Model til fremkommelighedsprognose p veje Henning Srensen Vejdirektoratet

Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet

Fremkommelighedsprognose 1) Problemstilling 2) Modelbeskrivelse 3) Eksempler på anvendelse

Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020

Prognose for belastningsgrad Trængselsniveau udtrykt ved belastningsgrad på fri strækning i 100. største time i 2020

Prognose for rejsetid …. men hvad betyder den øgede trafik og den stigende trængsel så for selve rejsetiden fremover ? ?

Modelberegnet rejsetid Tidskrævende at fremskaffe detaillerede data og beregne hver af de indgående elementer på forskellige ruter og forskellige fremskrivninger og timer samt simulere elementerne sammen. Der ønskes derfor opstillet en model, således at der forholdsvis hurtigt og nemt kan gennemføres en overslagsmæssig beregning af fremkommeligheden baseret på en trafikprognose.

Beregning af fremkommelighed på rute • Køretid personbil på strækninger plus • forsinkelse i kryds plus • ventetid i kø før overbelastet strækning • Incl. fremtidige vejændringer B A

Der er opstillet en makroskopisk prognosemodel for fremkommelighed • kan håndtere vilkårlige korte og lange ruter, • grunddata om veje og trafik kan indlæses fra eksisterende datakilde (VIS) • omfatter alle almindelige vej- og krydstyper, • inkluderer køsituationer, • gør det muligt at ændre strækninger og kryds, • anvender i stort omfang Vejreglernes modeller og parametre, • indbefatter en vis sammenhæng mellem vejelementer.

Model til fremkommelighedsprognose Modellens opbygning

Beregning af rejsetid ved delmodeller for strækning og kryds

Model for trafikkens rangfordeling over årets timer Der er indlagt årsrangkurver for hver af syv trafiktyper jf. vejregler, specielle kan indlægges, som fx:

Empiriske modeller til fastlæggelse af rejsetid på strækning Generel og lokal hastighedsbegrænsning i VIS, speed-flowkurver i Vejreglerne

Kø før overbelastet strækning

Forsinkelse i kryds Skelner mellem signalreguleret, alm. prioriteret kryds og rundkørsel. Ved kendskab til sideretningens trafik og antal spor i tilfarter estimeres signaltider eller overordnet trafik. Tilfartens kapacitet, belastningsgrad og forsinkelse beregnes iht. Vejregler

Anvendelse af modellen 1. Angivelse af ruten i forespørgsel til VIS, eller anden oprettelse af data 2. Automatisk indlæsning af data i prognosemodellen 3. Eventuel ændring af veje og kryds 4. Automatisk dannelse af vejelementer i modellen 5. Kontrol, specielt af markerede (”usikre”) felter 6. Eventuel fremskaffelse af bedre data 7. Eventuel kalibrering 8. Automatisk beregning af rejsetidsprognose for specificeret time i givet år

Modellens ”forside”

Modellens begrænsninger • Forenklet krydsberegning • Dosering af trafik ved flere efterfølgende flaskehalse kan være et problem • Køberegning for strækning gælder principielt kun de timer og den flaskehals den empiriske model er opstillet for • Samordning af signalanlæg indgår ikke • Der regnes for samme time på hele strækningen • Der ses bort fra tilstødende timer (der arves ikke en kø) • Der ses bort fra forhold uden for ruten

Bidragydere til dårlig fremkommelighed 1. Strækninger med lav hastighed 2. Stærkt belastede kryds 3. Overbelastede strækninger med kødannelse

Frederikssund – Jyllingevej/Islevdalvej Frederiks-sund Ølstykke Ballerup

Lineær trafikstigning med 2, 1% pr. år

Rejsetid over årets timer

Rejsetid mellem Næstved og København SV

Rejsetid Skærup-Århus Skanderborg Horsens Vejle Skærup

Udbygning til 6 spor: 2015 Hornstrup-Vejle S, 2018 Skanderborg S-Århus, 2021 Skærup-Vejle S, 2024 resten

Sammenfattende • For veje i VIS er det hurtigt at gennemføre en første beregning • Der skal dog foretages en manuel kontrol af visse data • Herefter må resultatet anses som ”vejledende” • Afhængig af krav til præcision og de faktiske forhold kan der indlægges data (især årsrangkurver, speed-flowkurver og ventetidskurver) specielt tilpasset ruten og den beregnede time

• Der kan endvidere foretages gennemgang og forfining af krydsdata • Endvidere kan der evt. justeres på flaskehalsenes gensidige påvirkning • Modellen kalibreres hvis der rådes over data for nuværende forhold