbrug af medicin mod refluks • oplever, at medicinen virker December 2014 30

Godt at vide ved halsbrand • Gode råd til levevis: • Hæv sengens hovedgærde 15 -20 cm • Undgå tunge løft og forover bøjning • Vægttab ved overvægt • Undgå stramt tøj • Nedsæt forbruget af tobak og alkohol • Nedsæt forbruget af medicin med acetylsalicylsyre og NSAID • Gode råd til kost: • Undgå store måltider, specielt fedtholdige • Spis ikke de sidste 3 timer før sengetid • Undgå føde, der erfaringsmæssigt forværrer, fx stærk krydret mad, fed mad, røget mad, sur juice, kaffe December 2014 31

Øvelse 1. 2. 3. 4. 5. Op at stå Fang en person med et kort i en anden farve end dit Fortæl ud fra spørgsmål på eget kort Den laveste af jer begynder Når begge har fortalt, byttes kort, og man fanger en ny person med en anden farve kort end en selv • Ledig-signal: Kortet holdes op i vejret December 2014 32

Opsamling December 2014 33

Laminerede ark • De næste tre dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om gener i fordøjelsessystemet • Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: • Hvem skal bruge dem? • Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? • Hvilken gavn skal de gøre? December 2014 34

Medicin mod forstoppelse Medicin, der fylder ud Fx Husk og Vi-Siblin Medicin, der virker på tarmindholdet M E D I C I N F O R S T O P P E L S E Fx Magnesia, Lactulose og Movicol Medicin, der synkes Medicin, der virker på tarmbevægelserne M O D Medicin, der holder på væske Syntetiske stoffer Fx Dulcolax og Laxoberal Medicin, der stimulerer tarmbevægelserne Medicin, der gives i endetarmen fx Microlax Smørende midler fx Glyoktyl December 2014 35

Medicin mod forstoppelse Type Virker efter Effekt Medicin, der fylder ud 12 -24 timer Består af fibre, der svulmer op og fylder tarmen ud. Husk rigeligt med væske Medicin, der holder på væske 6 -10 timer Øger indholdet af væske i tarmen Husk rigeligt med væske Medicin, der virker på tarmbevægelser 6 -12 timer Giver hurtigere tarmbevægelser Medicin, der gives rektalt 5 -20 min Stimulerer eller smører Vær obs på Præparateksempler Husk Vi-Siblin Forstoppelse/diaré Mavesmerter Kvalme/opkastning Tarmluft Magnesia Lactulose Movicol Bruges hvis medicin med virkning på tarmindholdet ikke virker Kan give tilvænning Bruges i kort tid, hvis muligt Dulcolax Laxoberal Gives bedst med beboeren liggende på venstre side Microlax Klyx December 2014 36

Gode råd ved refluks Gode råd til levevis Gode råd til kost Hæv sengens hovedgærde Undgå tunge løft og forover bøjning Vægttab ved overvægt Undgå stramt tøj Nedsæt forbrug af tobak, alkohol, medicin med acetylsalicylsyre og NSAID Undgå store måltider, specielt fedtholdige Spis flere, men små måltider Spis ikke de sidste 3 timer før sengetid Undgå/nedsæt forbruget af kaffe Undgå føde, der erfaringsmæssigt forværrer, fx stærk krydret mad, fed mad, røget mad og sur juice December 2014 37

Case – Margrethe 50 år • Margrethe får fast Fortamol 2 tabletter 3 gange daglig for smerter af slidgigt, men oplever, at det giver forstoppelse • Margrethe får både Movicol udskrevet af lægen og køber afføringspiller i håndkøb på apoteket, men de virker ikke godt nok • Hvad gør du som kontaktperson? • Hvordan kommunikerer du med lægen om ordinationen? • Brug ISBAR som redskab December 2014 38

December 2014 39

Case – spørgsmål at diskutere • Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren– hvad skal vi konkret se efter? • Hvad skal vi registrere? • Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? • Hvad skal der til for, at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014 40

ISBAR • ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren • Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge • ISBAR står for: • Identifikation • Situation • Baggrund • Analyse • Råd December 2014 41

ISBAR-tjekliste • Forbered dig, inden du ringer: • Vurder beboerens situation • Overvej, hvem det er relevant at kontakte • Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet • Hav relevante oplysninger klar som fx: • temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk • bevidsthedsniveau • medicinliste • nuværende pleje og bistand December 2014 42

ISBAR-tjekliste (blok) • Identifikation: • Situation: • Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) • Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) • Råd: Dit navn, funktion, institution/afdeling Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv. ) Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 43

ISBAR – Eksempel på udfyldelse/brug • I: Mit navn er Lone. Jeg er pædagog på Havrevænget. Jeg ringer angående Margrethe, 030764 -1250 • S: Jeg ringer, fordi Margrethe oplever at få forstoppelse af Fortamol, som hun får for gigtsmerter • B: Hun tager Movicol morgen og aften plus nogen afføringspiller, som hun siger, hun køber på apoteket • A: Vi ved ikke præcis, hvad og hvor meget afførende, hun tager udover Movicol, men hun har i hvert fald ofte forstoppelse. • R: Hvad synes du, vi skal gøre for, at Margrethe kan slippe af med sin forstoppelse? December 2014 44

Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen • At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin • Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin • Inddrage beboernes forhold til deres medicin • Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen • Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014 45

Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer • Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod gener i fordøjelsessystemet • Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er mod gener i fordøjelsessystemet • Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 4 om Tjek på medicin mod forstoppelse. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014 46

Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne • Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? • Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? • Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014 47

Observation og dokumentation • Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der har gener i fordøjelsessystemet • Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? • Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014 48

Refleksion • Skriv refleksioner om håndtering af gener i fordøjelsessystemet • • Hvad kan du gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014 49

Refleksion • Hvordan hænger teori og praksis sammen? • Hvor ser I udfordringerne med beboernes behandlinger? • Hvilke bivirkninger opleves? • Hvilke bekymringer/besværligheder/kompromiser I indenfor behandlingen af gener i fordøjelsen? • Hvor oplever I som fagpersoner, at I mangler viden/indsigt til at kunne hjælpe beboeren med gener i fordøjelsen? December 2014 50

Det vigtigste • Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst • Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt • Vi samler jeres tanker på en liste December 2014 5

Forslag til aktivitet efter undervisningen • Er der beboere, der lider af forstoppelse? • Undersøg, om de tager lægemidler, der kan have forstoppelse som bivirkning • Find de beboere, der får lægemidler, der kan give forstoppelse. Undersøg, om nogen af beboerne har forstoppelse December 2014 52

Tak for i dag! Hold dig orienteret på www. isikrehænder. dk

Referencer • • • www. pro. medicin. dk www. min. medicin. dk www. netdoktor. dk www. cancer. dk www. irf. dk. Gode råd ved akut gastoenteritis – fup eller fakta. Månedsskrift for Almen Praksis nr. 3, marts 2012, Årgang 90, side 264. www. maanedsskriftet. dk, maj 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m. v. Sundhedsstyrelsen, januar 2011, 5. udgave, 1. oplag. 2011. Loperamid eller loperamid/simethicon ved akut diaré? 13. oktober 2010. www. irf. dk, maj 2013 Arbøl, Dorte Ejg: Behandling af dyspepsi – specielt i primærsektor. Rationel farmakoterapi nr. 6, 2007. www. irf. dk, jun 2013. Jarbl, Dorte Ejg: Dyspepsi i almen praksis. Månedsskrift for praktisk lægegerning nr. 1, 2006 Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 54