Gotisk skrift og lsning deraf Ved Michael Dupont

Gotisk skrift og læsning deraf Ved Michael Dupont

Hvad kan vi (formentlig) nå • • Skriftens historie Hjælpemidler (ordbøger, lærebøger) Ligheder og forskelle Forkortelser Skriften 1800 -1875, med læseøvelse Skriften 1700 -1800, med læseøvelse Skriften 1600 -1700, med læseøvelse Skriften 1500 -1600, med læseøvelse

Skriftens historie Karolingisk bogskrift 700 -1250 Gotisk bogskrift 1250 -1875 Gotisk kursiv 1250 -1875 Skråskrift 1875 -

Ordbøger • 1300 -1700: Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (hist. uib. no/kalkar) • 1700 -1950: Ordbog over det danske Sprog, 18 bind (ordnet. dk/ods)

Lærebøger i skriftlæsning • Erik Kroman: Skriftens Historie i Danmark fra Reformationen til Nutiden, 1943 • Knud Johannessen: Den glemte skriften, 2007 • Mette Fløjborg m. fl. (red. ): Gotisk - lær at læse og skrive gotisk, 2014

Ligheder og forskelle

Forskelle/problemer • Lave bogstaver: e – n r – v a – o – æ c – i • Høje bogstaver: f – h – s • Ligaturer: ff sk ss st ftt/fft • Speciel stavning: c = k ch = k iu = y i = j e = æ • Fyldbogstaver: -e -i- -j-

Forkortelser og forkortelsestyper

Øvelser 1500 -1875

1800 -1875 1837: Forkortelser: 1878:

• • Stålpen o. 1840 Ikke rund skrift, men ”takket” Ligaturen ss (to lange s’er) udgår o. 1800 Ligaturen fft udgår o. 1800 Bogstav h bliver mere lige og langt ÿ indtil o. 1850, herefter y k får en ”krølle”, første streg rører ikke linjen Højt s skrives i samme retning som h og f

Rigsarkivet i Odense: Topografica, Drejø sogn, Topografica 29 (Niels Strangesens dagbog

Afskrift Medens Hesten har denne Syge, bør den kun have lidt eller intet Høe, god Rughakkelse, Klid, skaaret byg eller Havre. Den bør ikke have koldt at drikke, men i Vandet bør udrøres lidet Klid eller Meel for at gjøre det mildt. Naaer Hesten har Forstoppelse, følger almindelig Tarmevey, som kendes deraf: Hesten er urolig, seer til Siden, ømmer sig, vil ikke æde, stamper med Fødderne eller kaster sig. Man mærker og, at Hesten ikke har gjødet eller gjødet meget [ha]ardt. For at skaffe den Aabning gives Klysteer. Man tager to Potter varmt Vand, kommer to til tre Haandfulde almindeligt Salt, lader smælte deri, og en halv Pæl Lingolie eller Bomolie deri og setter Hesten dette Klysteer med en [sp]røite. Hjelpes Hesten ikke snart ved dette Klysteer, giver [ma]n den igjennem Halsen en halv Pot Olie, blandet med ligemeget varmt Øl. Klysteret gjentages, til Hesten faaer Aabning og bliver rolig.

Kan eller har man ikke dette, sættes en Stikpille af en liden Gulerods størrelse. Denne tillaves af et lod grøn Sæbe, lidt meel og Salt, gjøres alt til en Dei og stikkes Hesten ind i Masttarmen, hvor den er, til Hesten faaer Aabning. Imidlertid hældes flittig lunket Vand i Hesten, hvis den ikke selv vil drikke. Hjelper dise Midler ei af to til tre Timer, bør Hesten aarelades og forresten alene behandles med Klystere.

1700 -1800 1711: Forkortelser: 1781:

• • • Mere elegant udtryk i stedet for grov og snørklet Mange bogstaver identisk med skråskriftens Skrev med tilspidset fjerpen Mere udbredt at ”kløve” a, g, r, v, i og j Knæk i bunden af b og l e ændrer form: fra skråskrift-r til klemt n h går fra blødt til mere skarpt Stregen i t går fra tværstreg til sløjfe c og i næsten identiske (beg. at skrive streg over c) v bliver mindre, kan igen forveksles med r Højt s skrives omvendt af h og f

Danske Kancelli: Efterretninger om købstæderne og amterne 1743 -1746

Afskrift Litr. F fra Magistraten i Warde Deris Excellence Høy og Welbaarne Hr. Geheime Raad Høyst bydende hr. Stifttbefallings Mand Naadige Herre! Eftter Deris Excellencis Høy Respective ordres, med der ved fulgte 40 ve Poster, Betreffende: Riiberstifttets grændser, Situation, og beskaffenhed, insinueris vores underdanigste Erklæring, Saavit Warde bye er ved kommende, og os bekiendt, Mens da vi som Fremmede, og i de fleeste af Desse Poster fast u-kyndige, ja indtet Remarquabel derved har at fremsette, Saa er det og den eeniste Aarsag, at samme icke efter underdanigst pligt, for længst er bleven fremsendt, Hvilket Deris Excellence Naadigst Pardonerer

Den 1 te og 2 den Post kand icke af os gives den udfordrende forklaring, Men haaber det er indkommen, fra Stifttet og amptet, i almindelighed. – 3 die og 4 de Warde bye, bestaar mest af fattige Borger og Allmue, har 2 de Kirker, St: Jacobi, med 1/16 del Orgelverch, og for Resten i slet stand, meest med Teigl tægt, St: Nicolaj En liden Dobbelt Kirke, gandske med Teigl tægt, og er saa mange uden byes boende Bønder, inddeelet

1600 -1700 1619: Forkortelser: 1683:

• • • Bliver ”rigtig” dagligdagsskrift, hurtig at skrive Længere og smallere bogstaver, fx f, p og s Mere snørklet og bombastisk udtryk v bliver stort t bliver et højt bogstav c, e og i ligner hinanden r og v ligner ikke hinanden længere f og h forveksles Mange forkortelser går af brug, bl. a. –z for –et : bruges til at angive forkortelser

1647, Rentekammeret

Afskrift Kongelige Majestæt min Allernaadigste Herris Och Konges welforordnede General Commissarier herudj Riget, sambt udj Rigens Admirals Welbaarne Offue Geddes till Tommerups frauerelsse hans fuldmegtige udj Skeen, sauelsom Thold Officererne Sammestedtz och Gabriel och Selio Marsillio, med Slodtz schriffueren Johan Gaarmand, sambtlige till effterretningh. At Efftersom Høigstbemeldte Kongelige Majestæt forleeden Anno 1644 dend 3. Junij wed sin Kongelige Missiue Naadigst haffuer befalet Rigens Admiral Welbaarne Offue Gedde etc. den tid Admiral Offuer den Norsche Floede, och mig, at schulle handle med Marsillio omb it wisse antall orloug schibe, udimod nøyachtig betalning, och wisse Maanidtzpenge, effter samme woris Vnderdanigste accordes ombstendtlige indhold Dateret Den 4. Februarij Anno 1645 och aff Høigstbemeldte Kongelige Majestæt strax dereffter udj Kiøbenhauffn dend 26. Martij 1645.

Naadigst Confirmerit, udi huilchen mehr och høigstbemeldte Kongelige Majestæts Naadigste Confirmations ottende art. udtrøchelig meldis, at naar bemeldte Orloug schibe schulle aftackes, da forskrevne Marsillio paa huis hannem for beuiste Thieniste effter Samme accord kunde tillkomme At schulle Contant erlegges och betales, Halff tresindtztiuge Thusinde Rdlr. , udaff dette Riges Schatter och Tholde, hannem schadesløs udj alle maader, Huor paa mehr bemeldte Marsillius, wed Threduffue tusinde Rdlr. udaff Schatterne strax haffuer Bekommet, Mens de Thiuge tusind af Tholdere, iche førend kort forleden haffuer kundt betales, formedelst forleden omb slags, och Anden stor fornødenhed, effter Kongelige Majestæts Naadigste ordre Thill mig sambt bemelte Marsillij Quitandtz der paa, Dateret Christiania den 19. Aug. 1647 saa at hannem endnu paa samme schibs fordring, Effter accorden och beuiste Thieniste, sambt der offuer richtig affreigning wed Rigens Admiral och mig; Dateret Laurwigen dend 29. Aug. Anno 1646. Effter Naadigste Commission dateret Kiøbenhauffn den 4. Aprilj 1646 Sambt derpaa Naadigste Confirmation Dateret

1500 -1600 1520: Forkortelser: 1572:

• Såkaldt nygotisk kursiv • Hurtigere præg end tidligere, får hældning, mere glidende overgang • Begynder at ”kløve” bogstaver, fx r, y, v, a og g • h hænger sammen med næste bogstav • e og i forveksles • n og u forveksles • Mange forkortelser, -z, op- eller nedadgående krølle i slutningen af ord, endelse over linjen, nasalstreg og tværstreg

Helsingør Byfoged: Skifteprotokol 1571 -1582

Afskrift IHS <Oluff Huedbo mett hanns moder oc Sødskenn etc. > Anno 1571 Thennd 16. Januarij ware forssamlede Erlige mend Madz Laurssenn, Raadmand, Claus Nielssenn, Jenns Krogemager, Frandtz Perssenn, Hanns Therning, Anders Bager, Borgere, Ombedne. Offuer enn wenlig Contrachtt mellom Boill Leonnhardus oc henndis Sønn Oluff Olssen Huedbo, her samme stedz, om nogenn tuedrachtt, thennom er emellom om en gard, the hagde sammenn paa Hueenn, Som hagde staaid thennom emellom vdj fledtt, indtill att thend er bleffuenn sold nogenn tiid nu forledenn for - 30 daller, huor wtaff Boill oc Leonnhardus, Oluffs steffader, men[s] hand leffde, hagde opborit - 15 daller. Oc the 15 daller Igennstaende thennom hagde Oluff annammet till sigh oc wille enne behollde oc inthid ther aff att skulle komme till tuennde hans halffsødskenn, Lene oc [hul i teksten], oc mente sig at tilkomme for hans federne. Dog wor ther om saadan besked, att Oluffs fader wed naffnn Oluff oc forskrevne Boill kiøbte forskrevne gaard.

Oc tha der effter døde Oluffs fader oc wor icke betalld paa gardenn mer end 2½ løde march, Saa fick moderenn Leonnhardus Igenn, som er forskrevne tuennde pigers fader, oc betallde restenn paa gardenn. Sidenn stoidtt gardenn them emellom wskiptt, indtill forskrevne Leonnhardus solde gorden mett forskrevne Oluffs samtøcke. Saa affdøde Leonnardus, oc forskrevne 15 daller stode wbetallde indtill nu etc. Menn epter forskrevne mendz forhandling, Som Boill oc Oluff hagde giortt fuldmectige oc giiffuit sagenn ÿ deris hender, bleue the nu enns, att Oluff beholt haldelenn aff the 15 daller oc andenn halue dell att komme till forskrevne hanns tuende halsøstre for theris federne. Jtem, hues Oluff schulle mer haffue for sitt federne, hagde hannd bekommid effter wdskarenn Schrifftis Liudillsse Saa ner som ett koo nød. Thet skall hanns moder hannem fornøige. Her mett er altingt klartt mellom moderen oc børnene for Oluffs federne, baade ÿ gaard oc guodz, oc for the tuo pigers federne ÿ gaarind etc. Hanns Therning oc Annders Bager, samme pigers forsuar, Madz Laurssenn, Boelis forsuar, Och bleue nu wenner oc well forligtte.

1350 -1500 (bare rolig – ingen læseøvelse!) 1431: Forkortelser: 1495:

Husk! • Det er ikke svært at læse gotisk! • Øvelse gør mester!