Disposition 1 Opsamling fra sidste gang 2 Statens

Disposition 1. Opsamling fra sidste gang 2. Statens organisering 3. Opfattelsen af den politiske beslutningsproces 4. Kriseteorier inden for pluralismen 5. Oplæg om Eastons tekst 6. Diskussion af pluralismens centrale antagelser

Behovet for grupper som formidler mellem folk og stat • Individer skaber social fragmentering og egoisme • Grupper er formidlingsled mellem individer og stat • Beskytter mod staten og kan udvikle individerne/demokratiet (forestilling om sammenhængskraft) • Grupper forstået som lobbygrupper men også mere apolitiske sociale og kulturelle grupperinger

Countervailing • Forestilling om ligevægtspunkt i den politiske proces • Uorganiserede interesser vil blive organiseret, når de presses eller udfordres af modsatrettede interesser

To typer pluralisme Normativ pluralisme – staten blot en blandt flere organisationer, som individet er medlem af • Oplysningsaspekt (om borgernes holdninger og behov i komplekse samfund) • Særlig legitimitet i grupper og forskellighed (kulturelt og sociale) – staten skaber homogenitet, som er potentielt totalitært (nationalisme)

To typer pluralisme Analytisk pluralisme – teori om den moderne stats struktur i forhold til politisk handling og indflydelseskanaler • historisk udvikling med modernitet og demokratisering • faktisk beskrivelse af beslutningsprocesser i moderne politiske systemer

Karl Rove • Motivere vs. overbevise vælgere • Politisere (optegne forskelle) vs. afpolitisere (nedspille forskeller bestemte kerneelementer i sin politik) • Kernevælger vs. medianvælger

Staten som selvstændig aktør “The state is but one of the groups to which the individual belongs” Laski

Har pluralismen overhovedet en teori om staten som selvstændig aktør? • Undgår helst statsbegrebet – uklar abstraktion; normativt belastet (ideologisk), ikke nogen analytisk kategori • Taler konkret om government eller styring af interessetilkendegivelsen • Taler om hvem der har magten frem for hvad staten er (åben, omskiftelig) • Historisk har pluralismen i højere grad været en teori om samfundet og ikke om staten (p. 42)

Staten som vejrhane “The state is a coding machine, a passive vehicle through which inputs are processed” (p. 43).

Vejrhane-modellen • Staten er en plastisk form, som blot modtager input fra eksterne grupper. Staten afspejler således interessegrupperne i samfundet. • Vejrhanemodellen betyder ikke, at staten er neutral, men at den peger i den retning, som den stærkeste interessegruppe kan presse den i. Staten er responsiv over for de interesser, som er bedst til at opnå indflydelse • Statens struktur er for usammenhængende og for spredt til at kunne imødegå pres fra interessegrupper

Bureaukratiet i vejrhanemodellen • Bureaukratiet implementerer blot de politiske beslutninger, som skabes gennem interessetilkendegivelse • Statens struktur, selve dens organisering afspejler tidligere tiders handler og pres fra eksterne interesser

Staten som neutral • Det er muligt for staten at forholde sig neutral ift. eksternt pres • Neutral stat kan forsøge at balancere de stærke grupper over for de svage, således at alle får adgang/bliver hørt (sikre at processen forbliver åben og fair)

Bureaukratiet i den neutrale stat • I højere grad uafhængig af sociale grupperinger • Staten er responsiv over for almenvældet (”public interest” (!!!) s. 45) og ikke blot de stærke interessegrupper – eksempelvis de uorganiserede

Staten som mægler/forhandler • Staten er ikke en passiv black box men kan agere ift eksterne interessegrupper • Til en vis grad kan staten også påvirke sammensætningen af grupper uden for staten ved at skabe splid eller enighed etc • Ikke ”almenvældet” men i højere grad egne interesser

Bureaukratiet i mæglerstaten • Staten har en kerne af embedsmænd/bureaukrati som er i stand til at agere ift. det eksterne pres. En slags selvstændig uafhængig kerne. Dvs. staten skaber policy uden nødvendigvis at være presset til det af interessegrupper. Politikere og bureaukrater er også initiativtagende aktører med selvstændige interesser

Den politiske beslutningsproces • Kritik af den almene rationalitet til fordel forestilling om inkrementalisme (den bedste politik er den politik, som plejer at blive ført). Status quo-orientering • Studehandler (at smøre hinanden og at give forskellige folk lidt på områder, som ellers reelt intet har at gøre med beslutningenstand). Manglende sammenhæng mellem beslutningerne

Den politiske beslutningsproces • FL som eksempel på inkrementalisme – områderne bliver ikke set ordentligt igennem. Tingene bliver gjort på den sædvanlige måde frem for at blive genstand for en rationel proces (p. 56. ) • Muddling through. Der eksisterer ikke nogen omnipræsent planlægger.

Kriseteori - overcentralisering • Interessegrupper kan ikke modsvare statens dominans • Forestilling om at det moderne komplekse (kapitalistiske) samfund har ustyrlige træk (anti-planlægning, anti-kommunisme etc. ) og skal derfor have friere tøjler – interessegruppers åbne konkurrence

Overload-tese • 1970’erne – nye typer konflikter/cleavages • Borgerretsgruppers kritik af at samfundet ikke er så åbent og lige som pluralismen antog • Forestillinger om post-materialisme som nedbrydelse af traditionel liberal kultur, som pluralismen mente at samfundet havde bygget på (sammenhængskraft)

Overload-tese • Staten intervenerer for meget i samfundet og kan derfor ikke længere være responsiv over for den stigende mængde af forventninger og krav folk stiller • Staten bliver for afhængig af forskellige lobby grupper for at få sin politik implementeret og mister derfor sin uafhængighed som autoritativ organisation. Resultatet bliver en stadig mere uklar grænse mellem offentlig og privat

Overload-tese • Kritik af tiltagende korporative træk (1970’ernes krise) – formalisering af gruppers inddragelse i lovgivningsarbejdet. Stivnet struktur; ufleksibel; stagnerede sociale relationer – problemet med åbenhed og konkurrencen mellem interessegrupperne. Interessegrupper overtager politiske partier og dominerer derigennem staten (opløser åben og konkurrence) • Forsøg på at aktivere borgerne i en slags deltagerorienteret-pluralisme (s. 70). Kritik af etatisme. Lokaldemokrati og decentralisering etc.

Decentralisering som svar Forsøg på at genskabe åbenhed i den politiske proces • skaber bedre kontrol med politikerne og borger deltagelse i beslutningerne (føderalisme) • Lokalstyre er mere responsivt end centralstyre • Lokalstyre er mere effektivt fordi decentralisernig fremhæver lokalt engagement og initiativ. Centralt styre skaber apati

Cleavages • “A society is sewn together by its inner conflicts” (s. 60). • Cleavages – dybere stikkende sociale forskelle • Forestilling om at man kan forhandle mellem forskellige sociale cleavages. Sociale forskelle kan rent faktisk være medvirkende til at gøre et samfund velfungerende. Fordi forskellene modvirker et flertals dominans

Cleavages • Forskellige typer cleavages (s. 61) Sociale forskelles forskellige mønster (kritik af marxismens økonomiske fokus) • kumulative • intermediate/overlappende • Cross-cutting

Cleavages - insitutioner • Westminister structure • Consociational democracy

Diskussion • Er alle interesser i et samfund organiseret? Har alle en artikuleringsmulighed, eller er nogle udelukket/ikke på lige fod i den åbne proces? Er det et problem for pluralismen (jf. dens antagelser om individet). • Fordrer det monstro en vis størrelse eller ressource mængde at blive hørt som gruppe i en beslutningsproces? Og er det rimeligt at eksempelvis Grundfos har indflydelse på hvor der skal ligge en skole i Bjerringbro Kommune?

Diskussion • Spørgsmålet om legitimitet over for andre grupper end staten – hvilken relevans har det spg i dag? • Er gruppers indflydelse så omskiftelig, som pluralismen beskriver? • Findes der sådan noget som et ligevægtspunkt for interessegrupper?

Diskussion • Er der nogen grænser for interessegruppers legitimitet? • Hvilken ret har DI til at have indflydelse på en regeringens politik? Hvilken ret har Ældre Sagen? Eller National Rifle Association?

Opsummering • • • Analytisk og normativ pluralisme Polyarki Opfattelser af staten som aktør Cleavage begrebet Pluralisme vs korporatisme