Nyren og Urinvejen ved Henrik Cederfeldt Larsen Nyrenes

Nyren og Urinvejen ved Henrik Cederfeldt Larsen

Nyrenes hovedfunktioner: Fjerne affaldsstoffer fra blodet Fjerne tilførte fremmede stoffer fra blodet Stabilisere ekstracellulærvæskens (ECF) osmotiske tryk og volumen Regulere de fleste ionkoncentrationer i ECF Regulere syre - base balancen

Nyrenes delfunktion Glukoneogenese (Dannelse af sukker udfra mælkesyre og alanin) Danne erytropoietin (EPO – Øger dannelsen af erythrocytter i den røde knoglemarv) Aktivere vitamin D (Calcitriol - Øger mængden af calcium og phosphor i blodet) Danne renin (enzym der bl. a. aktivere blodtryk, væsketryk og tørst)

Anatomi 12. Ribben / costa XII Højre binyre / glandula suprarenalis dexter Højre nyre / ren dexter Arteria renalis Vena renalis Nyrebækken / Pelvis renalis Ureter (urinleder) Bønneformet, 3 x 6 x 12 cm. Retroperitonealt / bag bughinden

Anatomi Nyre barken / cortex renalis Nyre marven / medulla renalis Nyrepyramide Papil Nyrekapsel Urinleder /Ureter Ca. 10 - 12 pyramider i hver nyre

Nephron

Glomerulus Proksimale tubulus Bowmans kapsel Hulrum i Bowmans kapsel Glomerulus kapilærer Fraførende arteriole Tilførende arteriole

Urinvejen Øvre urinveje: Nyrebækken (Pelvis) Ureter (urinleder) (ca 25 cm) Nedre urinveje: Urinblære (Vesica urinaria) I det lille bækken, bag symfysen (kønsbenet) Kraftig musklatur i væggen Rummer ca. 500 ml urin Urinrør (urethra) (kvinder: 3 -4 cm, mænd: ca 20 cm)

Urinvejen

Sammensætning af plasma og urin Stof Vand Protein Glucose Na+ NH 4+ Urinstof Urinsyre % i plasma 92 7 0, 1 0, 32 0, 0001 0, 03 0, 002 % i urin 95 0 0 0, 35 0, 04 2, 0 0, 05

Filtration Nefronet - nyrens funktionelle enhed Opgave: Holde det ekstracellulære volumen konstant ved regulering af vand- og saltudskillelse Nyren virker ved (forskellige dele af nefronet): I II III Trykfiltration (glomerulus) Reabsorption (Tubulus) Sekretion (Tubulus)

Trykfiltration Det osmotiske tryk i blodet (25 mm Hg) > trykket i Bowmans kapsel (15 mm Hg) => Væske presses over i tubulus. Større partikler holdes tilbage af membranen (blodlegemer, blodplader, hovedparten af proteiner) Der udskilles totalt i begge nyrer ca. 180 l væske (præurin) over i hulrummet i den Bowmanske kapsel pr. dag. Det meste bliver reabsorberet.

Trykfiltration Væskestrøm Urinproduktionen er afhængig af blodtrykket Autoregulering sørger for jævn produktion af urin ved varierende blodtryk Blodstrøm gennem nyrene GFR Urinvolumen 50 100 150 200 BT, mm. Hg

Reabsorption Præurin - omtrent som plasmasammensætningen, minus proteiner Præurin -> Urin ved reabsorption og sekretion Selektiv reabsorptionen foregår i tubulussystemet. Blodet genvinder hovedparten af det tabte i glomerulusfiltrering Reabsorberer mere end det som skilles ud. Reabsorptionen er aktiv og passiv: Fra tubuluslumen til blodet og drives af Na+/K+ pumpen

Reabsorption Tubuluslumen Glukose Vævsvæske Glukose Na+ H 2 O K+ Na+ Diffusion K+ ATP Na+ Aktiv transport Kapillærlumen

Reabsorption af vand Proximale tubulus + nedadgående Henles sløjfe. OPPADSTIGENDE Henles er IMPERMEABEL FOR VAND! Samlerørene - regulering af absorption vha ADH. (ADH => red. udskillelse af H 2 O )

Koncentrering Cortex, 300 mosm/L H 2 O Na+ Stikord: Modstrømsprinsippet - lille konsentrastionsgradient på samme niveau mellem nedadgående og oppadstigende del af Henles slynge. Vand og Na+ kan trækkes ud uden stort energibehov. Dette giver totalt en stor konsentrastions forskel mellem cortex og medulla som muliggør koncentrering af urinen. Medulla, 1200 mosm/L

Hormoner og nyren ADH - Hypofysen registrerer endringer i vandbalancen Antidiuretisk hormon => Reducerer H 2 O udskillelsen Drikker man lidt, øgers ADH udskillelsen Drikker man meget, reduceres ADH udskillelsen

Hormoner og nyren Aldosteron - binyrebark Virker på distale tubulus og samlerør Øger reabsorptionen af Na+ => øget vandoptag Renin-Angiotensin-systemet Bidrager til øget blodtryk (BT), og frisættes ved faldende BT Produceres af celler i nyrenes afferente (tilførende) arterioler

Hormoner og nyren Angiotensinogen (lever) Renin (nyrer) Angiotensin I ACE (lunger) Angiotensin II

Glukoneogenese Ny-dannelse af sukker De vigtigste udgangsstoffer er bl. a. mælkesyre, pyrodruesyre, glycerol, fedtsyrer og de fleste aminosyrer.

Syre & Base Normal p. H i blod: ACIDOSE (7, 35 til 7, 45) ALKALOSE Død når p. H < 6, 8 eller >7, 8 Forbrænding af energi => dannelse af H+ Buffersystemer tager sig af H+: Intracellulært: I blodet: Proteinbufferen Fosfatbufferen HCO 3 - bufferen Hæmoglobinbufferen Plasmaproteinbuffer PO 42 - bufferen

Syre & Base Bufferligningen: H+ + HCO 3 - H 2 CO 3 Forstyrrelser kan være Metabolske Respiratoriske CO 2 + H 2 O

Syre & Base Kompensation af syre - base forstyrrelser Buffersystemene (sekunder) Respiratorisk (minutter) Øget ventilation => Øget udskillelse af H+ Reduceret vent. => Reduceret udskillelse af H+ Renal kompensation (timer / dage) Acidose => øget H+ udskillelse Alkalose => øget HCO 3 - udkillelse

Urinvejens opgave Lede urinen med affaldsstoffer ud af organismen Blæren, et reservoir for urin - organismen kan planlægge vandladingen til passende tidspunkt Detrusor muskel - i blærevæggen, presse ud urinen Lukkemuskler i urethra: • indre • ydre

Symptomer & patologi Skader i nyrer og samlerør Glomerulus • Nedsat urinproduktion (ødemer, øget mængde kreatinin, urea) • Haematuri (blod i urinen, kan påvises vha stix) • Proteinuri (proteiner i urinen, kan påvises med stix) Skade i nyrevævet, andre steder end glomerulus • Problemer med at koncentrere urinen • Leukocyturi (hvide blodlegemer i urinen) • Proteinuri / Haematuri (mindre grad end ved glomerulusskade) Skade i samlerør og nedre urinveje • Blod • Smerter • Infektion

Symptomer & patologi Årsager til skade Medfødt misdannelse • cystenyre, ekstra nyre, hesteskonyre, ekstra ureter, urinreflux Autoimmune sygdomme • Antistoffer mod nyrevæv (eller streptokokinfektion) Infektioner • bakterier, virus, parasitter Blodforskydninger • Infarkter • Blodåreskade Nyresten Tumores (kræft i nyre og urinveje)