With great power comes great responsibility om filosofi

  • Slides: 38
Download presentation
With great power comes great responsibility - om filosofi og (superhelte)tegneserier Carsten Fogh Nielsen

With great power comes great responsibility - om filosofi og (superhelte)tegneserier Carsten Fogh Nielsen Postdoc v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet [email protected] dk @Filoffen

1. Hvad gik der tegneserierne galt? Filosoffen 2. Filosofi og populærkultur 3. Filosofi og

1. Hvad gik der tegneserierne galt? Filosoffen 2. Filosofi og populærkultur 3. Filosofi og (superhelte)tegneserier. og

Hvad gik der galt? Filosoffen og tegneserierne

Hvad gik der galt? Filosoffen og tegneserierne

Portræt af filosoffen…

Portræt af filosoffen…

…som ung mand

…som ung mand

To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere

To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende jeg tænker over dem: Stjernehimlen over mig og moralloven i mig. (Kritik af den praktiske fornuft, s. 159)

Det hænger jo ikke sammen Carsten! Moralfilosofi Populærkultur og superhelte Tysk idealisme (Kant og

Det hænger jo ikke sammen Carsten! Moralfilosofi Populærkultur og superhelte Tysk idealisme (Kant og Hegel)

Skizofren filosof?

Skizofren filosof?

Filosofi og populærkultur

Filosofi og populærkultur

Et meget udbredt argument • Skabelsen og produktionen af populærkulturelle fænomener styres af kommercielle

Et meget udbredt argument • Skabelsen og produktionen af populærkulturelle fænomener styres af kommercielle hensyn og interesser. • Populærkultur produceres og distribueres derfor med henblik på at nå et så stort et publikum som muligt. • Populærkultur må af den grund appellere til publikums lavest mulige fællesnævner: Harmløs underholdning • Populærkultur har derfor ikke nogen værdi eller dybere formål udover det som dikteres af kommercielle og populistiske interesser og hensyn.

Den hårde fortolkning ”Det er IKKE bare underholdning”-argumentet • Populærkulturens kommercielle basis og populistiske

Den hårde fortolkning ”Det er IKKE bare underholdning”-argumentet • Populærkulturens kommercielle basis og populistiske appel til den lavest mulige fællesnævner gør den til et grundlæggende problematisk og potentielt destruktivt socialt fænomen, der underminerer og truer etableringen af ”det gode samfund”! • Populærkultur er derfor ikke bare underholdning!

Platon om den populistiske kunst Så det er ganske klart at den dramatiske digter

Platon om den populistiske kunst Så det er ganske klart at den dramatiske digter og hans kunstneriske formåen ikke tager sigte på eller søger at behage det karakterfaste element, dertil egner den sig efter sin natur ikke; nej, hvis han skal vinde hobens bifald, må han fremstille den pirrelige og vægelsindede karakter, som er let og taknemmelig at gengive. Staten 605 a-b.

Platon om den populistiske kunst Og det er med fuld føje og ret at

Platon om den populistiske kunst Og det er med fuld føje og ret at vi ikke giver ham adgang til vor velindrettede stat, fordi han nedbryder det fornuftsbestemte element hos os, men vækker og nærer og styrker det uligevægtige – ganske som når man i en stat fremelsker de slette elementer og giver dem herredømmet, men udrydder de retskafne. Staten 605 a-b.

Platon om den populistiske kunst Det er ganske det samme vi bebrejder kunstneren: vi

Platon om den populistiske kunst Det er ganske det samme vi bebrejder kunstneren: vi hævder at han hos hvert enkelt menneske fremkalder en slet forfatning ved at smigre for det uforstandige element, det som ikke kan skelne mellem ”stort” og ”småt”… Staten 605 a-b.

Adorno om kulturindustrien Kulturindustrien forhindrer skabelsen af autonome, selvstændige, bevidst vurderende og besluttende individer.

Adorno om kulturindustrien Kulturindustrien forhindrer skabelsen af autonome, selvstændige, bevidst vurderende og besluttende individer. Men sådanne ville være forudsætningen for et demokratisk samfund, som kun kan bevares og udfolde sig i myndige mennesker. Om kulturindustrien, s. 39.

Adorno om kulturindustrien Bliver masserne, med urette, brændemærket som masser fra oven, så er

Adorno om kulturindustrien Bliver masserne, med urette, brændemærket som masser fra oven, så er det ikke mindst kulturindustrien, der gør dem til de masser, som den derpå foragter, og som hindrer dem i den emancipation, som menneskene selv ville være modne til i samme grad, som tidsalderens produktive kræfter tillod den. Om kulturindustrien, s. 39.

Den bløde fortolkning ”Det er jo bare underholdning”-argumentet • Populærkultur er kulturelt set værdiløs

Den bløde fortolkning ”Det er jo bare underholdning”-argumentet • Populærkultur er kulturelt set værdiløs og uinteressant, da: 1) Den udelukkende skabes af kommercielle grunde, dvs. for at sikre en profit 2) Den sigter mod den lavest mulige fællesnævner 3) Den er underholdende 4) Den har intet seriøst formål eller pointe. • Populærkultur er kort sagt bare underholdning!

Spørgsmål • Hvorfor er “underholdning” værdiløs? • Hvorfor diskvalificerer betegnelsen “underholdning” bestemte kulturprodukter fra

Spørgsmål • Hvorfor er “underholdning” værdiløs? • Hvorfor diskvalificerer betegnelsen “underholdning” bestemte kulturprodukter fra at have kunstnerisk værdi? • Hvilken normativ vægt har “bare underholdnings”-domme? • Hvad, mere præcist, er “underholdning”? Og hvordan er underholdning og underholdende fænomener relateret til andre menneskelige praksisser og aktiviteter?

Filosofi og (superhelte)tegneserier

Filosofi og (superhelte)tegneserier

Angsten for tegneserier Farar, Straus and Giroux, 2008

Angsten for tegneserier Farar, Straus and Giroux, 2008

Angsten for tegneserier Rhinehart, 1954 Fremad, 1955

Angsten for tegneserier Rhinehart, 1954 Fremad, 1955

Angsten for tegneserier Haxthausen om tegneserier: Tegneserier er skabt for penge og til underholdning,

Angsten for tegneserier Haxthausen om tegneserier: Tegneserier er skabt for penge og til underholdning, de mangler mål og indhold og sigter kun på den for tiden laveste fællesnævner for, hvad publikum kan tænkes at finde sensationelt og spændende. Opdragelse til terror, s. 113 Center for Subjectivity Research

Angsten for tegneserier Haxthausen opsummeret: Tegneserier er kunstnerisk værdiløse og socialt farlige fordi: 1)

Angsten for tegneserier Haxthausen opsummeret: Tegneserier er kunstnerisk værdiløse og socialt farlige fordi: 1) De er produceret alene for kommercielle formåls skyld, dvs. med den eksplicitte hensigt at tjene penge. 2) De er alene beregnet på at underholde. 3) De sigter mod “den lavest mulige fællesnævner”. 4) De savner ethvert dybere, seriøst formål.

Nutidens syn på tegneserier • Tegneserier er blevet mere legitime og betragtes ikke længere

Nutidens syn på tegneserier • Tegneserier er blevet mere legitime og betragtes ikke længere som samfundsundergravende smudslitteratur. • Visse tegneserier, ‘graphic novels’ er endog blevet udnævnt til (næsten? ) at blive betragtet som ‘kunst’. • Men der er grænser for galskaben: Superheltetegneserier er og kan selvfølgelig ikke være kunst.

Moderne ‘graphic novels’ Center for Subjectivity Research

Moderne ‘graphic novels’ Center for Subjectivity Research

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: 1) …er ikke skabt med det primære formål at

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: 1) …er ikke skabt med det primære formål at tjene penge 2) …er ikke (eller I det mindste ikke primært) tænkt som underholdning. 3) …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. 4) …behandler og problemstillinger. diskuterer alvorlige emner Uddrag fra Daniel B’s Det store onde. og

Moderne ‘graphic novels’ Holocaust Den iranske revolution Epilepsi, depression, galskab Homoseksualitet Far-søn relationer Meningen

Moderne ‘graphic novels’ Holocaust Den iranske revolution Epilepsi, depression, galskab Homoseksualitet Far-søn relationer Meningen med livet Center for Subjectivity Research

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: 1) …er ikke skabt med det primære formål at

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: 1) …er ikke skabt med det primære formål at tjene penge 2) …er ikke (eller i det mindste ikke primært) tænkt som underholdning. 3) …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. 4) …behandler og problemstillinger diskuterer alvorlige emner og 5) De er typisk udtryk for en enkelt kunstners vision (Spiegelman, Satrapi, Mazzuchelli, David B. )

Moderne ‘graphic novels’ Min påstand: • I det mindste visse typer af tegneserier kan

Moderne ‘graphic novels’ Min påstand: • I det mindste visse typer af tegneserier kan (og bør) betragtes som ‘kunst’ I den normative betydning af begrebet… • …og der synes tilmed at være generel enighed om dette! MEN: • Der må være grænser for galskaben! Superheltetegneserier kan selvsagt ikke være ‘kunst’

Underholdning og superhelte Superheltetegneserier: 1) … produceres primært med det formål at tjene penge.

Underholdning og superhelte Superheltetegneserier: 1) … produceres primært med det formål at tjene penge. 2) … er fortrinsvist tænkt som underholdning. 3) … sigter mod “den laveste fællesnævner”. 4) …savner enhver form for dybere mening og formål. 5) …er resultatet af en lang række tegneres, forfatteres, redaktørers, farvelæggeres etc. bidrag og kan derfor kun i begrænset omfang være udtryk for en enkelt kunsters ‘personlige vision’. • Så måske Haxthausen har en pointe – i det mindste hvad angår superheltetegneserier?

Underholdning og superhelte Center for Subjectivity Research

Underholdning og superhelte Center for Subjectivity Research

Underholdning og superhelte Disse værker: 1) …er ikke primært og ikke kun skabt for

Underholdning og superhelte Disse værker: 1) …er ikke primært og ikke kun skabt for at tjene penge. 2) …er underholdende, men er ikke blot tænkt som underholdning 3) …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. 4) …diskuterer alvorlige problemer og spørgsmål. 5) …er typisk karakteriseret ved komplekse narrative strukturer, original brug af rammer og. Illustration billeder, fra og vilje til at udfordre superheltegenrens etablerede regler. Morrisons and Moores and Mc. Kean’s Arkham Gibbons’ Asylum. Watchmen.

Filosofi og superhelte Min påstand: • Visse superheltetegneserier kan og bør, ud fra alle

Filosofi og superhelte Min påstand: • Visse superheltetegneserier kan og bør, ud fra alle relevante (kvalitets)kriterier betragtes som kunst… • …på trods af at de tilhører og er produceret indenfor en genre, som eksplicit og med god grund betragtes som en del af underholdningsbranchen. • Disse tegneserier har derfor lige så stort krav på at blive underkastet filosofisk analyse og diskussion som værker af Dostojevskij, Picasso, Kubrick, etc.

Filosofi og underholdning Men derudover: • Underholdning og populærkultur er væsentlige og vigtige fænomener

Filosofi og underholdning Men derudover: • Underholdning og populærkultur er væsentlige og vigtige fænomener i menneskers liv med og mod hinanden • Derfor er det filosofiens forbandede pligt at beskæftige sig med, forholde sig til og kritisk analysere, diskutere og problematisere underholdning og populærkultur uanset hvad man så end måtte mene om populærkulturelle underholdningsprodukters kvalitet • With great power comes great responsibility…