MEDIER OG KOMMUNIKATION Lektion 2 050208 Gitte Stald

MEDIER OG KOMMUNIKATION Lektion 2 050208 Gitte Stald Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 1

kommunikation Kursusblog på http: //mediekom 2008. wordpress. com/ Log on: mediekom 2008 password: gittestald wordpress. com Her lægges: • Lektionsplan, seneste version • Litteraturliste, pensum samt forslag til supplerende læsning • Præsentationer fra undervisning, alle • Litteratur til undervisning, pdf eller links • Praktiske informationer af enhver art • Grupper • Kommunikation Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 2

Forrige lektion (1 / 290108) Kurset og kursets indhold Hvad er medier og kommunikation introduktion af begreber der tages op i løbet af kurset Kommunikation: grundlag for kultur og demokrati (? ) Praktiske forhold: lektionsplan, litteratur, vejledning, kursusblog, eksamen, grupper og øvelser Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 3

Dagens temaer Dagens program: Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Kommunikationsmodeller Medier – intertekstualitet Pause Medier af tre grader - intermedialitet Medier og social handling – interaktion Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 4

Samfundet som kommunikationssystem ”De moderne samfund er blevet mere håndgribelige som kommunikationssystemer efterhånden som telegraflinier og telefonledninger, internet og mobile netværk er kommet til. Uden kommunikation og medier, ingen samfundsorden, ingen samfundsforandring – intet samfund. ” (Medier og Samfund s. 11) Meninger – tilskrives begivenheder/erfaringer Medier – sætter brugerne i stand til at forstå sig selv Kommunikation – medieret information, der bliver til Kultur – mediearkæologiske lag Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 5

Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Meta-theory A comprehensive, theoretical framework: Giddens (1982) Structuration-theory –a ”duality of structure” → ”defines human agency and social structure each as an enabling condition of the other” (A Handbook … s. 1) Eksempel – avisen … Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 6

Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Refleksivitet – gør det muligt for folk at orientere sig, agere og tilskrive mening til oplevelser / erfaringer Bevidsthed → praktisk (delt opfattelse), diskursiv (fokuseret intentionalitet) (ubevidst) Mediernes rolle som middel til refleksivitet og som kilde til social strukturering. (A Handbook … s. 2, Giddens 1984: 377) Mediated interaction (extended time-space, outside co-presence) → ”disembedding ” (løsrivelse) af folk fra traditionelle relationer og omgivelser → ”reembedding” (genindlejring) in andre sociale formationer Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 7

Medie- og kommunikationsvidenskab: integration af teoretiske og metodologiske tilgange Kommunikation som transmission eller ritual Kultur som produkt eller proces Lasswell 1948 (samfundsvidenskabeligt transmissionsperspektiv): hvem siger hvad, i hvilken kanal, til hvem, og med hvilken effekt? Jacobsen 1960 (humanistisk ritual- eller procesperspektiv): Transmissionen afhænger af en fortolkning af sproglige og andre koder i en bestemt kontekst. Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 8

Kommunikationsmodeller Medier og Samfund s. 14 Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 9

Mediernes tekster – intertekstualitet ”Dialogisme” (Bakhtin 1981) → Intertekstualitet (Kristeva 1984): tekster står aldrig alene – er forbundet med andre tekster i nutid og fortid. I høj grad tydelig i digitale medietekster – kopiering, modificering mm En tekst er ”det konkrete udtryk for en mere generel ”tekstualitet” der over tid har fået forskellige former” → ”mening” er både produkter og processer. Meningsprocesser – indbyrdes forbundne tekster – intertekstualitet. Meningen ligger mellem teksterne Enten eksplicit eller mindre synligt Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 10

Mediernes tekster – intertekstualitet Medier og Samfund s. 16 Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 11

(PAUSE) Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 12

Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 13

Medier af tre grader - intermedialitet Medier og Samfund s. 22 Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 14

Medier af tre grader - intermedialitet Medier af første grad – mennesker Alle medier har fælles referencepunkt i den menneskelige krop Kroppen som materielt grundlag forskellige modaliteter Eksempler: tale/verbalsprog. Også sang, musikalske udtryk, dans, drama, bildende kunst Evt. understøttet af skriveredskaber eller instrumenter ”Kommunikationen afhænger af mediets fysiske tilstedeværelse i lokal tid og rum” (Medier og Samfund, s. 20) Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 15

Medier af tre grader - intermedialitet Medier af anden grad – (masse)medier: teknisk reproducerede og understøttede kommunikationsformer Uafhængige af publikums fys. tilstedeværelse Mange eller få 1: 1 reproduktion Udvidet mulighed for udbredelse på tværs af tid og rum Trykpressen som startpunkt Eksempler: bøger, aviser, foto/film, radio, tv Reprod. og distr. af modaliteter på nye måder Indlejring af medier af første grad Overførsel, tilpasning og remediering Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 16

Medier af tre grader - intermedialitet Medierne i den tekniske reproducerbarheds tidsalder: Reproduktion, tilpasning, remediering (? ) http: //www. dr. dk/Om. DR/Fakta% 20 om%20 DR/Historie/20060505 094100. htm Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 17

Medier af tre grader - intermedialitet Medier af tredje grad – digitale medier: samler og kombinerer tidligere medier i én og samme teknologi og bidrager til nye former for virkelighedsfremstilling og social interaktion Alan Kay (1977): computeren som meta-media – giver adgang til flere andre medier. 20. århundredes digitale medier: pc og mobile platforme Interface udvikles/ændres. Eks. pervasive computing RFID-tags (Radio Frequency Identification) Tangible computing (user interface in which a person interacts with digital information through the physical environment) Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 18

Medier af tredje grad – digitale medier Eksempel: http: //www. dr. dk/dr 1/xfactor/ Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 19

Tre træk, der definerer det enkelte medie Materialer – de fysiske medier Modaliteter – sprog, musik, faste/levende billeder multimodalitet Institutioner – rammerne for medieringen i et historisk perspektiv Tilsammen udgør mediernes materialer, modaliteter og institutioner en afgørende ressource til social handling for både individer, grupper og hele samfund. (Medier og Samfund, s. 24) Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 20

Medier og social handling - interaktion Medier og Samfund s. 25 Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 21

Medier og social handling - interaktivitet http: //nyhederne. tv 2. dk/? menu Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 22

Næste lektion 120208 Institutioner til at tænke med Time-in-kultur og time-out-kultur Mediernes dobbelte hermeneutik Medieteori Samfundet i Medierne Medier og Samfund kap. 3 -4 Carey: A Cultural Approach to Communication Analyseeksempler … Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 23

vejledning Gitte Stald: alle efter behov. Faste datoer og tider: meddeles omkring lektion 4. Eksamensvejledning. Jeppe: vejledning / gruppe 1 -6 om praktiske spørgsmål samt særligt ansvar under øvelser Rikke: vejledning / gruppe 7 -12 om praktiske spørgsmål samt særligt ansvar under øvelser Jeppe og Rikke: faglig vejledning ift særlige kompetencer Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 24

Gruppefordeling Gruppe 1: Kasper Iversen, Dan Ekrem, Louise Nipper, Marie Begovich, Nicolai CC Gruppe 2: Sigurbjorn Oskarsson, Peter Bencke, Amer Salem, Louise Johansson Gruppe 3: Lars D. Jensen, Rasmus Olsen , Thea Jørgensen, Svetlana Zemtsova Gruppe 4: Niels Andersen, Martin Lyng-Petersen, Ulrik Scheibye, Katrine Madsen Gruppe 5: Henrik Hoffmann, Casper Michaelsen, Lone Rasmussen, Janne Byrnak Gruppe 6: Lasse Jacobsen, Michael Nielsen, Jacob Bertelsen, Astrid Fonsbøl, Anja Bang Gruppe 7: Kasper Nielsen, Michael G. Jensen, Yukio Bergholdt, Mai-Brit Nielsen, Gruppe 8: David Peronard, René Rasmussen, Christine Merklin, Helle Egede Gruppe 9: Søren Jensen, Johnny Barslev, Signe Benzon, Ann-Christina Franchini Gruppe 10: Thorbjørn Jensen, Thomas Kofod, Christina Ernst, Beth Pedersen Gruppe 11: Martin Mortensen, Robert Andersen, Mette Johansen, Lene Andersen Gruppe 12: Timm Hald, Niels-Erik Mogensen, Gry Bauer, Ditte Bechsgaard, Peter Frederiksen Medier og kommunikation F 08 / lektion 2 / 050208 / 25

Medier af 3 grader Gruppe 1: Kasper Iversen, Dan Ekrem, Louise Nipper, Marie Begovich Kropssprog, Skype Gruppe 2: Sigurbjorn Oskarsson, Peter Bencke, Amer Salem, Louise Johansson Tale, Radio Gruppe 3: Lars D. Jensen, Rasmus Olsen , Thea Jørgensen, Svetlana Zemtsova Telegraf, Chat Gruppe 4: Niels Andersen, Martin Lyng-Petersen, Ulrik Scheibye, Katrine Madsen Mobiltelefon, Tv-udsendelser Gruppe 5: Henrik Hoffmann, Casper Michaelsen, Lone Rasmussen, Janne Byrnak Chat, Blog Gruppe 6: Lasse Jacobsen, Michael Nielsen, Jacob Bertelsen, Astrid Fonsbøl, Anja Bang Skype, Læserbrev Gruppe 7: Kasper Nielsen, Michael G. Jensen, Yukio Bergholdt, Mai-Brit Nielsen, SMS, E-mail Gruppe 8: David Peronard, René Rasmussen, Christine Merklin, Helle Egede Blog, Mms Gruppe 9: Søren Jensen, Johnny Barslev, Signe Benzon, Ann-Christina Franchini Radio, Telegraf Gruppe 10: Thorbjørn Jensen, Thomas Kofod, Christina Ernst, Beth Pedersen Tv-udsendelser, Læserbrev Gruppe 11: Martin Mortensen, Robert Andersen, Mette Johansen, Lene Andersen Morsekoder, Kropssprog Gruppe 12: Timm Hald, Niels-Erik Mogensen, Gry Bauer, Ditte Bechsgaard, Peter Frederiksen Mms, Tale 26

Øvelse Udspil scenario med brug af dit medie/kommunikationsform Forklare hvorfor netop dette medie er det mest anvendelige Forklare hvilken grad mediet tilhører og hvorfor 27