Psykofarmaka II Antidepressiva stemningsstabiliserende midler og medicin mod

Psykofarmaka II Antidepressiva, stemningsstabiliserende midler og medicin mod ADHD

Læringsmål for hele modulet • • • Få viden om psykofarmaka, psykofarmakas virkninger og bivirkninger, samt hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Få viden om antipsykotikas påvirkning af helbredstilstand Blive bevidst om psykofarmakas indflydelse på beboerens livskvalitet Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens brug af psykofarmaka, og formidle disse til borgerens læger Kunne medvirke til at sikre, at der foretages årligt sundhedstjek for beboere i antipsykotisk behandling Kunne bistå borgeren til sikker brug af medicin Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om egen behandling Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor brug af psykofarmaka Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens psykiske sygdom og brug af psykofarmaka Kunne anvende viden om psykisk sygdom og psykofarmaka i arbejdet med den enkelte borger for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse

Hvad skal vi tale om? • Hvad bruges psykofarmaka til? • De typer af psykofarmaka, jeres beboere bruger • Virkninger og bivirkninger af psykofarmaka • Godt at vide om brug af psykofarmaka • Vigtigt at være opmærksom på • De vigtigste pointer

Forventninger • Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag? • På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? • Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? • Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? • Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs

Hvad bruges psykofarmaka til? Psykofarmaka er medicin, der bruges til behandling af psykiske sygdomme: – angst – tvangstilstande (OCD) – depression – personlighedsforstyrrelser – psykoser – skizofreni – spiseforstyrrelser – søvnløshed – ADHD – mani

Grupper af psykofarmaka • Antipsykotika: – bruges til behandling af fx skizofreni og psykoser – eksempler: Zyprexa, Risperdal, Serenase, Trilafon • Medicin mod søvnløshed og angst: – eksempler: Nitrazepam, Imozop, Sonata • Medicin mod depression: – bruges til behandling af depression, angst og spiseforstyrrelser – eksempler: Cipramil, Efexor, Remeron, Noritren • Stemningsstabiliserende medicin: – bruges bl. a. til behandling af mani og maniodepressiv sygdom – litium er førstevalg til behandling og forebyggelse • Medicin mod ADHD: – modvirker koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet – eksempler: Ritalin, Concerta, Strattera, Elvanse

Hvilke psykofarmaka får jeres beboere? • Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere • Skriv navnet på det eller de psykofarmaka, som de får

Medicin mod depression

Lidt om depression • Psykisk lidelse med disse kernesymptomer: – vedvarende nedtrykthed – nedsat lyst og interesse – nedsat energi og øget træthed – desuden optræder flere andre symptomer, såsom nedsat selvtillid, søvnforstyrrelser og/eller vægtændring (kaldet ledsagesymptomer) • Skyldes formentlig underskud af hjernens signalstoffer, såsom serotonin og noradrenalin

Medicin mod depression • Kaldes antidepressiva • Medicinens virkninger: – modvirker tristhed – normaliserer det nedsatte tempo – dæmper angst og søvnbesvær – modvirker tvangstanker og tvangshandlinger – mindsker følelsesmæssig uligevægt • Kan bruges i tilfælde af moderate og svære depressioner

Antidepressiva – inddeling • Virker ved at øge mængden af signalstof i hjernen – Opdeles i grupper alt efter deres virkemåde og sammensætning • Mest anvendte: – SSRI – øger effekten af serotonin – SNRI – øger effekten af serotonin og noradrenalin – Na. SSA – øger effekten af serotonin og noradrenalin – TCA – øger effekten af serotonin og noradrenalin • Mindre anvendte (beskrives ikke yderligere): – MAO-hæmmere – Agomelatin

SSRI • Mest brugte type antidepressiva • Virkning: – SSRI = Selective Serotonin Re-uptake Inhibitor – Hæmmer genoptagelsen af serotonin, så det ikke fjernes fra virkningsstedet. Dermed øges signalstoffets virkning • Forskellige indholdsstoffer: • Citalopram (fx Cipramil) • Escitalopram (fx Cipralex, Seroplex) • Flouxetin (fx Fontex) • Fluvoxamin (fx Fevarin) • Paroxetin (fx Seroxat) • Sertralin (fx Zoloft)

SNRI • Virkning: – SNRI = Serotonin and Noradrenalin Re-uptake Inhibitor – Hæmmer genoptagelsen af serotonin og noradrenalin, så det ikke fjernes fra virkningsstedet. Dermed øges signalstoffets virkning • Forskellige indholdsstoffer: – Duloxetin (fx Cymbalta) – Venlafaxin (fx Efexor)

Na. SSA • Virkning: – Na. SSA = Noradrenalin og Specifikt Serotonin Antidepressivum – Øger frisætningen af signalstoffer – Virker mere sløvende end andre antidepressiva og kan derfor med fordel tages før sengetid, særligt ved søvnproblemer • Forskellige indholdsstoffer: – Mianserin (fx Tolmin) – Mirtazapin (fx Combar, Remeron)

TCA • Den ældste form for antidepressiva; har været på markedet i mere end 50 år • TCA = Tri. Cykliske Antidepressiva, pga. den kemiske struktur • Virkning: – forhindrer genoptag af serotonin og noradrenalin – meget effektive, men giver mange bivirkninger og risiko forgiftning • Forskellige indholdsstoffer, bl. a. : – Clomiopramin (fx Anafranil) – Amitriptylin (fx Saroten) – Imipramin – Nortriptylin (fx Noritren)

Bivirkninger – Variationer • Forskelle og ligheder: – De forskellige lægemidler har forskellige virkemåder og derfor også forskellige bivirkninger – Ældre antidepressiva (fx TCA) giver typisk flere og mere alvorlige bivirkninger end nyere (SSRI, SNRI, Na. SSA) – En del bivirkninger er dog fælles • Dosering og behandlingsvarighed: – Mange bivirkninger er dosisafhængige (dvs. højere dosis giver flere bivirkninger) – Bivirkninger optræder primært i opstartsfasen

Bivirkninger – Oversigt • Mundtørhed • Tågesyn • Kvalme og opkastning • Hjertebanken • Forstoppelse eller diaré • Hovedpine • Ændret appetit • Svimmelhed, når man rejser sig • Vægtændring • Svedtendens • Søvnforstyrrelser • Blodtryksfald • Seksuel hæmning • Dæmpning af følelseslivet OBS! Listen er ikke fuldstændig. Tjek www. medicin. dk

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved antidepressiva Hvad kan du se? Hvad kan man gøre? Mundtørhed Kunstigt spyt, sukkerfrit tyggegummi, sugetabletter Kvalme Skær ned på kaffe, cigaretter, fed mad, drik vand, fx med citron Vægtændring Spis sundt og dyrk motion Forstoppelse Drik vand, undgå kaffe, hold kroppen i gang, spis fibre, medicin mod forstoppelse Svimmelhed, når man rejser sig Beboeren bør rejse sig langsomt og holde fast i noget, til svimmelheden er væk Hvis der opstår bivirkninger: • Stop ikke med at tage medicinen • Kontakt lægen ved tvivl

Serotoninsyndrom • Årsag: – skyldes forhøjet serotoninniveau i kroppen – fx pga. indtag af ét eller ofte flere slags medicin, der øger serotoninen • Symptomer: – uro, forvirring, opstemthed – rysten, kramper, koordinationsforstyrrelser – feber, svedtendens • Serotoninsyndromet kan være livstruende! – Kontakt straks lægen ved mistanke

Godt at vide om antidepressiva • Medicinen begynder at virke efter 1 -2 uger og virker først optimalt efter 4 -6 uger • Behandlingen bør vare mindst 6 -12 måneder • Dosis er individuel • Dosis bør trappes op langsomt • Langsom nedtrapning, når behandlingen afsluttes, er vigtig for at undgå ubehagelige, influenzalignende symptomer • Sløvende medicin kan med fordel tages til natten • Medicinen fås udover tabletter også som flydende medicin, smeltetabletter og opløselige tabletter

Vær opmærksom på • om medicinen virker • om beboeren har bivirkninger af medicinen • brug af flere slags medicin mod depression samtidig: – risiko for alvorlig forgiftning (såsom serotoninsyndrom)

Øvelse • Overvej følgende dilemma: – Torben har taget på i vægt, siden han startede op på citalopram – Nu ser du, at han tager 5 skefulde sukker i sin kaffe – Hvad gør du?

Stemningsstabiliserende medicin

Lidelser og symptomer • Lidelser med udsving i stemningsleje og aktivitetsniveau, fx: – akut mani – bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom) – skizoaffektiv lidelse – atypisk depression • Mani kendetegnes ved bl. a. : – løftet eller irritabelt humør – øget aktivitet eller rastløshed, nedsat søvnbehov – øget taletrang eller købetrang

Stemningsstabiliserende medicin • Omfatter forskellige typer lægemidler: – litium – epilepsimedicin – fx carbamazepin (Tegretol) og valproat (Deprakine) – antipsykotika – fx olanzapin (Zyprexa) og risperidon (Risperdal) • Ofte anvendes kombinationer af ovenstående, evt. suppleret med: – benzodiazepiner – fx oxazepam (Oxapax) – antidepressiva – kan dog føre til mani

Litium – brug og virkning • Bruges: – til forebyggelse af mani og depression – til behandling af maniske eller depressive episoder • Virkning: – stabiliserer stemningslejet fra manisk eller depressivt niveau – dvs. enten ”op” eller ”ned” – kan hæmme aggressioner

Litiums bivirkninger • Ofte ses: • kvalme, opkastning og diaré • finger-/håndrysten • tørst og hyppig vandladning • nedsat stofskifte • vægtøgning • Hvad kan man gøre? • Kontakt lægen, hvis bivirkningerne bliver for generende • Bivirkningerne kan ofte afhjælpes ved en reduktion af dosis • Diæt og motion er vigtige • Sørg for rigeligt væskeindtag

Litiumforgiftning • Tegn på forgiftning er typisk forværring af bivirkningerne, fx: – mindre appetit – sløvhed eller slaphed – kvalme og diaré – muskelsammentrækninger • Kontakt lægen! • Situationer med øget risiko • Væsketab, fx: • sygdom med feber • opkastning eller diaré • kraftig sveden • vanddrivende medicin • Bevidstløshed • Narkose og operation

Godt at vide om litium • Medicinen tages jævnt fordelt over døgnet • Tages sammen med mad for at undgå kvalme og diaré • Depottabletter kan give mere diaré end almindelige tabletter • Vægtøgning kan være betydelig, og det er derfor vigtigt at kende beboerens BMI ved opstart af behandling

Vær opmærksom på • om medicinen virker • om beboeren har bivirkninger • om beboeren regelmæssigt får taget blodprøver og vejes • om beboeren får anden medicin, fx mod forhøjet blodtryk eller smerter • at kontakte læge ved dehydrering (der ses fx øget tørst, hovedpine) eller tegn på forgiftning

Medicin mod ADHD

Lidelsen og symptomer • ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder • Kernesymptomer: – koncentrationsbesvær – hyperaktivitet – impulsivitet • 3 typer: – overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (kaldes også ADD – Attention Deficit Disorder). Opstår oftere hos piger – overvejende hyperaktivitet og impulsivitet – kombineret type med alle tre kernesymptomer

Årsager • Det er ikke 100 % afklaret, hvad årsagen til ADHD er • ADHD skyldes IKKE: – dårlig opdragelse – usund kost eller for meget slik – computerspil eller tv-kiggeri • ADHD kan skyldes: – arvelig tendens (både genetisk faktor og social arv) – miljøpåvirkninger

Medicin mod ADHD • Virkning: – øger koncentrationen – mindsker tilbøjelighed til at følge pludselige ideer – mindsker behovet for hele tiden at være i bevægelse • Der findes to typer af medicin til ADHD: – centralstimulerende midler – methylphenidat (fx Ritalin, Concerta, Medikinet) og dexamfetamin (Elvanse) – ikke-centralstimulerende – atomoxetin (Strattera)

Sammenligning af medicinen Medicin Fordele Ulemper Centralstimulerende (methylphenidat og dexamfetamin) • Virker allerede efter 20 -30 minutter også hurtigt ude af kroppen igen (2 -4 timer) • Findes i depotformuleringer, hvis en mere længerevarende virkning ønskes (op til 12 timer) • Virker i 24 timer – skal kun gives en gang i døgnet, og der er dækning af aften, nat og tidlig morgen • Kan med fordel vælges ved samtidig tics-lidelse, angstlidelser og ved søvnproblemer • Minimal misbrugsrisiko Ikkecentralstimulerende (atomoxetin) • Individuel dosering – man må oftest prøve sig frem for at finde den rette dosis • Risiko for misbrug Det tager lang tid, før der ses effekt: hos de fleste tager det 3 -4 uger, enkelte får først fuld virkning efter 8 -10 ugers behandling

Bivirkninger af midler til ADHD • Forbigående bivirkninger: – svært ved at falde i søvn/søvnløshed – nervøsitet, svimmelhed – hovedpine – mavesmerter – kvalme og opkastning • Særligt for den centralstimulerende medicin: – kan forværre tics – misbrugsrisiko • Vedvarende bivirkninger: – nedsat appetit – væksthæmning – øget puls og blodtryk

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved ADHD-medicin Hvad kan du se? Hvad kan du gøre? Nedsat appetit Gode spise- og måltidsvaner kan løse en del af problemet Mavesmerter Kontakt læge, hvis problemet bliver ved Oftest forbigående, og opleves typisk kun i starten af behandlingen Det kan hjælpe, hvis medicinen tages efter et måltid Hovedpine Kan være en vedvarende bivirkning -> kontakt læge hvis problemet bliver ved Problemer med at falde i søvn Den sidste medicindosis skal gives i god tid før sengetid (fx 4 timer) Søvnproblemer kan både forekomme ved for høj og for lav dosering læge Kugledyne, kuglepude, gode råd til søvnhygiejne kan afhjælpe Øget blodtryk og puls Der er typisk kun tale om en meget lille stigning, som ikke er farlig. Men er der i forvejen problemer med kredsløbet, eller er stigningen pludselig øget, skal behandlingen justeres Husk, at kontrol af puls og blodtryk er fast rutine som en del af behandlingen Nervøsitet Kontakt lægen, hvis problemet bliver ved; måske skal der tillægges en lille ekstra dosis af medicin sidst på dagen, eller dosis skal reduceres

Godt at vide om medicin til ADHD • Dosis skal tilpasses den enkeltes behov: – Man starter lavt og øger gradvis dosis – Man skal især gå langsomt frem, hvis der samtidig er epilepsi eller tics • Det er vigtigt med gode spise- og måltidsvaner: – Nedsat appetit er en vedvarende bivirkning – Hjælp med til, at beboeren får spist, når medicinen er ude af kroppen, og appetitten derfor normal • Gør noget ved søvnproblemer: – Søvnproblemer kan både være en bivirkning og et symptom på ADHD – Medicin skal som hovedregel ikke tages for sent i forhold til sengetid – 4 timer forskudt – Kugledyner, vægtdyner og kuglepuder kan være med til at skabe ro

Vær opmærksom på ved medicin til ADHD • om medicinen virker • om beboeren har bivirkninger: – især i starten af behandlingen er bivirkningerne hyppige – hvis der kommer psykotiske bivirkninger (fx vrangforestillinger og hallucinationer), skal behandlingen straks stoppes – hvis anfald forværres hos person med epilepsi, skal behandlingen straks stoppes – angstsymptomer og panikanfald kan forværres - man kan tage højde for dette, før behandlingen opstartes

Vær opmærksom på ved medicin til ADHD • om beboeren regelmæssigt får kontrolleret: – vægt og appetit – udvikling eller forværring af psykiske sygdomme – blodtryk og puls • at der er misbrugsrisiko ved noget ADHD-medicin: – indholdsstofferne er methylphenidat og dexamfetamin – ved misbrug ses ofte ”kort lunte”, øget voldelig adfærd, angst og forfølgelsestanker

Øvelse • Overvej følgende dilemma: – Du opdager ved et tilfælde, at Henriette tager sin medicin meget uregelmæssigt. Hun samler sammen af sin methylphenidat og tager hele ugedosis på én gang. – Hvad gør du?

Opsamling

Laminerede ark • De næste dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som forog bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om psykofarmaka • Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen – Hvem skal bruge dem? – Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? – Hvilken gavn skal de gøre?

Godt at vide om antidepressiva • Medicinen begynder at virke efter 1 -2 uger og virker først optimalt efter 4 -6 uger • Behandlingen bør vare mindst 6 -12 måneder • Doseringen er individuel • Dosis bør trappes op langsomt • Langsom nedtrapning er vigtig for at undgå ubehagelige, influenzalignende symptomer • Sløvende medicin kan med fordel tages til natten • Medicinen fås udover tabletter også som flydende medicin, smeltetabletter og opløselige tabletter

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved antidepressiva Hvad kan du se? Hvad kan man gøre? Mundtørhed Kunstigt spyt, sukkerfrit tyggegummi, sugetabletter Kvalme Skær ned på kaffe, cigaretter, fed mad, drik vand, fx med citron Vægtændring Spis sundt og dyrk motion Forstoppelse Drik vand, undgå kaffe, hold kroppen i gang, spis fibre, medicin mod forstoppelse Svimmelhed, når man rejser sig Beboeren bør rejse sig langsomt og holde fast i noget, til svimmelheden er væk Hvis der opstår bivirkninger: • Stop ikke med at tage medicinen • Kontakt lægen ved tvivl

Medicin til ADHD • Vær opmærksom på: – om medicinen virker – om beboeren har bivirkninger, fx: • nedsat appetit • søvnproblemer – om beboeren regelmæssigt får kontrolleret: • vægt, appetit, blodtryk og puls • udvikling eller forværring af psykiske sygdomme – at der er misbrugspotentiale ved noget ADHD-medicin – ved misbrug ses ofte ”kort lunte”, øget voldelig adfærd, angst og forfølgelsestanker

Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved ADHD-medicin Hvad kan du se? Hvad kan du gøre? Nedsat appetit Gode spise- og måltidsvaner kan løse en del af problemet Mavesmerter Kontakt læge, hvis problemet bliver ved Oftest forbigående og opleves typisk kun i starten af behandlingen Det kan hjælpe, hvis medicinen tages efter et måltid Hovedpine Kan være en vedvarende bivirkning kontakt læge, hvis problemet bliver ved Problemer med at falde i søvn Den sidste medicindosis skal gives i god tid før sengetid (fx 4 timer) Søvnproblemer kan både forekomme ved for høj og for lav dosering læge Kugledyne, kuglepude, gode råd til søvnhygiejne kan afhjælpe Øget blodtryk og puls Der er typisk kun tale om en meget lille stigning, som ikke er farlig. Men er der i forvejen problemer med kredsløbet, eller er stigningen pludselig øget, skal behandlingen justeres Husk, at kontrol af puls og blodtryk er fast rutine som en del af behandlingen Nervøsitet Kontakt lægen, hvis problemet bliver ved; måske skal der tillægges en lille ekstra dosis af medicin sidst på dagen, eller dosis skal reduceres

Case – Karl 25 år • Karl har bipolar type 1 og skizoid personlighedsforstyrrelse • Behandles med Olanzapin og Litiumkarbonat • Karl har fået rodbehandlet en tand hos tandlægen, der har ordineret Vepicombin mod betændelse og Ibumetin mod smerter • Karl bruger fuld dosis af den ordinerede Ibumetin (400 mg 3 gange daglig) • Efter 48 timer begynder han at blive træt og utilpas. Lidt senere på dagen begynder han også at føle sig afkræftet og har kvalme og kaster op

Karls medicinskema Indikation Præparat Mod sindslidelse Olanzapin 10 mg Stemningsstabiliserende Lithiumcarbonat OBA Kl 8 Kl 12 Kl 17 1 1 1 3, 5 Midlertidigt (6/11 - 16/11) Mod smerter Ibumetin 400 mg Højst 3 tabletter daglig Mod betændelse Vepicombin 1 mio IE 1 Kl 22

ISBAR • ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren • Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge • ISBAR står for: • • • Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd

ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer: • • Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: – temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk – bevidsthedsniveau – medicinliste – nuværende pleje og bistand

ISBAR-tjekliste (blok) • Identifikation: • Situation: • Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) • Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) • Råd: Dit navn, funktion, institution/afdeling Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv. ) Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen?

ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug • I: Mit navn er Pernille. Jeg er SSA på Ungekollegiet. Jeg ringer angående Karl, 090189 -4444. Han bor her på Ungekollegiet • S: Jeg ringer, fordi Karl har fået det rigtig skidt. Han er træt og utilpas og har kvalme og kaster op • B: Karl har været hos tandlægen at få rodbehandlet en tand. Han har fået penicillin og Ibumetin som smertestillende. Karl får bl. a. Litium • A: Jeg er usikker på, om hans utilpashed skyldes rodbehandlingen eller medicinen, han har fået af tandlægen, eller om den skyldes hans daglige medicin • R: Hvad synes du, vi skal gøre? Hvilke aftaler skal vi lave vedrørende Karl?

Case – spørgsmål at diskutere • Hvordan skal vi observere effekten af evt. ændringer i beboerens medicin – hvad skal vi konkret se efter? • Hvad skal vi registrere? • Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? • Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår?

Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen • At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin • At få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin • At inddrage beboernes forhold til deres medicin • At sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen • At støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen

Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer • Udvælg en af jeres beboere, som får psykofarmaka • Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er psykofarmaka • Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 4 om Tjek på medicin mod depression og mani og på side 5 om Tjek på medicin mod ADHD. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin

Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne • Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? • Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? • Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på?

Observation og dokumentation • Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får psykofarmaka • Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? • Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne?

Refleksion Skriv refleksioner om håndtering af medicin hos beboere med psykiske lidelser • • Hvad kan du selv gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder?

Det vigtigste • Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes, er vigtigst • Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt • Vi samler jeres tanker på en liste

Forslag til aktivitet efter undervisningen I kan tage følgende problemstillinger op: • Hvordan kan vi sikre os, at beboerne, der får psykofarmaka, bliver vurderet i forhold til effekt og bivirkninger af behandlingen? • Hvilke ting vil vi holde øje med? • Hvornår vil vi reagere, og hvad vil vi gøre?

Tak for i dag! Hold dig orienteret på www. isikrehænder. dk

Referencer • • www. pro. medicin. dk www. sundhed. dk www. psykiatrifonden. dk. Gerlach, Jes. Psykofarmaka. Psykiatri. Fondens Forlag, København, 2010, 2. udg.